UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 115
Offentligt

–FORTROLIG–

Kortlægning af integration i kommunerne.

Kommunernes indsatser for at bringe

ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse

– Bilagsrapport

Vibeke Jakobsen, Tine Jeppesen, Helle Bendix Kleif, Line Mehlsen og

Frederik Thuesen

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Kortlægning af integration i kommunerne. Kommunernes indsatser for

at bringe ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse – Bilagsrapport

e-ISBN: 978-87-7119-916-1

Projekt: 301647

Finansiering: Finansministeriet

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Indhold

Bilag 1

Lovgivning og økonomiske rammer for kommunernes

beskæftigelsesindsats...................................................................... 4

Resumé af enkeltstudier fra litteraturoversigten ............................... 7

Tabeller baseret på spørgeskemaresultaterne ............................... 24

Bilag 2

Bilag 3

Litteraturliste .................................................................................................... 33

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilag 1

Lovgivning og økonomiske rammer for

kommunernes beskæftigelsesindsats

Som baggrundsviden til VIVEs kortlægning af integrationsindsatser i kommunerne har otte mi-

nisterier leveret notater til en beskrivelse af de

lovgivningsmæssige rammer, statslige indsatser

og projekter samt økonomiske rammer

for integrationsindsatser og -projekter i kommunerne.

Disse otte ministerier er Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Er-

hvervsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Transport- og Boligministe-

riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Fi-

nansministeriet har koordineret og sammenfattet de enkelte ministeriers kortlægning.

Nedenfor gennemgår vi kort ressortministeriernes input til en beskrivelse af generelle indsatser

samt fremhæver nogle udvalgte centrale aktive puljer og projektmidler, der har indvan-

drere/flygtninge som målgruppe.

Generelt:

Overordnet betragtet er Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet to ministerier, som i særlig grad har et lovgivningsmæssigt og økonomisk ansvar for

den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Børne- og Undervisningsministeriet er også et

centralt ministerium, da undervisning og uddannelse af børn, unge og voksne hører til dette

ministeriums ansvarsområde. Lovrammer og økonomi inden for dette ressortområdet har der-

med direkte betydning for både uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder blandt ikkevestlige

indvandrere og deres børn. Endelig findes der lovgivning, statslige tilskudsmuligheder og puljer

inden for de øvrige fem ministeriers ressortområder, som også i varierende omfang har betyd-

ning for ikkevestlige indvandreres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

er det ministerium, der er primært ansvarlig for lov-

rammerne for de indsatser, som kommunerne skal iværksætte umiddelbart efter, at flygtninge

og familiesammenførte har fået opholdstilladelse i Danmark. Det drejer sig i særlig grad om

alle de indsatser, som hører under integrationsloven, herunder regler for boligplacering, inte-

grationsgrunduddannelse (IGU), selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogrammet samt intro-

duktionsprogrammet (SHI-programmet).

Det drejer sig også om danskuddannelser til udlæn-

dinge under danskuddannelsesloven. Udgifter til boligplacering finansieres af kommunerne,

mens udgifter til IGU finansieres af staten. Staten yder 50 % refusion af udgifterne til SHI-

programmet, mens udgifterne under ét er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Dansk-

uddannelse finansieres af staten over finansloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forvalter endvidere en lang række puljer og projektmid-

ler. Kommunerne kan til gengæld søge puljer om tilskud til konkrete projekter, mens en række

civilsamfundsorganisationer modtager driftstilskud. Projekter og civilsamfundsorganisationer,

der har fået støtte tæller: Integrations- og beskæftigelsesambassadør, Flere kvinder med ind-

vandrerbaggrund i beskæftigelse, Indsats i forhold til flygtningefamilier med traume, Mobilise-

ring af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol, Styrket forebyggelse af æresrela-

Bemærk, at ved ressortomlægningen i januar 2021 blev Miljø- og Fødevareministeriet opdelt i Miljøministeriet og Ministeriet

for fødevarer, landbrug og fiskeri. Transportministeriets ressortområdet blev videreført af Transportministeriet og Inden-

rigs- og Boligministeriet. Indenrigsministerie-delen blev overført fra det tidligere Social- og Indenrigsministerie, som for sin

del blev omdannet til Social- og Ældreministeriet. Ældre-delen af dette ministerie kom fra det tidligere Sundheds- og

Ældreministerie, som blev omdannet til Sundhedsministeriet. For detaljer om den fulde omlægning, se

https://www.stm.dk/media/10178/kgl-resolution-af-21-januar-2021.pdf. Der, hvor vi refererer specifikt til det input, som

disse otte ministeriet har leveret til denne undersøgelse, bruger vi

de tidligere ministerie-betegnelser.

Ellers bruger vi de

aktuelt gældende ministerienavne.

Se rapportens kapitel 1 for yderligere information om centrale bestemmelser i integrationsloven.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

terede konflikter og negativ social kontrol, Danmarks Idrætsforbund, Kirkernes Integrationstje-

neste, Frivilligt integrationsarbejde – Dansk Flygtningehjælp, Fonden for Socialt Ansvar – By-

delsmødrene, KVINFOs mentornetværk, Dansk Røde Kors.

Beskæftigelsesministeriet

er det ministerium, der er primært ansvarlig for lovrammerne for

de indsatser, som kommunerne skal iværksætte over for ledige flygtninge, familiesammenførte

og andre ikkevestlige indvandrere, som ikke er under SHI-programmerne, der har en maksimal

varighed på fem år. Det drejer sig primært om indsatser, som følger af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats (LAB-loven)

, herunder krav til, at CV skal lægges ind i jobnet.dk, kontaktforløb,

koordinerende sagsbehandler, planer samt RAR-modellen for koordination og aktørsamar-

bejde

. De fleste af disse indsatser finansieres af kommunerne bortset fra RAR-modellen, som

finansieres af staten. LAB-loven fastsætter også regler for den

aktive beskæftigelsesindsats,

herunder virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, vejledning og opkvalificering samt un-

derstøttende tiltag, herunder mentorstøtte. Kommunerne finansierer virksomhedspraktik og

nytteindsats, mens staten refunderer dele af kommunernes udgifter i forbindelse med løntil-

skudsjob, vejledning og opkvalificering og understøttende tilbud. Beskæftigelsesministeriet er

også ansvarlig for flere aktive puljer og projektmidler, herunder Flere skal med 2 og Den cen-

trale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats. Til førstnævnte pulje er der afsat 157 mio. kr. i

perioden 2019-2021.

Børne- og Undervisningsministeriet

er ansvarlig for lovrammerne vedrørende uddannelse

af børn, unge og voksne. Her fokuserer vi på de grupper, der er tættest på arbejdsmarkedet –

unge og voksne. Hvad angår unge, drejer det sig om den Kommunale Ungeindsats (KUI), for-

beredende grunduddannelse (FGU) og på det gymnasiale uddannelsesområde om dansk som

andetsprog (DSA) og gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF). Sta-

ten finansierer hovedparten af udgifterne på ungeområdet via taxametersystemet bortset fra

den kommunale ungeindsats, som kommunerne finansierer inden for rammerne af bloktilskud-

det. I forhold til erhvervsuddannelser drejer det sig om erhvervsrettet andetsprogsdansk og

dansk som andetsprog – adgangskursus. På voksen- og efteruddannelsesområdet drejer det

sig om FVU-start (forberedende voksenundervisning), FVU (forberedende voksenundervis-

ning) – bortset fra FVU-start, Almen voksenuddannelse (AVU) samt AMU (arbejdsmarkedsud-

dannelse) målrettet tosprogede. Med enkelte undtagelser finansierer staten udgifterne til er-

hvervs- og voksen- og efteruddannelse via taxametersystemet. Børne- og Undervisningsmini-

steriet finansierer også flere aktive puljer og projektmidler, herunder Forebyggelse af radikali-

sering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser samt

Bedre fordeling i dagsinstitutioner.

En række andre ministerier er også ansvarlige for forvaltning af lovrammer eller puljer og pro-

jektmidler, der sigter mod at forbedre uddannelses- og beskæftigelseschancerne blandt ledige

ikkevestlige indvandrere, eller hvor disse borgere indgår i målgruppen. Hvad angår

Erhvervs-

ministeriet

drejer det sig bl.a. om projekterne Business Training – Social inklusion af udsatte

flygtninge (27 mio. kr. afsat i perioden 2016-2020), Business Training (15 mio. kr. afsat i peri-

oden 2018-2021) og Unge med kant (36 mio. kr. afsat i perioden 2018-2021). Hvad angår

Kulturministeriet

drejer det sig om tilskud til integrationsindsatser på højskoleområdet, hvor

der er afsat 3 mio. kr. årligt. På det tidligere

Miljø- og Fødevareministeries

ressortområde

drejer det sig om rettighedskampagnen ”Ret til ligestilling”, som blev finansieret via SATS-pul-

Se kapitel 1 for yderligere information om centrale bestemmelser i LAB-loven.

RAR-modellen dækker over, at de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) i perioden 2018-2021 har fået en opgave med at

styrke det regionale og lokale samarbejde om at koordinere voksen- og efteruddannelsesindsatsen (VEU), se Beskæfti-

gelsesministeriet (2018).

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

jen i 2017 med 7,1 mio. kr. fra 2017-2020. Hertil kommer Indsatsen til bekæmpelse af menne-

skehandel, som er finansieret med 21,0 mio. kr. årligt fra 2019-2021. Begge tiltag er efterføl-

gende blevet tilført yderligere midler. På det tidligere

Transport- og Boligministeries

ressort-

område findes de Boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden. Indsatserne fra

2019-2026 er målrettet mod at bryde og forebygge parallelsamfund, sikre trygge og stimule-

rende opvækstvilkår mv. Indsatserne har en årlig ramme på 380 mio. kr. Det er vigtigt at un-

derstrege, at de boligsociale indsatser er rettet mod en bred målgruppe i forskellige boligom-

råder, og at integration således kun er en del af målet for disse projekter. Endelig hører en

række uddannelser under

Uddannelses- og Forskningsministeriets

ressortområde. Det dre-

jer sig om den pædagogiske diplomuddannelse i dansk som andetsprog, underviser i dansk

som andetsprog og Masteruddannelse i dansk som andetsprog. Disse uddannelser finansieres

delvist gennem deltagerbetaling og delvist af staten. Hertil kommer forberedelseskursus for

visse udlændinge, som finansieres af staten via taxametertilskud, og endelig vurdering af uden-

landske uddannelseskvalifikationer, som finansieres af staten via tildelinger på finansloven.

Ud over ovenstående lovgivning, puljer mv. findes der også lovrammer og økonomiske rammer

inden for særligt Social- og Ældreministeriets og Sundhedministeriets ressortområder, som har

betydning for kommunernes beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Hvad angår Social- og

Ældreministeriet drejer det sig bl.a. om lov om social service. Hvad angår Sundhedsministeriet

drejer det sig bl.a. om ret til sundhedsydelser, som fremgår af sundhedsloven, samt andre

regler vedrørende patientrettigheder, fx sundhedspersoners tavshedspligt. Kommunernes

medarbejdere skal ofte håndtere sociale og helbredsmæssige problemstillinger, som det frem-

går af VIVEs empiriske kortlægning af kommunernes arbejde med at bringe ikkevestlige ind-

vandrere i job eller uddannelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilag 2

Resumé af enkeltstudier fra litteratur-

oversigten

Nedenfor fremgår der resuméer af de enkeltstudier, som indgår i kortlægningens litteraturstu-

die. Det drejer sig altså alene om

de nye studier,

som litteraturstudiet har fundet frem til – ikke

de enkeltstudier, som også indgår i litteraturstudiet via inddragelsen af tidligere danske littera-

turstudier på området. Typisk er disse tidligere empiriske studier resumeret i disse litteraturstu-

dier (se Arendt & Pozzoli, 2013; Arendt et al., 2016; Arendt & Schultz-Nielsen, 2019). Vi præ-

senterer resuméerne under de samme temaer og i samme rækkefølge, som de optræder i

hovedrapporten.

