UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 138
Offentligt

Forslag

Til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og

praktikanter)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret ved lov nr. 2194 af 29.

december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 9 m, stk. 1,

udgår ”tidsbegrænset eller tidsubegrænset”.

§ 9 m

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9

a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller

dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat

opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24,

eller § 9 p, stk. 1, 1. pk., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset

opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for

en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 9 n, stk. 1,

udgår ”tidsbegrænset eller tidsubegrænset”

§ 9 n, stk. 1,

ændres ”§ 9 i eller § 9 k” til: ”§ 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt.”.

§ 9 n

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9

i, stk. 1-3, opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet

for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne

danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a,

stk. 3, 12 eller 24.

Stk. 5.

En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9

k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne

danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a,

stk. 3, 12 eller 24.”

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. januar 2022]

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den [1. januar 2022] har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

[Stk. 3.

§ 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende

familiemedlem til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, jf. lov nr. 505 af 23. maj 2017, hvis udlandsdanskeren

på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat er i den stilling, der dannede grundlag for det

medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladelsen

efter positivlisten eller beløbsordningen forlænget, såfremt vedkommende havde været udlænding, eller hvis

udlandsdanskeren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13, eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24.]

[Stk.

§ 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, eller

§ 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter

greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov nr. 486 af 17. juni 2008 med efterfølgende ændringer, jf. lov

nr. 1488 af 23. december 2014, og som ophævet ved lov nr. 612 af 8. juni 2016, hvis greencardhaveren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1, fortsat

opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, som

greencardhaveren havde, da vedkommende blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse, eller hvis

greencardhaveren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter

§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24.]

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING OG BAGGRUND

2. LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER

2.1. F

ORSLAG OM

AT MEDFØLGENDE FAMILIE I VISSE SITUATIONER SKAL KUNNE BLIVE I

ANMARK

HVIS DEN

UDENLANDSKE ARBEJDSTAGER OPNÅR TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE ELLER DANSK INDFØDSRET

2.1.1. G

ÆLDENDE RET

2.1.2. M

INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.1.3. S

ÆRLIGT OM OPHOLDSTILLADELSE EFTER DEN NU OPHÆVEDE OPHOLDSORDNING FOR MEDFØLGENDE FAMILIE

TIL HJEMVENDENDE UDLANDSDANSKERE MED VISSE BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KVALIFIKATIONER

2.2. F

ORSLAG OM

AT UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE

DER OPNÅR TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE

HEREFTER

SKAL OPFYLDE DE ALMINDELIGE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLER

HVIS DE ØNSKER AT FÅ FAMILIE TIL

ANMARK

2.2.1. G

ÆLDENDE RET

2.2.1.1. R

EGLERNE OM OPHOLDSTILLADELSE SOM MEDFØLGENDE FAMILIEMEDLEM TIL EN UDENLANDSK

ARBEJDSTAGER

2.2.1.2. R

EGLERNE OM FAMILIESAMMENFØRING MED EN ÆGTEFÆLLE ELLER FAST SAMLEVER

(

ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING

)

2.2.1.3. R

EGLERNE OM FAMILIESAMMENFØRING MED BØRN

2.2.2. M

INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.3. F

ORSLAG OM TILSVARENDE ÆNDRINGER AF REGLERNE FOR MEDFØLGENDE FAMILIE TIL UDENLANDSKE

STUDERENDE OG PRAKTIKANTER

2.3.1. G

ÆLDENDE RET

2.3.2. M

INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE

4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.

5. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE

6. KLIMA- OG MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

[7. FORHOLDET TIL EU-RETTEN

8. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.

9. SAMMENFATTENDE SKEMA

1. Indledning og baggrund

For regeringen er det vigtigt at holde fast i, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om

familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark.

De betingelser, der normalt stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring efter de almindelige regler herom,

er baseret på, at der på baggrund af parrets forhold skal være udsigt til en vellykket integration af den ægtefælle

eller samlever, der kommer til Danmark.

Der er dog tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse at fravige dette udgangspunkt.

Danske virksomheder skal således kunne klare sig i den internationale konkurrence, og det skal derfor være

muligt for de danske virksomheder at rekruttere dygtige udenlandske medarbejdere. Udlændingelovens regler

på erhvervsområdet har generelt til formål at sikre, at danske virksomheder kan opnå adgang til velkvalificeret

udenlandsk arbejdskraft, som der er behov for i den enkelte virksomhed, eller som der generelt er mangel på.

Adgangen til opholdstilladelse for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere er lempeligere end

adgangen til at få opholdstilladelse efter de almindelige familiesammenføringsregler. Det giver gode

forudsætninger for at kunne tiltrække og fastholde attraktive udenlandske arbejdstagere i Danmark, at

arbejdstagernes familiemedlemmer har en lempelig adgang til at få opholdstilladelse her i landet.

Reglerne skal have den rette balance, så det sikres, at Danmark står stærkt i kampen om den udenlandske

arbejdskraft, der er behov for, samtidig med at reglerne i videst muligt omfang understøtter integrationen af

den ægtefælle eller samlever, der kommer her til landet.

Udlændingeloven indeholder i dag ikke hjemmel til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende

familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. I disse tilfælde vil den medfølgende

familie derfor som det altovervejende udgangspunkt få deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet

forlænget, og familien vil være henvist til at søge om familiesammenføring efter de almindelige

familiesammenføringsregler. Det har i praksis givet anledning til nogle uhensigtsmæssige sager.

Dette er også baggrunden for, at et flertal af Folketinget (S, SF, RV, EL, ALT og UFG) den 23. februar 2021

ved 2. (sidste) behandlingen vedtog beslutningsforslag B 32 om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn

af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret. Det følger af folketingsbeslutningen, at Folketinget

pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte forslag om, at ægtefæller til og børn af udenlandske

arbejdstagere bevarer deres ret til ophold i Danmark, selv om den udenlandske arbejdstager opnår dansk

indfødsret.

Lovforslaget er en opfølgning på B 32 og indeholder forslag, der skal sikre den ovenfor beskrevne balance.

Lovforslaget indeholder således forslag om, at udlændinge der allerede er i Danmark som medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, skal kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset om den

udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om

forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren havde,

da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne

i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.

