UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Notat vedr. EU-retssag C-22/21, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-

Domstolen C-22/21, Minister for Justice and Equality

1. Indledning

En irsk ret (Supreme Court) har ved kendelse af 12. januar 2021 forelagt EU-

Domstolen to præjudicielle spørgsmål, som vedrører fortolkningen af artikel

3, stk. 2, litra a), i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).

Det første spørgsmål angår fastlæggelsen af, hvornår et familiemedlem »hø-

rer til [e]n unionsborgers husstand«

i henhold til opholdsdirektivets artikel

3, stk. 2, litra a), herunder om dette er et begreb, som finder universel anven-

delse i hele EU-retten.

Det andet spørgsmål angår de kriterier, som nationale myndigheder skal

lægge til grund ved vurderingen af, om en person hører til en unionsborgers

husstand.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den irske retssag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæggelse,

vedrører en britisk statsborgers pakistanske fætter (sagsøger), som har ansøgt

om ret til ophold efter opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a), med hen-

visning til, at han hørte til sin britiske fætters husstand, forud for sidstnævntes

udøvelse af retten til fri bevægelighed i Irland. De irske myndigheder afslog

ansøgningen.

De to fætre er født i Pakistan i henholdsvis 1978 og 1986. Den britiske stats-

borger, som er ældste fætter, rejste til Storbritannien sammen med sine foræl-

dre i 1997, hvor han i 2013 opnåede britisk statsborgerskab. Sagsøger rejste

til Storbritannien i 2010 på et studievisum, hvor han tog ophold hos sin fætter

og dennes familie.

I januar 2015 rejste den britiske statsborger til Irland. I marts 2015 indrejste

sagsøger i Irland, hvor han igen tog ophold hos sin britiske fætter. I sin an-

søgning om udstedelse af et EU-opholdskort som familiemedlem, der hørte

til den britiske fætters husstand, henviste han til, at han er vokset op sammen

med sin fætter i et storfamiliefællesskab i Pakistan, og at han under sit studie-

ophold i Storbritannien boede hos sin fætter sammen med en række andre

Side

1/3

14. juni 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Notat vedr. EU-retssag C-22/21, fra udlændinge- og integrationsministeren

familiemedlemmer. Han anførte endvidere, at det var den britiske fætter, som

afholdt huslejeudgifterne, og som bl.a. havde ydet ham økonomisk støtte.

De irske myndigheder afslog ansøgningen med henvisning til, at det i sagen

ikke var godtgjort, at fætteren hørte til den britiske statsborgers husstand, og

at en periode med fælles bopæl og økonomisk bistand ikke uden videre inde-

bærer, at det pågældende familiemedlem hører til husstanden i opholdsdirek-

tivets forstand.

3. Relevante retsregler samt dansk praksis

En unionsborgers ret til at færdes og opholde sig i andre medlemsstater følger

af EUF-traktatens artikel 21, stk. 1, som er udmøntet i opholdsdirektivet.

Af opholdsdirektivets artikel 3 fremgår, at direktivet finder anvendelse på en-

hver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end

den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer, der ledsager

unionsborgeren eller slutter sig til denne. Henvisningen til familiemedlemmer

omfatter såkaldte kernefamiliemedlemmer, som er ægtefælle, partner, børn

og forældre/bedsteforældre, som forsørges af unionsborgeren.

Efter artikel 3, stk. 2, litra a), skal værtsmedlemsstaten derudover lette ind-

rejse og ophold for

andre familiemedlemmer

uanset nationalitet, hvis disse i

det land, de ankommer fra, forsørges af eller hører til unionsborgerens hus-

stand, eller der er alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nød-

vendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.

Bestemmelsen er i dansk ret gennemført ved § 3, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse

nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Efter dansk praksis er det bl.a. en betingelse for at kunne anses for omfattet

af begrebet ”husstand”, at ansøgeren fysisk

har boet sammen med hovedper-

sonen inden sin indrejse i Danmark.

Det er vurderingen, at de danske myndigheder ville have meddelt afslag i en

lignende sag.

4. Regeringens interesse i sagen

I sag C-83/11, Rahman, tog EU-Domstolen stilling til opholdsdirektivets ar-

tikel 3, stk. 2, litra a), i relation til bl.a. spørgsmålet om, hvornår andre fami-

liemedlemmer kan anses for at være ”forsørget” af unionsborgeren.

Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at efterkomme

enhver ansøgning om indrejse eller ophold, og at medlemsstaterne råder over

et vidt skøn ved fastlæggelsen af de kriterier, der skal lægges vægt på i for-

bindelsen med anvendelsen af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a).

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Notat vedr. EU-retssag C-22/21, fra udlændinge- og integrationsministeren

Domstolen har imidlertid ikke forholdt sig til, hvad der skal forstås ved, at et

familiemedlem ”hører til unionsborgerens husstand”.

Da udfaldet af dommen i den foreliggende sag kan få betydning for dansk

praksis, vil regeringen afgive indlæg i sagen.

Regeringen vil i indlægget argumentere for, at medlemsstaterne har et vidt

skøn ved anvendelsen af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a), herunder

ved fastlæggelsen af kriterierne for, hvad begrebet ”hører til [e]n unionsbor-

gers husstand” indebærer.

Endvidere vil regeringen argumentere for, at begrebet ikke kan anses for at

være universelt i EU-retten, idet betingelsen om at høre til en husstand bygger

på en faktuel situation, som det tilkommer medlemsstaterne at bedømme fra

sag til sag ud fra kriterier, som de fastsætter under udøvelse af det vide skøn,

de er tillagt ved bestemmelsen, og som Domstolen har anerkendt i sin rets-

praksis.

Angående de kriterier, som nationale myndigheder skal lægge til grund ved

vurderingen af, om en person hører til en unionsborgers husstand, vil regerin-

gen argumentere for, at der i den forbindelse ikke alene kan lægges vægt på

unionsborgerens og ansøgerens tidligere boligforhold. Et midlertidigt bofæl-

lesskab, der tidsmæssigt er begrænset til f.eks. gennemførelsen af et studie, et

praktikophold el. lign., er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt til at anse et

familiemedlem for at høre til husstanden i direktivets forstand.

Efter regeringens opfattelse, må det i alle tilfælde kunne kræves, at familie-

medlemmer, der tilhører en unionsborgerens husstand, skal have afgørende

betydning for unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed, således

at et afslag ville kunne afholde unionsborgeren fra at udøve retten til fri be-

vægelighed. Regeringen vil derfor argumentere for, at der skal foreligge et

særligt afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og familiemedlemmet.

Side

3/3