UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 16
Offentligt

Notat

25. oktober 2020

Status på repatrieringsordningen

1. Formål

I dette notat sammenfattes resultaterne af en procesevaluering af implemente-

ringen af de senere års ændringer af repatrieringsloven og to analyser med særligt

fokus på karakteristika ved de repatrierede.

De tre analyser præsenteres kort nedenfor og resultaterne uddybes i de følgende

afsnit:



Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har gennemført

en procesevaluering af implementering af de nye lovgivningsmæssige tiltag i

kommunerne. (Bilag 1).

Procesevalueringen behandler:

1) Kommunernes erfaringer og indsats med implementeringen af de se-

nest gennemførte lovændringer på repatrieringsområdet, der trådte i

kraft henholdsvis den 1. juli 2018 og 1. marts 2019.

2) Kommunernes håndtering af sager om repatrieringsstøtte til udlæn-

dinge, hvis opholdstilladelse er inddraget, hvis antal er steget siden

2016, samt de udfordringer, som kommunerne oplever i denne type af

sager.

3) Kommunernes opbygning af viden på repatrieringsområdet samt ar-

bejde med den opsøgende indsats for den bredere målgruppe inden

for repatrieringslovens personkreds.

4) Kommunernes håndtering af det absolutte tilbagebetalingskrav i sager,

hvor personer fortryder deres repatriering samt de udfordringer, som

kommunerne oplever i forbindelse med tilbagebetalingskravet.



Rambøll Consulting (Rambøll) har på opdrag fra Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet (UIM) gennemført

en kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der

ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven (Bilag 2).

I undersø-

gelsen har Rambøll set på faktorer, der motiverer syriske flygtninge til frivillig

hjemrejse, og faktorer, der afholder syrere fra repatriering. Undersøgelsen gi-

ver indblik i syriske flygtninges viden om repatrieringsordningen, deres opfat-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernstyring og Tilsyn &

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 7116

1403947

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

telse af repatrieringsordningens muligheder og krav samt den rådgivning og

kommunale sagsbehandling, som de oplever i forbindelse med repatrierings-

processen.



Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) har endelig udarbejdet

en de-

skriptiv analyse af persongruppen, som er repatrieret med støtte efter repatri-

eringsloven i 2012-2019.

I analysen beskrives udviklingen i antallet af repatrie-

rede med støtte efter repatrieringsloven. Desuden belyses ændringer i sam-

mensætningen af gruppen af personer, som er repatrieret i perioden, og ka-

rakteristika ved de repatrierede personer, som er vendt tilbage til Danmark.

2. Baggrund

2.1. Om repatrieringsordningen og dens formål

Repatrieringsordningen blev lanceret i 1990 og blev i 1993 gjort permanent ved

en ændring af den dagældende lov om social bistand

–

senere lov om aktiv social-

politik. I 1999 blev reglerne samlet i en selvstændig repatrieringslov med henblik

på at udvide og styrke den hidtidige ordning. Repatrieringsloven trådte i kraft i

2000 og har til formål at give herboende udlændinge det bedst mulige grundlag

for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte

udlændinges repatriering økonomisk.

2.2. Styrkelse af repatrieringsordningen i 2018-2019

Repatrieringsordningen er siden 2000 blevet ændret ad flere omgange, hvor støt-

teordningen er blevet udbygget og styrket. Nedenfor beskrives de seneste æn-

dringer af repatrieringsordningen, der trådte i kraft i 2018-2019.

Med virkning fra den 1. juli 2018 er der indført en systematisk vejledningspligt,

hvorefter kommunerne i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led

i integrations- og beskæftigelsesindsatsen, skal vejlede personer omfattet af repa-

trieringslovens målgruppe om mulighederne for repatriering.

Med virkning fra 1. marts 2019 blev repatrieringsordningen desuden yderligere

udvidet og styrket ved lovændringer, hvorved der blev indført:



Mulighed for at yde økonomisk støtte til personer med mere end ét års

lovligt ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor

sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed

for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §

7, stk. 3. (Det vil aktuelt sige til Syrien).

Mulighed for at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan sø-

ge om repatrieringsstøtte mod at blive betinget løst fra det danske stats-

borgerskab.