Der henvises til afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder dog også forslag om, at den lempelige adgang til at få opholdstilladelse som

medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager alene skal gælde, hvis den udenlandske arbejdstager har

en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne. Med forslaget vil udenlandske

arbejdstagere, der har haft så langvarigt et ophold i Danmark og fået så tæt en tilknytning her til landet, at

arbejdstageren søger og opnår tidsubegrænset opholdstilladelse som noget nyt – på lige fod med alle andre

udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse – blive henvist til at opfylde de almindelige

familiesammenføringsbetingelser, hvis den pågældende herefter ønsker at få familie til Danmark. Hermed

styrkes hensynet til en vellykket integration.

Der henvises til afsnit 2.2.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at udlændinge, der allerede er i Danmark som medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk studerende eller praktikant, skal kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset

om den udenlandske studerende eller praktikant opnår dansk indfødsret, hvis den studerende eller praktikanten

på tidspunktet for afgørelse om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse, som den studerende eller praktikanten havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset

opholdstilladelse, eller hvis den studerende eller praktikanten er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne

danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr.

14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, ligesom lovforslaget indeholder forslag om, at den lempelige adgang til at

få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk studerende eller praktikant alene skal gælde,

hvis den udenlandske studerende eller praktikant har en tidsbegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til afsnit 2.3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om, at medfølgende familie i visse situationer skal kunne blive i Danmark, hvis den udenlandske

arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, der

indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2

(positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a,

stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer),

§ 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2,

nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (start up-ordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 12

(arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag

for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-

ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor), litra c (fast track-ordningens

uddannelsesspor) og litra d (fast track-ordningens korttidsspor).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

der deltager i en ph.d.-uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret

European Spallation Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS’s

forskningsmæssige virksomhed. Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller

ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk.

3, 2. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i

op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest

umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom, jf. herved § 9 a, stk.

12, 2. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 24, at når en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12 eller 13,

nægtes forlænget eller inddrages på grund af uforskyldt ledighed, får udlændingen uden at indgive ansøgning

herom opholdstilladelse i op til 3 måneder fra tidspunktet for ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt

arbejde.

Det følger af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at

arbejde her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 p med henblik på beskæftigelse eller

selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Det følger således af

udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler

derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en

udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller

24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. [Væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn vil som det

altovervejende udgangspunkt – efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis – tale for,

at der skal meddeles opholdstilladelse til ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

I helt særlige tilfælde kan der dog også gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder.

Ved vurderingen af, om væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at der skal

meddeles opholdstilladelse, indgår endvidere bl.a. længden af arbejdstagerens ophold i Danmark som et

moment, der kan tillægges vægt.] Det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til

en udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, herunder at ægteskabet ikke er indgået

eller samlivet etableret proforma, at familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske

arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m kan efter ansøgning forlænges, hvis

betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske arbejdstager har tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en

opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret.

Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. hvis arbejdstageren ikke længere har

tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse, vil opholdstilladelsen efter § 9 m også kunne blive

inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9

m, stk. 1, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen

for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle

tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold,

herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.

Inddrages opholdstilladelsen, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da

klagen ellers kan afvises. Tilsvarende kan der også klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens

§ 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal også være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For regeringen er det vigtigt at holde fast i, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om

familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark.

Der er dog tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse at fravige dette udgangspunkt. For en udenlandsk

arbejdstager er det således en ofte afgørende forudsætning for at sige ja til et jobtilbud i Danmark, at

vedkommende har mulighed for at få familien med til Danmark. En udenlandsk arbejdstager, der har (eller får)

en tidsbegrænset opholdstilladelse, har og skal derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse

have en lempeligere adgang til at få familie med til Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige

familiesammenføringsregler. Dette er en vigtig faktor for danske virksomheders mulighed for at rekruttere og

fastholde den nødvendige arbejdskraft.

En opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager kan forlænges, hvis

betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt. Adgangen til forlængelse omfatter dog ikke i dag

tilfælde, hvor den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. I disse tilfælde vil den medfølgende

familie som det altovervejende udgangspunkt få deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og

familien vil være henvist til at søge om familiesammenføring efter de almindelige og strammere

familiesammenføringsregler. Der henvises til afsnit 2.2.1.2. og 2.2.1.3. Samtidig betyder en inddragelse eller

nægtelse af forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, at vedkommende ikke længere

har ret til at arbejde, førend vedkommende har opnået et nyt opholdsgrundlag, f.eks. som familiesammenført.

Dette gælder også, hvis den medfølgende familie får tillagt en eventuel ansøgning om familiesammenføring

opsættende virkning under behandlingen i Udlændingestyrelsen.

De gældende regler har betydet, at der i praksis er set eksempler på, at medfølgende familiemedlemmer til

udenlandske arbejdstagere har fået inddraget deres opholdstilladelse, fordi arbejdstageren har opnået dansk

indfødsret, ligesom højtkvalificerede udlændinge har fravalgt muligheden for dansk indfødsret for at undgå, at

deres familie skulle miste deres opholdstilladelse. Det ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at lave

om på.

Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, skal kunne forlænges, uanset at

udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.,

opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for

afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pk., som den pågældende

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-

13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.

Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem

til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, både hvis arbejdstageren får

tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis arbejdstageren opnår dansk indfødsret, så længe arbejdstageren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget

opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til

arbejdstageren ville kunne forlænges for. Er arbejdstageren eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold

der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, om fodermestre og driftsledere

inden for landbrugsområdet, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, således normalt blive forlænget med op

til højst 2 eller 3 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, jf. § 16, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 744 af

22. april 2021 (udlændingebekendtgørelsen) kan gives for højst 1 år, efter 2 år for højst 2 år, og efter 4 år for

højst 3 år ad gangen.

Forslaget betyder endvidere, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis arbejdstageren

opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen

om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9

a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen),

§ 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7

(særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9

(fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 12

(arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag

for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-

ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens

uddannelsesspor), eller af § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige) eller § 9 a,

stk. 12 og 24, om jobsøgningsophold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i disse tilfælde skulle vurdere, om

arbejdstageren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10,

12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, herunder om formodningsreglen i udlændingelovens § 9 a,

stk. 26, er relevant. Er der en formodning for, at arbejdstagerens faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer

overens med det, der er vedlagt det medfølgende familiemedlems forlængelsesansøgning, og at arbejdstagerens

faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-

9 og 12-14, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26, vil opholdstilladelsen for det medfølgende

familiemedlem ikke kunne forlænges. Hvilke momenter Styrelsen for International Rekruttering og Integration

bl.a. kan tillægge vægt i den forbindelse fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6.

Opfylder arbejdstageren betingelserne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen

efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne

gives for. Er arbejdstageren eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, der ville kunne danne

grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten i § 9 a, stk. 2, nr. 1, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk.

