UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 16
Offentligt

Procesevaluering af kommunernes imple-

mentering af seneste ændringer af repatrie-

ringsloven

Opmærksomhedspunkter og resultater

September 2020

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0Indleig

Procesevaluering af kommunernes

implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

1.0 Indledning

Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af repatrie-

ringsloven

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

EAN 9788793396630

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Tlf.: 72 14 20 00

E-mail: [email protected]

www.uim.dk

September 2020

Alle rettigheder tilhører Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Udgivelsen kan frit hentes på integrationsbarometer.dk.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgivelser kan frit citeres med

tydelig kildegengivelse

02 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning

1.0

Indledning

1.1 Baggrund ..................................................................................................................... 5

1.2 Procesevalueringens formål ........................................................................................ 6

1.3 Procesevalueringens omfang og afgrænsning............................................................. 6

1.4 Metode ........................................................................................................................ 7

2.0

Sammenfatning

2.1 Kommunernes implementering af den systematiske vejledningspligt ....................... 9

2.2 Kommunale beskæftigelsesplaner ............................................................................ 10

2.3 Opbygning af viden .................................................................................................... 10

2.4 Inddragelsessager ...................................................................................................... 10

2.5 Opsøgende indsats .................................................................................................... 11

2.6 Udvidelse af personkredsen ...................................................................................... 11

2.7 Vejledning og opkvalificering .................................................................................... 11

2.8 Fortrydelsesret og tilbagebetaling ............................................................................ 12

3.0

Implementering af den systematiske vejledningspligt

3.1 Kommunernes håndtering af den systematiske vejledningspligt ............................. 13

3.2 Kommunernes organisering af repatrieringsindsatsen ............................................. 14

3.3 Arbejdsgangsbeskrivelser og udsøgning af personkredsen efter udvidelse af

personkredsen 1. marts 2019 .......................................................................................... 15

4.0

Kommunale beskæftigelsesplaner

4.1 Beskæftigelsesplanens betydning for repatrieringsindsatsen .................................. 17

5.0

Opbygning af viden i kommunerne

5.1 Kommunernes deltagelse i Dansk Flygtningehjælps opkvalificeringskurser om

repatriering og vejledningspligten .................................................................................. 17

5.2 SIRIs netværksmøder om repatriering og repatrieringskoordinatorernes

individuelle kommunebesøg ........................................................................................... 18

03 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

5.3 SIRIs projektpuljer til kommunerne........................................................................... 19

6.0

7.0

Inddragelsessager

Kommunernes opsøgende indsats

7.2 Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og civilsamfundet ..................................... 22

8.0

Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

8.1 Kommunernes erfaring med at vejlede og bevillige repatriering til danske

statsborgere med dobbelt statsborgerskab .................................................................... 24

8.2 Kommunernes erfaring med at vejlede og bevillige repatriering til personer

fra lande, hvor sikkerhedssituationen er af sådan en karakter, at der aktuelt er

mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter

udlændingelovens §, stk. 3. ............................................................................................. 25

8.3 Kommunernes erfaringer med udbetaling af repatrieringsstøtte til Syrien og

andre højrisikolande ........................................................................................................ 26

9.0

Mulighed for vejledning og opkvalificering

9.1 Kommunernes begrænsede viden om hjemlandet vanskeliggør

tilrettelæggelsen af vejlednings- og opkvalificeringsforløb ............................................ 29

10.0 Fortrydelsesret og anvendelse af reglerne for tilbagebetaling af

repatrieringsydelse

04 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

1.1 Baggrund

Repatrieringsloven blev i 2000 indført med den overordnede målsætning at forstærke

og udbygge den hidtidige repatrieringsindsats. Udlændinge, som ønskede at repatriere,

fik for første gang mulighed for at medtage økonomisk støtte ved repatriering. Repatrie-

ringsordningen er siden 2000 blevet væsentligt udbygget og styrket, særligt når det

gælder styrkelsen af etableringsydelsen, som i år 2000 udgjorde 18.000 kroner pr. vok-

sen og i dag (2020) udgør op til 142.059 kroner pr. person.

Inden for de senere år er der endvidere foretaget en række ændringer i repatrierings-

ordningen. Den systematiske vejledningspligt blev indført med virkning fra den 1. juli

2018, hvorefter kommunerne i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led

i integrations- og beskæftigelsesindsatsen, skal vejlede personer omfattet af repatrie-

ringslovens målgruppe om mulighederne for repatriering.

Med virkning fra 1. marts 2019 blev repatrieringsordningen yderligere udvidet og styr-

ket.

Der blev i den forbindelse indført bl.a.:

–

Mulighed for at yde økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt

ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerheds-

situationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midler-

tidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. (Det vil ak-

tuelt sige til Syrien).

Mulighed for at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan søge om

repatrieringsstøtte mod at blive betinget løst fra det danske statsborgerskab.

Mulighed for at kommunerne kan tilbyde vejledning og opkvalificering i Dan-

mark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være

relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland. Der vil være tale om korterevarende opkvalificerende kurser.

Pligt til at kommunerne

–

som en fast del af den lokale beskæftigelsesplan

–

skal beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og in-

formation om repatriering.

–

I 2019 blev der desuden ansat tre repatrieringskoordinatorer i Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration (SIRI) med det formål at medvirke til, at kommunerne får

øget opmærksomhed på og viden om repatriering. Koordinatorerne understøtter kom-

munerne gennem kontinuerlig kontakt og rådgivning, som skal sikre systematisk infor-

mationsudveksling og erfaringsopsamling på tværs af kommunerne. Formålet er at un-

derstøtte kommunerne i at implementere den systematiske vejledningspligt samt øvrige

lovændringer på repatrieringsområdet.

Foruden SIRI’s repatrieringskoordinatorer har Dansk Flygtningehjælp på vegne af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet en rådgivningstjeneste på repatrieringsområdet,

som varetager den individuelle rådgivning vedr. konkrete personsager. Dansk Flygtnin-

gehjælps repatrieringsrådgivere har til opgave at afholde afklarende samtaler, informe-

re om forholdene i hjemlandet, rådgive om repatrieringsstøtte og fortrydelsesret, vejle-

de om afvikling af forhold i Danmark og afslutte sagen ved Udlændingestyrelsen.

05 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

Dertil har Dansk Flygtningehjælp i perioden fra september 2018 og frem til december

2019 på vegne af

SIRI ud udt opkvalifi eri gskurset ’Repatrieri g og vejled i gspligt’ til

landets kommuner. Formålet med kursusforløbet var at understøtte fagprofessionelle i

kommunerne med kompetencer og redskaber til at facilitere en dialog om repatriering

og vejlede systematisk om repatrieringsmulighederne.

I september 2019 har SIRI, med henblik på at præsentere den politiske ramme og sene-

ste lovændringer på repatrieringsområdet, afholdt syv regionale netværksmøder om

repatriering.

I forlængelse af netværksmøderne har repatrieringskoordinatorerne i perioden fra ok-

tober 2019 til februar 2020 gennemført individuelle kommunebesøg i alle landets kom-

muner med henblik på at afdække kommunernes indsats på repatrieringsområdet og

understøtte implementeringen af seneste lovændringer i repatrieringsloven.

Med start pr. 1. januar 2020 har SIRI ligeledes givet tilsagn til 8 kommunale puljeprojek-

ter med en samlet bevilling på 7 mio. kroner. Projekterne løber frem til og med 2021, og

har fokus på en øget informationsindsats vedrørende repatriering for både borgere og

medarbejdere.

1.2 Procesevalueringens formål

Inden for de senere år er der foretaget væsentlige ændringer i repatrieringsordnin-

gen. Formålet med denne procesevaluering er bl.a. at:

1) belyse kommunernes erfaringer og indsats med implementeringen af de senest

gennemførte lovændringer på repatrieringsområdet i henholdsvis 1. juli 2018 og 1.

marts 2019.

2) tilvejebringe viden om kommunernes håndtering af inddragelsessager samt de ud-

fordringer, som kommunerne oplever i denne type af sager.

3) belyse kommunernes opbygning af viden på repatrieringsområdet og hvordan

kommunerne arbejder med den opsøgende indsats for den bredere målgruppe in-

denfor repatrieringslovens personkreds.

4) belyse kommunernes håndtering af det absolutte tilbagebetalingskrav i sager,

hvor personer fortryder deres repatriering samt de udfordringer, som kommunerne

oplever i forbindelse med tilbagebetalingskravet.

1.3 Procesevalueringens omfang og afgrænsning

Procesevalueringen omfatter følgende otte elementer:

1) Implementering af den systematiske vejledningspligt samt organisering af ind-

satsen

–

herunder beskrivelse af arbejdsgange, organisering af vidensdeling in-

ternt i kommunen, metoder for udsøgning af personkredsen omfattet af vej-

ledningspligten, samt erfaringer og udfordringer i arbejdet med vejledningsplig-

ten.

06 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

2) Kommunale beskæftigelsesplaner

–

herunder status på kommunernes arbejde

med at beskrive i den lokale beskæftigelsesplan, hvordan der arbejdes med

rådgivning og information om repatriering samt betydningen heraf for kommu-

nernes repatrieringsindsats.

3) Opbygning af viden

–

herunder kortlægning af kommunernes deltagelse i Dansk

Flygtningehjælps opkvalificeringskurser om repatriering og vejledningspligten,

erfaring med puljer på repatrieringsområdet m.v.

4) Inddragelsessager

–

herunder en kortlægning af kommunernes arbejde med

repatriering for udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller

inddraget pga. ændrede forhold i deres hjemland.

5) Kommunernes opsøgende indsats

–

herunder en beskrivelse af i hvilket omfang

kommunerne samarbejder med civilsamfundet og andre aktører om at infor-

mere selvforsørgende borgere om repatrieringsordningen.

6) Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

–

herunder kommunernes

erfaringer med sager med danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab,

samt personer fra lande, hvor sikkerhedssituationen er af sådan karakter, at der

aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 3. Herunder kommunernes erfaringer med udbetaling

af repatrieringsstøtte til fx Syrien.

7) Mulighed for vejledning og opkvalificering

–

herunder kommunernes erfaringer

med at nå personer i målgruppen for repatriering med henblik på at tilbyde vej-

ledning og opkvalificering.

8) Fortrydelsesret og anvendelse af reglerne for tilbagebetaling af repatrierings-

ydelse

–

herunder kommunernes erfaringer med håndtering af tilbagebeta-

lingskravet af repatrieringshjælp i tilfælde, hvor en udlænding enten har an-

vendt fortrydelsesretten eller indenfor en periode på to år, på ny er indrejst i

Danmark på et nyt opholdsgrundlag.

1.4 Metode

Procesevalueringen gennemføres med afsæt i eksisterende viden, som SIRI har opnået

gennem

SIRI’s etværks øder o repatrieri g .v.

og individuelle møder mellem

kommunerne og repatrieringskoordinatorerne i alle kommuner. Dertil kommer en lø-

bende dialog med kommunerne, analyse af de kommunale beskæftigelsesplaner samt

gennemførelse af et interview med Dansk Flygtningehjælp og interview med ti udvalgte

kommuner.