Mulighed for at kommunerne kan tilbyde vejledning og opkvalificering i

Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes

at være relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det



UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren



tidligere opholdsland. Der vil være tale om korterevarende opkvalifice-

rende kurser.

Pligt til, at kommunerne fremover

–

som en fast del af den lokale beskæf-

tigelsesplan

–

skal beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med

rådgivning og information om repatriering.

2.3. Repatrieringslovens personkreds

Følgende grupper af personer er omfattet af repatrieringsloven og kan derfor

ansøge om at modtage økonomisk støtte, hvis de ønsker at repatriere, og ikke selv

har formue til at dække udgifterne til repatriering:



Flygtninge mv.

Familiesammenførte til flygtninge mv.

Andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i

Danmark i 5 år

Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt

før udlændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkom-

mere af disse

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab



Andre udlændinge kan ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive

anset som omfattet af repatrieringsloven.

2.4. Muligheder for repatriering, når udlændingens opholdstilladelse inddra-

ges/nægtes forlænget

Udlændinge er omfattet af repatrieringsordningen, hvis deres opholdstilladelse er

nægtet forlænget eller inddraget fordi grundlaget for ansøgningen eller opholds-

tilladelsen var urigtig eller ikke længere er til stede. Det kan skyldes ændrede for-

hold i hjemlandet. Disse udlændinge er dog kun omfattet af repatrieringsordnin-

gen indtil udløbet af den udrejsefrist, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen

om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen.

Udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget af andre

grunde, herunder eksempelvis svig eller kriminalitet, er derimod ikke omfattet af

ordningen.

Der er pr. 15. juni 2020 indført mulighed for at fastsætte en længere udrejsefrist

eller forlænge udrejsefristen ved særlige grunde, herunder opholdets varighed,

hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning.

Disse særlige grunde vil navnlig omfatte sager, hvor udlændingen indgiver ansøg-

ning om repatriering.

3. Repatrieringsordningens omfang

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter ændringer af repatrieringsloven i 2010, hvorved bl.a. personkredsen blev

udvidet, skete der en midlertidig stigning i antallet af repatrierede i 2011, som

aftog igen efter 2012. Antallet af repatrieringer stabiliserede sig herefter på et

niveau på omkring 300 pr. år i perioden 2014-2016, hvorefter antallet af repatrie-

rede steg lidt igen fra 2016 til 2018. I 2019 skete der en stigning, som kan forklares

med udvidelsen af repatrieringslovens personkreds i 2019, der bl.a. åbnede mu-

lighed for repatriering til Syrien, jf.

figur 1.

Figur 1: Repatrierede med støtte efter repatrieringsloven, 2007-2019

700

613

600

502

500

400

300

206

370

476

393

320

323

341

301

360

200

138

111

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

4. Karakteristika ved personer som er repatrieret med støtte efter repatrie-

ringsloven

UIM's deskriptive analyse af persongruppen, som er repatrieret med støtte efter

repatrieringsloven i 2012-2019,

bygger på lidt over 2.800 udenlandske statsborge-

re, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019.

Analysen viser, at tyrkiske arbejdsmigranter og familiesammenførte til disse samt

flygtninge og familiesammenførte fra Bosnien-Hercegovina og Somalia er de tre

største grupper blandt de repatrierede i perioden,

jf. figur 2 og 3

nedenfor. Ser

man isoleret på 2019, hvor syriske flygtninge og familiesammenførte til disse fik

mulighed for at repatriere, toppede Syrien listen over antallet af repatrierede,

imens repatrierede fra de tre ovennævnte lande rykkede ned på hhv. fjerde-,

tredje- og andenpladsen.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 2: De 10 største repatrierings-

lande i perioden 2012-2019.

600

500

400

300

200

100

120

100

Figur 3: De 5 største repatrieringslande i

perioden 2012-2019

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Tyrkiet

Bosnien-Hercegovina

Somalia

Serbien

2012-2018

2019

Irak

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk

Flygtningehjælp.

Analysen viser endvidere, at over halvdelen af de repatrierede boede i en familie

bestående af to eller flere personer på repatrieringstidspunktet. Af disse familier

er lidt under halvdelen repatrieret samlet, dvs. hele familien er repatrieret.