1, således kunne forlænges med op til 4 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf.

udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, kan gives for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad

gangen. Er ansættelsesforholdet tidsbegrænset og ophører f.eks. 1 år efter, at opholdstilladelsen forlænges, vil

opholdstilladelsen kunne forlænges med 1 år.

Det bemærkes, at i perioden fra det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse forlænges, og indtil

Styrelsen for International Rekruttering og Integration igen træffer afgørelse om forlængelse, vil

arbejdstageren, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret, kunne skifte

arbejde, være i anden beskæftigelse end ovenfor beskrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det

afgørende for, om der kan ske forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er, at

arbejdstageren på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om

forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, nr. 1-10, 12-13, nr. 14, litra a-c, stk. 3, 12 eller 24. Er arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om

forlængelse ikke i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter de

nævnte bestemmelser, vil den medfølgende familie ikke kunne få forlænget sin opholdstilladelse efter § 9 m.

I sådanne tilfælde vil familien være henvist til at søge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om

familiesammenføring, jf. herved afsnit 2.2.1.2. og 2.2.1.3., eller eventuelt at opnå et selvstændigt

opholdsgrundlag, f.eks. hvis en medfølgende ægtefælle er i beskæftigelse, der vil kunne danne grundlag for en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det foreslås, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter den nu ophævede

greencardordning på tilsvarende vis skal kunne få forlænget en opholdstilladelse, uanset at greencardhaveren

opnår tidubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Der henvises til de specielle bemærkninger til §

2, stk. 4.

Forslaget omfatter alle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter § 9 m, dvs. både

ægtefælle/samlever, mindreårige børn og andre familiemedlemmer, der måtte have fået opholdstilladelse.

Der ændres ikke med lovforslaget på, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse, herunder kravet om at

familien skal bo på fælles bopæl, være selvforsørgende og ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, skal opfyldes, hvis en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal forlænges. Kravet

om, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig

må arbejde for samme virksomhed som arbejdstageren eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til

den virksomhed, som arbejdstageren arbejder, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 2, finder ikke

anvendelse, når arbejdstageren har fået tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret.

2.1.3. Særligt om opholdstilladelse efter den nu ophævede opholdsordning for medfølgende familie til

hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

Det var tidligere normalt et krav for at opnå ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede tilknytning til

Danmark var større end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land, jf. den tidligere bestemmelse i

udlændingelovens § 9, stk. 7, der blev ophævet ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven

(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet,

skærpet boligkrav m.v.). Tilknytningskravet blev ikke stillet, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, talte herimod.

Endvidere fandt tilknytningskravet ikke anvendelse, hvis den herboende person havde haft dansk indfødsret i

mindst 28 år, eller hvis den pågældende var født og opvokset i Danmark – eller var kommet hertil som mindre

barn og havde haft sin opvækst i Danmark – og havde opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år, jf. lov nr.

1204 af 27. december 2003 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved

ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske), hvorved 28-årsreglen

blev indført.

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i

reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i

forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen

m.v.) blev 28-årsreglen ændret til en 26-årsregel.

Den 24. maj 2016 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod Danmark (application number

38590/10). I dommen fandt flertallet i Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at 28-årsreglen var udtryk

for indirekte diskrimination på grundlag af etnicitet i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

På denne baggrund blev reglen – der var ændret til en 26-årsregel – ophævet ved lov nr. 504 af 23. maj 2017

om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager).

Ophævelsen af 26-årsreglen betød, at tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, som udgangspunkt

skulle opfyldes i alle ægtefællesammenføringssager og således også i bl.a. sager, hvor den herboende ægtefælle

havde haft dansk indfødsret i mindst 26 år eller var født og opvokset i Danmark – eller var kommet hertil som

mindre barn og havde haft sin opvækst i Danmark – og havde opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 26 år.

Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af

udlændingeloven indført en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere

med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lovændringen medførte, at udlandsdanskere, der i Danmark

var tilbudt en stilling, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten

(udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1) eller beløbsordningen (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3) kunne få

deres udenlandske familie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere, der er omfattet

af disse erhvervsordninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på

kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter

ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse

inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 445.000 kr. (2021-niveau)

(beløbsordningen).

Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere blev ophævet med virkning fra den 1. juli

2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017. Der har således ikke siden den 1. juli 2018 kunnet opnås

opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker

omfattet af lov nr. 505 af 23. maj 2017.

Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder et diskriminationsforbud,

hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund

af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til

konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller

flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod

alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (»ambit«).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde, indeholder artikel

14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at

forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til

dette formål.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 5, foreslår Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at en opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk

arbejdstager, der meddeles dansk indfødsret, som noget nyt skal kunne forlænges, hvis arbejdstageren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis arbejdstageren er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-

13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.

De udlændinge, som den foreslåede bestemmelse er relevant for, vil således have opholdt sig i Danmark i en

periode og vil have etableret et privatliv her i landet, ligesom de vil have et familieliv.

Medfølgende familie til udlandsdanskere, der opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse

meddelt efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017, har opholdt sig i Danmark siden 2018 og vil derfor

have etableret et privatliv her i landet, ligesom de vil have et familieliv.

Spørgsmålet om, hvorvidt grupperne kan få deres opholdstilladelse forlænget og dermed få lov til at blive her

i landet, falder derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse inden for anvendelsesområdet

af EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv.

Medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere kan ikke efter de gældende regler få deres

opholdstilladelse forlænget. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at gruppen af

udlændinge, der har midlertidig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens §

9 m, stk. 1, til en udenlandsk arbejdstager, der opnår dansk indfødsret, er i en sammenlignelig situation med

gruppen af udlændinge, der har midlertidig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en

udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017, i forhold til muligheden for at få deres

opholdstilladelse forlænget. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at det vil udgøre

forskelsbehandling, hvis der kun indføres ret til, at medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der

opnår dansk indfødsret, kan få opholdstilladelsen forlænget.

Da en forskelsbehandling af de to grupper kun er berettiget efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel

8, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål, og da Udlændinge- og

Integrationsministeriet ikke kan begrunde forskelsbehandlingen med sådanne legitime formål, foreslår

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 5, skal finde tilsvarende

anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker efter

den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en

udlandsdansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017 vil kunne få opholdstilladelsen forlænget,

hvis udlandsdanskeren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat er i den stilling, der dannede

grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde betingelserne for at få

opholdstilladelsen efter positivlisten eller beløbsordningen forlænget, såfremt vedkommende havde været

udlænding, eller hvis udlandsdanskeren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller

24.