Evalueringsdesign og interviewguide er udarbejdet med bidrag fra Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets departement.

SIRI’s etværks øder o repatrieri g

SIRI har i september 2019 afholdt syv regionale netværksmøder om repatriering i hhv.

Silkeborg, Kolding, Odense, Aalborg, Næstved, Hillerød og Ballerup. Med afsæt i et op-

læg om den politiske ramme og seneste lovændringer på repatrieringsområdet introdu-

07 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

cerede SIRI repatrieringskoordinatorernes rolle og snitfladen mellem Dansk Flygtninge-

hjælp og SIRI.

Herefter blev en dialog aktiveret på tværs af kommunerne, hvor erfaringer og udfor-

dringer blev afdækket med afsæt i drøftelser om følgende temaer: 1) Interne arbejds-

gange vedrørende repatriering, 2) Målgruppen og vejledningspligten, 3) Oplysning og

information om repatrieringsordningen, og 4) Dialog med målgruppen uden kontaktfor-

løb i kommunen. I alt deltog 258 kommunale ledere og medarbejdere fra 80 kommuner

på netværksmøderne.

Repatrieringskoordinatorernes individuelle kommunebesøg

I perioden fra oktober 2019 til februar 2020 har SIRI gennemført individuelle kommu-

nebesøg i alle landets kommuner.

Kommunebesøgene er afviklet med deltagelse af ledere og medarbejdere fra relevante

afdelinger, som har personkredsen for repatrieringsloven i kontaktforløb.

Drøftelserne har bl.a. omhandlet følgende temaer: 1) implementering af vejlednings-

pligten, 2) organisering af repatrieringsindsatsen 3) inddragelsessager, 4) beskrivelse af

repatriering i beskæftigelsesplanen for 2020, 5) opsøgende indsats, og 6) opbygning af

viden.

Udvælgelsen af interviewkommuner og gennemførelse af kvalitative interviews

Der er afholdt supplerende kvalitative interviews med 10 udvalgte kommuner og Dansk

Flygtningehjælp.

Kommunerne er udvalgt ud fra en vurdering af hvilke kommuner, der kan bidrage med

viden, som er relevant for procesevalueringen samtidig med, at kommunerne opfylder

et eller flere af nedenstående kriterier:



Kommuner med en høj andel af personer, som indgår i målgruppen for kom-

munernes systematiske vejledningspligt om repatriering i 2019

Kommuner, der har oplevet en stigning i antallet af repatrierede i 2019

Kommuner, der har erfaring med personer, som er repatrieret til Syrien

Kommuner, der har erfaring med at repatriere personer med dobbelt statsbor-

gerskab

Kommuner, der har erfaring med personer, der har gjort brug af fortrydelses-

retten i 2019

For nærmere gennemgang se bilag 1.

På baggrund af ovennævnte kriterier er følgende kommuner udvalgt til interview: Es-

bjerg, Faxe, Gentofte, København, Næstved, Odense, Randers, Sønderborg, Viborg og

Aarhus. Alle 10 kommuner har deltaget med repræsentanter fra henholdsvis ledelses-

og medarbejderniveau. SIRI har indhentet samtykke fra samtlige kommuner til at an-

vende citater fra interviews i procesevalueringen i en anonymiseret form. Fælles for alle

respondenter er, at de har deres daglige gang i afdelinger, som er i berøring med per-

sonkredsen for repatrieringsloven

–

eller at de arbejder på et strategisk niveau med at

implementere vejledningspligten i relevante forvaltninger. Interviewene blev gennem-

ført i juni 2020.

08 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Sammenfatning

Formålet med interviewene er at samle op på kommunernes praksis og erfaringer og

supplere den viden og de input, som er indsamlet gennem netværksmøder og individu-

elle kommunemøder.

Data fra både netværksmøder om repatriering, individuelle kommunemøder og inter-

views med kommuner og Dansk Flygtningehjælp er tilgået, genereret og behandlet kva-

litativt.

Der er generelt sammenfald i datagrundlaget fra ovennævnte aktiviteter, hvorfor der

som udgangspunkt i procesevalueringens referencer ikke generelt differentieres i viden

opnået gennem henholdsvis netværksmøder, individuelle kommunemøder og de sup-

plerende kvalitative interviews.

2.0 Sammenfatning

2.1 Kommunernes implementering af den systematiske vejledningspligt

Kommunerne har en forpligtelse til ved alle samtaler i integrations- og beskæftigelses-

indsatsen at vejlede personer omfattet af repatrieringsloven om mulighederne for repa-

triering med støtte efter repatrieringsloven.

I langt de fleste tilfælde er den systematiske vejledningspligt implementeret i integrati-

onsafdelingerne, hvor størstedelen af de borgere, som er i kontaktforløb, er i målgrup-

pen for vejledningspligten om repatriering. Det har været lidt vanskeligere at implemen-

tere indsatsen i øvrige afdelinger, som har færre borgere i målgruppen for vejlednings-

pligten, og hvor det derfor er nødvendigt at foretage individuelle vurderinger af hvor-

vidt borgerne skal vejledes.

En stor del af de kommuner, som angiver, at de har haft succes med implementeringen

af den systematiske vejledningspligt på tværs af afdelinger i kommunen, har valgt at

udpege en ressourceperson på området. Ressourcepersonen har bl.a. understøttet

implementeringsprocessen, medvirket til at udbrede kendskabet til repatrieringsord-

ningen, udsøgt målgruppen og samtidig bistået afdelingerne i sagsbehandlingen af kon-

krete repatrieringssager. Kommunerne tilkendegiver, at ressourcepersonen bidrager til

at skabe større fokus på repatrieringsområdet og medvirker til at sikre et tværfagligt

samarbejde på tværs af afdelinger.

Kommunerne oplyser, at de primært har haft fokus på at vejlede de borgere, der er

omfattet af den systematiske vejledningspligt. Der har i mindre grad været opmærk-

somhed på indsatser for de målgrupper, der fx er selvforsørgende og som kommunerne

ikke har en vejledningsforpligtelse overfor. Kommunerne peger derfor på en række

fordele ved at samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og civilsamfundet i forhold til

den opsøgende vejledningsindsats over for den brede målgruppe. Desuden er det man-

ge kommuners vurdering, at informationerne om repatriering modtages mere positivt,

når det præsenteres af aktører, som ikke har myndighedskompetence.

En stor del af kommunerne tilkendegiver et ønske om større fleksibilitet i forhold til at

tilrettelægge vejledningen på en måde, så den i højere grad er relevant og tilpasset den

enkelte borgers situation. Dette begrunder kommunerne bl.a. med, at hyppigheden i

den systematiske vejledningspligt modvirker hensigten med vejledningspligten og po-

09 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Sammenfatning

tentielt kan skade relationen mellem sagsbehandler og borger. Endvidere kan det i nog-

le sammenhænge være uhensigtsmæssigt at vejlede borgere om repatriering, hvis der

tidligere i samtalen har været et konstruktivt samarbejde mellem sagsbehandleren og

borgeren i forhold til at tilrettelægge den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

2.2 Kommunale beskæftigelsesplaner

Kommunerne skal, som en fast del af hver enkelt kommunes beskæftigelsesplan, be-

skrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering.

Formålet er at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbej-

de med repatrieringsindsatsen. Der er i de kommunale beskæftigelsesplaner for 2020

stor variation i beskrivelserne af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og in-

formation om repatriering efter repatrieringsloven. De fleste kommuner har en beskri-

velse af, hvordan de overholder den systematiske vejledningspligt, hvorimod andre

kommuner har mere fyldestgørende beskrivelser af deres indsats, som bl.a. giver indblik

i målgruppe, fremgangsmåde og organisatorisk forankring af repatrieringsindsatsen i

kommunen. Slutteligt er der kommuner, som beskriver aktiviteter, der rækker udover

vejledningspligten

–

herunder den opsøgende indsats og opkvalificering af medarbejde-

re.

2.3 Opbygning af viden

I forbindelse med implementeringen af den systematiske vejledningspligt er vidensop-

bygning om repatriering blevet centralt for kommunernes indsats. Der er i dag større

fokus på at vidensdele internt i kommunerne. Kommunerne opbygger viden omkring

repatriering på forskellig vis og samarbejder i høj grad med Dansk Flygtningehjælp og

SIRI’s repatrieringskoordinatorer, når der skal søges ny viden på repatrieringsområdet.

For at understøtte vidensopbygningen i kommunerne har Dansk Flygtningehjælp afholdt

opkvalificeringskurser for kommunale sagsbehandlere, som arbejder med repatriering-

sindsatsen. Kommunerne tilkendegiver, at opkvalificeringskurserne har opbygget og

styrket vidensniveauet. Endvidere har kurset givet sagsbehandlerne redskaber til at

vejlede borgere og facilitere en dialog om repatriering med borgeren. Som led i videns-

opbygningen har SIRI ligeledes i foråret 2019 afholdt syv netværksmøder med henblik

på at øge vidensniveauet omkring repatriering og give kommunerne en platform, hvor

der kan videndeles på tværs af kommunegrænserne.

2.4 Inddragelsessager

Udlændingestyrelsen har siden september 2016 vurderet, om et større antal opholdstil-

ladelser til flygtninge med beskyttelsesstatus i Danmark skal inddrages eller nægtes

forlænget. Udlændinge, som får inddraget eller nægtet forlænget opholdstilladelsen,

kan under nærmere omstændigheder have ret til at medtage repatrieringsstøtte, men

disse sager afviger fra almindelige repatrieringssager, da der i inddragelsessagerne er

fastsat en udrejsefrist, hvorefter udlændingen skal udrejse af Danmark. Udrejsefristen

er som udgangspunkt 30 dage, hvorfor inddragelsessagerne kræver en hurtigere sags-

behandling end almindelige repatrieringssager

SIRIs interviews med de 10 udvalgte kommuner foregik før muligheden for at fastsætte en længere

udrejse i inddragelsessager blev indført.

10 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Sammenfatning

Kommunerne bliver orienteret om, at udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet

forlænget eller inddraget, er omfattede af repatrieringsloven indtil udløbet af den fast-

satte udrejsefrist. Mange Kommuner tilkendegiver, at de grundet manglende eller for-

sinkede notifikationer i Udlændinge Informations Portalen (UIP) oplever håndteringen

af inddragelsessager, hvor udlændingen ansøger om repatrieringsstøtte som særligt

udfordrende. Ofte opnår kommunerne kendskab til verserende inddragelsessager ved,

at pågældende udlænding henvender sig til kommunen og orienterer om situationen.

Manglende og forsinkede notifikationer kan derfor sætte den kommunale praksis under

pres, da kommunen i tilfælde, hvor personen ikke selv informerer sin sagsbehandler,

orienteres sent og i værste fald efter den fastsatte udrejsefrist.