Sprogundervisning

Arendt et al. (2020)

undersøger effekterne af integrationsloven fra 1999, som indførte øget og

bedre danskundervisning for nytilkomne flygtninge. Med reformen blev antallet af dansktimer

således øget fra 1.370 timer over en periode på 18 måneder til 1.800 timer over en periode på

36 måneder. Samtidig blev der afsat flere ressourcer til at øge undervisernes kvalifikationer,

ligesom nationale test også blev indført. Reformen trådte i kraft 1. januar 1999, og gjorde det

obligatorisk for alle, der opnåede flygtningestatus efter denne dato, at deltage i dette program,

hvorimod de, der opnåede flygtningestatus inden denne dato, stadig var under de gamle regler.

Forfatterne bruger denne lovændring til at identificere de kausale beskæftigelseseffekter af den

øgede danskundervisning. Specifikt bruger de et såkaldt regression discontinuity design, hvor

de fokuserer på gruppen, der opnåede flygtningestatus lige før og efter reformen. Da det er

tilfældigt, hvem der fik flygtningestatus lige inden og efter reformen, fungerer de, der opnåede

flygtningestatus, lige inden reformen trådte i kraft, som kontrolgruppe for dem, der opnåede

flygtningestatus lige efter reformen.

Analysepopulationen i studiet er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ankom til

Danmark 2 år før og efter reformen trådte i kraft, og som var mellem 18-49 år, da de fik asyl.

Grunden til aldersafgrænsningen ved 49 år er, at studiet undersøger både kort- og langtidsef-

fekter af reformen over en periode på i alt 18 år. Studiet følger derfor disse individer frem til

2016, hvor de stadig skal have mulighed for at være på arbejdsmarkedet.

Resultaterne viser langsigtede positive effekter af den øgede danskundervisning på både be-

skæftigelsen og på indkomsten, hvorimod der ingen effekter findes i de første 2-3 år, hvor

undervisningen foregår. De positive effekter viser sig 4-5 år, efter undervisningen starter, og

fremefter. Set over en 18-års periode viser resultaterne, at den øgede danskundervisning har

medført, at indsatsgruppen i gennemsnit har haft en beskæftigelsesgrad, som hvert år er 4

procentpoint højere end kontrolgruppens. Dette svarer til en samlet effekt på beskæftigelsen

på 23 % over hele perioden, hvilket er lig med i alt 9 måneders ekstra fuldtidsarbejde, eller en

halv måned ekstra per år. Set over hele perioden er den samlede effekt på indkomsten 33,7 %,

svarende til ca. 2.510 USD pr. år (ca. 15.000 DKK). Resultaterne viser endvidere, at den øgede

danskundervisning medførte, at indsatsgruppen blev mere tilbøjelige til at uddanne sig og på

sigt besad job, der indebærer en højere grad af kommunikation og en mindre grad af fysisk

arbejde, end flygtninge, der ikke havde fået samme grad af danskundervisning. Endelig viser

de langsigtede resultater også, at indsatsgruppens drengebørn klarer sig bedre i folkeskolen,

og at disse børn har en højere grad af sandsynlighed for at aflægge 9. klasses eksamen.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

For at øge incitamentet til at komme i beskæftigelse medførte reformen også, at ydelsen blev

beskåret med mellem 25-29 % for gruppen af flygtninge over 24 år eller med børn. Denne

ændring blev dog trukket tilbage allerede 13 måneder senere. Forskerne tester, om reformen

har påvirket de ældre i indsatsgruppen anderledes end de yngre, der ikke fik deres ydelse

reduceret. Resultaterne viser ingen signifikant forskel på hverken beskæftigelsesgraden eller

indkomsten. Forskerne finder dog en midlertidig højere sandsynlighed for at blive dømt for

butikstyveri for den del af indsatsgruppen, som fik deres ydelse reduceret. Denne effekt er kun

signifikant i det første år, før reduktion i ydelsen blev trukket tilbage.

Rotger (2011)

undersøger beskæftigelseseffekterne af obligatorisk danskundervisning for fa-

miliesammenførte til indvandrere fra ikkevestlige lande (som ikke er flygtninge), som blev ind-

ført med integrationsloven fra 1999. Hvor det før reformen var frivilligt for denne gruppe at

deltage i danskundervisning, blev det med loven obligatorisk for denne gruppe at deltage i tre

års danskundervisning for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Forfatteren bruger denne lovændring til at identificere de kausale beskæftigelseseffekter af

obligatorisk danskundervisning. Metoden er et regression discontinuity design, hvor gruppen

af familiesammenførte til ikkevestlige indvandrere (ikke-flygtninge), der fik opholdstilladelse,

lige inden reformen trådte i kraft, fungerer som kontrolgruppe for gruppen af familiesammen-

førte til ikkevestlige indvandrere, der fik opholdstilladelse, lige efter reformen trådte i kraft, og

for hvem det blev obligatorisk at deltage i danskundervisning for at kunne opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Studiet undersøger effekten af denne lovændring på målgruppens bruttoindkomst og på mål-

gruppens deltagelse på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte er målt via årlige ATP-indbetalinger,

hvilket bruges som en proxy for antal arbejdstimer som lønmodtager.

Målt over en periode på op til 9 år efter ankomst i Danmark viser resultaterne, at obligatorisk

danskundervisning ingen effekt har på, hvor meget målgruppen deltager på arbejdsmarkedet

(målt via ATP-indbetalinger som proxy for antal arbejdstimer). Studiet finder dog en langsigtet

positiv effekt på den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst, efter danskundervisningen er af-

sluttet.

Effekten viser sig første gang tre år efter ankomst og er på mellem 12.000-19.000 kr.

i gennemsnit 8-9 år efter ankomst. Samtidig viser analysen tegn på negative effekter på brut-

toindkomsten i de første år efter påbegyndt danskundervisning, hvilket i studiet tilskrives fast-

holdelseseffekter grundet deltagelse i danskundervisningen. Endelig viser resultaterne også,

at genudvandringen af individer i målgruppen øges en lille smule under undervisningsforløbet

som følge af lovændringen.

Lochmann et al. (2019)

undersøger beskæftigelseseffekten af sprogundervisning (fransk) for

indvandrere, flygtninge og familiesammenførte i Frankrig ved hjælp af et såkaldt regression

discontinuity design.

Siden 2007 har det i Frankrig været obligatorisk for alle nytilkomne flygtninge og indvandrere

at undergå en basal mundtlig og skriftlig franskprøve, som afgør, hvorvidt personen skal del-

tage i videre sprogundervisning for at kunne opnå et basalt niveau af fransk.

Deltagelse i sprogundervisningen er et vigtigt krav i forhold til at kunne forny sin opholdstilla-

delse for de, der ikke består testen. Forfatterne bruger denne regel om tildeling af sprogunder-

visning til at kunne identificere den kausale effekt af sprogundervisning på beskæftigelsen.

Vi har været i kontakt med forfatteren af studiet, som forklarer, at denne effekt både kan skyldes, at beskæftigelsen stiger,

samt at de, der er i arbejde, tjener mere som følge af, at deres produktivitet stiger, når de bliver bedre til dansk.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Reglen gør det muligt at sammenligne beskæftigelsesudfaldet for de personer, der scorer lige

under grænsen for at bestå sprogtesten, og som derfor tildeles sprogundervisning, med be-

skæftigelsesudfaldet for de personer, der scorer lige over grænsen, og som ikke tildeles sprog-

undervisning.

I studiet undersøges beskæftigelsesudfaldet i 2013 for ikke-EU-indvandrere, herunder flygt-

ninge og familiesammenførte, som fik opholdsopholdstilladelse i slutningen af 2009. Største-

delen af disse kom fra Afrika (61 %). Gruppen blev sprogtestet i 2010, og af de, der blev tildelt

sprogundervisning, havde 70 % afsluttet forløbet i 2011.

Resultaterne af analysen viser, at sprogundervisningen øger sandsynligheden for at være ble-

vet en del af arbejdsstyrken i 2013 (dvs. enten i beskæftigelse eller registreret som ledig), hvor

100 timers ekstra sprogundervisning fører til en stigning i sandsynligheden på mellem 15-27

procentpoint. Effekten stiger med uddannelsesniveauet, og den er mindst for analfabeter. Ind-

vandrere, der er bedre uddannet, har altså bedre forudsætninger for at få et godt udbytte af

sprogundervisningen. Der findes ingen signifikant forskel i effekterne for indvandrere, flygt-

ninge eller familiesammenførte, ligesom der heller ikke findes nogen signifikant forskel på ef-

fekterne for kvinder og mænd eller for forskellige aldersgrupper.

Selvom sprogundervisningen forøger sandsynligheden for at blive en del af arbejdsstyrken,

viser resultaterne dog også, at sprogundervisning ikke øger sandsynligheden for at komme i

beskæftigelse, få en permanent ansættelseskontrakt eller få forøget indkomsten. Som forkla-

ring på dette understreger forfatterne, at det er korttidseffekter, de har undersøgt. Samtidig

viser resultaterne også tegn på en negativ effekt af sprogundervisning på sandsynligheden for

at være i fuldtidsbeskæftigelse, om end disse resultater er mindre robuste. Forfatterne argu-

menterer for, at dette kan være tegn på, at deltagerne ikke har haft tiden til at varetage et

fuldtidsjob, imens de har deltaget i sprogundervisningen. Endelig nævnes det også, at der er

tale om undervisning på et meget basalt niveau af fransk. I gennemsnit modtog deltagerne 264

timers undervisning. Det betyder, at deltagerne på trods af et afsluttet undervisningsforløb sta-

dig har dårligere franskkundskaber end de, der ikke blev tildelt undervisningen (fordi testen

viste, at de i forvejen havde et vist niveau af fransk).

En nærmere undersøgelse af, hvilke underlæggende mekanismer der driver den positive effekt

på sandsynligheden for at indgå i arbejdsstyrken, viser dog også, at dette ikke skyldes øgede

franskkundskaber. Det skyldes til gengæld øget information om det franske arbejdsmarked, og

om hvordan man søger job i Frankrig, som både tilegnes igennem undervisningen og igennem

interaktionen med andre deltagere og med underviseren.

Introduktionsprogrammer

Andersson et al. (2017)

undersøger effekterne af den svenske etableringsreform fra 2010,

som flyttede ansvaret for integration af nytilkomne flygtninge fra kommunerne til staten. Refor-

men introducerede samtidig en række ændringer til det eksisterende introduktionsprogram og

standardiserede det på tværs af landet. Tidligere havde der været stor variation imellem kom-

munerne i forhold til, hvordan flygtninge blev modtaget, kvaliteten af de indsatser, de blev mødt

med, og niveauet af den ydelse, som flygtningene fik udbetalt.