2.2. Forslag om, at udenlandske arbejdstagere, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, herefter skal

opfylde de almindelige familiesammenføringsregler, hvis de ønsker at få familie til Danmark

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Reglerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, der indeholder

en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten

for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5

(gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a,

stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10

(etableringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (start up-ordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), §

9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge

af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast

track-ordningens forskerspor), litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor og litra d (fast track-ordningens

korttidsspor).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

der deltager i en ph.d.-uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret

European Spallation Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS’s

forskningsmæssige virksomhed. Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller

ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk.

3, 2. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i

op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest

umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 24, at når en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12 eller 13,

nægtes forlænget eller inddrages på grund af uforskyldt ledighed, får udlændingen uden at indgive ansøgning

herom opholdstilladelse i op til 3 måneder fra tidspunktet for ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt

arbejde.

Efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at

arbejde her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9

p, stk. 1, 1. pkt., med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få

medfølgende familie med til Danmark. Det følger således af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis

væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Adgangen til at få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, gælder således i dag

både, hvis den udenlandske arbejdstager har en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk.

3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., og hvis den udenlandske arbejdstager har fået tidsubegrænset

opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn vil som det altovervejende udgangspunkt – efter

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis – tale for, at der skal meddeles opholdstilladelse

til ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog også

gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Ved vurderingen af, om væsentlige

erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, om der skal meddeles opholdstilladelse, indgår

endvidere bl.a. længden af arbejdstagerens ophold i Danmark som et moment, der kan tillægges vægt. Det er

en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at der er tale

om et retsgyldigt ægteskab, herunder at ægteskabet ikke er indgået eller samlivet etableret proforma, at

familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under

opholdet her i landet.

2.2.1.2. Reglerne om familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever (ægtefællesammenføring)

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

(ægtefællesammenføring) til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast

samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der a) har dansk

statsborgerskab, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1

eller 2, eller § 8, d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller e) har haft

tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Det følger af udlændingelovens § 9, at en række krav normalt skal være opfyldt for, at en udlænding kan få

opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægtefællesammenføring.

Flere af kravene gælder for begge ægtefæller. Det følger således af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at begge

ægtefæller skal være over 24 år, ligesom der stilles visse krav til ægteskabet eller samlivsforholdet. Ægteskabet

skal kunne anerkendes efter dansk ret, ligesom det for samlevende, der ikke er gift, gælder, at samlivsforholdet

skal være fast og længerevarende, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 11, at der ikke må være tvivl om, at ægteskabet eller

samlivsforholdet er indgået efter begge parters ønske, ligesom ægteskabet ikke må være indgået med det

afgørende formål at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.

Ægtefællesammenføring skal endvidere betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en

erklæring om efter bedste evne at deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns

danskuddannelse og integration i det danske samfund, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2.

Derudover er det efter udlændingelovens § 9, stk. 8, normalt et krav for at opnå ægtefællesammenføring, at

den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at ægtefællerne eller samleverne

opfylder mindst tre af følgende betingelser:

1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års

sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om

opholdstilladelse.

3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-

niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.

4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i

mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en

uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan

sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Andre krav gælder for hver af de to ægtefæller. Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 10, normalt et krav, at

ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-

reglerne, jf. § 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Videre er det efter udlændingelovens § 9, stk. 5, normalt et krav for at opnå ægtefællesammenføring, at den

herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, ligesom ansøgeren og den herboende person normalt ikke må modtage

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Derudover følger det af udlændingelovens § 9, stk. 4, at ægtefællesammenføring normalt skal betinges af, at

den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed

for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller integrationsloven til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 27.

Af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., fremgår det, at det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og fra og

med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. I 2021 er beløbet, der skal stilles som økonomisk sikkerhed, 106.120,80 kr.

For den herboende person gælder endvidere, at det efter udlændingelovens § 9, stk. 6, normalt er et krav for at

opnå ægtefællesammenføring, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig

størrelse, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende

bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og at ansøgeren og den herboende person, i

tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et

boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 13, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 1, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan gives, såfremt den

herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er idømt

frihedsstraf for overtrædelse af visse nærmere angivne bestemmelser i straffeloven begået mod en ægtefælle

eller samlever.

Det følger af udlændingelovens § 9, at flere af betingelserne for ægtefællesammenføring kan fraviges, hvis

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det indebærer navnlig, at kravene

skal fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette.

Ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, der gælder, hvis den herboende person

ikke er dansk eller nordisk statsborger, og den pågældende ikke har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, eller

§ 8, er videre normalt betinget af, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1-8, er opfyldt.

Udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1-8, indeholder de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset

opholdstilladelse, dvs. de betingelser, der i dag normalt skal være opfyldt for, at en udlænding kan opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det følger også af udlændingelovens § 9, stk. 16, at ægtefællesammenføring efter stk. 1, nr. 1, litra e, normalt

kun kan gives, hvis den herboende person opfylder mindst én af tre betingelser vedrørende aktivt

medborgerskab, beskæftigelse og indkomst.

Endelig er fortsat ret til ophold som ægtefællesammenført normalt betinget af, at den ægtefællesammenførte

består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest 6

måneder fra den pågældendes tilmelding til folkeregistret eller meddelelse af opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 34,

og at den pågældende også senest 9 måneder fra dennes tilmelding til folkeregistret eller meddelelse af

opholdstilladelse består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere

niveau, jf. § 9, stk. 35. For begge prøver gælder, at hvis den pågældende har aflagt, men ikke bestået prøven

inden fristen på henholdsvis 6 og 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af de

nævnte frister. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode

svarende til varigheden af det lovlige forfald.

Hvis opholdstilladelsen er betinget af, at den ægtefællesammenførte består danskprøverne på A1- og A2-

niveau, og den pågældende ikke har bestået prøverne inden for de nævnte frister, vil opholdstilladelsen kunne

inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15.

2.2.1.3. Reglerne om familiesammenføring med børn

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt

barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos

forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når

den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske

lande, c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i

mere end de sidste 3 år, eller e) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for

varigt ophold.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, at der i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre eller anden

fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land, kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder

hensynet til familiens enhed, taler derfor, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

hvis der ansøges herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet

eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er

tilmeldt folkeregistret.

Der kan ikke meddeles opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, såfremt dette åbenbart vil stride mod barnets tarv,

jf. udlændingelovens § 9, stk. 22.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 19, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, såfremt væsentlige

hensyn taler derfor, kan betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,

ligesom opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, kan betinges af,

at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.