2.5 Opsøgende indsats

I forbindelse med implementeringen af den systematiske vejledningspligt og et generelt

øget politisk fokus på repatrieringsordningen har en række kommuner iværksat opsø-

gende indsatser for personer, som ikke har et kontaktforløb med kommunen og derfor

ikke er omfattet af den systematiske vejledningspligt, men er omfattet af repatrierings-

lovens personkreds. Denne gruppe omfatter blandt andet pensionister og personer i

ordinær beskæftigelse.

Kommunernes opsøgende indsats varierer, men nogle af de anvendte metoder er at

informere om repatrieringsmuligheden på kommunens hjemmeside eller at afholde

informationsmøder om ordningen.

2.6 Udvidelse af personkredsen

Med udvidelsen af personkredsen pr. 1. marts 2019 er det blevet muligt for personer

med dobbelt statsborgerskab, herunder dansk, at søge om repatrieringsstøtte, hvis de

opfylder betingelserne for at få hjælp efter repatrieringsloven.

Kommunerne oplyser, at borgere med dobbelt statsborgerskab, herunder dansk, som

ønsker at repatriere, typisk selv henvender sig til kommunen for at indgive en ansøgning

herom. Kommunerne oplyser, at de har vanskeligt ved at finde frem til danske statsbor-

gere med dobbelt statsborgerskab og vejlede dem om repatriering, idet kommunerne

ikke kan foretage systematisk udsøgning af målgruppen.

Siden marts 2019 er det også blevet muligt for personer med mere end ét års lovligt

ophold i Danmark at opnå støtte til repatriering til lande, hvor sikkerhedssituationen er

af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i

Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Særligt i forhold til Syrien er kommunerne

begyndt at modtage et stigende antal ansøgninger om repatrieringsstøtte. Kommuner-

ne fremhæver i den forbindelse en række praktiske udfordringer i håndteringen af sa-

gerne. Det gælder fx tilrettelæggelse af rejseruter og udbetaling af repatrieringsstøtten,

idet landet er underlagt internationale sanktioner.

2.7 Vejledning og opkvalificering

Siden 1. marts 2019 har det været muligt for kommunerne at give tilbud om vejledning

og opkvalificering til personer omfattet af repatrieringsloven, når det konkret vurderes

at være relevant i forhold til den enkelte persons opholdssituation i Danmark med hen-

blik på at understøtte en sandsynlig repatriering til hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland. Kommunerne oplyser samstemmende, at muligheden for at tilbyde opkvalifi-

11 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Implementering af den systematiske vejledningspligt

cering og vejledning med henblik på at understøtte en sandsynlig repatriering generelt

ikke bliver anvendt. Det er kommunernes vurdering, at det er vanskeligt at tilrettelægge

kurser, som er målrettet personkredsen for repatrieringsloven. I stedet påpeger flere af

kommunerne, at de generelle beskæftigelsesrettede tilbud bør tænkes bredere end det

danske arbejdsmarked, så borgeren igennem hele integrationsperioden bliver under-

støttet i at reflektere over, hvordan de kan anvende den viden, som de opnår i Danmark

–

også hvis de vender tilbage til hjemlandet.

2.8 Fortrydelsesret og tilbagebetaling

Med virkning fra 1. juli 2017 blev der indført et absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt

repatriering. Formålet hermed var at dæmme op for et eventuelt misbrug af ordningen.

Borgere, der repatrierer, har efterfølgende mulighed for at benytte sig af fortrydelses-

rettet mod en absolut tilbagebetaling af den udbetalte repatrieringsstøtte. De inter-

viewede kommuner tilkendegiver, at de er opmærksomme på at informere borgere om,

at der ved anvendelse af fortrydelsesretten stilles et absolut tilbagebetalingskrav. Nogle

kommuner oplever imidlertid, at borgerne ikke vægter tilbagebetalingskravet højt i

deres endelige beslutning om at repatriere. Derudover påpeger enkelte kommuner, at

der opstår udfordringer, når kommunerne reelt skal inddrive pengene fra de borgere,

som benytter sig af fortrydelsesretten. Borgeren vil typisk opnå henstand efter 3 år, hvis

de er på en offentlig ydelse ved genindrejse til Danmark. Dette ser kommunerne som en

stor udfordring med potentiale til, at repatrieringsordningen reelt kan blive misbrugt på

sigt. Nogle kommuner påpeger, at fortællinger omkring personer, som får henstand pga.

manglende tilbagebetalingsevne, kan medføre, at andre personer, som er i overvejelser

omkring repatriering, tager lettere på det absolutte tilbagebetalingskrav og konsekven-

serne af denne, da tilbagebetalingskravet de facto ikke kan opretholdes. Dette kan ulti-

mativt medføre, at repatrieringen ikke foretages med henblik på varigt bopæl, som er

en betingelse for at opnå repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven.

3.0 Implementering af den systematiske vejled-

ningspligt

Den 1. juli 2018 blev der indført en forpligtelse for kommunerne til ved alle samtaler i

integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede personer omfattet af repatrierings-

loven om mulighederne for repatriering med støtte efter repatrieringsloven.

Den systematiske vejledning skal ske i forbindelse med den løbende opfølgning på inte-

grationskontrakten og via jobcentrene. De grupper, der er omfattet af den systematiske

vejledningspligt, er alle udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven. Kommunen

har enten samtaler med dem i forbindelse med den løbende opfølgning på integrations-

kontrakten, i forbindelse med kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats eller som led i sygedagpengeopfølgningen efter sygedagpengeloven.

Vejledning om repatriering skal ske ved alle samtaler. Indholdet af den del af samtalen,

der vedrører muligheden for repatriering, kan og skal tilrettelægges i kommunen, så

samtalen er både relevant og tilpasset den enkelt borgers situation.

12 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Implementering af den systematiske vejledningspligt

Som følge af vejledningspligten skal kommunerne således informere den enkelte borger

om repatrieringsordningen og de muligheder, der er forbundet hermed. Herefter kan

den kommunale medarbejder henvise borgeren til Dansk Flygtningehjælp, der forestår

den individuelle rådgivning i forbindelse med repatriering. Arbejdet med at rådgive og

informere om repatrieringsloven kræver et dybdegående kendskab til målgruppen,

støttemulighederne i hjemlandet samt situationen i de lande, der repatrieres til.

Da SIRI i efteråret 2019 mødtes med kommunerne på en række regionale netværksmø-

der pegede mange kommuner på, at den systematiske vejledningsforpligtelse var van-

skelig at efterleve

–

særligt i de tilfælde, hvor en borger i samtalen tydeligt har afvist at

have et ønske om at benytte sig af repatrieringsordningen.

I perioden fra oktober 2019 til februar 2020 har repatrieringskoordinatorerne besøgt

samtlige kommuner bl.a. for at afdække kommunernes indsats med vejledningspligten.

3.1 Kommunernes håndtering af den systematiske vejledningspligt

Den systematiske vejledningspligt er fuldt implementeret i mindre end halvdelen af

kommunerne. Disse kommuner har udført en systematisk udsøgning af målgruppen for

den systematiske vejledningspligt og implementeret den systematiske vejledningspligt i

alle relevante afdelinger.

Cirka halvdelen af kommunerne, som ikke har implementeret repatrieringsindsatsen i

alle relevante afdelinger, har som minimum implementeret den systematiske vejled-

ningspligt i integrationsafdelingen og mange har igangsat en implementeringsindsats i

øvrige relevante afdelinger.

Det generelle billede er således, at den systematiske vejledningspligt er rullet ud i inte-

grationsafdelingerne, hvorimod flere af de øvrige afdelinger, som også har personkred-

sen for repatrieringsloven i kontaktforløb, er bagud med implementeringsprocessen.

Dette begrundes bl.a. med, at det har været udfordrende at udsøge de borgere på kon-

tanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, som er omfattet af repatrieringsordningen.

Hyppigheden og gentagelseselementet ved vejledningspligten overfor borgeren frem-

hæves af flere kommuner som særligt problematisk i forhold til håndteringen af den

systematiske vejledningspligt. I en række kommuner oplever både medarbejdere og

ledere, at det er vanskeligt at skabe relevans for repatrieringsordningen grundet hyp-

pigheden og gentagelsen af vejledningspligten

–

særligt overfor borgere, som gentagne

gange afviser at tilbuddet om repatriering er relevant for deres vedkommende fordi de

ikke mener, at hjemlandet vil være sikkert at repatriere til.

Kommunerne påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der i lovgivningen blev

åbnet op for muligheden for en mere fleksibel tilrettelæggelse af vejledningen, som i

højere grad beror på en individuel konkret vurdering af den enkelte borgers aktuelle

situation og desuden hensyntagen til, hvornår borgeren sidst har modtaget vejledning

om repatriering. Som det er i dag, oplever mange sagsbehandlere, at den hyppige vej-

ledning om repatriering i stedet kan skade deres relation til borgeren og flytte fokus

væk fra den beskæftigelsesrettede indsats uden nødvendigvis at have en effekt i forhold

til repatriering.

13 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Implementering af den systematiske vejledningspligt

”Når orgere har hørt o repatrieri gsord i ge første ga g, forstår de godt udska-

bet. De glemmer det ikke. Jeg oplever til gengæld, at en gentagelse kan medføre at nog-

le borgere bliver sure, mens andre bliver kede af det, fordi de tror, vi vil sende dem

hjem.”

(Kommunal medarbejder)

Flere kommuner bemærker endvidere, at der hurtigt kan opstå misforståelser, når

kommunen som myndighed begynder at vejlede borgeren om repatriering. Kommuner-

ne peger derfor på muligheden for at inddrage frivillige i vejledningen eller på forkant

skrive det i brevet til borgeren, at der som led i samtalen vil kunne indgå vejledning om

repatriering.

”E a de

ulighed ku e være at skrive i revet til orgere , at der so led i sa tale

vil være mulighed for at få vejledning, såfremt borgeren ønsker at høre om muligheder-

ne for repatriering. På den måde oplyser vi om vores vejledningspligt og lader det samti-

dig være op til den enkelte, hvorvidt de ønsker at modtage vejledningen.”

(Kommunal

medarbejder)

Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte borger reagerer på vejledningen. Hos

nogle borgere kan der være en iboende frygt for at blive sendt hjem til uroprægede

områder, som fx Syrien, mens andre mistrives i Danmark, og derfor ønsker at rejse til-

bage, så snart det er muligt for dem. Andre målgrupper har været i Danmark i en årræk-

ke, er veletablerede og har på intet tidspunkt overvejet at repatriere. Endelig er der en

gruppe borgere, som selv efter mange år i Danmark mistrives, og derfor godt kan se

repatriering som en mulighed.