Målgruppen for reformen var alle nytilkomne flygtninge eller familietilførte hertil (med ankomst

senest 2 år efter), som ikke var syge, i fuldtidsarbejde eller i ordinær uddannelse. Med reformen

blev det obligatorisk for nytilkomne i målgruppen at lade sig registrere hos det lokale jobcenter

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

(arbetsförmedlingen). Jobcenteret blev hovedansvarlig for at gennemføre en etableringssam-

tale med den nytilkomne for at klarlægge dennes kvalifikationer og erfaringer, og på denne

baggrund udarbejde en etableringsplan. Denne plan må maksimalt strække sig over 2 år og

skal som minimum indeholde svenskkursus samt orientering om det svenske samfund og be-

skæftigelsesrettede indsatser (arbetsförberedande indsatser).

I studiet undersøges effekterne af reformen på nytilkomnes beskæftigelse og indkomst ved at

sammenligne det relevante udfald for en indsatsgruppe, som var dækket af reformen, og en

kontrolgruppe, som ikke var dækket af reformen. Indsatsgruppen består af 6.410 individer, som

alle er i målgruppen, og som fik opholdstilladelse mellem 1. december 2010 og 31. december

2011. Kontrolgruppen består af 6.472 individer, som fik opholdstilladelse i løbet af de 11 må-

neder før reformen, og som deltog i det tidligere introduktionsprogram under kommunernes

ansvar. Denne sammenligningsgruppe er valgt, da dette er det mest sandsynlige alternativ til

programmet, introduceret via etableringsreformen. I analysen kontrolleres der endvidere for en

lang liste af observerbare faktorer inklusive alder, køn, uddannelse, oprindelsesland, flygtnin-

gekategori, tidspunkt for opholdstilladelse, civilstatus, antal små børn, arbejdsløshed i bopæls-

kommunen og bopælsregion. Der kontrolleres dog ikke for ikke-observerbare karakteristika,

hvilket kan påvirke resultatet af analysen, hvis der er systematiske forskelle mellem de to grup-

per. Sammenligninger af observerbare karakteristika viser dog kun små forskelle mellem grup-

perne, undtagen i forhold til oprindelsesland, hvor en større andel af kontrolgruppen kommer

fra Somalia, og i forhold til uddannelse, hvor den største forskel ligger i andelen med ukendt

uddannelse, som er størst blandt kontrolgruppen. Det nævnes, at dette hænger sammen med,

at indsatsgruppen via etableringssamtalen har kunnet klarlægge deres uddannelse. Derfor er

der bedre oplysninger om uddannelse i forhold til indsatsgruppen, som dermed kunne indgå i

analysen. Ikke desto mindre er de mangelfulde oplysninger om uddannelse i kontrolgruppen

en faktor, der trækker ned i studiets kvalitet, da uddannelse er en vigtig observerbar faktor at

kontrollere for.

Udfaldet mellem de to grupper sammenlignes 1-3 år, efter individerne i både indsats- og kon-

trolgruppen er startet på henholdsvis det nye og gamle introduktionsprogram (dvs. i 2012, 2013

og 2014 for indsatsgruppen og i 2011, 2012 og 2013 for kontrolgruppen).

Resultaterne viser, at der det første år efter programstart ingen signifikant forskel er på sand-

synligheden for at være i beskæftigelse blandt personer i indsats- og kontrolgruppen. 2 år efter

programstart er sandsynligheden dog i gennemsnit 5,7 % højere i indsatsgruppen end i kon-

trolgruppen, og 3 år efter programstart er sandsynligheden 7,5 % højere i indsatsgruppen. Li-

geledes er den gennemsnitlige lønindkomst mellem 20-22 % højere i indsatgruppen end i kon-

trolgruppen i andet og tredje år. Separate analyser for mænd og kvinder viser, at der er ingen

signifikante forskelle i effekterne, når man sammenligner de to køn.

For at sandsynliggøre, at disse effekter reelt skyldes reformen, foretager forfatterne til analysen

en placebotest, hvor de antager, at reformen trådte i kraft 11 måneder tidligere. Som forventet

finder de i denne analyse ingen signifikante effekter. Det peger på, at den effekt, de finder i

den rigtige analyse, faktisk skyldes reformen. Samlet set vurderer vi studiet til at være af middel

kvalitet. Manglende kontrol for en evt. usammenlignelighed i uddannelsesniveauet for indsats-

og kontrolgruppe trækker ned, mens placebotesten er med til at styrke analysens validitet.

Sarvimäki & Hämäläinen (2016)

undersøger effekterne af en finsk reform fra 1999, som om-

strukturerede dele af beskæftigelsesindsatsen over for ledige indvandrere. Som følge af refor-

men blev individuelle integrationsplaner introduceret for alle indvandrere, der havde boet min-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

dre end 3 år i Finland, og som var uden arbejde. Planen skulle indeholde en individuelt tilrette-

lagt plan over de aktiveringsindsatser, som ifølge sagsbehandleren var bedst egnede til indivi-

det. Da mange af de forskellige aktiveringsindsatser også var tilgængelige før reformen, bestod

den største ændring i en øget kommunikation mellem sagsbehandleren og borgeren, som i

fællesskab skulle udarbejde en individuelt tilrettelagt plan og løbende følge op på den. Selvom

reformen ikke dikterede, hvad planen skulle indeholde, blev vigtigheden af at lære finsk eller

svensk nævnt flere gange i lovgivningen. Dette kan, som det nævnes i studiet, implicit have

resulteret i et øget fokus på sprogundersvisning.

Reformen trådte i kraft i maj 1999 og var kun obligatorisk for indvandrere, der var ankommet

til Finland efter 1. maj 1997. I studiet udnyttes dette ved at sammenligne beskæftigelsesudfal-

det for dem, der ankom lige før og efter denne dato ved hjælp af et regression discontinuity

design. Da det er tilfældigt, hvem der ankommer før og efter reformen, er der således ingen

grund til at tro, at der skulle være systematiske forskelle mellem grupperne. Deskriptiv analyse

viser da også, at gruppen af indvandrere, der ankom et år før og et år efter denne dato, er mere

eller mindre ens på en lang række parametre.

Studiet undersøger effekten på vestlige og ikkevestlige indvandrere samlet. Deskriptiv statistik

viser dog, at størstedelen af de indvandrere, der ankom til Finland lige omkring denne periode,

var fra det tidligere Sovjetunionen (ca. 40 %), andre lande i Asien (ca. 20 %) og Afrika (ca.

10 %). Indvandrere fra EU15, EFTA, USA, Canada, Australien og New Zealand udgjorde til

gengæld sammenlagt kun ca. 10-12 % i årene før og efter maj 1997.

Resultaterne viser, at gruppen, der ankom lige efter maj 1997, i gennemsnit tjente EUR 7.000

mere i perioden 2000-2009 end dem, der ankom lige inden denne dato. Dette svarer til en

gennemsnitlig stigning på 47 % i kumulativ lønindkomst over perioden for dem, der fik lavet en

integrationsplan (Local Average Treatment Effect). Studiet finder derimod ikke bevis for, at

reformen har ført til en øget sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Effekterne synes

derimod delvist at være drevet af, at indvandrere er kommet i bedre betalte jobs, selv om dette

alene ikke forklarer hele løneffekten.

Studiet finder endvidere ikke bevis for, at reformen medførte et øget antal dage i aktivering,

men derimod at indholdet i aktiveringen blev ændret, således at der blev brugt mere tid på

sprogkurser og anden form for uddannelse og træning rettet specifikt imod indvandrere. Om-

vendt blev der brugt mindre tid på mere generelle aktiveringsindsatser, såsom jobsøgnings-

kurser. Effekterne synes derved hovedsagligt at skyldes en mere effektiv brug af eksisterende

værktøjer og ressourcer, herunder et øget fokus på indsatser rettet specifikt mod indvandrere,

herunder bl.a. sprogundervisning. Studiet undersøger ikke, om effekterne er forskellige for

mænd og kvinder.

Virksomhedspraktik og løntilskud

Thuesen et al. (2020a)

er et dansk studie, der undersøger beskæftigelseseffekterne af projek-

tet ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’, som havde til formål at få

flygtninge og ikkevestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet. 11 udvalgte danske kommuner

deltog i projektet, som løb over knap 2,5 år fra 1. december 2016 til 31. marts 2019.

Under projektet fik disse kommuner økonomisk og organisatorisk støtte til at implementere en

brancheorienteret tilgang i deres indsats for at få indvandrere og flygtninge i job. Den branche-

orienterede tilgang betød, at jobcentre systematisk forsøgte at hjælpe de ledige ind i udvalgte

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

lokale brancher, hvor der var mangel på arbejdskraft, og hvor flygtninge og indvandrere derfor

havde gode jobmuligheder, hvis de fik de rette kompetencer. En vigtig del af indsatsen var

velstrukturerede forløb, hvor den ledige deltog i flere virksomhedspraktikker på virksomheder

inden for disse brancher.

Effekterne blev målt ved at sammenligne beskæftigelsesudfaldet for indsatsgruppen med en

matchet kontrolgruppe af borgere fra samme kommuner som indsatsgruppen, og som potenti-

elt kunne have været med i programmet, i og med at de er del af målgruppen (flygtninge,

familiesammenførte og ikkevestlige indvandrere med andre problemer end ledighed). For at

sikre, at de to grupper ligner hinanden mest muligt, matches deltagerne i indsatsgruppen med

udvalgte personer fra denne gruppe på baggrund af en lang række observerbare faktorer målt

inden programstart, heriblandt køn, alder, civilstand, antal børn, oprindelsesland, egen og part-

ners antal år i Danmark, opholdsgrundlag, uddannelse, beskæftigelseshistorik og deltagelse i

forskellige typer af aktiveringsindsatser før start. Metoden kontrollerer dog ikke for forskelle i

ikke-observerbare faktorer, men da der kontrolleres for en lang liste af observerbare karakteri-

stika, og kontrolgruppen udvælges blandt målgruppen, vurderer vi, at metoden er i stand til at

identificere kausale effekter af indsatsen.

Resultaterne af analysen viser, at indsatsen har haft store beskæftigelseseffekter. Ved projekt-

afslutning lå beskæftigelsen på cirka 20 % blandt deltagerne i projektet. Til sammenligning lå

den i kontrolgruppen på cirka 15 %. Det svarer til, at deltagerne i projektet kom 36 % mere i

beskæftigelse end kontrolgruppen. Ligeledes finder forskerne positive effekter på deltagernes

selvforsørgelse, ved at færre var afhængige af offentlig forsørgelse ved projektets afslutning,

hvorimod der ingen effekter findes på overgangen til ordinær uddannelse. Endelig viser analy-

sen, at deltagelsen i virksomhedspraktik – som var et kerneelement i indsatsen – blev kraftigt

forøget som følge af indsatsen. Inden for det første år af indsatsen har der således været en

øget deltagelse i privat virksomhedspraktik blandt indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen

svarende til 125 %, og en tilsvarende øget deltagelse i offentlig virksomhedspraktik svarende

til 87 %.

Analysen viser også at beskæftigelseseffekterne er større for kvinder end mænd. For kvinder,

der deltog i de brancheorienterede projekter, steg beskæftigelsen til 14 %, hvor kontrolgruppen

lå på 8 %, svarende til at disse kvinder kom 73 % mere i beskæftigelse end kvinder, der ikke

har deltaget i projektet. Effekten blandt mænd var positiv, men dog relativt statistisk usikker.

Analysen tyder således på, at en brancheorienteret tilgang med et struktureret og målrettet

træningsforløb formår at give en del kvinder med ikkevestlig baggrund den viden og motivation

samt de kompetencer, der skal til for at hjælpe dem videre i job.