Siden 2012 er der sket en ændring i alderssammensætningen blandt personer,

som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven. Mens andelen af personer

i alderen 18-64 år var nogenlunde konstant i hele perioden 2012-2019, er andelen

af repatrierede i pensionsalderen faldet markant, mens andelen af mindreårige er

steget betydeligt.

Blandt de repatrierede, som var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet, dvs. som

antages selv at træffe beslutning om repatriering, var der en mindre overvægt af

mænd.

Under halvdelen af de voksne, der er repatrieret i 2012-2019, var gift. Andelen af

fraskilte har varieret mellem 2 ud af 10 og 3 ud af 10 af de repatrierede i perioden

2012-2019. Andelen af enker/enkemænd har ligget nogenlunde stabilt på omkring

10-15 pct., mens andelen af ugifte er fordoblet fra lidt over 1 ud af 10 af de repa-

trierede i 2012 til lidt over 2 ud af 10 af de repatrierede i 2019.

Sammensætningen efter udlændingens opholdstid i Danmark har ændret sig i

perioden 2012 til 2019. Andelen af repatrierede voksne med under 10 års op-

holdstid er således steget fra 14 pct. i 2012 til 40 pct. i 2019, samtidig med at an-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

delen af repatrierede med 10-19-års ophold er faldet fra 43 pct. til 14 pct. i perio-

den. Omkring 45 pct. af de voksne repatrierede i 2012-2019 har boet i Danmark i

mindst 20 år.

Analysen viser, at relativt få repatrierede i alderen 18-64 år var i beskæftigelse et

år forud for repatrieringen. For mændene varierer andelen af beskæftigede mel-

lem 10 pct. (repatrierede i 2016) og 27 pct. (repatrierede i 2019). Blandt kvinderne

varierer andelen mellem fx 6 pct. (repatrierede i 2016) og 22 pct. (repatrierede i

2014).

5,1 pct. af mænd og 1,5 pct. af kvinder over den kriminelle lavalder, som er repa-

trieret i perioden 2012-2018, var dømt for en overtrædelse af straffeloven, våben-

loven og loven om euforiserende stoffer inden for 2 år forud for repatriering.

Analysen viser også, at der er markante forskelle i sammensætningen af de grup-

per, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven til de forskellige lande. Et

af de få fællestræk mellem de to største grupper blandt repatrierede i 2019

–

repatrierede til Syrien og Bosnien-Hercegovina

–

er, at de har flygtningebaggrund.

Ellers adskiller de to grupper sig på de fleste øvrige karakteristika.

Mens syrere er en meget ung gruppe, er 6 ud af 10 personer, som er repatrieret til

Bosnien-Hercegovina, over 65 år. Der er også forskelle mellem de 18-64-åriges

socioøkonomiske status: Mens 9 ud af 10 repatrierede bosniere befandt sig uden

for arbejdsstyrken (ca. 6 ud af 10 på førtidspension, ca. 2 ud af 10 på kontant-

hjælp mv. og ca. 1 ud af 10 øvrige uden for arbejdsstyrken), stod knap 4 ud 10

syrere uden for arbejdsstyrken.

5. Status på implementeringen af de seneste ændringer af repatrieringsloven

5.1. Den systematiske vejledningspligt

Den 1. juli 2018 blev der indført en forpligtelse for kommunerne til ved alle samta-

ler i integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede personer omfattet af re-

patrieringsloven om mulighederne for repatriering med støtte efter repatrierings-

loven.

Den systematiske vejledning skal ske i forbindelse med den løbende opfølgning på

integrationskontrakten og via jobcentrene. De grupper, der er omfattet af den

systematiske vejledningspligt, er alle udlændinge, som er omfattet af repatrie-

ringsloven, og som kommunen enten har samtaler med i forbindelse med den

løbende opfølgning på integrationskontrakten i forbindelse med kontaktforløbet

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller som led i sygedagpengeopfølg-

ningen efter sygedagpengeloven.