Kommunale sagsbehandlere tilkendegiver, at det er vigtigt at have fokus på det samta-

letekniske omkring vejledningen og have en bevidsthed om, hvordan tilbuddet om repa-

triering kommunikeres til borgerne. I enkelte kommuner er det derfor besluttet at ud-

arbejde samtaleværktøjer til brug for samtalen om repatriering, som fremhæver ek-

sempler på den gode samtale.

3.1.1 Opsummering

I interviewene tilkendegiver de fleste kommuner, at den systematiske vejledningspligt

er bredt implementeret. Imidlertid har kommunerne et ønske om større fleksibilitet i

forhold til at tilrettelægge vejledningen på en måde, så den i højere grad er relevant og

tilpasset den enkelte borgers situation. Dette begrunder kommunerne bl.a. med, at det

i nogle sammenhænge kan være uhensigtsmæssigt at vejlede borgere om repatriering,

hvis der tidligere i samtalen har været et konstruktivt samarbejde mellem sagsbehand-

leren og borgeren i forhold til at drøfte mulighederne for beskæftigelse som led i den

beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Kommunerne har derfor et øget fokus på, hvordan vejledningen om repatriering kom-

munikeres til den enkelte borger. Enkelte kommuner foreslår at håndtere og opfylde

vejledningspligten ved fx at skrive i indkaldelsesbrevet til borgeren, at det som led i

samtalen kan blive aktuelt at modtage vejledning om repatriering, såfremt borgeren

ønsker at høre om mulighederne for repatriering.

3.2 Kommunernes organisering af repatrieringsindsatsen

Målgruppen for den systematiske vejledningspligt, som bl.a. tæller flygtninge og fami-

liesammenførte, er primært repræsenteret i kommunernes integrationsafdelinger,

14 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Implementering af den systematiske vejledningspligt

hvorfor repatrieringsindsatsen i størstedelen af kommunerne typisk er forankret i kom-

munernes integrationsafdeling. Medarbejdere i integrationsafdelingen vil derfor ofte

have det største kendskab til målgruppen og den nødvendige viden i forhold til at vur-

dere og kvalificere en ansøgning om repatriering.

I de store kommuner er der imidlertid eksempler på, at implementeringen af den sy-

stematiske vejledningspligt er centraliseret i eksempelvis en stabsfunktion, som i sam-

arbejde med primært integrationsafdelingen, udformer en implementeringsstrategi

bredt for hele organisationen.

3.2.1 Udpegning af ressourcepersoner

Omkring halvdelen af kommunerne har som led i organiseringen af indsatsen udpeget

en ressourceperson, som blandt andet sagsbehandler repatrieringssager og bistår øvri-

ge afdelinger med at forstå reglerne på repatrieringsområdet. Det gælder både internt i

integrationsafdelingen samt de øvrige afdelinger, der har kontakt til borgere i målgrup-

pen. Kommunerne erfarer, at udpegningen af en ressourceperson styrker kendskabet til

repatriering i de øvrige afdelinger og understøtter en struktureret implementering af

vejledningspligten.

Udpegningen af en ressourceperson har skabt øget fokus på den systematiske vejled-

ningspligt og betyder, at man i flere kommuner i dag oplever et styrket samarbejde på

tværs af forvaltningerne.

”I dag tager vi spørgs ålet o repatrieri g op, hvis e fa ilie og /eller et ar ikke

trives. Her er vi blevet bedre til at samarbejde med børne- ungeforvaltningen og spotte

dem, der længes efter at komme hjem igen. På den måde er vi begyndt at samarbejde

på tværs af forvaltninger, som ikke kender ordningen. Samtidig hjælper vi hinanden

med, hvordan vi kan tale med familien og vejlede dem om repatrieringsordningen

–

det

har fungeret godt.”

(Kommunal medarbejder)

3.2.2 Opsummering

De fleste kommuner har forankret repatrieringsindsatsen i integrationsafdelingerne og

oplever, at det er lidt vanskeligere at implementere indsatsen i de øvrige afdelinger,

som har færre borgere i målgruppen. Til gengæld har det haft en positiv effekt i de

kommuner, der har udpeget en ressourceperson på området, idet ressourcepersonen

har medvirket til at udbrede kendskabet til ordningen og samtidig bistår afdelingerne i

konkrete sager.

3.3 Arbejdsgangsbeskrivelser og udsøgning af personkredsen efter udvidel-

se af personkredsen 1. marts 2019

En række kommuner har nedskrevet arbejdsgangsbeskrivelser for sager om repatrie-

ring. Dette er bl.a. med til at sikre en strømlining i repatrieringsindsatsen på tværs af

afdelinger.

Endvidere benytter en række kommuner arbejdsgangsbeskrivelserne som afsæt for

interne oplæringskurser, hvor medarbejdere fra især integrationsafdelingen, som ofte

besidder en særlig viden om repatriering, deltager på møder og holder oplæg om repa-

triering med henblik på at opkvalificere vidensniveauet i relevante afdelinger.

Flere kommuner erfarer, at de øvrige afdelinger fortsat er usikre på, hvordan de skal

identificere borgere som skal vejledes og søger derfor ofte sparring herom ved integra-

tionsafdelingen.

15 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Kommunale beskæftigelsesplaner

Kommunerne er særligt udfordret i forbindelse med udsøgning af personkredsen for

repatrieringsloven, og der er i dag stor forskel på, hvordan afdelingerne internt i kom-

munerne tilgår implementeringsopgaven, og hvorvidt kommunerne er gået i gang med

at udsøge målgruppen, som skal vejledes.

”Vi har ge e gået alle jo e trets sager og der er foretaget e perso arkeri g i de

sager, der er omfattet af målgruppen for repatriering, men det er jo en løbende opgave

at tjekke de nye ledige

–

særligt dagpengemodtagere. Her ville det være en stor hjælp i

forhold til at udsøge målgruppen, hvis der var en markering i UIPen af hvem, der er om-

fattet af repatrieringsordningen, så skulle vi ikke gennemgå samtlige i forhold til deres

opholdsgrundlag.”

(Kommunal medarbejder)

Udfordringen med at udsøge hele personkredsen for den systematiske vejledningspligt

skyldes særligt, at personkredsen er spredt over forskellige afdelinger. Ligeledes opleves

det vanskeligt for den enkelte sagsbehandler at udsøge personkredsen for den systema-

tiske vejledningspligt. Ofte mangler sagsbehandleren et overblik over opholdsgrundlag,

som udløser retten til at modtage repatrieringsstøtte. I forbindelse med de individuelle

kommunebesøg oplyste en række kommuner, at de har en udsøgningsproces og/eller

arbejder med personmarkeringer i deres fagsystemer for at skabe et overblik over,

hvem sagsbehandlerne skal vejlede i samtalerne. De samme kommuner anvender op-

slag i UIP’en om borgerens opholdsgrundlag til brug for vurdering af muligheden for at

søge om repatrieringsstøtte. Andre kommuner vejleder ad-hoc alle borgere med et

andet statsborgerskab end dansk uden først at slå opholdsgrundlag op og foretage en

konkret vurdering af repatrieringsmuligheden.

3.3.1 Opsummering

Arbejdsgangsbeskrivelser er et vigtigt afsæt for interne oplæringskurser, hvor medar-

bejdere fra især integrationsafdelingen, deltager på møder og holder oplæg om repatri-

ering med henblik på at opkvalificere vidensniveauet på tværs af afdelinger.

Selvom mange kommuner har nedskrevne arbejdsgangsbeskrivelser er der fortsat stor

forskel på, hvordan afdelingerne internt i kommunerne tilgår opgaven med at udsøge

borgerne.

4.0 Kommunale beskæftigelsesplaner

Det er pr. 1. marts 2019 blevet lovpligtigt for kommunerne, som en fast del af hver en-

kelt kommunes beskæftigelsesplan at beskrive, hvordan kommunen arbejder med råd-

givning og information om repatriering. Formålet er at skabe et større lokalpolitisk og

administrativt fokus.

Cirka 80 kommuner havde ved

SIRI’s

seneste opfølgning i foråret 2020 en offentligt

tilgængelig beskæftigelsesplan for 2020, hvori der indgår en beskrivelse af kommuner-

nes indsats i forhold til repatriering. SIRI har foretaget en gennemgang af beskæftigel-

sesplanerne, som varierer betydeligt i karakter og omfang på tværs af kommunerne.

Enkelte kommuner har udelukkende helt korte beskrivelser (fx

’Jo e teret vejleder o

repatrieri g, år det er releva t’),

mens andre kommuner beskriver repatrieringsindsat-

sens målgruppe, fremgangsmåde og organisatoriske forankring mere detaljeret.

16 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

5.0 Opbygning af viden i kommunerne

De resterende kommuner har ikke beskrevet repatrieringsindsatsen i beskæftigelses-

planen for 2020. SIRI har derfor i juni 2020 skriftligt anmodet alle kommuner, som end-

nu ikke lever op til kravet om en beskrivelse i beskæftigelsesplanen, om at redegøre for,

hvordan de vil tilrettelægge processen med at få repatrieringsindsatsen beskrevet i

beskæftigelsesplanen.

4.1 Beskæftigelsesplanens betydning for repatrieringsindsatsen

Det er forskelligt kommunerne imellem, hvilken betydning det har, at kommunens ar-

bejde med rådgivning og information af repatriering er beskrevet i beskæftigelsespla-

nen.

I nogle kommuner har det medført en politisk opmærksomhed i den forstand, at for-

valtningen får flere spørgsmål til repatrieringsordningen. Ofte er politikerne interesseret

i at høre, hvem der repatrierer, hvor de repatrierer til, og hvem der benytter fortrydel-

sesretten. En enkelt kommune oplyser, at der fra politisk side også er blevet spurgt til

vejledningspligten og indsatsen over for personer, som er uden kontaktforløb i kommu-

nen.

Fælles for de fleste kommuner er, at de interviewede sagsbehandlere og ledere ikke

vurderer, at kravet om beskrivelse af repatrieringsindsatsen i den kommunale beskæfti-

gelsesplan har haft afgørende betydning for den organisatoriske forankring af repatrie-

ringsindsatsen. Det har fx ikke medført en særlig ressourcetilgang til opgaveløsningen i

de enkelte afdelinger i kommunen.

4.1.1 Opsummering

Kravet om at indskrive repatriering i beskæftigelsesplanen har ifølge kommunerne kun

en begrænset betydning. Dette kan bl.a. skyldes, at der er tale om et reguleret området,

hvor det samtidig er vanskeligt for kommunerne at opstille måltal.

5.0 Opbygning af viden i kommunerne

Som følge af den omfattende opgave med at vejlede systematisk om repatriering til en

bred personkreds, er opbygning af viden blevet et centralt led i kommunernes repatrie-

ringsindsats. Data viser, at kommunerne opbygger viden om repatriering på forskellig

vis. For størstedelen af kommunerne gælder dog, at de i vid udstrækning henvender sig

til Dansk Flygtningehjælp og SIRI’s repatrieringskoordinatorer med spørgsmål. Kommu-

nerne har især haft stor gavn af Dansk Flygtningehjælps opkvalificerende kurser på re-

patrieringsområdet.