Arendt et al. (2018)

er et dansk studie, der undersøger effekterne af et forsøg med integrati-

onspålæg, som havde til formål at bringe voksne aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere i eller

tættere på beskæftigelse. 20 danske kommuner deltog i forsøget, som blev implementeret

igennem 12 projekter i perioden 2015-2016. De deltagende kommuner var ud over Bornholm

koncentreret omkring større byer, og resultaterne er derfor ikke nødvendigvis nationalt repræ-

sentative.

Målgruppen for forsøget var aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere over 30 år, som havde

overstået deres treårige introduktionsperiode, og som havde opbrugt deres danskuddannel-

sesret. Deltagere var i gennemsnit langt fra arbejdsmarkedet og havde i gennemsnit været på

offentlig forsørgelse i 4,7 år ud af de seneste 5 år. Der var store forskelle i deltagergruppens

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

arbejdsmarkedserfaringer, og gruppen bestod i høj grad af flygtninge med flere års ophold i

Danmark. I alt deltog 1.336 borgere i forsøget.

Hensigten med forsøget var at afprøve en indsats med længerevarende jobrettede forløb, som

bestod af et jobrettet samtaleforløb, et kontinuerligt virksomhedsforløb hen over et år og paral-

lel støtte og udvikling (fx danskundervisning, faglig opkvalificering eller indsatser fra social- og

sundhedsområdet). Specifikt fik deltagerne pligt til at deltage i et intensivt jobrettet samtalefor-

løb, som i otte projekter blev tilrettelagt efter en model med hyppigere individuelle samtaler

mellem borger og rådgiver, imens de resterende fire projekter supplerede de individuelle job-

rettede samtaler med et gruppebaseret undervisningsforløb. Herudover var det et krav, at del-

tagerne senest seks uger efter projektstart skulle i ordinært job, løntilskud eller virksomheds-

praktik på en ordinær arbejdsplads, og at den ledige skulle være tilknyttet en jobrettet eller en

virksomhedsrettet aktivitet med maksimalt 12 ugers pause hen over et år. Ud over dette fik den

ledige ret til en jobstøttementor under hele forløbet og pligt til at deltage i danskundervisning,

hvis det blev vurderet nødvendigt. Endelig blev andre nødvendige indsatser iværksat parallelt

med job/virksomhedspraktik.

Som resultat af projektet steg samtaleaktiviteten med jobrettet fokus, om end samtaleomfanget

ikke er opgjort i evalueringen. Samtidig var der en øget deltagelse i virksomhedsrettede forløb,

selvom der var udfordringer med at indfri målkravene for en delmængde deltagere, heriblandt

kravet om etablering af virksomhedspraktik inden for 6 uger og kravet om fastholdelse af bor-

geren i kontinuerlige virksomhedsforløb. Samlet set lykkedes det knap 1/3 af deltagerne at

komme i praktik inden for 6 uger, og i gennemsnit gik der 14 uger inden den første praktik

begyndte. I alt kom 74 % af målgruppen i praktik. Herudover opnåede kun 10 % af deltagerne

kontinuerlige praktikforløb – dvs. forløb med maksimalt 12 uger uden praktik i løbet af den

etårige forsøgsperiode.

I studiet benyttes en difference-in-difference model til at måle effekterne af projektet på delta-

gernes beskæftigelse samt tid i virksomhedspraktik. Ved hjælp af denne model og på baggrund

af før- og eftermålingen sammenlignes udviklingen i hvert udfaldsmål for indsatsgruppen (del-

tagerne) og kontrolgruppen (tredjelandsstatsborgere over 30 år, der er aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere og har været i Danmark i mere end 3 år), som er udvalgt blandt kommu-

ner, der ikke deltog i forsøget. For at sikre, at selektionen af deltagere ikke påvirker effektmålet,

foretages supplerende analyser, hvor hele målgruppen i de deltagende kommuner anvendes

som indsatsgruppe. Effekterne måles fra forsøgets start til og med januar 2017 (16 måneder

efter forsøgets start).

Resultaterne viser, at projektet har øget tiden i virksomhedspraktik. I forhold til en sammenlig-

nelig målgruppe har deltagere i forsøget i gennemsnit øget tiden i virksomhedspraktik med 1,6-

8 uger over 16 måneder. Forsøget nedbragte også antallet af uger, som deltagerne tilbragte

på kontanthjælp med 6-8 uger efter 16 måneder. I forhold til beskæftigelse viser analyserne

positive effekter på beskæftigelsesgraden, antallet af uger i ordinær beskæftigelse og antallet

af uger i ordinær beskæftigelse med eventuelle supplerende ydelser efter forsøgets afslutning.

Effekterne er ikke signifikante for alle beskæftigelsesudfald midtvejs i forsøget. De positive

beskæftigelseseffekter er dog små, og effekterne på beskæftigelsesgraden svarer således til,

at deltagerne i gennemsnit har arbejdet 15 timer mere end kontrolgruppen over 16 måneder,

eller alternativt, at 1 ud af 100 deltagere opnår 2,5 måneds ekstra fuldtidsbeskæftigelse.

Endelig undersøges det også, om forsøget har øget deltagernes progression mod beskæfti-

gelse (defineret ved opmatchning til jobparat). Resultaterne er dog insignifikante. Dermed kan

analysen altså ikke vise, at de deltagere, der ikke kommer i job, i højere grad opmatches til at

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

være jobparate i løbet af eller lige efter forsøget. Forfatterne understreger dog, at dette kan

skyldes, at en ændring i matchkategori fra aktivitets- til jobparat ikke måles godt nok.

Arendt (2020)

er et dansk studie, der undersøger beskæftigelseseffekterne for flygtninge af

den job-first strategi, som blev vedtaget i forbindelse med ændringerne i integrationsloven i

2016. Som led i denne ændring blev det indført, at alle modtagere af introduktionsydelse fra

oktober 2016 i udgangspunktet skulle erklæres jobparate og derfor stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet samt søge job. Dette var i modsætning til tidligere, hvor bl.a. sprogbarrierer

medførte, at mange flygtninge ikke blev vurderet jobparate. Samtidig blev der også introduce-

ret et krav om tidlig og kontinuerlig virksomhedspraktik, som medførte, at alle nyankomne se-

nest en måned efter deres ankomst skal deltage i vedvarende virksomhedspraktik, hvorimod

de tidligere typisk ville være startet på danskundervisning først. Med ændringerne var det så-

ledes meningen, at danskundervisningen skulle ske sideløbende med virksomhedspraktik-

ken.

Ændringerne trådte i kraft i oktober 2016. Effekterne er målt ved at sammenligne beskæftigel-

sesudfaldet for de flygtninge i introduktionsprogrammet, der er ankommet mellem oktober 2016

og juni 2017 og som derfor blev påvirket af disse ændringer fra deres ankomst (indsatsgrup-

pen), med dem, der ankom fra januar-oktober 2016, og som derfor først senere i deres forløb

blev påvirket af ændringerne (kontrolgruppen). I studiet kontrolleres der for tidseffekter, an-

komstkommune samt for en række observerbare karakteristika inklusive oprindelsesland, al-

der, civilstand, antal børn og danskniveau.

Resultaterne viser en positiv effekt af ændringerne på beskæftigelsen blandt mandlige flygt-

ninge, hvorimod der ingen effekt er for kvinderne. Ændringerne har således øget andelen af

mænd, som har været beskæftiget med fem procentpoint 9 måneder efter ankomst, og med

10 procentpoint efter 12-18 måneder. Resultaterne viser endvidere en positiv effekt for mænd

på antal månedlige arbejdstimer, lønindkomst og sandsynligheden for at være i beskæftigelse

9, 11 og 13 måneder efter ankomst. Disse effekter forsvinder dog igen 15 måneder efter an-

komst. Størrelsesmæssigt viser resultaterne en indkomsteffekt på mellem 1.300-1.500 d.kr.

per måned 9-13 måneder efter ankomst, svarende til en stigning på mellem 45-77 % relativt til

kontrolgruppen. Samtidig viser resultaterne dog også, at sandsynligheden for, at mændene

modtager overførselsindkomster, ikke ændrer sig på trods af beskæftigelseseffekterne, hvilket

tyder på, at de, der kommer i beskæftigelse, arbejder få timer og ikke tjener nok til at forsørge

sig selv. Endelig viser resultaterne også, at ændringerne har øget andelen af mænd på SU, og

at denne effekt er drevet af singlemænd uden børn, som har et uddannelsesniveau med hjem-

mefra.

Analysen viser endvidere, at ændringerne har medført en stigning i antallet af uger i virksom-

hedspraktik. Et år efter ankomst har mændene, der ankom efter oktober 2016, således i gen-

nemsnit deltaget virksomhedspraktik i 2 uger mere end de, der ankom før oktober 2016, imens

effekten for kvinder på intet tidspunkt inden for 1 år overstiger 0,2 uger (dvs. en dag). I studiet

nævnes denne forskel som en mulig forklaring på, hvorfor der ingen beskæftigelseseffekt fin-

des for kvinderne. For mændenes vedkommende findes tilsvarende negative effekter på del-

tagelse i ordinære uddannelsestilbud (hovedsagligt danskundervisning) et år efter ankomst.

Studiet ser dog udelukkende på effekterne af ændringerne på kort sigt og siger derfor ikke

noget om, hvorvidt der er tale om en permanent reduktion i deltagelsen i danskundervisningen,

eller blot en udskydelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Arendt & Bolvig (2020)

er et dansk studie, der undersøger effekterne af tidlig virksomheds-

praktik på flygtninges tilegnelse af det danske sprog samt på deres tilknytning til arbejdsmar-

kedet på længere sigt.

Undersøgelsen er baseret på data over alle voksne flygtninge, der er kommet til Danmark i

perioden 2012-2016, og som har deltaget i danskundervisning i det første år, som led i det

treårige integrationsprogram. Udover at deltage i danskundervisning har omkring 40 % været

i tidlig virksomhedspraktik, defineret som virksomhedspraktik inden for det første år siden deres

ankomst.

I studiet måles effekterne af tidlig virksomhedspraktik ved at sammenligne både eksamensre-

sultater og beskæftigelsesudfaldet mellem gruppen, som både har deltaget i danskundervis-

ning og været i virksomhedspraktik inden for det første år, og gruppen, der kun har deltaget i

danskundervisning. Den kausale effekt af tidlig virksomhedspraktik identificeres ved hjælp af

en instrumentvariabel model, der udnytter kommunale forskelle i brugen af tidlig virksomheds-

praktik kombineret med den danske kvotefordeling af flygtninge.

Resultaterne viser, at tidlig virksomhedspraktik har positive effekter på både løn- og beskæfti-

gelsesniveauet (målt som antallet af måneder i beskæftigelse) på kort sigt. Effekterne udjæv-

nes dog allerede omkring et år efter deltagelse, hvor løn- og beskæftigelsesniveauet er det

samme som blandt de flygtninge, der ikke deltager i tidlig virksomhedspraktik.

Samtidig viser resultaterne også en negativ effekt af tidlig virksomhedspraktik på tilegnelsen af

det danske sprog. Flygtninge, der har været i tidlig virksomhedspraktik, får således i gennem-

snit lavere karakterer i deres afsluttende danskeksamener, end de, der ikke har været i tidlig

virksomhedspraktik. Effekten svarer til en gennemsnitlig reduktion på næsten 40 %.