Endelig følger det af udlændingelovens § 9, stk. 23, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

2, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan gives, såfremt den i

Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden

tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er idømt frihedsstraf for overtrædelse af visse nærmere angivne

bestemmelser i straffeloven begået mod et eller flere mindreårige børn.

For børn, der på ansøgningstidspunktet er fyldt 15 år, vil ansøgningen skulle vurderes efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed og, hvis barnet er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år,

hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse af, at betingelserne i bl.a. § 9, stk. 22 og 23,

er opfyldt.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det er vigtigt at holde fast i, at det i

udgangspunktet er de almindelige regler om familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få

sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark, men samtidig at der er tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse

at fravige dette udgangspunkt, f.eks. når det har betydning for danske virksomheders mulighed for at rekruttere

og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

I dag kan en udenlandsk arbejdstager, der har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset opholdstilladelse, få

familie med til Danmark, så længe familien har fælles bopæl, kan forsørge sig selv og ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv social politik.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det af hensyn til danske virksomheders rekrutteringsbehov

er vigtigt, at udenlandske arbejdstagere nemt og smidigt kan få deres familie med til Danmark. Ophold efter

erhvervsordningerne er som udgangspunkt af midlertidig karakter, og Udlændinge- og Integrationsministeriet

finder derfor, at der skal være fokus på hensynet til virksomhedernes rekrutteringsbehov i tilfælde, hvor

arbejdstageren meddeles eller allerede har en tidsbegrænset opholdstilladelse.

Endvidere finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at i tilfælde, hvor en udenlandsk arbejdstager har

haft så langvarigt et ophold i Danmark og fået så tæt en tilknytning her til landet, at arbejdstageren søger og

opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, bør vedkommende – på lige fod med andre udlændinge med

tidsubegrænset opholdstilladelse – henvises til at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser,

hvis den pågældende herefter ønsker at få familie til Danmark. Hermed styrkes hensynet til en vellykket

integration. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at udsigten til en vellykket integration af

den ægtefælle eller samlever, der kommer til Danmark, bør veje tungere end hensynet til virksomhedernes

rekrutteringsbehov, når en udenlandsk arbejdstager har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, og opholdet

således har fået en mere varig karakter.

Det foreslås derfor, at adgangen til at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som

medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager fremover begrænses til kun at omfatte tilfælde,

hvor den udenlandske arbejdstager har tidsbegrænset opholdstilladelse.

Forslaget betyder, at udenlandske arbejdstagere, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, på lige fod med

andre udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse, fremadrettet vil skulle opfylde de almindelige

betingelser om familiesammenføring, hvis de herefter ønsker at få en ægtefælle/samlever eller øvrig familie til

Danmark.

Hermed vil ægtefæller/samlevere først kunne familiesammenføres, når arbejdstageren har haft tidsubegrænset

opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ligesom betingelserne

for ægtefællesammenføring normalt vil skulle opfyldes. Der henvises til afsnit 2.2.1.2.

Børn under 15 år vil skulle opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9 for at kunne familiesammenføres,

ligesom børn mellem 15 og 18 år alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed og, hvis barnet er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor, jf.

herved udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.1.3. Øvrig familie vil tilsvarende alene kunne

meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, og, hvis barnet

er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor, jf. herved udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

2.3. Forslag om tilsvarende ændringer af reglerne for medfølgende familie til udenlandske studerende og

praktikanter

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved

en uddannelsesinstitution her i landet. Af § 9 i, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at der endvidere efter ansøgning kan

gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis 1) udlændingen er indskrevet på et dansk

universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse

eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en

virksomhed i Danmark.

Af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis

Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at

udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på

at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, er reguleret i [bekendtgørelse

nr. 588 af 7. maj 2019] om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik

på at deltage i en videregående uddannelse. Af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, følger, at der kan

meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, når udlændingen er

indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til

udlændingens ph.d.-uddannelse. Ligeledes følger det af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, at der kan

meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, når udlændingen er indskrevet på

et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark. Af

studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, følger, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik

på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark kan gives, hvis Styrelsen for

Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan

gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk

autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Herudover kan der meddeles opholdstilladelse med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i

forbindelse med en videregående uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 2, med henblik på at deltage i et

kursus på en folkehøjskole, jf. studiebekendtgørelsens § 3, og med henblik på at deltage i en

ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 4. En udlænding, der afslutter

en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med

henblik på jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

Opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den

uddannelse eller den del af en uddannelse, som udlændingen skal følge, med begrænsede muligheder for

forlængelse. Der henvises til studiebekendtgørelsens § 11.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter

ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. Af § 9 k, stk. 1, 2. pkt.,

fremgår, at en udlænding endvidere efter ansøgning kan få opholdstilladelse som volontør med henblik på at

udføre humanitært og socialt arbejde her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som praktikant efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., er reguleret i

§§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 2259 af 29. december 2020 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til

praktikanter og volontører (praktikantbekendtgørelsen). Betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter § 9

k, stk. 1, 2. pkt., som volontør fremgår af praktikantbekendtgørelsens § 4. Opholdstilladelse som praktikant og

volontør meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 18 måneder. Der henvises til

praktikantbekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset

opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse til en

ægtefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studiebekendtgørelsens [§ 10, stk. 1], at opholdstilladelse til en udlænding, som har

familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter

studiebekendtgørelsens [§ 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og stk. 4, og § 2], jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og

stk. 2, nr. 2 og stk. 3 (hovedpersonen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, 2)

udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne

forsørge udlændingen. Udlændinge med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens [§§ 3 og 4], kan ikke

få medfølgende familie med til Danmark.

Det følger af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis, at der som udgangspunkt ikke

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en

praktikant.

Der meddeles i dag efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ikke opholdstilladelse

til medfølgende familiemedlemmer til volontører.

Adgangen til at få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 n, stk. 1, gælder i dag både,

hvis den udenlandske studerende eller praktikant har en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3,

eller § 9 k, stk. 1, og hvis den udenlandske studerende eller praktikant har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,

jf. udlændingelovens § 11, i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller § 9 k.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 n kan efter ansøgning forlænges, hvis

betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske studerende eller praktikant har tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en

opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske studerende eller praktikant opnår

dansk indfødsret.

Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. hvis den studerende eller praktikanten

ikke længere har tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse, vil opholdstilladelsen efter § 9 n også

kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse

meddelt efter § 9 n, stk. 1, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19

a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om

inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af

udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.