5.1 Kommunernes deltagelse i Dansk Flygtningehjælps opkvalificeringskur-

ser om repatriering og vejledningspligten

For at understøtte kommunerne i deres arbejde med repatriering har Dansk Flygtninge-

hjælp i 2018 og 2019, på vegne af SIRI, afholdt kommunale opkvalificeringskurser om

repatriering og den systematiske vejledningspligt. Kurserne har ifølge kommunerne

opbygget og styrket medarbejdernes viden samt givet dem redskaber og kompetencer i

henhold til at kunne vejlede og facilitere en dialog om repatriering med borgeren.

17 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

5.0 Opbygning af viden i kommunerne

I alt deltog 1368 medarbejdere fra 64 kommuner i de i alt 34 opkvalificerende kurser

arrangeret af Dansk Flygtningehjælp. De fleste deltagere på kurserne arbejder til daglig

med borgere, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller med

borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som er i et kontaktforløb, enten som

led i en aktiv beskæftigelsesindsats eller som led i sygedagpengeopfølgningen og som

derfor kan være omfattet af kommunernes vejledningspligt om repatriering.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp var kommunernes vidensniveau om repatriering meget

forskellig. Mange af de sagsbehandlere, der deltog på kurset, kendte ikke til repatriering

forud for vedtagelsen af den systematiske vejledningspligt, fordi de ikke tidligere havde

arbejdet med området. Endvidere oplevede Dansk Flygtningehjælp, at det for mange af

kursusdeltagerne var nyt at høre om mulighederne for afklaringsrejser, som er en mu-

lighed efter repatrieringslovens § 6, hvor en person forud for repatriering kan deltage i

en undersøgelses- eller afklaringsrejse af op til otte ugers varighed med henblik på se-

nere at træffe beslutning om repatriering. Borgere som modtager offentligt forsørgelse,

oppebærer retten til hjælp til forsørgelse under kortvarige ophold i op til 8 uger i for-

bindelse med afklaringsrejsen.

SIRI's repatrieringskoordinatorer har på deres individuelle kommunebesøg oplevet inte-

resse for flere kurser - både fra de kommuner, som allerede har været af sted og fra de

kommuner, som endnu ikke har deltaget i et kursus.

5.1.1 Opsummering

På kurserne har kommunerne fået viden om repatriering generelt og om den systemati-

ske vejledningspligt. Kursisterne har desuden fået redskaber og kompetencer til at kun-

ne vejlede og facilitere en dialog omkring repatriering med den enkelte borger. Kom-

munerne efterspørger, at der udbydes flere kurser om repatriering og vejledningsplig-

ten. Forespørgslerne kommer både fra kommuner, der endnu ikke har deltaget i kurset,

og fra kommuner, der har deltaget i kurset, og som ønsker at sende flere medarbejdere

på kursus.

5.2 SIRIs netværksmøder om repatriering og repatrieringskoordinatorernes

individuelle kommunebesøg

Afholdelsen af SIRIs syv netværksmøder i september 2019 og besøg i perioden oktober

2019 til februar 2020 har ifølge kommunerne været brugbare, idet møderne har givet

mulighed for tværkommunal og intern sparring, som har medført et øget vidensniveau

omkring repatrieringsarbejdet. Ultimativt har det bidraget til at opkvalificere afdelinger,

som møder borgere i målgruppen for den systematiske vejledningspligt sjældnere end

f.eks. integrationsafdelingerne. Blandt andet tilkendegiver nogle kommuner, at de efter

netværksmøderne og de individuelle besøg fra SIRIs koordinatorer har italesat repatrie-

ring i forskellige fora, særligt til tværgående personalemøder, i integrationsråd m.v.

Derudover oplever SIRI, at kommunerne i høj grad efterspørger materiale, der kan øge

vidensniveauet om repatrieringsordningen blandt kommunale medarbejdere og under-

støtte implementeringen af vejledningspligten. Dette gælder særligt i udsøgningspro-

cessen til at identificere personer omfattet af den systematiske vejledningspligt og

værktøjer til samtalen, som i mange tilfælde opleves vanskelig for både sagsbehandler

og borger.

18 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

6.0 Inddragelsessager

Flere kommuner efterspørger en platform, hvor de kan tilegne sig viden omkring bl.a.

hjemlande, da det oftest er svært for den enkelte sagsbehandler at vurdere forhold i

hjemlande, særligt når det gælder arbejdsmarked, sikkerhed m.v.

”Udfordri ge er ikke at læse lovgiv i ge –

men udfordringerne opstår i den praktiske

del, når der gennemføres en konkret repatriering, og den samlede erfaring i landet er

svær at finde. Der er ikke meget erfaring at trække på, og vi skal selv opfinde den dybe

tallerken hver gang. Vi savner flere netværk om repatriering.”

(Kommunal medarbejder)

5.3 SIRIs projektpuljer til kommunerne

Otte kommuner har, som led i opbygningen af viden om repatriering blandt kommu-

nens medarbejdere og borgere, opnået støtte fra en ansøgningspulje i SIRI med det

formål at styrke kommunernes viden og indsats på repatrieringsområdet. De kommu-

ner, som enten har haft eller stadig har puljeprojekter, oplever at have skabt viden og

erfaringer omkring repatriering, som er brugbare i forhold til deres arbejde med repa-

triering under nuværende lovgivning. Fælles for disse kommuner er, at de oplever en

øget viden omkring repatrieringsordningen blandt medarbejdere og borgere og for en-

kelte kommunerne gælder det, at puljemidlerne har givet dem mulighed for at udvikle

bl.a. samtaleværktøjer til brug i den enkelte samtale mellem sagsbehandler og borger.

På nuværende tidspunkt har SIRI finansieret projekter i følgende kommuner: Aalborg,

Allerød, Ballerup, Frederikshavn, Kalundborg, Randers, Vordingborg samt Kolding, Ny-

borg, Skive og Haderslev, som indgår i et fælles projekt. Puljebeløbet for projekterne,

som er bevilliget med start fra 2020, er i alt på ca. 7 mio. kr.

5.3.1 Opsummering

Kommunernes opbygning af viden er en kontinuerlig proces, hvor der skal være plads til

tværkommunal sparring og dialog med SIRI. En række kommuner oplever, at der særligt

i opbygningen af vidensniveauet er et øget behov for værktøjer til at identificere perso-

ner omfattet af den systematiske vejledningspligt og viden om forholdene i hjemlande-

ne. Viden herom vil kvalificere de kommunale sagsbehandleres vurderinger i repatrie-

ringssager. Kommuner som har fået midler til puljeprojekter på repatrieringsområdet

oplyser til gengæld, at ressourcetilgangen blandt andet har medført et øget vidensni-

veau og muligheden for at skabe samtaleværktøjer til brug for implementeringen af den

systematiske vejledningspligt.

6.0 Inddragelsessager

Udlændingestyrelsen har siden september 2016 vurderet, om et større antal opholdstil-

ladelser meddelt til flygtninge med beskyttelsesstatus i Danmark skal inddrages eller

nægtes forlænget. Udlændinge, som får inddraget eller nægtet forlænget opholdstilla-

delsen, kan under nærmere omstændigheder have ret til at medtage repatrieringsstøtte

og skal derfor vejledes af den pågældende kommune. Disse sager afviger fra almindelige

repatrieringssager, da der i inddragelsessagerne hidtil har været fastsat en udrejsefrist

19 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

6.0 Inddragelsessager

på typisk 30 dage, hvorefter den pågældende skal udrejse af Danmark. Inddragelsessa-

gerne kræver derfor en hurtigere sagsbehandling end almindelige repatrieringssager

Indsamlet data viser, at kommunerne har forskellige erfaringer med udlændinge, som

har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse. Langt de fleste kom-

muner anvender viden fra integrationsafdelingerne i inddragelsessager, hvor sagsbe-

handlingen skal afvikles indenfor en kortere tidsfrist end sædvanligt. Ved kommunebe-

søgene oplyste over halvdelen af kommunerne, at de har erfaringer med inddragelses-

sager, medens de resterende kommuner ikke har stiftet bekendtskab med inddragelses-

sager.

De kommuner, som har erfaring med inddragelsessager, oplever en række udfordringer

med at blive adviseret om hvem, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres

opholdstilladelse.

Kommunerne oplyser, at de centrale udfordringer består i, at de ikke modtager rettidige

adviseringer i UIP’en i tilfælde, hvor en inddragelsessag er påbegyndt eller i tilfælde,

hvor inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse er afgjort af de re-

spektive myndigheder. Det betyder, at sagsbehandlingen ikke kan påbegyndes i god tid

indenfor udrejsefristen, medmindre pågældende borger selv informerer sin sagsbe-

handler om en verserende inddragelsessag. Kommunerne oplever derfor, at udrejsefri-

sten på 30 dage

i disse sager samt de manglende rettidige notifikationer i UIP kan sæt-

te den kommunale sagsbehandling og praksis under pres.

Dette bekræftes af Dansk Flygtningehjælp, som tilføjer, at en udrejsefrist på 30 dage har

været vanskelig at håndtere for kommunerne og borgerne. Dansk Flygtningehjælp fin-

der det dog positivt, at der med lov nr. 821 af 9. juni 2020 er indført mulighed for at

fastsætte en længere udrejsefrist i blandt andet disse sager fremover. En længere udrej-

sefrist vil muliggøre, at kommunen får tid til at færdigbehandle sagen, samt at borgerne

får mulighed for at afvikle deres forhold i Danmark og planlægge deres tilbagerejse.

Inddragelsessagerne i 2019 og 2020 har primært omfattet personer fra Somalia og Syri-

en.

6.1.1 Opsummering

Manglende og forsinkede notifikationer i inddragelsessager kan sætte den kommunale

praksis under pres, da kommunen i tilfælde, hvor borger ikke selv informerer sin sags-

behandler, får forsinket besked omkring en igangværende eller endelig inddragelse af

opholdsgrundlaget. Kommunerne oplyser, at rettidige notifikationer i UIP’e

e forud-

sætning for sagsbehandling af disse sager. Hurtigere sagsbehandling vil øge kvaliteten

af vejledningen samt give de omfattede personer bedre muligheder for at gennemtæn-

ke deres muligheder for udrejse i inddragelsessager.

Kommunerne er orienteret om, at repatrieringsmuligheden også gælder for borgere,

som får inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse pga. ændrede

forhold i hjemlandet, men påpeger samtidig, at udbetaling af repatrieringsstøtte til nog-

SIRIs interviews med de 10 udvalgte kommuner foregik før muligheden for at fastsætte en længere

udrejse i inddragelsessager blev indført.

SIRIs interviews med de 10 udvalgte kommuner foregik før muligheden for at fastsætte en længere

udrejse i inddragelsessager blev indført.