Analysen viser endvidere, at gruppen der har været i tidlig virksomhedspraktik, har færre timers

danskundervisning. I gennemsnit reduceres antallet af dansktimer med ca. 15 %, hvilket ikke

bliver indhentet inden for de første 4 år i landet. På baggrund af disse resultater formodes det

derfor, at den negative effekt på formelle sprogkompetencer og fraværet af en længerevarende

positiv beskæftigelseseffekt skyldes, at virksomhedspraktikken tager tid fra danskundervisning.

Hardoy & Zhang (2019)

er et norsk studie, der undersøger effekterne af virksomhedspraktik

(work practice), vejledning og opkvalificering (classroom courses) og løntilskud (wage subsidy)

på flygtninges chancer for at komme i arbejde, starte en uddannelse eller modtage offentlig

ydelser.

Analysepopulation inkluderer alle 18-65-årige flygtninge og familiesammenførte hertil, som fik

opholdstilladelse i Norge i perioden 1992-2015. Ved hjælp af en time-of-events analyse (mere

præcist en såkaldt ’mixed competing risks hazard model’) undersøger forfatterne, hvordan de

forskellige indsatser hver især påvirker overgangen fra etableringsfasen, som starter, når op-

holdstilladelsen er givet, til beskæftigelse, uddannelse eller offentlige ydelser. Modellen udnyt-

ter variationen i timingen af de forskellige udfald til at identificere en kausal sammenhæng. Jo

tidligere en deltager kommer i beskæftigelse efter et endt indsatsforløb, jo mere sandsynligt er

det, at det skyldes indsatsen. I analysen tages der højde for en række observerbare karakteri-

stika såvel som ikke-observerbare karakteristika, så længe disse ikke ændrer sig over tid.

Det skal bemærkes, at de flygtninge, der indgår i analysepopulationen i dette studie, ikke var omfattet af kravet om meget

tidlig virksomhedspraktik (senest en måned efter ankomst), som trådte kraft i oktober 2016, og som undersøges af Arendt

(2020).

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Effekterne af hver type indsats estimeres separat for perioden før og efter 2004, da det norske

introduktionsprogram blev introduceret, hvilket ændrede konteksten for de forskellige indsat-

ser. Forskelle i resultaterne kan dog ikke tilskrives introduktionsprogrammet, da disse også kan

skyldes andre faktorer, som kan have påvirket beskæftigelsesmulighederne for flygtninge. Her-

under nævnes både EU-udvidelsen i 2004, som medførte et øget antal migranter fra Østeu-

ropa, og finanskrisen i 2008.

Resultaterne viser, at både før og efter 2004 øger virksomhedspraktik og vejledning og opkva-

lificering sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse – både mens indsatsen varer, såvel

som efter indsatsen er afsluttet. I forhold til løntilskud findes lignende positive effekter før 2004,

hvorimod der ikke findes nogen effekt af løntilskud på overgangen til beskæftigelse efter 2004.

Disse resultater tyder altså ikke på, at der er negative lock in-effekter under indsatserne, og

samlet set er nettoeffekterne af de forskellige indsatser positive.

Størrelsesmæssigt er effekterne dog begrænsede. I perioden efter 2004 øger virksomheds-

praktik således sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse med omkring 2 % for mandlige

flygtninge og lige over 1 % for kvindelige flygtninge. For vejledning og opkvalificering er de

tilsvarende effekter omkring 1,5 % for mænd og 0,8 % for kvinder. Nettoeffekten af løntilskud

er i begge tilfælde meget lille (0,2 % for mænd og 0,1% for kvinder).

I forhold til overgangen til uddannelse viser resultaterne et lidt andet billede. I perioden efter

2004 reducerer virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering sandsynligheden for at

overgå til uddannelse, mens indsatsen varer. Efter indsatsen er afsluttet er der en positiv effekt

af både virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering, mens effekten af løntilskud ved-

bliver at være negativ. I perioden inden 2004 er der også negative effekter af både løntilskud

og virksomhedspraktik, mens indsatserne varer, hvorimod effekten af vejledning og opkvalifi-

cering er positiv. Efter indsatserne er afsluttet, er der ingen signifikant effekt af hverken virk-

somhedspraktik eller løntilskud, hvorimod effekten af vejledning og opkvalificering på uddan-

nelse vedbliver at være positiv.

I perioden efter 2004 er nettoeffekten af både virksomhedspraktik og løntilskud på overgang til

ordinær uddannelse negativ. Størrelsesmæssigt ligger effekterne omkring -1 % for både mænd

og kvinder i tilfælde af virksomhedspraktik og -3 % og -2 % for henholdsvis mænd og kvinder i

tilfælde af løntilskud. Nettoeffekten af vejledning og opkvalificering på overgangen til ordinær

uddannelse er derimod positiv og ligger omkring 5,4 % for mænd og 3,5 % for kvinder.

Andre beskæftigelsesrettede indsatser

Thuesen et al. (2020b)

er et dansk studie, der underøger effekterne af projektet ”I mål med

integration”, som havde til formål at styrke beskæftigelsen blandt nyankomne flygtninge og

familiesammenførte fra ikkevestlige lande. 17 danske kommuner deltog i projektet, der løb over

4 år fra 2016 til 2019.

Under projektet modtog kommunerne dels økonomisk støtte fra SIRI, dels konsulentstøtte og

beskæftigelses- og integrationsfaglig rådgivning fra Rambøll Management og CABI om virk-

ningsfulde indsatser. Konsulentstøtten bestod blandt andet i hjælp til at opstille forandringste-

orier, udarbejdelse af parathedsanalyser og handleplaner samt levering af statusnotater. Ker-

nen i projektet var at implementere virksomme metoder og indsatser og at optimere den eksi-

sterende drift ved at tilrettelægge sammenhængende beskæftigelsesrettede indsatser for flygt-

ninge og indvandrere.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Målgruppen for projektet var alle ledige flygtninge og familiesammenførte med under 3 års

ophold i kommunen. I studiet benyttes en difference-in-difference model til at måle effekterne

af projektet på målgruppens beskæftigelsesgrad, selvforsørgelse ordinær uddannelse samt

deltagelse i virksomhedspraktik. Ved hjælp af denne model og på baggrund af før- og eftermå-

lingen sammenlignes udviklingen i hvert udfaldsmål for indsatsgruppen (målgruppen i de del-

tagende kommuner) og kontrolgruppen (målgruppen i andre kommuner). Ved hjælp af statisti-

ske tests påvises det, at der ingen signifikant forskel er mellem indsats- og kontrolgruppen i

udviklingen i de forskellige udfaldsmål i perioden før indsatsen. Det sandsynliggør, at udviklin-

gen også ville være ens i fraværet af indsatsen. Udviklingen i de forskelige udfaldsmål blandt

medlemmer af kontrolgruppen giver derfor et godt billede af, hvordan udviklingen ville have

været i indsatsgruppen i fraværet af indsatsen.

Resultaterne af analysen viser, at projektet ingen signifikant effekt har haft på hverken beskæf-

tigelsen, selvforsørgelsen eller på afgangen til uddannelse. Resultaterne viser også, at kom-

munernes brug af virksomhedspraktik er steget, særligt i 2018, hvor der findes en positiv effekt

af projektet på brugen af virksomhedspraktik svarende til 26 %. Samlet set viser studiet derved,

at projektet, på trods af en øget brug af virksomhedspraktik, ikke har øget beskæftigelsen

blandt målgruppen. Det skal dog nævnes, at effekterne kun er estimeret i perioden 2017-2018,

hvor projektet stadig var undervejs. Som nævnt i studiet kan en del af grunden til, at projektet

ikke har ført til øget beskæftigelse, derfor være såkaldte fastholdelseseffekter, som følge af

øget brug af virksomhedspraktik, hvor målgruppen fastholdes i offentlig forsørgelse, mens de

deltager i en indsats.

Endelig undersøger studiet også, om projektet har rykket deltagerne tættere på arbejdsmarke-

det på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra både borgere og sagsbehandlere, som blev

indhentet flere gange i løbet af projektperioden. Resultaterne viser, at deltagerne i projektet i

gennemsnit blev mere arbejdsmarkedsparate, og at deres chancer for at komme i beskæfti-

gelse styrkes, jo mere selvtillid, målrettethed i forhold til at finde et job og jo bedre helbred

deltageren har. Disse analyser af data indhentet fra projektets løbende progressionsmålinger

er dog gennemført uden en kontrolgruppe. Det er derfor ikke til at vide, om det faktisk er pro-

jektet, som har medført, at deltagerne i løbet projektperioden er blevet mere arbejdsmarkeds-

parate. Det ville også kunne ske som følge af kommunernes almindelige indsats, eller fordi

deltagerne opholder sig længere tid i Danmark og lærer landet og arbejdsmarkedet at kende.

Battisti et al. (2019)

undersøger beskæftigelseseffekterne af en såkaldt job-matching service

blandt flygtninge i München. Undersøgelsen er baseret på et lodtrækningsforsøg blandt 420

ledige flygtninge og asylansøgere, som alle frivilligt havde opsøgt en NGO, der hjælper flygt-

ninge og asylansøgere med at søge job. Gennem NGO’en modtog alle hjælp til udarbejdelsen

af deres CV på tysk og basale informationer om jobsøgning. Halvdelen af gruppen blev tilfæl-

digt allokeret til indsatsgruppen, som fik yderligere hjælp til at finde relevante job via en job-

matching service. Denne service bestod i, at NGO’en matchede individerne i indsatsgruppen

til potentielle job og, efter aftale med disse personer, fremsendte deres CV til den potentielle

arbejdsgiver. Den anden halvdel af gruppen blev allokeret til kontrolgruppen, som ikke modtog

denne ekstra job-matching service. Forsøget blev udført i perioden mellem maj 2016 og sep-

tember 2018. Det omfattede ledige flygtninge og asylansøgere, som ankom i München mellem

2014 og 2017, og som var mindst 18 år gamle ved det første møde med NGO’en.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Forsøget er veludført og sammenligninger af en række oplysninger om individernes jobsøgning

og personlige karakteristika (køn, alder, sprogkundskaber, antal måneder siden ankomst, fa-

miliesituation, uddannelse og status på asylansøgning) viser, at der stort set ingen signifikante

forskelle er på indsats- og kontrolgruppen.

Effekten af den ekstra job-matching service undersøges 6 og 12 måneder efter første møde

med NGO’en. Analysen viser, at 6 måneder efter det første møde har den ekstra job-matching

service hverken fået flere i job eller i kontakt med en potentiel arbejdsgiver. Efter 12 måneder

er der dog en positiv effekt på beskæftigelsen på omkring 12 procentpoint i gennemsnit. Effek-

ten er dog kun signifikant på 10 procentniveau og kun når der inkluderes kontrolvariable. For-

fatterne konkluderer på denne baggrund, at der er svag evidens for en effekt.

For de, der endnu ikke har opnået flygtningestatus, er der en positiv effekt på beskæftigelsen

på omkring 20 procentpoint i gennemsnit efter 12 måneder. Effekten er robust på tværs af

specifikationer og signifikant på 5 procentniveau. For denne gruppe er der også en positiv

effekt på sandsynligheden for at være i kontakt med en potentiel arbejdsgiver, om end effekten

kun er signifikant på 10 procentniveau.

Endelig viser resultaterne også en svag positiv effekt på beskæftigelsen blandt lavtuddannede

flygtninge, men effekten er kun signifikant på 10 procentniveau.

Det er vigtigt at understrege, at forsøget er udført blandt en selekteret gruppe af flygtninge og

asylansøgere, som frivilligt har opsøgt hjælp til at finde et job. Forsøget siger derfor ikke noget

generelt om effekten af en job-matching service for flygtninge og asylansøgere.