SIRI's procesevaluering, som er gennemført i sommeren 2020, viser, at de fleste

kommuner har implementeret den systematiske vejledningspligt i kommunernes

integrationsafdeling, der har det største kendskab til målgruppen. Det generelle

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

billede er, at de øvrige relevante afdelinger i kommunerne ikke fuldt ud har im-

plementeret vejledningspligten. Ifølge kommunerne skyldes det bl.a., at det har

været udfordrende at identificere borgere på kontanthjælp, dagpenge og syge-

dagpenge, som er omfattet af vejledningspligten.

En række af de kommuner, der vurderer, at de er lykkedes med at implementere

den systematiske vejledningspligt for alle borgere omfattet heraf, har valgt at

udpege en ressourceperson, som har medvirket til at udbrede kendskabet til repa-

trieringsordningen og samtidig bistå i konkrete sager.

I en række kommuner er der udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser for sager om

repatriering. Arbejdsgangsbeskrivelserne anvendes bl.a. til interne oplæringskur-

ser, hvor medarbejdere fra især integrationsafdelingen deltager i møder og holder

oplæg om repatriering på tværs af afdelinger.

Kommunerne tilkendegiver, at de ønsker en mere fleksibel tilrettelæggelse af

vejledningen, så den i højere grad er relevant og tilpasset den enkelte borgers

situation. Eksempelvis vurderer kommunerne, at det kan være uhensigtsmæssigt

at vejlede en borger om repatriering, hvis sagsbehandleren og borgeren tidligere i

samtalen har talt om en beskæftigelsesrettet integrationsindsats.

Mange af kommunerne vurderer, at information om repatriering modtages mere

positivt, når den præsenteres af civilsamfundsaktører, fx Dansk Flygtningehjælp,

som ikke er en myndighed.

5.2. Repatriering i kommunale beskæftigelsesplaner

Det er pr. 1. marts 2019 blevet lovpligtigt for kommunerne, som en fast del af

hver enkelt kommunes beskæftigelsesplan, at beskrive, hvordan kommunen ar-

bejder med rådgivning og information om repatriering. Formålet er at skabe et

større lokalpolitisk og administrativt fokus.

Omkring 80 kommuner havde

ved SIRI’s opfølg i g i foråret 2020

en offentligt

tilgængelig beskæftigelsesplan for 2020, hvori der indgår en beskrivelse af kom-

munens indsats i forhold til repatriering. Enkelte kommuner har en helt kort be-

skrivelse, mens andre kommuner beskriver repatrieringsindsatsens målgruppe,

fremgangsmåde og organisatoriske forankring mere detaljeret.

Kommunerne oplyser generelt, at det har haft begrænset betydning, at repatrie-

ring er blevet beskrevet i beskæftigelsesplanen. I nogle kommuner har det dog

medført politisk opmærksomhed om repatrieringsordningen.

5.3. Mulighed for vejledning og opkvalificering

Siden den 1. marts 2019 har det været muligt for kommunerne at give tilbud om

vejledning og opkvalificering til personer omfattet af repatrieringslovens person-

kreds med henblik på at understøtte en sandsynlig repatriering.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

SIRI's procesevaluering viser, at kommunerne generelt ikke anvender muligheden

for at tilbyde vejledning og opkvalificering med henblik på repatriering. Kommu-

nerne vurderer, at det er vanskeligt at tilrettelægge kurser, som er målrettet per-

sonkredsen for repatrieringsloven. Det skyldes bl.a., at de borgere, der ønsker at

repatriere, ifølge kommunerne ikke nødvendigvis har ens behov for vejledning og

opkvalificering. Endvidere oplever kommunerne, at de pågældende borgere ikke

selv ønsker et kursus forud for repatriering.

Flere kommuner påpeger, at de beskæftigelsesrettede tilbud bør tænkes bredere

end det danske arbejdsmarked, så borgerne også kan bruge det, de lærer i Dan-

mark, i hjemlandet.

5.4. Tilbagebetaling af repatrieringsstøtte, når borgerne fortryder repatrierin-

gen

Nogle personer, der repatrierer, kan gøre brug af den såkaldte fortrydelsesret. Det

betyder, at de bevarer deres opholdstilladelse, såfremt de fortryder repatrierin-

gen inden for en 12 måneders frist. Der er adgang til at ansøge om, at opholdstil-

ladelsen ikke skal anses for bortfaldet i en periode på yderligere 12 måneder.