20 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

7.0 Kommunernes opsøgende indsats

le lande, herunder Somalia og særligt Syrien, rent praktisk har givet udfordringer, bl.a.

fordi landet er underlagt FN sanktioner.

7.0 Kommunernes opsøgende indsats

Antallet af personer, som er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og har adgang

til at søge repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven, skønnes af Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet i 2020 at være omkring 200.000 personer

. Heraf er ca. 60.800 per-

soner

både

omfattet af repatrieringslovens personkreds og i målgruppen for kommu-

nernes systematiske vejledningspligt om repatriering. De resterende ca. omkring

140.000 personer, som har adgang til at søge repatrieringsstøtte efter repatrieringslo-

ven, er uden kontaktforløb i kommunen og vejledes ikke systematisk om repatrierings-

mulighederne.

En række kommuner har en opsøgende indsats overfor borgere, som ikke er omfattet af

den systematiske vejledningspligt i kommunen, selvom indsatsen varierer fra kommune

til kommune. Gruppen omfatter pensionister, personer som er i ordinær beskæftigelse

og andre selvforsørgende borgere. Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtede til at

have en opsøgende indsats overfor denne gruppe. En opsøgende indsats er derfor i de

fleste tilfælde udtryk for, at kommunerne vurderer repatrieringsordningen som en god

mulighed for borgere, som går med overvejelser om at repatriere. Selvom kommunerne

ikke er forpligtede til at implementere en opsøgende indsats, så har en betydelig del

alligevel en aktiv opsøgende indsats i form af et samarbejde med civilsamfundet

og/eller de lokale sprogskoler.

Lidt under halvdelen af kommunerne har tilgængelig information omkring repatriering

på deres hjemmesider, hvilket er den mest anvendte metode i den opsøgende indsats i

kommunerne. En række kommuner har også tidligere afholdt eller planlægger at afhol-

de borgermøder på bl.a. sprogskole eller i lokale foreninger for at sprede viden omkring

repatriering. Den mindst anvendte metode i den opsøgende indsats er inddragelsen af

de lokale integrationsråd, dog har enkelte kommuner benyttet sig af muligheden for at

italesætte repatriering via integrationsrådet.

I en række kommuner har man på politisk niveau fravalgt opsøgende initiativer over for

personer, som kommunen ikke har en vejledningsforpligtelse over for. For de fleste

kommuner gælder, at det er en politisk beslutning ikke at informere bredt, men alene at

vejlede de borgere, som er interesserede og frivilligt ønsker at repatriere.

”Vi

opsøger ikke borgerne aktivt

–

det gælder også de ældre borgere fra fx Bosnien og

Tyrkiet. Det er besluttet, at vi ikke skal holde informationsmøder for dem

–

det gør

Dansk Flygtningehjælp i stedet for.”

(Kommunal medarbejder)

Andre kommuner har valgt en aktiv opsøgende indsats over for personer, som de lov-

givningsmæssigt ikke er forpligtede til at vejlede

–

flere af disse kommuner har beskre-

vet indsatsen i deres beskæftigelsesplan.

https://integrationsbarometer.dk/

21 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

7.0 Kommunernes opsøgende indsats

Fx har Faxe Kommune i deres beskæftigelsesplan beskrevet jobcenterets fokus på at

vejlede alle udlændinge bosat i kommunen om muligheden for repatriering, og kommu-

nen har ydermere planlagt ét årligt informationsmøde om repatriering for selvforsør-

gende borgere.

Et andet eksempel findes i Horsens Kommune, hvor man ligeledes efter ønske fra poli-

tisk niveau har, tilrettelagt en tredelt vejledningsindsats, som udover den systematiske

vejledningspligt ved alle samtaler i integrations- og beskæftigelsesindsatsen har fokus

på 1)

en generel vejledningsindsats,

der omfatter informationsmøder og udarbejdelse af

informationsmateriale målrettet borgere som jobcenteret ikke har kontakt til, og 2)

systematisk og målrettet vejledning

til de grupper, som kommunen har erfaret oftest

vender hjem.

En stor del af kommunerne har valgt at gøre information om repatrieringsordningen

offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside, og de når herigennem ud til den

brede kreds af personer, for hvem repatriering kan være en mulighed.

7.1.1 Opsummering

Kommunernes til- og fravalg af opsøgende indsatser over for personer, som ikke er om-

fattet af personkredsen for den systematiske vejledningspligt, beror ikke alene på en

beslutning truffet af jobcentrene, men hænger ofte sammen med den overordnede

politiske retning i byrådet samt de ansvarlige udvalg i kommunerne. I en række kom-

muner er det en politisk beslutning at have en skærpet repatrieringsindsats. Modsat er

det i andre kommuner politisk besluttet at prioritere implementeringen af den lovpligti-

ge vejledningspligt i de enkelte afdelinger, mens vejledningen til den brede bruttomål-

gruppe, som kommunerne ikke har en forpligtelse overfor, skal afhænge af kommunens

ressourcekapacitet.

7.2 Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og civilsamfundet

Både kommunerne og Dansk Flygtningehjælp oplyser, at de har en opmærksomhed på,

at det kan være udfordrende for jobcentre og øvrige kommunale forvaltninger, som i

andre sammenhænge har sanktionsbeføjelser, at formidle viden om repatrieringsord-

ningen.

”Når e offe tlig y dighed er afse der af vide o

repatriering eller arrangør af et

informationsmøde er det vores erfaring, at det af borgerne bliver opfattet som en trussel

om, at de skal sendes hjem.”

(Dansk Flygtningehjælp)

Flere ko

u er har i dialoge

ed SIRI’s repatrieri gskoordi atorer tilke degivet

lig-

nende perspektiver og bl.a. påpeget, at der er en række paradokser forbundet med at

jobcentrene er afsendere af vejledningen om muligheden for repatriering. Nogle kom-

muner tilkendegiver, at det er svært at gøre repatriering relevant i en integrations- eller

beskæftigelsessamtale, og at borgerne i øvrigt ville være mere lydhøre hvis informatio-

nen kom andre steder fra.

”Der

er en indbygget mistillid i repatrieringsordningen i og med, at den kommer fra job-

centeret. Hvis man ønsker, at borgerne skal modtage ordningen mere positivt, kan man

med fordel lægge den ud i civilsamfundet. Herigennem vil man også nemmere kunne

ramme den brede målgruppe.”

(Kommunal medarbejder)

22 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

Kommunerne oplyser, at deres opsøgende initiativer for den brede målgruppe ofte

afvikles i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og aktører fra civilsamfundet. Flere

kommuner har i forlængelse heraf indgået samarbejde med minoritetsforeningerne.

Kommunerne oplever at informationsarrangementer, som afvikles uden for jobcenter-

regi, ofte har et højere fremmøde og vurderes afviklet med større succes. Aarhus Kom-

mune har eksempelvis af flere omgange afviklet opsøgende indsatser i samarbejde med

den lokale somaliske forening.

Øvrige opsøgende aktiviteter, som kommunerne oplyser, at de har erfaring med at ko-

ordinere og afvikle og som har til formål at udbrede viden om repatriering omfatter

bl.a.:

- Informationsmøder for udvalgte målgrupper

–

som annonceres ved hjælp af fx

breve, lokalaviser og opslag i lokalsamfundet

- Distribution af skriftligt materiale om repatriering på biblioteker, i øvrige for-

valtninger, hos praktiserende læger m.m.

- Inddragelse af integrationsråd

- Opsøgende indsatser over for personer som har fået inddraget eller nægtet for-

længet deres opholdstilladelse

- Samarbejde med sprogskoler og minoritetsforeninger

- Åben rådgivning for borgere og fagprofessionelle, m.m.

En række kommuner oplyser, at de imidlertid også forud for indførelsen af den systema-

tiske vejledningspligt om repatriering har afviklet opsøgende aktiviteter over for mål-

gruppen. Indsatserne har ofte været led i konkrete ansøgningspuljer finansieret af SIRI,

som har haft til formål at gøre udlændinge opmærksomme på repatrieringsordningens

muligheder med henblik på at sikre, at den enkelte har det bedst mulige grundlag for at

træffe beslutning om repatriering.

7.2.1 Opsummering

Kommunerne ser en række fordele ved at samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og

civilsamfundet om den opsøgende vejledningsindsats over for den brede målgruppe,

idet kommunerne oplever, at informationerne om repatriering modtages mere positivt,

når det præsenteres af aktører, som ikke har myndighedskompetence.

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrierings-

loven

Med virkning fra den 1. marts 2019 blev personkredsen for repatrieringsloven udvidet

til også at omfatte personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der frivilligt

ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at

der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3.

Herudover blev det muligt for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab at søge

om repatrieringsstøtte mod at blive betinget løst fra det danske statsborgerskab når

første rate af støtten udbetales og derefter endeligt løst fra det danske statsborgerskab

forud for udbetaling af 2. rate af repatrieringsstøtten.

23 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

8.1 Kommunernes erfaring med at vejlede og bevillige repatriering til dan-

ske statsborgere med dobbelt statsborgerskab

En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der opfylder betingelserne for at få

hjælp efter repatrieringsloven, vil få tilsagn fra kommunen om repatrieringsstøtte be-

tinget af, at den pågældende inden en frist på to måneder ansøger om betinget løsning

fra sit danske statsborgerskab. Anden rate af repatrieringsstøtten kan udbetales, hvis

den pågældende på baggrund af en ansøgning indgivet senest 12 måneder efter repa-

trieringen bliver endeligt løst fra sit danske statsborgerskab.

Siden. 1. marts 2019, hvor det blev muligt for danske statsborgere med dobbelt stats-

borgerskab at repatriere, har to borgere benyttet sig af muligheden for at repatriere

mod en betinget løsning fra deres danske statsborgerskab. Et mindre antal kommuner

har i dialogen med SIRI tilkendegivet, at de har borgere, som gør sig overvejelser i for-

hold til at løse sig fra det danske statsborgerskab med henblik på repatriering.

Kommunerne har

på SIRI’s regio ale

netværksmøder rejst udfordringer med udsøgning

og identificering af danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, som er omfattet

af den systematiske vejledningspligt. Dette har været et tilbagevendende opmærksom-

hedspunkt på repatrieringskoordinatorernes individuelle kommunebesøg. Repatrie-

ringskoordinatorerne har i forlængelse heraf orienteret om, at der ikke findes registre

over danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, hvorfor kommunerne ikke kan

foretage en systematisk udsøgning af gruppen. Kommunen skal, når den får kendskab

til, at en dansk statsborger har dobbelt statsborgerskab, vejlede den pågældende om

muligheden for repatriering. Kommunerne tilkendegiver, at de vejleder denne gruppe af

borgere, når de får kendskab til, at en dansk statsborger har dobbelt statsborgerskab,

men ikke har udarbejdet arbejdsgange, der er med til at identificere relevante personer

indenfor denne gruppe.