Månsson & Delander (2017)

undersøger effekten af et svensk mentorprogram, som havde til

formål at få flygtninge i arbejde eller til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Programmet,

som blev oprettet på forsøgsbasis, blev startet i 2010 og varede indtil 2012.

Overordnet var programmet henvendt til ledige flygtninge, for hvem det var mindre end 5 år

siden, de havde fået deres opholdstilladelse. Under programmet var der ni forskellige projekter

med hver deres mentorindsats, hver især målrettet forskellige grupper af flygtninge. Som ek-

sempel herpå nævnes flygtninge med et lavt niveau af uddannelse, flygtninge med et højt ni-

veau af uddannelse, flygtninge fra specifikke områder og kvinder.

For at kunne identificere beskæftigelseseffekten af mentorprogrammet benytter forfatterne en

matching metode (Coarsened Exact Matching), hvor deltagerne matches med en kontrol-

gruppe bestående af andre flygtninge, som ikke deltog i indsatsen, men som var i målgruppen

både for programmet overordnet set, såvel som for hvert af de ni projekter herunder. Inden for

hver målgruppe matches deltagerne således med mindst en anden ikke-deltager, der har sin

oprindelse fra samme område, bor i det samme lokalområde, har samme køn, uddannelsesni-

veau, og som ankom til Sverige i samme år og blev registreret ved jobcentreret (employment

office) samme måned. Da matchingen beror på registerdata fra 2009 (dvs. året før program-

start) kontrolleres der i undersøgelsen for en række andre faktorer, der kan have ændret sig

over tid, herunder bl.a. antallet af børn under og over 16, og hvorvidt personen har opnået

statsborgerskab eller færdiggjort svensk kursus.

Studiet undersøger effekten af mentorprogrammet i sin helhed (der skelnes ikke mellem effek-

terne fra de forskellige projekter) på baggrund af registerdata, der forløber indtil 2013, dvs. et

år efter deltagerne havde afsluttet programmet. Resultaterne viser ingen signifikante effekter

af at have deltaget i programmet på sandsynligheden for at være kommet i fuldtidsjob eller

uddannelse, eller på sandsynligheden for at være kommet i midlertidig job, deltidsjob eller i job

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

med løntilskud. I forhold til indkomst viser resultaterne dog, at de mandlige deltagere har en

større sandsynlighed end mænd i kontrolgruppen for at have en årlig lønindkomst over en

meget lav grænse på 42.800 svenske kroner. Dette resultat tolkes som en indikation på, at

programmet har været med til at flytte de mandlige deltagere tættere på arbejdsmarkedet, selv

om det ikke har skabt en varig tilknytning. Effekten forsvinder dog også, når grænsen hæves

til en stadig lav, men dog lidt højere grænse på en årlig lønindkomst på 100.000 svenske kro-

ner. Der findes ingen effekt på hverken beskæftigelsen eller lønindkomsten for kvinder.

Forfatterne understreger i studiet, at effekterne er vurderet kort tid efter programafslutning, og

at eventuelle effekter derfor på det tidspunkt muligvis endnu ikke kunne observeres.

Da kontrolgruppen dannes udelukkende på baggrund af observerbare karakteristika, kan det

dog heller ikke udelukkes, at resultaterne er drevet af forskelle i ikke-observerbare karakteri-

stika (fx evner eller motivation) mellem indsats- og kontrolgruppen.

Familieindsatser

Naz (2010)

undersøger beskæftigelseseffekterne for kvinder efter en reform i Norge fra 1998,

som indførte økonomisk støtte til pasning af egne børn i alderen 1-3 år (13-35 måneder). De

familier, der valgte ikke at benytte en pasningsordning overhovedet, kunne således få et skat-

tefrit månedligt tilskud til pasning af egne børn på 3.000 norske kroner. De, der valgte kun at

benytte en offentlig pasningsordning noget af tiden, fik tildelt et proportionelt mindre beløb.

Studiet undersøger effekten af denne reform på kvindernes beskæftigelse og indkomst, og om

disse er forskellige for etniske norske kvinder, vestlige indvandrerkvinder og ikkevestlige ind-

vandrerkvinder. I studiet benyttes en såkaldt difference-in-difference strategi, hvor beskæfti-

gelsen for kvinder med børn i alderen 1-3 år (13-35 måneder) sammenlignes med beskæfti-

gelsen for kvinder med børn i alderen 3-5 år (36-59 måneder). For at kontrollere for konstante

niveauforskelle i beskæftigelsen mellem kvinder med børn i de to aldersgrupper laves denne

sammenligning både før og efter reformen. Da reformen kun påvirker kvinder med børn i den

yngste aldersgruppe, kan forskellen i den gennemsnitlige beskæftigelse mellem de to grupper

før og efter reformen således tilskrives reformen.

Både indsatsgruppen og kontrolgruppen er udvalgt på baggrund af det yngste barns alder og

består derfor ikke nødvendigvis af de samme individer før (i år 1997) og efter reformen (i år

2000). For at kontrollere for eventuelle forskelle i sammensætningen af de to grupper før og

efter reformen kontrolleres der endvidere for både kvindernes og deres partners uddannelses-

niveau, kvindernes alder og arbejdserfaring samt antallet af børn. I studiet benyttes register-

data. Analysepopulationen er begrænset til kvinder, der er gift eller har en samlever, som var

23-40 år gamle, da deres yngste barn blev født, og som har opholdt sig i Norge i minimum 3

år inden dette. I studiet undersøges effekterne af reformen på kvindernes deltagelse på ar-

bejdsmarkedet, målt på baggrund af, om de har en lønindkomst eller ej, samt på lønindkomsten

for de, der er i beskæftigelse.

Resultaterne viser, at reformen har haft en negativ effekt på både etniske norske og ikkevest-

lige indvandrerkvinders arbejdsudbud, og at effekten er størst for de ikkevestlige indvandrer-

kvinder (fra Asien og Afrika). Sandsynligheden for at være i beskæftigelse er således 6 pro-

centpoint lavere for ikkevestlige indvandrerkvinder efter reformen sammenlignet med 3 pro-

centpoint for etniske norske kvinder. For begge grupper er effekten drevet af lavtuddannede

kvinder. Analysen viser også, at reformen har haft en negativ effekt på lønindkomsten blandt

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

de kvinder, der bliver på arbejdsmarkedet efter reformen. Som forfatterne påpeger, indikerer

dette et fald i arbejdstiden blandt disse kvinder. Igen er effekten størst for ikkevestlige kvinder

og ligger omkring -16 % i gennemsnit. Effekten er udelukkende drevet af de højere uddannede

ikkevestlige indvandrerkvinder (mere end 12 års skolegang), og resultaterne viser, at for denne

gruppe er lønindkomsten i gennemsnit faldet 41 % efter reformen.

For at sandsynliggøre, at disse effekter reelt skyldes reformen, fortages samme analyse over

perioden 1994-1997, altså før reformen trådte i kraft. I denne analyse findes der ingen signifi-

kante effekter. Dette indikerer, at udviklingen i beskæftigelsen blandt kvinder med børn i de to

aldersgrupper ikke er forskellig i perioden før reformen, hvilket igen sandsynliggør, at den for-

skel, der findes før og efter reformen, kan tilskrives denne.

Flaatten (2015)

undersøger de langsigtede effekter af en norsk reform, som blev indført i 1998,

og som gav familier med børn i alderen 1-3 år ret til et skattefrit tilskud på op til 3.000 norske

kroner, hvis de ikke, eller kun delvist, benyttede en offentlig subsidieret pasningsordning. I stu-

diet undersøges lønindkomsteffekter af reformen for etniske norske kvinder og ikkevestlige

indvandrerkvinder separat.

Reformen er den samme, som Naz (2010) undersøger. Forskellen mellem de to studier er

hovedsagligt, at Naz (2010) undersøger, hvordan reformen påvirker kvinders beskæftigelse,

mens de har børn mellem 1-3 år og derfor har ret til pasningstilskuddet, mens Flaatten (2015)

undersøger de langsigtede effekter af reformen og følger kvinderne, indtil deres yngste barn

er 8 år gammelt.

I studiet benyttes en difference-in-difference strategi, hvor indsatsgruppen består af kvinder,

hvis yngste barn er født i 1998, og som derfor har haft ret til pasningstilskuddet fra barnet var

1-3 år gammel. Kontrolgruppen består af kvinder, som fødte deres yngste barn i 1995, og som

derfor ikke havde ret til at søge om tilskuddet, da barnet allerede var for gammelt, da reformen

blev indført. Lønindkomsten for disse to grupper af kvinder sammenlignes herefter hvert år, fra

barnet er mellem 2 og 8 år gammelt, dvs. fra 2000-2006 for indsatsgruppen og fra 1997-2003

for kontrolgruppen. For at kontrollerer for andre faktorer, der kan have påvirket lønudviklingen

forskelligt i de to perioder, sammenlignes lønforskellen mellem indsats- og kontrolgruppen i

hvert år med den tilsvarende forskel mellem to grupper af kvinder, hvis yngste barn var 3 år

gammelt i henholdsvis 1998 og 1995, og som derfor heller ikke havde ret til tilskuddet. Ved at

benytte flere kontrolgrupper tages der således højde for både eventuelle forskelle i lønudvik-

lingen mellem de to tidsperioder såvel som mellem kvinder med børn i forskellige aldre. For at

undgå, at kvinder i kontrolgrupperne senere kan få ret til tilskuddet for et senere født barn, er

analysepopulationen begrænset til kvinder, som ikke fik flere børn i løbet af analyseperioden.

I regressionsanalysen kontrolleres der for forskelle i sammensætningen af de forskellige grup-

per af kvinder via en række observerbare faktorer, inklusive kvindernes alder, deres civilstand

og tilstedeværelsen af ældre børn. For indvandrerkvinderne kontrolleres der endvidere for an-

tallet af år, de har boet i Norge, samt hvorvidt de er registreret med en uddannelse eller ej, da

den tilgængelige information om deres uddannelsesniveau (evt. uddannelser fra hjemlandet)

er mangelfuld. Der kontrolleres dog ikke for partnerens indkomst eller for ikke-observerbare

faktorer, som kan påvirke omfanget af kvindernes beskæftigelse. Der er derfor mulighed for, at

disse faktorer kan have påvirket resultatet. Deskriptive analyser viser dog, at der ikke er syste-

matiske forskelle mellem grupperne af kvinder på tværs af en række observerbare faktorer.

Analysen beror på registerdata.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Resultaterne af analysen viser, at reformen har haft negative effekter på både etniske norske

og indvandrerkvinders løn både på kort og langt sigt, om end effekten er faldende over årene.

Effekten er størst for ikkevestlige kvinder, for hvem resultaterne viser en gennemsnitlig årlig

lønreduktion på knap 30.000 norske kroner i det år, barnet var 2 år gammelt (under indsatsen)

og mellem 10.000-16.000 norske kroner i årene, hvor barnet var mellem 4 og 8 år, og hvor

kvinderne derfor ikke længere kunne modtage støtten. I analysen består gruppen af ikkevest-

lige kvinder fra både Afrika, Asien, Mellem- og Sydamerika samt Østeuropa. I en følsomheds-

analyse vises resultaterne dog for gruppen undtaget kvinder fra Østeuropa. Størrelsesmæssigt

er effekterne nogenlunde lige store med en gennemsnitlig lønreduktion på lige over 30.000

norske kroner, da barnet var 2 år gammelt, og omkring 15.000 norske kroner i de år, hvor

barnet var mellem 4 og 8 år. Dog findes der ingen signifikante effekter i de år, hvor barnet var

5, 6 eller 7 år gammelt. Samlet set viser analysen, at tilskud til pasning af egne børn kan have

negative effekter på ikkevestlige kvinders indkomst ud over den periode, hvor støtten varer.