Det fremgår af UIM’s analyse af personer, som er repatrieret med støtte efter

repatrieringsloven, at 8 pct. af de repatrierede i 2012-2017 er vendt tilbage til

Danmark og igen boede i Danmark 2 år efter repatrieringstidspunktet,

jf. figur 4a

og 4b.

Figur 4a og 4b: Andel repatrierede i 2012-2017, som var bosat i Danmark to år efter repa-

trieringstidspunktet

4a: Fordelt på reaptrieringsår

15%

12%

2012 2013 2014 2015 2016 2017

11%

10%

4b: Fordelt på repatrieringsland

Tyrkiet

Thailand

Bosnien-Hercegovina

Øvrige

Serbien

I alt

Somalia

Iran

Colombia

Irak

Rusland

10%

20%

13%

18%

25%

26%

30%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk

Flygtningehjælp.

Analysen viser endvidere, at jo yngre pågældende var på tidspunktet for repatrie-

ring, jo større andel er vendt tilbage. Forskellene i andelen af tilbagevendte er

også markante på tværs af lande. Mens 26 pct. af de personer, som er repatriere-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

de til Rusland i 2012-2017, var tilbage i Danmark efter 2 år, var 1 pct. af de repa-

trierede til Tyrkiet bosat i Danmark 2 år efter repatrieringstidspunktet.

Med virkning fra 1. juli 2017 blev der indført et absolut tilbagebetalingskrav ved

fortrudt repatriering. Formålet hermed var at dæmme op for eventuelt misbrug af

ordningen.

Det fremgår af SIRI's procesevaluering, at kommunerne informerer borgerne om,

at de skal tilbagebetale repatrieringsstøtte, hvis de fortryder repatrieringen.

Kommunerne oplever, at borgerne ikke vægter tilbagebetalingskravet højt i deres

beslutning om repatriering.

Enkelte kommuner peger på, at de borgere, som benytter sig af fortrydelsesret-

ten, typisk vil opnå henstand efter 3 år, hvis de er på offentlig forsørgelse ved

genindrejse til Danmark. Kommunerne vurderer, at det kan føre til potentielt mis-

brug af repatrieringsordningen.

5.5. Udvidelse af repatrieringslovens personkreds: Repatriering af danske stats-

borgere med dobbelt statsborgerskab

Med udvidelsen af personkredsen pr. 1. marts 2019 er det blevet muligt for per-

soner med dobbelt statsborgerskab, herunder dansk, at søge om repatrierings-

støtte mod at blive løst fra det danske statsborgerskab, hvis de i øvrigt opfylder

betingelserne for at få hjælp efter repatrieringsloven.

Kommunerne oplyser ifølge SIRI's procesevaluering, at de har vanskeligt ved at

finde frem til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og vejlede dem

om repatriering, idet kommunerne ikke kan foretage systematisk udsøgning af

målgruppen. Procesevalueringen viser også, at mange oplever processen omkring

løsning fra dansk statsborgerskab som vanskelig.

5.6. Udvidelse af repatrieringslovens personkreds: Repatriering til Syrien

Siden marts 2019 er det også blevet muligt for personer med mere end ét års

lovligt ophold i Danmark at opnå støtte til repatriering til lande, hvor sikkerhedssi-

tuationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig

opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (aktuelt Syrien).

UIM’s a alyse viser, at

100 syriske statsborgere repatrierede til Syrien i 2019. Lidt

under halvdelen af denne gruppe var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet.

Kommunernes erfaringer

SIRI's procesevaluering viser, at et stigende antal kommuner begynder at få erfa-

ring med repatriering til Syrien. På trods af dette, er det fortsat kun et meget lille

Det bemærkes, at der kan være betydelige forskelle i sammensætningen af grupper, som er repa-

trieret til forskellige lande, i forhold til hvorvidt udlændingene er omfattet af fortrydelsesretten.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

antal af syrerne, der udviser interesse for repatrieringsordningen. Kommunerne

oplever i øvrigt en række udfordringer med repatriering til Syrien:



Flere kommuner, som har erfaringer med at håndtere repatrieringssager

til Syrien, oplever, at sagsbehandlingen ofte kan være lang og vanskelig.