”Hvis

vi får kendskab til en borger med dobbelt statsborgerskab, laver vi en personmar-

kering, men ellers har vi ingen udsøgning af målgruppen. vi kan jo godt sidde over for en

og tro, at de har dobbelt statsborgerskab, men hvis det så viser sig, at de kun er danske

statsborgere, kan det blive en uheldig samtale.”

(Kommunal medarbejder)

Få kommuner tilgår udsøgningen af danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab

proaktivt.

”Vi

har internt udarbejdet en guide til, hvordan man kan udsøge danske statsborgere

med dobbelt statsborgerskab. Sagsbehandlerne gennemgår sagsstammerne, og marke-

rer alle personer med et udenlandsk klingende navn

–

hvorefter der til samtalen spørges

ind til hvorvidt de er i besiddelse af dobbelt statsborgerskab.”

(Kommunal medarbejder)

I forlængelse heraf har foreløbigt kun to kommuner erfaring med at yde repatrierings-

støtte til ovennævnte målgruppe

–

hvorfor langt de fleste kommuner endnu ikke har

erfaring med målgruppen og løsningsprocessen.

Næstved Kommune oplyser, at processen med løsning fra det danske statsborgerskab er

tidskrævende og bureaukratisk. Ydermere oplever kommunen, at manglende retnings-

linjer for, hvordan en ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab udformes også

kan forsinke processen.

24 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

Kommunerne er også i denne type sager i tæt dialog med Dansk Flygtningehjælp, som

ligeledes vurderer, at processen med at løse sig fra det danske statsborgerskab er kom-

pleks, da løsningen bl.a. indebærer involvering af flere aktører og dermed gør processen

længere.

Enkelte kommuner oplever, at det særligt er konfliktoptrappende at yde vejledning til

danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab.

”Personer

med dobbelt statsborgerskab, som ofte er født og opvokset i Danmark, bliver i

endnu større omfang provokeret af at blive præsenteret for denne her mulighed.”

(Kommunal medarbejder)

8.1.1 Opsummering

Kommunerne oplever det som en udfordring at leve op til vejledningspligten over for

danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, idet kommunerne ikke kan foretage

systematisk udsøgning af målgruppen. Herudover vurderes det, at kommunerne har

behov for yderligere retningslinjer i forhold til håndteringen af løsning fra dansk stats-

borgerskab.

8.2 Kommunernes erfaring med at vejlede og bevillige repatriering til per-

soner fra lande, hvor sikkerhedssituationen er af sådan en karakter, at der

aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter

udlændingelovens §, stk. 3.

Siden det i marts 2019 blev muligt for personer, som kommer fra lande, hvor sikker-

hedssituationen er af sådan en karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig

opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. I perioden marts-

december 2019 er 100 syriske statsborgere repatrieret til Syrien.

Kommunerne oplever en lang række udfordringer med at yde vejledning til denne grup-

pe og med den praktiske håndtering af repatrieringssager til Syrien.

En række kommuner oplever, at det er udfordrende at vejlede nyankomne flygtninge,

som netop er blevet visiteret til kommunen og påbegyndt deres introduktionsperiode.

Sagsbehandlerne oplyser, at det er svært at introducere til muligheden for repatriering

ved første samtale i jobcenteret i forbindelse med modtagelse af nye flygtninge i kom-

munen.

Kommunerne oplyser, at samme udfordringer gør sig gældende over for personer fra

Syrien, som har boet i Danmark i en årrække. Selvom et stigende antal kommuner får

erfaring med repatrieringssager til Syrien, er det generelle billede fortsat, at kun et me-

get lille antal af den samlede gruppe af syrere udviser en interesse for repatrieringsord-

ningen.

”De

fleste viser ingen interesse for repatrieringsordningen. Enten bliver de afvisende

eller også bliver de vrede, fordi de får en opfattelse af, at de ikke må blive i Danmark,

men skal tvinges tilbage med risiko for deres egen eller børnenes sikkerhed.”

(Kommunal

medarbejder)

Flere kommuner, som har gjort sig erfaringer med at håndtere repatrieringssager til

Syrien, oplever, at sagsbehandlingen ofte er lang og besværlig. Nogle kommuner ople-

25 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

ver desuden at igangsætte og indstille behandlingen af en repatrieringsansøgning af

flere omgange, idet sikkerhedssituationen i Syrien er ustabil. Imens føler borgeren sig

nødsaget til at trække sin ansøgning tilbage og indgive den på ny på et senere tidspunkt.

Sådanne processer foranlediger indimellem, at kommuner afholder udgifter

–

til fx

dækning af anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv., som er nødvendige

for, at den enkelte kan få tilladelse til at genindrejse og bosætte sig i hjemlandet

–

som

er vanskelige at håndtere refusion for. Kommuner, som har erfaring med dette, påpe-

ger, at der forventes for meget af kommunerne i forbindelse med bl.a. at indhente op-

lysninger fra de pågældende lande, og at der er manglende retningslinjer og regulering i

forhold til flere aspekter af repatrieringssager til både Syrien og øvrige lande, som Dan-

mark har et begrænset samarbejde med

–

herunder fx Somalia og Iran.

Herudover nævner kommunerne identificering af rejseruter fra Danmark til Syrien som

vanskeligt at koordinere og tilrettelægge.

8.2.1 Opsummering

Kommunerne har varierende erfaringer med at yde vejledning og repatrieringsstøtte til

ovennævnte målgruppe. Et stigende antal kommuner begynder at modtage ansøgninger

om repatrieringsstøtte til Syrien, og oplever herved en række praktiske udfordringer i

håndteringen af sagerne.

8.3 Kommunernes erfaringer med udbetaling af repatrieringsstøtte til Syri-

en og andre højrisikolande

Kommunerne har i dialogen med SIRI rejst en række opmærksomhedspunkter vedr.

udbetaling af repatrieringsstøtte til personer, som skal repatriere til lande, der er under-

lagt internationale sanktioner, herunder Syrien og Iran. I praksis betyder dette bl.a., at

bankerne ikke kan overføre den økonomiske repatrieringsstøtte fra Danmark til Syrien.

Ligeledes kan personer, som repatrierer til Syrien, ikke hæve penge fra deres danske

konto, når de befinder sig i Syrien.

Herudover oplyser kommunerne, at de også har udfordringer med overførsel af penge

til øvrige lande

–

herunder Somalia.

Opmærksomhedspunkterne er særligt aktualiseret af lovændringen fra marts 2019 om

udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven, som gav mulighed for tilbagevenden

til aktuelt Syrien. SIRI har herefter modtaget mange henvendelser fra en række kom-

muner, som efterspørger understøttelse og generelle retningslinjer til at håndtere over-

førsel af repatrieringsstøtte til bl.a. Syrien, Iran og Somalia.

Erfaringerne er meget forskellige, men generelt oplever mange kommuner udfordringer

med både udbetaling af første og anden rate af den samlede repatrieringsstøtte i for-

bindelse med repatriering til nævnte lande. Kommunerne har i dialogen med SIRI frem-

sat en række udfordringer, som de oplever i deres samarbejde med bankerne omkring

udbetaling af repatrieringsstøtten.

Udfordringerne med udbetaling af repatrieringsstøtten er flerdimensionelle, og kom-

munerne oplyser, at de grundet den manglende lovgivningsmæssige regulering af udbe-

talingshåndteringen til lande under sanktion, skal opfinde alternative løsninger på eget

ansvar. Aktuel praksis forudsætter, at personer, som ønsker at repatriere, kan finde en

26 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

8.0 Udvidelse af personkredsen for repatrieringsloven

fuldmagtshaver i Danmark, som de har tillid til, og som kan sikre, at repatrieringsstøtten

overføres til Syrien på anden vis.

Kommunerne oplever, at flere banker er tilbageholdende med at udbetale første rate af

repatrieringsstøtten til personer, som skal repatriere. Ifølge kommunernes opfattelse er

bankerne ved bl.a. udbetaling af høje beløb underlagt kundekendskabsprocedurer og i

den forbindelse kræver banken dokumentation, som kan være svær at fremskaffe fra

for eksempel syriske borgere. En række kommuner har i forlængelse heraf erfaret, at

banker på selve dagen for repatriering og med baggrund i ovenstående, afslog at udbe-

tale repatrieringsstøtten til de pågældende personer.

Herudover oplyser kommunerne, at flere banker kun udbetaler repatrieringsstøtte i

danske kroner. En stor del af de repatrierede, som vender tilbage til Syrien, tager på

grund af ovenstående udfordringer den første del af den samlede repatrieringsstøtte

med til hjemlandet i kontanter, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at repatrieringsstøtten

udbetales i en anden valuta end danske kroner.

En anden central udfordring, som besværliggør håndtering af både første og anden rate

af repatrieringsstøtten er, at bankerne ofte lukker de repatrierede personers bankkonto

i Danmark kort tid efter udrejse.

Flere kommuner er gået i dialog med bankerne om ovenstående udfordringer, og enkel-

te kommuner er lykkedes med at tilrettelægge en sagsgang, som imødekommer ban-

kernes dokumentationskrav og sikrer en smidig udbetalingsproces.

”Vores

praksis er, at repatrieringsstøtten udbetales til de repatrieredes NEM-konto som

de, efter aftale med banken, har fået lov til at beholde. De giver fuldmagt til en bekendt i

Danmark, som efterfølgende på anden vis overfører pengene til Syrien. Udbetalingspla-

nen drøftes og aftales altid med borgeren inden udrejse.”

(Kommunal medarbejder)

En stor del af kommunerne bemærker, at de ikke oplever samme fleksibilitet i løsningen

af nævnte udfordringer. Aktuelt meddeler flere kommuner om konkrete sager, hvor de

repatrierede personers bankkonto i Danmark er blevet lukket

–

hvorefter det ikke har

været muligt at udbetale repatrieringsstøtten til fuldmagtshaver. Flere kommuner be-

mærker endvidere, at det kan være vanskeligt for borgeren at finde fuldmagtshaver,

som ikke er underlagt formuerestriktioner (fx grundet modtagelse af overførselsind-

komst), og som uden videre kan få anvist så høje beløb til egen konto.

Flere kommuner har erfaring med at nævnte udfordringer ligeledes gør sig gældende

for så vidt angår udbetaling af den månedlige reintegrationsbistand. Kommunerne oply-

ser om eksempler på borgere, som efter repatriering er stoppet med at få ydelsen an-

vist til deres danske konto.

8.3.1 UIM og SIRI er i dialog med Finanstilsynet om nævnte opmærksomhedspunkter,

som kommunerne har rejst. Opsummering

Kommunerne oplever betydelige udfordringer med udbetaling af repatrieringsstøtte

særligt til lande, som er under internationale sanktioner, herunder Syrien. Kommuner-

ne efterspørger, at udbetaling af støtte til lande under sanktion reguleres på politisk

niveau.