Inddrages opholdstilladelsen, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da

klagen ellers kan afvises. Tilsvarende kan der også klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens

§ 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal også være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Både udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende samt praktikanter har – i de tilfælde hvor hensynet

til den udenlandske studerende eller praktikant kan tilsige det – en lempeligere adgang til at få familie til

Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler. Hermed står Danmark stærkt

i kampen om at tiltrække talenter fra udlandet, uanset om de kommer til Danmark med et beskæftigelsesformål

eller med et uddannelsesformål.

Som det fremgår af afsnit 2.3.1. meddeles opholdstilladelse til studerende og praktikanter med henblik på

midlertidigt ophold, ligesom mulighederne for forlængelse er mere begrænsede end for arbejdstagere, da

studie- og praktikantforløb pr. definition har en slutdato. Denne slutdato gælder også for eventuel medfølgende

familie til de udenlandske studerende og praktikanter. I praksis er antallet af udenlandske studerende og

praktikanter, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, forholdsvis begrænset.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder dog, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske

studerende og praktikanter, der måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og eventuelt dansk indfødsret,

skal kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis den studerende eller praktikanten fortsat opfylder

betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som den pågældende havde, da vedkommende blev

meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den studerende eller praktikanten er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne

i § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24. Hermed vil eksempelvis et

medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der har fået opholdstilladelse med henblik på at

følge en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og herefter en ph.d.-uddannelse og midt i ph.d.-forløbet

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne få opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem

forlænget, hvis den ph.d.-studerende fortsat opfylder betingelserne for at få opholdstilladelsen som ph.d.-

studerende forlænget.

Samtidig finder Udlændinge- og Integrationsministeriet – som det også fremgår af afsnit 2.2.2. – at i tilfælde,

hvor en udenlandsk studerende eller praktikant har haft så langvarigt et ophold i Danmark og fået så tæt en

tilknytning her til landet, at vedkommende søger og opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, bør vedkommende

– på lige fod med andre udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse – henvises til at opfylde de

almindelige familiesammenføringsbetingelser, hvis den pågældende herefter ønsker at få familie til Danmark.

Hermed styrkes hensynet til en vellykket integration. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således,

at udsigten til en vellykket integration af den ægtefælle eller samlever, der kommer til Danmark, bør veje

tungere end hensynet til Danmarks interesse i at tiltrække og fastholde dygtige udlændinge, der kommer her

til landet i uddannelsesøjemed, når en udenlandsk studerende eller praktikant har fået tidsubegrænset

opholdstilladelse, og opholdet således har fået en mere varig karakter.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som

medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse som studerende (§ 9 i, stk. 1), en

udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) eller en udlænding med opholdstilladelse

med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske (§ 9 i, stk. 3) skal kunne

forlænges uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, opnår tidsubegrænset

opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af

opholdstilladelsen efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 1-3, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Det foreslås ligeledes med lovforslaget, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende

familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse som praktikant efter § 9 k skal kunne få

opholdstilladelsen forlænget, uanset at praktikanten opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk

indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9

n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 k, som den pågældende

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås også, at adgangen til at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som

medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende eller praktikant fremadrettet skal begrænses til kun

at omfatte tilfælde, hvor den udenlandske studerende eller praktikant har tidsbegrænset opholdstilladelse.

Forslaget betyder, at udenlandske studerende og praktikanter, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, på

lige fod med andre udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse, fremadrettet vil skulle opfylde de

almindelige betingelser om familiesammenføring, hvis de herefter ønsker at få en ægtefælle/samlever eller

øvrig familie til Danmark.

Hermed vil ægtefæller/samlevere først kunne familiesammenføres, når den studerende/praktikanten har haft

tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ligesom

betingelserne for ægtefællesammenføring normalt vil skulle opfyldes. Der henvises til afsnit 2.2.1.2.

Børn under 15 år vil skulle opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9 for at kunne familiesammenføres,

ligesom børn mellem 15 og 18 år alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed og, hvis barnet er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor, jf.

herved udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.2.1.3. Øvrig familie vil tilsvarende alene kunne

meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis barnet

er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor, jf. herved udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Herudover foreslås det af lovtekniske grunde, at det i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, præciseres, at hjemlen til

at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til udenlandske studerende omfatter (visse) studerende

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter § 9 i,

stk. 2, og udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som

læge, tandlæge eller sygeplejerske. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Endelig foreslås det – også af lovtekniske grunde – at hjemlen til at meddele opholdstilladelse som

medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som volontør

udgår af bestemmelsen i § 9 n, stk. 1. Med forslaget bringes ordlyden af § 9 n, stk. 1, i overensstemmelse med

gældende praksis.

Der ændres ikke med lovforslaget på, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse skal opfyldes, hvis en

opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal forlænges.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

[7. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en

associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem

EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af

associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af

associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-

klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og

medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer

etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til

Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og

deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen

den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse

for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale

regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse

for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige

siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv

som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til

fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for

stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

EU-Domstolen foretog i sag C-294/06, Payir m.fl., en prøvelse af, hvorvidt den britiske au pair-ordning og

studerendes beskæftigelse var omfattet af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som bl.a.

fastslår, at tyrkiske arbejdstagere, der har haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et EU-land, har ret til fornyelse af

deres arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver.

I Payir-dommen konkluderede EU-Domstolen, at den omstændighed, at en tyrkisk statsborger indrejser i et

EU-land som au pair eller studerende, ikke udelukker, at den pågældende kan være arbejdstager og være

tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgørelse

nr. 1/80, med den følge, at de pågældende vil kunne påberåbe sig denne bestemmelse som grundlag for at få

fornyet deres opholds- og arbejdstilladelser.

Det må på baggrund af dommen lægges til grund, at stand still-klausulen vedrørende arbejdstagere kan have

betydning for en tyrkisk statsborger, der søger opholdstilladelse som studerende i Danmark, eller som har

opholdstilladelse som studerende i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med

domspraksis, der specifikt tager stilling til tyrkiske praktikanters retsstilling i forhold til artikel 6, stk. 1, i

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer dog i forlængelse af

ovenstående, at stand still-klausulen – på trods af et praktikantopholds uddannelsesmæssige formål – kan have

betydning for en tyrkisk statsborger, der søger opholdstilladelse som praktikant, eller som har opholdstilladelse

som praktikant i Danmark.

En økonomisk aktiv tyrkisk statsborger kan således have rettigheder efter associeringsaftalekomplekset, uanset

om vedkommende har opholdstilladelse som arbejdstager, studerende eller praktikant.