Nogle kommuner oplever, at de skal igangsætte og indstille behandlingen

af en repatrieringsansøgning flere gange, da sikkerhedssituationen i Syrien

er ustabil.

Det kan være vanskeligt at håndtere refusion af udgifter til fx anskaffelse

af identitetspapir mv. ved afbrudte sagsbehandlingsforløb.

Udbetaling af støtte er en praktisk udfordring, da Syrien er underlagt in-

ternationale sanktioner.

Det er også en udfordring at tilrettelægge rejseruter, da kommunen sjæl-

dent kender til sikkerhedsniveauet i det område, borgere skal rejse til.



Syrernes perspektiv

Rambølls undersøgelse af syrere, som har søgt om repatriering med støtte efter

repatrieringsloven, viser, at repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven betragtes

som en

medvirkende faktor

(men ikke en væsentlig faktor) i forhold til beslutning

om repatriering.

De væsentlige faktorer,

der fremmer syrernes beslutning om

repatriering eller afholder syrerne fra repatriering, er relateret til sikkerhedssitua-

tionen i Syrien, familieforhold

–

både i Danmark og Syrien, og perspektiver for

deres liv i Danmark, herunder beskæftigelse, familiesammenføring mv.,

jf. figur 5.

Figur 5: Væsentlige faktorer for beslutningen om hjemrejse

Kilde: Rambøll Consulting

Rambølls undersøgelse viser,

at viden om repatrieringsordningen

primært opnås

gennem personligt netværk, information fra kommune eller sociale medier.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rådgivning om repatrieringsordningen

begynder med en henvendelse fra den

pågældende syrer til Dansk Flygtningehjælp, som oplyser om ordningens støtte-

muligheder, herunder fortrydelsesretten, og som hjælper den enkelte med at

igangsætte repatrieringsprocessen ved at anmode kommunen om sagsbehand-

ling.

Sagsbehandlingen i kommunen

inkluderer bl.a. samtaler og vejledning fra kom-

munen, hvorefter de fleste syrere skal anskaffe rejsedokumenter. Sagsbehandlin-

gen i kommunen varierer fra i alt et par uger og op til flere måneder.

Anskaffelsen af rejsedokumenter anses som en besværlig, tidskrævende og om-

kostningsfuld proces, der yderligere kan besværliggøres, hvis kommunen fx stiller

krav om, hvilken ambassade rejsedokumenterne skal anskaffes fra.

Overordnet set viser undersøgelsen, at alle de interviewede syrere har viden om

repatrieringsordningens rammer, herunder muligheder for støtte og ret til evt.

fortrydelse og tilbagevenden til Danmark. Følgende typer af

økonomisk støtte

under repatrieringsordningen fremhæves af de interviewede personer som be-

tydningsfulde:



Støtte til anskaffelse af pas og andre identifikationsdokumenter.

Økonomisk støtte til livet i Syrien, herunder fremhæves erhvervsstøtte,

grundstøtte, støtte til skolepenge til børn, støtte til rejseomkostninger.

Der er forskel på, i hvilken grad muligheden for økonomisk støtte har betydning

for de interviewede syreres beslutning om at repatriere. Ingen har dog nævnt

direkte, at det har været udslagsgivende for deres beslutning. Flere udtrykker

samtidig, at ordningens muligheder for støtte har gjort dem mere villige til at ven-

de tilbage til Syrien.

Hovedparten af de interviewede syrere oplever

retten til at fortryde repatrierin-

gen

som en faktor, der gør dem mere villige til at rejse tilbage. For nogle opleves

fortrydelsesretten som ligegyldig, fordi de ønsker at blive i Syrien uanset hvad.

Enkelte er bekymrede over, at det er en usikker ret, som de reelt ikke kan gøre

brug af, hvis fx de syriske myndigheder vil beslaglægge rejsedokumenter i forbin-

delse med indrejse, eller hvis Danmark ikke vil efterleve fortrydelsesretten.