27 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

9.0 Mulighed for vejledning og opkvalificering

Siden den 1. marts 2019 har det været muligt for kommunerne at give tilbud om vejled-

ning og opkvalificering til personer omfattet af repatrieringsloven. Tilbuddet kan gives,

når det konkret vurderes at være relevant i forhold til den enkelte persons opholdssitu-

ation i Danmark med henblik på at understøtte en sandsynlig repatriering til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland.

Ingen interviewkommuner oplyser, at de har benyttet muligheden. Overordnet har

kommunerne ofte ikke nok personer, der repatrierer, til at kunne oprette eller sende

dem på et kursus. Derudover vil det også være vanskeligt for kommunerne at tilrette-

lægge et vejlednings- og opkvalificeringsforløb, som imødekommer borgerens konkrete

ønsker og behov forud for repatriering.

”Vi e ytter ikke ulighede for vejled i g og opkvalifi eri g. I øvrigt er det vores op-

fattelse, at vi ikke kan oprette et kursus, da det kræver en hvis volumen. Borgerne vil jo

typisk have forskellige ønsker til opkvalificering. Omvendt kan det være svært for de

borgere, der skal repatriere, at komme ind på eksisterende forløb, oftest fordi de har

dårlige danskkundskaber.”

(Kommunal medarbejder)

Samtidig er det de færreste borgere, der selv har et ønske om et vejlednings- og opkvali-

ficeringsforløb forud for repatriering. Langt de fleste borgere i den erhvervsaktive alder

har en forventning om at vende tilbage, enten for at genoptage det erhverv, de tidligere

har haft, eller for at arbejde inden for det samme erhverv, som de har gjort i Danmark.

Dertil kommer, at kommunerne har en del eksempler på, at ældre borgere, som ikke

længere er erhvervsaktive, vælger at repatriere.

En anden central årsag til, at mange ikke tager imod tilbuddet om et vejlednings- og

opkvalificeringsforløb er, at borgeren på det tidspunkt er fast besluttet på at repatriere

og derfor ikke vil vente på, at der kommer et opkvalificeringshold. De vil hjem hurtigst

muligt, når de har besluttet sig.

”Når eslut i ge o at repatriere

først er truffet, så tænker de ikke på at skulle have et

opkvalifi eri gskursus først. Ma ge tager jo hje for at ge optage deres ”ga le” liv, så

hvad er det konkret de har behov for vejledning og opkvalificering til? I forvejen er de

fleste jo i forvejen i praktik eller modtager opkvalificering som led i deres rådighedsfor-

pligtelse, mens de er på ydelse i Danmark, og så kan de jo ydermere være svært at skel-

ne mellem indholdet af vejledning og opkvalificering.”

(Kommunal medarbejder)

Endelig er der forekomsten af inddragelsessager, hvor det er tidsmæssigt umuligt at

tilbyde vejledning og opkvalificering, idet borgeren skal udrejse inden 30 dage

SIRIs interviews med de 10 udvalgte kommuner foregik før muligheden for at fastsætte en længere

udrejse i inddragelsessager blev indført.

28 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

9.0 Mulighed for vejledning og opkvalificering

9.1 Kommunernes begrænsede viden om hjemlandet vanskeliggør tilrette-

læggelsen af vejlednings- og opkvalificeringsforløb

SIRI har på både netværksmøder om repatriering og på repatrieringskoordinatorernes

individuelle kommunebesøg orienteret kommunerne om muligheden for at tilbyde vej-

ledning og opkvalificering, og herunder orienteret om, at kommunens tilbud om vejled-

ning og opkvalificering vil kunne omfatte relevante kurser m.v. af som udgangspunkt få

ugers varighed. Der vil fx kunne være tale om kortere kurser i regi af AMU.

Repatrieringskoordinatorerne har løbende vejledt kommunerne om, at tilbud om vej-

ledning og opkvalificering gives på baggrund af de samlede relevante oplysninger om

personen og relevansen af det konkrete kursus i forhold til realistiske arbejds- og er-

hvervsmuligheder i det land, der ønskes repatriering til. Dertil tages personens motiva-

tion og afklaring i forhold til repatriering samt personens eget eventuelle kendskab til og

mulighed for arbejds- og erhvervsmuligheder i det pågældende land i betragtning. Fx vil

det være relevant med et kursus i regnskab for personer, som ønsker at starte op som

selvstændig i hjemlandet.

Den generelle tilbagemelding fra kommunerne angående den manglende brug af vej-

ledning og opkvalificering er endvidere, at kommunerne finder det meget vanskeligt at

vurdere, hvilke kurser, det vil være relevant at udbyde i Danmark, som har relevans i fx

Syrien. Kommunerne synes ikke, at de har de nødvendige forudsætninger for at lave

opkvalificeringsforløb til brug i de lande, hvor borgerne repatrierer til.

Flere kommuner oplyser, at personer som ønsker at repatriere ofte, i stedet for vejled-

ning og opkvalificering, efterspørger erhvervsunderstøttende hjælp af økonomisk karak-

ter.

”Når

en borger har besluttet sig for at repatriere, så vil de bare hjem. De er på det tids-

punkt ikke interesserede i opkvalificering. Borgerne er mere interesserede i den konkrete

hjælp og de konkrete støttemuligheder, vi kan tilbyde

–

de vil fx hellere have en syma-

skine end et sy-kursus.”

(Kommunal medarbejder)

Endelig peger kommunerne på, at det er et meget stort ønske fra lovgivers side at

kommunerne varetager vejledning og opkvalificering som led i repatrieringsindsatsen

samtidig med, at kommunerne også skal varetage den ordinære beskæftigelsesindsats

og udarbejde realistiske jobplaner for de pågældende, som skal understøtte at borgeren

indtræder på det danske arbejdsmarked.

9.1.1 Opsummering

Muligheden for at tilbyde opkvalificering og vejledning bliver generelt ikke anvendt i

kommunerne. Kurserne vurderes af kommunerne vanskeligt at tilrettelægge og målret-

te personkredsen for repatrieringsloven. Flere kommuner påpeger derudover, at de

generelle beskæftigelsesrettede tilbud bør tænkes bredere end det danske arbejdsmar-

ked, så borgeren igennem hele integrationsperioden bliver understøttet i at reflektere

over, hvordan de kan bruge de ting, som de lærer i Danmark

–

også hvis de vender til-

bage til hjemlandet.

29 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

10.0 Fortrydelsesret og anvendelse af reglerne for tilbagebetaling af

repatrieringsydelse

10.0 Fortrydelsesret og anvendelse af reglerne for

tilbagebetaling af repatrieringsydelse

Alle interviewede kommuner er opmærksomme på, at der med virkning fra 1. juli 2017,

med det formål at dæmme op for misbrug af repatrieringsordningen, er indført et abso-

lut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering.

Kommunerne oplyser, at de i forbindelse med sagsbehandling af repatrieringssager

orienterer og vejleder borgerne om fortrydelsesret og tilbagebetalingskravet.

Enkelte interviewkommuner har aktuelt fortrydelsessager, hvor kommunen har rejst et

tilbagebetalingskrav. Rent administrativt oplever kommunerne ikke udfordringer med at

tilbagekræve pengene, men reelt er det kun en fåtal, der tilbagebetaler ydelsen. Dette

skyldes at de borgere, som typisk benytter fortrydelsesretten, oftest vender tilbage på

offentlig forsørgelse og derfor får henstand efter 3 år, da borgerne ikke er i stand til at

tilbagebetale den høje repatrieringsstøtte. Denne bestemmelse fremgår af bekendtgø-

relse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetaling.

Af § 6 i bekendtgørelsen fremgår det, at kommunen skal yde henstand til borgere, som

modtager bestemte offentlige ydelser. Efter § 9 i samme bekendtgørelse bortfalder

kravet desuden, når der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har været øko-

nomisk mulighed for at udføre kravet.

I praksis betyder det, at borgeren i mange sager opnår henstand, og at gælden kan af-

skrives efter tre år, hvis borgeren har modtaget offentlig forsørgelse.

Interviewene bekræfter, at det generelt for alle kommuner gælder, at de er opmærk-

somme på bortfald af tilbagebetalingskravet efter tre år, hvis borger fortryder og gen-

indrejser til Danmark på offentlig forsørgelse.

Nogle kommuner oplyser ligeledes, at borgere ikke tillægger tilbagebetalingskravet i

forbindelse med vejledningen og rådgivningen værdi, men fokuserer mere på den støt-

te, som de kan få med i forbindelse med repatrieringen. Dansk Flygtningehjælp tilføjer i

øvrigt, at de forudser et højere antal syrere vil benytte sig af fortrydelsesretten, da situ-

ationen i Syrien fortsat er meget ustabil.

Flere kommuner italesætter, at bortfald af tilbagebetalingskravet efter tre år kan risike-

re at medføre et misbrug blandt nogle borgere, som ønsker at repatriere. En kommune

tilføjer yderligere, at de ser tilbagebetalingskravet som et manglende incitament til at

reintegrere sig i Danmark, hvis man fortryder sin repatriering. Dette skyldes, at borge-

rens eventuelle selvforsørgelse vil resultere i, at man skal betale hele sin repatrierings-

støtte tilbage. Kommunen foreslår derfor, at myndighederne har større fokus på vurde-

ringen af årsagen til fortrydelsen, og at kommunen efter en konkret vurdering får mu-

lighed for at se bort fra tilbagebetalingskravet. Mere konsekvent foreslår en kommune,

at fortrydelsesretten i nogle tilfælde helt ophæves.

”For at u dgå is rug af ord i ge ka

forestille sig at ophæve fortrydelsesretten

for de borgere, der har taget imod en rekognosceringsrejse af 8 ugers varig, og som

derefter ønsker at repatriere. Det kan i manges øjne virke usagligt, hvis de fem måneder

30 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

10.0 Fortrydelsesret og anvendelse af reglerne for tilbagebetaling af

repatrieringsydelse

senere vælger at benytte fortrydelsesretten velvidende, at de ikke er i stand til at opfylde

tilbagebetalingskravet, hvis de vender tilbage på offentlig forsørgelse, hvilket de fleste jo

gør.”

(Kommunal medarbejder)

10.1.1 Opsummering

Kommunerne er opmærksomme på tilbagebetalingskravet og orienterer de personer,

som ønsker at repatriere. Nogle kommuner oplever til gengæld, at borgerne ikke vægter

tilbagebetalingskravet højt. Derudover påpeger enkelte kommuner, at der i inddrivel-

seslovgivningen opstår udfordringer, når kommunerne reelt skal inddrive pengene fra

de borgere, som benytter sig af fortrydelsesretten, da borgerne typisk efter 3 år får

bortfald, hvis de er på en offentlig ydelse ved genindrejse til Danmark. Dette ser kom-

munerne som en stor udfordring med potentiale til, at repatrieringsordningen reelt kan

blive misbrugt på sigt.

31 / 31 Procesevaluering af kommunernes implementering af seneste ændringer af

repatrieringsloven