EU-Domstolen afsagde den 12. april 2016 dom i sagen C-561/14, Genc, der vedrører fortolkningen af artikel

13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, samt den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 16,

tidligere § 9, stk. 13, der fandt anvendelse i visse sager om familiesammenføring med børn (§ 9, stk. 16, blev

ændret ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændingeloven, hvorved bestemmelsen blev bragt i

overensstemmelse med Danmarks forpligtelser som fortolket af EU-Domstolen i sagen C-561/14, Genc).

EU-Domstolen fastslog i dommen af 12. april 2016, at udlændingelovens § 9, stk. 16, udgjorde en ny

begrænsning som omhandlet i stand still-klausulen i afgørelse nr. 1/80, artikel 13, for tyrkiske statsborgeres

udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, idet den fastsatte betingelser for den første indrejse for

mindreårige børn af herboende tyrkiske arbejdstagere, som var strengere end dem, der fandt anvendelse, da

afgørelse nr. 1/80 trådte i kraft den 1. december 1980, og som kunne påvirke disse tyrkiske statsborgeres

udøvelse af økonomisk virksomhed i Danmark, jf. præmis 50. Domstolen fastslog, at stand still-klausulen

forbyder en sådan begrænsning, medmindre den er begrundet i et tvingende alment hensyn og er egnet til at

sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå

dette formål, jf. præmis 51.

EU-Domstolen fandt, at hensynet til at sikre en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere i Danmark kan

udgøre et sådant tvingende alment hensyn, jf. præmis 55-56.

Som det fremgår af afsnit 2.2 og 2.3.2, er forslaget om at ophæve den lempelige adgang til at få medfølgende

familie til Danmark for udenlandske arbejdstagere, udenlandske studerende (i det omfang de er økonomisk

aktive) og udenlandske praktikanter, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, og i stedet at henvise

familien til på lige fod med alle andre udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse, at søge

opholdstilladelse efter de almindelige familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9, begrundet i bl.a.

hensynet til at sikre integrationen af de udlændinge, der kommer til Danmark. Det fremgår endvidere af

afsnittene om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser vedrørende de enkelte krav, at kravet ikke går

videre end nødvendigt for at sikre bl.a. hensynet til integrationen. Heri ligger også, at kravene er egnede til

virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål. Det bemærkes, at der i forbindelse med en konkret afgørelse

om familiesammenføring med en tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset altid foretages

en konkret og individuel vurdering af, om samtlige familiesammenføringsbetingelser kan stilles inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det nævnte forslag er i

overensstemmelse med stand still-klausulerne i artikel 41, stk. 1, i Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen

med Tyrkiet og artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.]

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni 2021 til den 13. august 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes

Centraladministration, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret, BARID – Board of Airline

Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Børnerådet, Børns vilkår, Centralorganisationernes, Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks

Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, Dansk missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Erhvervsakademier, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den

Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI – Dansk Industri, DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FH Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i

Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat,

Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL

(Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred

og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et Barn To Forældre”, Landsorganisation

af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred,

økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Red Barnet,

Refugees Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Retspolitisk

Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet,

Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a og § 9 p, stk. 1, 1. pkt., med henblik på

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark.

Efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan der således, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige

hensyn taler derfor, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig

tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-

14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 m, stk. 1,

foreslås det, at henvisningen til ”tidsbegrænset eller

tidsubegrænset” udgår af bestemmelsen.

Forslaget betyder, at der fremadrettet kun vil kunne gives opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, til en udlænding,

som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, 3, 12 eller 24 eller

§ 9 p, stk. 1, 1. pkt. Der vil således som noget nyt ikke længere kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 m,

stk. 1, til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding, der har fået tidsubegrænset

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11 i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a,

stk. 2, 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Hermed vil udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., der

opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, på lige fod med andre udlændinge, der har tidsubegrænset

opholdstilladelse, fremadrettet skulle opfylde de almindelige betingelser om familiesammenføring, hvis de

herefter ønsker at få en ægtefælle/samlever eller øvrig familie til Danmark.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.

Til nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige

hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig

tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-

14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m kan efter ansøgning forlænges, hvis

betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske arbejdstager har tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en

opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 m, stk. 5,

foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, skal

kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24,

eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende

på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pk., som den pågældende

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-

13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.

Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem

til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, både hvis arbejdstageren får

tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis arbejdstageren opnår dansk indfødsret, så længe arbejdstageren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Forslaget betyder endvidere, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at

arbejdstageren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis arbejdstageren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a,

stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2,

nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på

boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9

a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som

dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a

(fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens

uddannelsesspor), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), eller § 9 a, stk. 12

eller 24, om jobsøgningsophold.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som arbejdstageren

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller er arbejdstageren i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, vil det medfølgende familiemedlem få

forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen

til arbejdstageren ville kunne forlænges for.

Opfylder arbejdstageren fortsat betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter eksempelvis

beløbsordningen, som arbejdstageren havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse,

vil det medfølgende familiemedlem kunne få opholdstilladelsen forlænget med op til højst 4 år og efter 8 år

for højst 5 år ad gangen, da det, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt., svarer til den periode, som

opholdstilladelsen til arbejdstageren ville kunne forlænges for.

Opfylder arbejdstageren f.eks. betingelserne for et jobsøgningsophold, der efter § 9 a, stk. 12, i visse tilfælde

kan gives for op til 6 måneder fra ansættelsens ophør, vil et medfølgende familiemedlem til en arbejdstager,

der har været i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten,

beløbsordningen, forskerordningen, fast track-ordningens beløbsspor, forskerspor eller uddannelsesspor, eller

ESS-ordningen, men som eksempelvis den 1. februar bliver uforskyldt ledig, hvorefter det medfølgende

familiemedlem søger forlængelse af opholdstilladelse den 1. marts, kunne få opholdstilladelsen forlænget frem

til den 1. august, svarende til i alt 6 måneder fra ophøret af arbejdstagerens ansættelsesforhold.

Har arbejdstageren afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest

1 år før ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, indgives, og opfylder

arbejdstageren de øvrige betingelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet, vil opholdstilladelsen

kunne forlænges med op til 2 år, da det, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9, 1 pkt., svarer til den

periode, som arbejdstageren ville kunne få opholdstilladelse for. Opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, vil

endvidere kunne forlænges med yderligere højst 1 år, hvis arbejdstageren på dette tidspunkt er ansat i en

stilling, der er relevant i forhold til den i Danmark afsluttede uddannelse, da det, jf.

udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9, 2. pkt., svarer til den periode, som en etableringskorthaver ville

kunne få opholdstilladelsen forlænget.