I interviews nævner enkelte syrere deres bekymringer over udfordringer med at få

pengene med ved indrejse til Syrien. Der udtrykkes manglende tillid til, at penge-

ne kan overføres til en bankkonto, uden at der er konsekvenser fra syriske myn-

digheder. Derudover er der en bekymring for at tage så mange penge med sig ind

i landet uden fx at skulle betale et væsentligt beløb i bestikkelse.

Transport af ejendele er også blandt de bekymringspunkter, som de interviewede

har. Det bliver fx nævnt, at kommunen bestiller billetter med en baggagetilladel-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

se, der er alt for begrænset til transport af families ejendele, ligesom støtte til

transport af erhvervsrelateret udstyr ikke dækker de reelle omkostninger.

6. Øvrige aktuelle problemstillinger og indsatser

SIRI’s pro esevalueri g eha dler e dvidere øvrige aktuelle pro le stilli ger:



Kommunernes erfaringer med repatriering i inddragelsessager

Kommunernes opsøgende indsats

Kommunernes opbygning af viden om repatriering

6.1. Kommunernes erfaringer med repatriering i inddragelsessager

Udlændingestyrelsen har siden september 2016 vurderet, om et større antal op-

holdstilladelser til flygtninge med beskyttelsesstatus i Danmark skal inddrages

eller nægtes forlænget.

Udlændinge, som får opholdstilladelsen inddraget eller nægtet forlænget, kan

under nærmere omstændigheder have ret til at medtage repatrieringsstøtte, men

disse sager afviger fra almindelige repatrieringssager, da der i inddragelsessagerne

er fastsat en udrejsefrist, hvorefter udlændingen skal udrejse af Danmark. I perio-

den, hvor SIRI's procesevaluering blev gennemført, var udrejsefristen som ud-

gangspunkt 30 dage, hvorfor inddragelsessagerne kræver en hurtigere sagsbe-

handling end almindelige repatrieringssager. Der er med lov nr. 821 af 9. juni 2020

indført mulighed for at fastsætte en længere udrejsefrist i blandt andet disse sa-

ger fremover.

Kommunerne, som har erfaring med inddragelsessager, oplever ifølge SIRI's pro-

cesevaluering, at de ikke modtager advisering eller rettidig information i Udlæn-

dingeInformationsPortalen (UIP) i de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at

opholdstilladelsen er inddraget eller nægtet forlænget. Det gør det vanskeligt for

kommunerne at gennemføre sagsbehandlingen og planlægge tilbagerejsen inden

udrejsefristen.

Kommunerne er endvidere stødt på udfordringer med rent praktisk at overføre

penge til borgere, der er repatrieret til fx Somalia og Syrien. I praksis betyder det-

te bl.a., at bankerne har vanskeligt ved at overføre den økonomiske repatrierings-

støtte fra Danmark til disse lande, og at de repatrierede ikke kan hæve penge fra

deres danske konto, når de befinder sig i disse lande.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

6.2. Kommunernes opsøgende indsats

Kommunernes opsøgende indsats varierer

ifølge SIRI’s pro esevalueri g.

I en ræk-

ke kommuner har man på politisk niveau fravalgt opsøgende initiativer over for

borgere, som kommunen ikke har en systematisk vejledningspligt overfor, men

som er omfattet af repatrieringsloven. Målgruppen omfatter pensionister, borge-

re i ordinær beskæftigelse og øvrige selvforsørgende borgere.

Andre kommuner har valgt en opsøgende indsats over for disse borgere, selvom

kommunerne ikke er forpligtigede til det. Kommunerne har fx afholdt informati-

onsmøder på sprogskoler eller i lokale foreninger. Kommunerne oplyser, at deres

opsøgende initiativer over for den brede målgruppe ofte afvikles i samarbejde

med Dansk Flygtningehjælp og fx minoritetsforeninger. Kommunerne oplever, at

informationerne om repatriering modtages mere positivt, når det præsenteres af

aktører, som ikke har myndighedskompetence.

En stor del af kommunerne har typisk valgt at informere om repatrieringsordnin-

gen på kommunens hjemmeside samt at afholde informationsmøder om ordnin-

gen og derigennem nå ud til den brede målgruppe.