Det bemærkes, at hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, forlænges på baggrund af, at arbejdstageren er i

et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af

erhvervsordningerne, vil arbejdstageren i perioden fra opholdstilladelsen forlænges, og indtil Styrelsen for

International Rekruttering og Integration igen træffer afgørelse om forlængelse, kunne skifte arbejde, være i

anden beskæftigelse end ovenfor beskrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det afgørende for, om der

kan ske forlængelse af det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er, at arbejdstageren på tidspunktet

for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om forlængelse er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-

13, nr. 14, litra a-c, stk. 3, 12 eller 24. Er arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser,

vil den medfølgende familie ikke kunne få forlænget sin opholdstilladelse efter § 9 m. I sådanne tilfælde vil

familien være henvist til at søge opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring, jf.

herved afsnit 2.2.1.2. og 2.2.1.3., eller eventuelt at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, f.eks. hvis en

medfølgende ægtefælle er i beskæftigelse, der vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det bemærkes, at reglerne for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, jf. herved

udlændingelovens § 9 m, stk. 4, gælder uændret.

Til nr. 3.

Efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har

familiemæssig til knytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter §

9 i eller § 9 k. Adgangen til at få medfølgende familie med til Danmark gælder udlændinge med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution

her i landet), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (autorisationsophold) og § 9 k, stk. 1, 1. pkt., om

praktikanter. Der meddeles i dag efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ikke

opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1,

2. pkt., som volontører.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 n, stk. 1,

foreslås det, at henvisningen til ”tidsbegrænset eller

tidsubegrænset” udgår af bestemmelsen.

Forslaget betyder, at der fremadrettet kun vil kunne gives opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, til en udlænding,

som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k. Der vil således

som noget nyt ikke længere kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, til en udlænding med

familiemæssig tilknytning til en udlændinge, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 11 i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i eller § 9 k.

Hermed vil udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i og § 9 k, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse,

på lige fod med andre udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse, fremadrettet skulle opfylde de

almindelige betingelser om familiesammenføring, hvis de herefter ønsker at få en ægtefælle/samlever eller

øvrig familie til Danmark.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.

Til nr. 4.

Efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har

familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9

i eller § 9 k. Adgangen til at få medfølgende familie til Danmark gælder således efter bestemmelsens ordlyd

for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i (dvs. udlændinge med opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 1, som studerende, efter § 9 i, stk. 2, som ph.d.-studerende og udlændinge med opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske), og for

udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 k (dvs. udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,

om praktikanter og for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som volontører). Der

meddeles dog i dag efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ikke opholdstilladelse

til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., som

volontører.

Med den foreslåede ændring af

§ 9 n, stk. 1,

præciseres det, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse til

medfølgende familie til udenlandske studerende omfatter (visse) studerende med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, og udlændinge med

opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller

sygeplejerske. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Med den foreslåede ændring af § 9 n, stk. 1, foreslås det

endvidere, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til udlændinge med

opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 2. pkt., om volontører skal udgå af § 9 n, stk. 1. Med forslaget bringes

ordlyden af § 9 n, stk. 1, i overensstemmelse med gældende praksis.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har

familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9

i eller § 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 n kan efter ansøgning forlænges, hvis

betingelserne fortsat er opfyldt, herunder hvis den udenlandske studerende eller praktikant har tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingeloven indeholder ikke hjemmel til at forlænge en

opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis den udenlandske studerende eller praktikant opnår

dansk indfødsret.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 n, stk. 4,

foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, skal

kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-

studerende) og stk. 3 (autorisationsophold), opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis

den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for

forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, som den pågældende havde, da vedkommende blev

meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville

kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9

a, stk. 3, 12 eller 24.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 n, stk. 5,

foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, skal

kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikanter), opnår

tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om

forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 k, stk.

1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller

hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a-c, eller § 9 a, stk. 3, 12 eller 24.

Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem

til en udenlandsk studerende, ph.d.-studerende, udlænding på autorisationsophold eller praktikant, vil kunne

få forlænget opholdstilladelsen, både hvis den udenlandske studerende, den ph.d.-studerende, udlændingen på

autorisationsophold og praktikanten får tidsubegrænset opholdstilladelse, og hvis de opnår dansk indfødsret,

så længe de på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den

opholdstilladelse, som de havde, da de blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis de på

forlængelsestidspunktet er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse

efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte),

§ 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a,

stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på

boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskort), § 9

a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som

dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a

(fast track-ordningens beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) eller litra c (fast track-ordningens

uddannelsesspor), § 9 a, stk. 3 (visse typer ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige), eller § 9 a, stk. 12

eller 24, om jobsøgningsophold.

Hermed vil eksempelvis et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der har fået

opholdstilladelse med henblik på at følge en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og herefter en ph.d.-

uddannelse og midt i ph.d.-forløbet meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne få opholdstilladelsen

som medfølgende familiemedlem forlænget, hvis den ph.d.-studerende fortsat opfylder betingelserne for at få

opholdstilladelsen som ph.d.-studerende forlænget.

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 1,

foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 2,

foreslås det, at den foreslåede ændring af § 9 m, stk. 1, og den

foreslåede ændring af § 9 n, stk. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden den 1. januar 2022

har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. Det foreslås dermed, at de hidtil gældende regler skal finde

anvendelse for disse udlændinge.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 3,

foreslås det, at § 1, nr. 2, skal finde tilsvarende anvendelse for

udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, jf.

lov nr. 505 af 23. maj 2017, hvis udlandsdanskeren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat er i

den stilling, der dannede grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville opfylde

betingelserne for at få opholdstilladelsen efter positivlisten eller beløbsordningen forlænget, såfremt

vedkommende havde været udlænding, eller hvis udlandsdanskeren er i et beskæftigelsesforhold, der ville

kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13, eller nr.

14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 4,

foreslås det, at udlændinge med en opholdstilladelse efter § 9 c,

stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse

efter den nu ophævede greencardordning, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov nr. 486 af 17. juni 2008 med efterfølgende

ændringer, jf. lov nr. 1488 af 23. december 2014, og som ophævet ved lov nr. 612 af 8. juni 2016, skal kunne

få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, uanset

at greencardhaveren opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret , hvis greencardhaveren på

tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1, fortsat

opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, som greencardhaveren

havde, da vedkommende blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse, eller hvis greencardhaveren er i et

beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne

i § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12-13 eller nr. 14, litra a - c, eller stk. 3, 12 eller 24.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at lovens § 1 ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.