6.3. Kommunernes opbygning af viden om repatriering

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er kommunernes vidensniveau om repatriering me-

get forskellig. Kommunerne opbygger viden om repatriering på forskellig vis, men

mange henvender sig i vid udstrækning til Dansk Flygtningehjælp og

SIRI’s repatri-

eringskoordinatorer, viser procesevalueringen.

SIRI har afholdt syv netværksmøder for kommunerne om repatriering. Dansk

Flygtningehjælp har endvidere, på vegne af SIRI, afholdt 34 kommunale opkvalifi-

ceringskurser om repatriering. I alt 1.368 medarbejdere fra 64 kommuner har

deltaget i opkvalificeringskurserne.

Flere kommuner efterspørger en platform, hvor de kan tilegne sig viden omkring

bl.a. hjemlande, da det oftest er svært for den enkelte sagsbehandler at vurdere

forhold i hjemlande, særligt når det gælder arbejdsmarked, sikkerhed m.v.

Otte kommuner har i 2018 opnået støtte fra en ansøgningspulje i SIRI med det

formål at styrke kommunernes viden og indsats på repatrieringsområdet. Disse

kommuner oplever at have skabt øget viden om repatrieringsordningen. Fx oply-

ser et enkelt kommune, at puljemidlerne har givet muligheden for at skabe samta-

leværktøjer til brug for implementeringen af den systematiske vejledningspligt.

7. Konklusion

Sammenfattende viser procesevalueringen og analyserne, at ændringerne af re-

patrieringsloven i 2018-2019 i vid udstrækning er implementeret, og at antallet af

personer, der repatrierer har været stigende de senere år. Antallet af repatrierede

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

med repatrieringsstøtte per år er således steget betragteligt fra 111 personer i

2007 til 502 personer i 2019.

Udvidelsen af repatrieringslovens personkreds i 2018-2019 førte også til, at nye

grupper af udlændinge begyndte at repatriere. Der er primært tale om repatrie-

ringer til Syrien. Syriske statsborgere, som har ansøgt om støtte efter repatrie-

ringsloven, betragter repatrieringsordningen som en medvirkende faktor (men

ikke en væsentlig faktor), der fremmer deres motivation for repatriering.

Analyserne viser endvidere, at de gennemførte lovændringer har medført, at den

kommunale indsats på repatrieringsområdet er styrket.

Kommunerne har implementeret den systematiske vejledningspligt i kommuner-

nes integrationsafdeling, men de øvrige relevante afdelinger i kommunerne er

ikke kommet lige så langt med vejledningsindsatsen. Ifølge kommunerne skyldes

det bl.a., at det har været udfordrende at identificere borgere, som er omfattet af

vejledningspligten.

Kommunerne tilkendegiver endvidere, at de ønsker en mere fleksibel tilrettelæg-

gelse af vejledningspligten, så den i højere grad er relevant og tilpasset den enkel-

te borgers situation, da det eksempelvis opfattes som uhensigtsmæssigt at vejle-

de om repatriering i forlængelse af en samtale med borgeren om beskæftigelses-

rettet integrationsindsats.

Kommunerne oplever generelt udfordringer med at identificere grupper af borge-

re, som er opfattet af vejledningspligten, herunder danske statsborgere med dob-

belt statsborgerskab.

Evalueringen viser desuden, at kommunerne oplever praktiske udfordringer med

udbetaling af penge til udlændinge, der repatrierer til lande, som er underlagt

internationale sanktioner.

Endvidere viser evalueringen, at opsøgende arbejde og viden om repatriering i

kommunerne er øget. Kommunerne opbygger fortsat viden om repatriering, her-

under ved at henvende

sig til Da sk Flygt i gehjælp og SIRI’s repatrieri gskoordi-

natorer.

Evalueringen viser derudover, at kommunerne informerer borgerne om, at de skal

tilbagebetale repatrieringsstøtte, såfremt de fortryder repatrieringen. Kommu-

nerne peger samtidigt på udfordringerne med, at det i praksis er vanskeligt at

inddrive beløbet såfremt personen modtager en offentlig ydelse efter genindrej-

sen i Danmark.