Damm (2014)

undersøger beskæftigelseseffekterne af at bo i et udsat boligområde for mand-

lige flygtninge, hvor et udsat boligområde defineres som et boligområde, hvor over 40 % af den

voksne befolkning ikke er i arbejde.

For at kunne identificere den kausale beskæftigelseseffekt af at bo i et udsat boligområde bru-

ger forfatteren den geografiske fordeling af flygtninge på tværs af Danmark i perioden 1986-

1998 som et quasi-eksperiment. I denne periode stod Dansk Flygtningehjælp for at finde boli-

ger til nyankomne flygtninge på tværs af landet i et forsøg på at opnå en jævn geografisk for-

deling af flygtninge. Allokeringen af boliger skete på baggrund af nogle få oplysninger om bl.a.

familiestørrelse, nationalitet og sprog indhentet fra et spørgeskema. Oplysninger om uddan-

nelse og indkomst indgik derimod ikke i beslutningsgrundlaget, ligesom den enkelte flygtning

heller ikke selv kunne komme med ønsker til boliglokation, eller påvirke processen. Selv om

flygtningene sidenhen frit kunne flytte et andet sted hen, viser en underanalyse i studiet, at den

initiale allokering til en bolig i et udsat boligområde er en god indikator for, hvorvidt man også

bor i et udsat boligområde 6 år efter.

Baseret på data om lige over 15.000 mandlige flygtninge, som ankom til Danmark i perioden

1986-1998, undersøger forfatteren beskæftigelseseffekten af at bo i et udsat boligområde 2-6

år efter ankomst. Dette gøres ved bruge den initiale boligplacering i eller uden for et udsat

boligområde som et instrument for, hvorvidt personen har bopæl i eller uden for et udsat bolig-

område i årene efter. Herudover kontrolleres der for en række observerbare karakteristiska

(alder, familieforhold, uddannelse, antal år siden ankomst til Danmark, oprindelsesland, den

initiale kommuneplacering og en række socioøkonomiske karakteristika for bopælskommunen,

størrelse, ledighedsrate, gennemsnitlig indkomst, andel ikkevestlige indvandrere og andel

landsmænd). Herudover kontrolleres der også for individuelle ikke-observerbare karakteristika

via random effects, da der bruges paneldata i studiet.

Resultaterne viser, at det at bo i et udsat boligområde 2-6 seks år efter ankomst ikke har nogen

effekt på hverken sandsynligheden for at være i beskæftigelse eller på lønindkomsten.

Resultaterne fra en lignende analyse, der bygger på samme metode, viser dog, at sandsynlig-

heden for, at de mandlige flygtninge er i beskæftigelse 2-6 seks år efter deres ankomst, stiger,

jo højere beskæftigelsesraten i nærmiljøet er blandt ikkevestlige mandlige indvandrere. En lig-

nende effekt findes med hensyn til lønindkomsten, hvor resultaterne viser, at jo højere beskæf-

tigelsen er blandt mandlige indvandrere fra samme land som flygtningene selv, jo højere er

deres egne lønindkomster 2-6 seks år efter ankomst.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Endelig viser resultaterne også, at uddannelsesniveauet blandt ikkevestlige mandlige indvan-

drere i nærmiljøet også er af betydning. De mandlige flygtninges chancer for at komme i job

øges således jo højere det gennemsnitlige uddannelsesniveau er blandt ikkevestlige mandlige

indvandrere i nærmiljøet.

I studiet forklares disse effekter ved, at en del af jobsøgningen foregår gennem etniske net-

værk, hvilket understøttes af spørgeskemadata.

Beckers & Borghans (2011)

undersøger, hvordan det at bo i et nærområde med en høj kon-

centration af ikkevestlige indvandrere påvirker flygtninges/asylansøgeres chancer for at

komme i job i Holland.

For at kunne identificere den kausale effekt af at bo i et nærområde med mange andre ikke-

vestlige indvandrere bruger forfatterne den geografiske fordeling af asylansøgere i Holland

som et naturligt eksperiment. Asylansøgere, der ankommer til Holland, allokeres således til

centre på tværs af landet på baggrund af, hvor der er plads, og ikke på baggrund af personlige

karakteristika. Med undtagelse af enkelte hensyn (sygdomshensyn og hensyn til eksisterende

familiemedlemmers bopæl) er denne allokering tilfældig. Selv om asylansøgerne frit kan flytte

andre steder hen, når de fået opholdstilladelse, viser studiet, at den initiale geografiske place-

ring er en god indikator for, hvor de senere kommer til at bo.

Studiet er baseret på data over knap 92.000 asylansøgere, som ankom til Holland i perioden

1995-2004, og som blev placeret i et asylcenter ved ankomst. I alt dækker deres data minimum

en ¼ af det samlede antal asylansøgere, som ankom til Holland i perioden. Datasættet inde-

holder bl.a. information om deres initiale og senere bopæl fordelt på firecifrede postkodeområ-

der med et gennemsnitligt antal indbyggere på omkring 1.500 (nærområdet). I studiet under-

søges det specifikt, om koncentrationen af ikkevestlige indvandrere i det nærområde, hvor

asylansøgerne bor, har betydning for deres chancer for at komme i job i perioden 1999-2004.

Dette gøres ved at bruge koncentrationen af ikkevestlige indvandrere i området, de først blev

placeret i (ved ankomst til Holland) som et instrument for koncentrationen af ikkevestlige ind-

vandrere i det område, hvor asylansøgerne bor i det år, hvor beskæftigelseseffekterne under-

søges. I studiet kontrolleres der endvidere for asylansøgernes køn og alder samt for graden af

urbanisering i bopælskommunen, beskæftigelsesraten og den gennemsnitlige lønindkomst i

nærområdet (begge instrumenteres ved hjælp af værdien i det område, de først blev placeret

i) og tidseffekter (årlige dummy variable samt dummy variable for, om personen har været i

landet 4 år eller mindre, mellem 5 og 7 år, eller mere end 8 år).

Resultaterne viser en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem koncentrationen af

ikkevestlige indvandrere i nærområdet, og asylansøgernes sandsynlighed for at være i job.

Ligeledes viser resultaterne også en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem kon-

centrationen af ikkevestlige indvandrere i nærområdet og lønindkomsten blandt de asylansø-

gere, der er i job.

Yderligere analyse af disse resultater viser, at både sammenhængen mellem koncentrationen

af ikkevestlige indvandrere og sandsynligheden for at være i beskæftigelse samt lønindkom-

sten for de, der er i beskæftigelse, ikke er lineær, men stiger hurtigere, jo højere koncentratio-

nen af ikkevestlige indvandrere er.

Analysen viser endvidere, at resultaterne for mænd og kvinder er nogenlunde ens, og at be-

skæftigelseseffekten for begge køn vokser hurtigere, jo højere koncentrationen af ikkevestlige

indvandrere er. Dette mønster er dog mest tydeligt for kvinder. Endelig viser analysen også, at

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

den positive effekt af at bo i et område med en høj koncentration af ikkevestlige indvandrere

er størst for de, der har været i Holland mellem 5 og 7 år, og lidt mindre for de, der har været i

Holland mellem 1 og 4 år (hvilket dog ifølge forfatterne skyldes beskæftigelsesrestriktioner for

asylansøgere i denne gruppe) og bliver negativ for de, der har været i landet i 8-10 år. I studiet

gives to mulige forklaringer på disse negative effekter, nemlig at disse individer enten ”hænger

fast” i nærområder med lave beskæftigelsesmuligheder, eller at de i højere grad bliver selv-

stændige, hvilket ikke kan ses i data. Ingen af disse mulige forklaringer undersøges dog nær-

mere.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilag 3

Tabeller baseret på spørgeskemaresul-

taterne

Svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen særskilt for kommunekarak-

teristika

Bilagsfigur 3.1

Svarprocent for spørgsmål vedrørende hhv. integrationsloven og LAB-

loven. Særskilt for kommunestørrelse

100

Store kommuner

Mellemstore kommuner

Små kommuner

Spørgsmål om integrationsborgere

Kilde:

Spørgsmål om LAB-borgere

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner

Bilagsfigur 3.2

Svarprocent for spørgsmål vedrørende hhv. integrationsloven og LAB-

loven. Særskilt for region

100

Region

Hovedstaden

Kilde:

Region

Syddanmark

Spørgsmål om integrationsborgere

Region Sjælland

Region Midtjylland Region Nordjylland

Spørgsmål om LAB-borgere

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Virksomhedsrettede indsatser

Bilagstabel 3.1

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Borgere under integrationslo-

ven). Procent og antal

Branche-

pakker

Virksom-

hedscen-

tre

Ordinære

timer i

kombina-

tion med

virksom-

heds-

praktik

IPS

Mentor

på virk-

somhe-

den

Frivillige

(eks-

terne)

mentorer

i forbin-

delse

med

praktik-

forløb

21 %

26 %

47 %

57 %

17 %

11 %

17 %

Svarkategori

Afklaring af mål og kompetencer

Udvikling af faglige kompetencer

Udvikling af sproglige kompetencer

Udvikling af sociale/personlige kom-

petence

Opnåelse af ordinære løntimer på

virksomheden

Ansættelse i IGU på virksomheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

63 %

71 %

48 %

40 %

63 %

19 %

67 %

56 %

63 %

56 %

35 %

13 %

30 %

72 %

58 %

44 %

83 %

21 %

47 %

58 %

53 %

61 %

37 %

16 %

48 %

75 %

64 %

74 %

48 %

22 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”,

”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til borgere under integrationsloven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Bilagstabel 3.2

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Ikkevestlige indvandrere un-

der LAB-loven). Procent og antal

Branche-

pakker

Virksom-

hedscen-

tre

Ordinære

timer i

kombina-

tion med

virksom-

heds-

praktik

IPS

Mentor

på virk-

somhe-

den

Frivillige

(eks-

terne)

mentorer

i forbin-

delse

med

praktik-

forløb

21 %

17 %

33 %

63 %

17 %

13 %

Svarkategori

Afklaring af mål og kompetencer

Udvikling af faglige kompetencer

Udvikling af sproglige kompetencer

Udvikling af sociale/personlige kom-

petence

Opnåelse af ordinære løntimer på

virksomheden

Ansættelse i IGU på virksomheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

43 %

71 %

48 %

24 %

67 %

14 %

10 %

76 %

64 %

76 %

36 %

33 %

69 %

38 %

24 %

90 %

54 %

42 %

58 %

63 %

58 %

13 %

36 %

50 %

57 %

71 %

50 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”,

”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til ikkevestlige indvandrere under LAB-loven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

IGU

Bilagstabel 3.3

Svarkategori (Antal)

1-10

11-20

21-30

31-50

51-80

Total

Anm.:

Kilde:

Hvor mange IGU-forløb har I oprettet i perioden fra 2017-2020? Procent

Procent

100

Antal besvarelser: 66 kommuner. Spørgsmålet er rettet til kommuner, der har svaret, at de anvender IGU (integrati-

onsgrunduddannelse) til borgere under integrationsloven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Bilagstabel 3.4

Svarkategori

Nej

Ved ikke

Total

Anm.:

Kilde:

Er der oprettet IGU-forløb på kommunale arbejdspladser? Procent

Procent

100

Antal besvarelser: 67 kommuner. Spørgsmålet er rettet til kommuner, der har svaret, at de anvender IGU (integrati-

onsgrunduddannelse) til borgere under integrationsloven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Fastholdelsesindsatser

Bilagstabel 3.5

Har kommunen særlige indsatser for borgere i målgruppen, som har haft

flere ansættelser, men ikke kan fastholde et job? Procent

Borgere under integrationsloven

Procent

Nej

Ved ikke

Total

Anm.:

Kilde:

Ikkevestlige indvandrere

under LAB-loven

Procent

101

Antal besvarelser: 68 kommuner (borgere under integrationsloven), 43 kommuner (ikkevestlige indvandrere under

LAB-loven). Hvor totalen ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Vejledning og opkvalificering

Øvrige indsatser

Bilagstabel 3.6

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Borgere under integrationslo-

ven). Procent og antal

Korte vej-

lednings-

og afkla-

ringsfor-

løb

Jobsøg-

ningskur-

ser

Vejledning

vedrø-

rende ud-

dannel-

sesmulig-

heder og

valg

66 %

26 %

19 %

11 %

15 %

Brobyg-

ningsfor-

løb til ud-

dannelse

Rekvire-

rede for-

løb ved

uddannel-

sesinstitu-

tioner

34 %

58 %

36 %

26 %

24 %

10 %

12 %

Svarkategori

Afklaring af mål og kompetencer

Udvikling af faglige kompetencer

Udvikling af sproglige kompetencer

Udvikling af sociale/personlige kompetence

Opnåelse af ordinære løntimer på virksom-

heden

Ansættelse i IGU på virksomheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

83 %

45 %

56 %

50 %

39 %

15 %

57 %

31 %

26 %

29 %

66 %

14 %

46 %

39 %

17 %

22 %

13 %

15 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet til kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”,

”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til borgere under integrationsloven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Bilagstabel 3.7

Svarkategori

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Ikkevestlige indvandrere un-

der LAB-loven). Procent og antal

Korte vej-

lednings-

og afkla-

ringsfor-

løb

Jobsøg-

ningskur-

ser

Vejledning

vedrø-

rende ud-

dannel-

sesmulig-

heder og

valg

51 %

24 %

12 %

15 %

51 %

Brobyg-

ningsfor-

løb til ud-

dannelse

Rekvire-

rede for-

løb ved

uddannel-

sesinstitu-

tioner

31 %

56 %

31 %

13 %

25 %

53 %

Afklaring af mål og kompetencer

Udvikling af faglige kompetencer

Udvikling af sproglige kompetencer

Udvikling af sociale/personlige kompetence

Opnåelse af ordinære løntimer på virksom-

heden

Ansættelse i IGU på virksomheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

77 %

49 %

40 %

35 %

21 %

58 %

23 %

26 %

67 %

43 %

29 %

18 %

11 %

54 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”,

”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til ikkevestlige indvandrere under LAB-loven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilagstabel 3.8

Er der nogle af de nævnte øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb,

der er en del af et tidsbegrænset projekt? Procent

Borgere under integrationsloven

Procent

Nej

Ved ikke

Total

Anm.:

Kilde:

Ikkevestlige indvandrer

under LAB-loven

Procent

100

Antal besvarelser: 68 kommuner (borgere under integrationsloven), 42 kommuner (ikkevestlige indvandrere under

LAB-loven). Hvor totalen ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner

Andre særlige indsatser

Bilagstabel 3.9

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Borgere under integrationslo-

ven). Procent og antal

Familie-

indsat-

ser

Indsat-

ser for

gravide

bars-

lende

kvinder

Indsat-

ser i

forhold

til hver-

dags-

me-

string

Klub/

være-

steder

Mento-

rer

Indsat-

ser ift.

psykisk

og fy-

sisk

hel-

breds-

me-

string

45 %

17 %

22 %

82 %

Hel-

breds-

scree-

ning/hel

breds-

under-

søgelse

Motion

Afklaring af mål og kom-

petencer

Udvikling af faglige kom-

petencer

Udvikling af sproglige

kompetencer

Udvikling af sociale/per-

sonlige kompetence

Opnåelse af ordinære

løntimer på virksomhe-

den

Ansættelse i IGU på virk-

somheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

36 %

17 %

83 %

34 %

11 %

47 %

66 %

41 %

18 %

31 %

82 %

11 %

28 %

75 %

55 %

35 %

47 %

77 %

43 %

51 %

33 %

17 %

67 %

19 %

11 %

17 %

20 %

17 %

47 %

15 %

28 %

20 %

22 %

19 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”,

”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til borgere under integrationsloven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilagstabel 3.10

Hvad er de primære formål med indsatsen? (Ikkevestlige indvandrere un-

der LAB-loven). Procent og antal

Familie-

indsatser

Indsatser

i forhold

til hver-

dagsme-

string

Klub/

væreste-

der

Mentorer

Indsatser

ift. psy-

kisk og

fysisk

helbreds-

mestring

Hel-

breds-

scree-

ning/hel-

bredsun-

dersø-

gelse

38 %

56 %

Motion

Afklaring af mål og kom-

petencer

Udvikling af faglige kom-

petencer

Udvikling af sproglige

kompetencer

Udvikling af sociale/per-

sonlige kompetence

Opnåelse af ordinære

løntimer på virksomhe-

den

Ansættelse i IGU på virk-

somheden

Andet

Antal besvarelser

Anm.:

Kilde:

28 %

24 %

76 %

47 %

24 %

82 %

21 %

11 %

37 %

84 %

57 %

35 %

45 %

73 %

53 %

11 %

76 %

32 %

71 %

16 %

18 %

16 %

48 %

21 %

24 %

19 %

Antal besvarelser: se sidste række i tabellen. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”,

”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til ikkevestlige indvandrere under LAB-loven.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Bilagstabel 3.11

Er de særlige indsatser en del af et tidsbegrænset projekt? (Borgere un-

der integrationsloven). Procent

Procent

Familieindsatser

Indsatser for gravide og barslende kvinder

Indsatser i forhold til hverdagsmestring

Klub/væresteder

Mentorer

Indsatser ift. psykisk og fysisk helbredsme-

string

Helbredsscreening/helbredsundersøgelse

Motion

Andre særlige indsatser

Anm.:

Nej

Ved ikke

Total

100

101

100

101

100

Kilde:

Antal besvarelser: 6-65 kommuner. Spørgsmålet er rettet til kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og til”

eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til borgere under integrationsloven. Hvor totalen ikke summer til

100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilagstabel 3.12

Er de særlige indsatser en del af et tidsbegrænset projekt? (ikkevestlige

indvandrere under LAB-loven). Procent

Procent

Familieindsatser

Indsatser i forhold til hverdagsmestring

Klub/væresteder

Mentorer

Indsatser ift. psykisk og fysisk helbredsme-

string

Helbredsscreening/helbredsundersøgelse

Motion

Anm.:

Nej

100

Ved ikke

Total

100

Kilde:

Antal besvarelser: 19-40 kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af

og til” eller ”Sjældent” anvender det pågældende tilbud til ikkevestlige indvandrere under LAB-loven. Hvor totalen

ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger. Kategorien ”Andre særlige indsatser” indgår ikke i tabellen, da der

ingen besvarelser er for denne kategori.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Ordinær uddannelse

Bilagstabel 3.13

Hvor stor en andel af målgruppen, der er i ordinær uddannelse på en an-

den ydelse en SU, tager uddannelsesforløbet som forberedelse til at på-

begynde en uddannelse på SU? Procent

Andel af målgruppen

Procent

0-10

11-20

21-30

31-40

41-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

Ved ikke

Total

Anm.:

Borgere under integrationsloven

Procent

100

Ikkevestlige indvandrer

under LAB-loven

Procent

102

Kilde:

Antal besvarelser: Borgere under integrationsloven: 55 kommuner, ikkevestlige indvandrere under LAB-loven: 39

kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent”

anvender ordinær uddannelse til borgere under integrationsloven, som er på anden ydelse end SU/”Altid”, ”Ofte”, ”Af

og til” eller ”Sjældent” anvender ordinær uddannelse til borgere under LAB-loven, som er ikkevestlige indvandrere.

Hvor totalen ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilagstabel 3.14

Er anvendelsen af ordinær uddannelse på anden ydelse end SU som for-

beredelse til beskæftigelse rettet mod særlige målgrupper (fx unge under

30 år)? Procent

Procent

Svarkategori

Nej

Ved ikke

Ikke relevant (anvender ikke ordinær uddan-

nelse på anden ydelse end SU som forbere-

delse til beskæftigelse)

Total

Anm.:

Borgere under

integrationsloven

Ikkevestlige indvandrere

under LAB-loven

100

Kilde:

Antal besvarelser: Borgere under integrationsloven: 55 kommuner, ikkevestlige indvandrere under LAB-loven: 39

kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent”

anvender ordinær uddannelse til borgere under integrationsloven, som er på anden ydelse end SU/”Altid”, ”Ofte”, ”Af

og til” eller ”Sjældent” anvender ordinær uddannelse til borgere under LAB-loven, som er ikkevestlige indvandrere.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner

Bilagstabel 3.15

Er anvendelsen af ordinær uddannelse på anden ydelse end SU som for-

beredelse til påbegyndelse af uddannelse på SU rettet mod særlige mål-

grupper (fx unge under 30 år)? Procent

Procent

Svarkategori

Nej

Ved ikke

Ikke relevant (anvender ikke ordinær uddan-

nelse på anden ydelse end SU som forbere-

delse til beskæftigelse)

Total

Anm.:

Borgere under

integrationsloven

Ikkevestlige indvandrer

under LAB-loven

100

Kilde:

Antal besvarelser: Borgere under integrationsloven: 55 kommuner, ikkevestlige indvandrere under LAB-loven: 39

kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og til” eller ”Sjældent”

anvender ordinær uddannelse til borgere under integrationsloven, som er på anden ydelse end SU / ”Altid”, ”Ofte”,

”Af og til” eller ”Sjældent” anvender ordinær uddannelse til borgere under LAB-loven, som er ikkevestlige indvandrere

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

Medbragt uddannelse og realkompetencevurderinger

Bilagstabel 3.16

Anvender I realkompetencevurderinger i forhold til at få borgerne i uddan-

nelse/beskæftigelse? (Borgere under integrationsloven). Procent

Procent

Svarkategori

Nej

Ved ikke

Total

Anm.:

Uddannelse

Beskæftigelse

101

Kilde:

Antal besvarelser: 57 kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og

til” eller ”Sjældent” anvender realkompetencevurderinger til borgere under integrationsloven, som ikke har en aner-

kendt erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor totalen ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Bilagstabel 3.17

Anvender I realkompetencevurderinger i forhold til at få borgerne i uddan-

nelse/beskæftigelse? (Borgere under integrationsloven). Procent

Procent

Svarkategori

Nej

Ved ikke

Total

Anm.:

Uddannelse

101

Beskæftigelse

100

Kilde:

Antal besvarelser: 35 kommuner. Spørgsmålet er rettet mod kommuner, der har svaret, at de ”Altid”, ”Ofte”, ”Af og

til” eller ”Sjældent” anvender realkompetencevurderinger til ikkevestlige indvandrere under LAB-loven, som ikke har

en anerkendt erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor totalen ikke summer til 100, skyldes dette afrundinger.

Data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Litteraturliste

Andersson, J.P., Lanninger, A. W., & Sundström, M. (2017). Etableringsreformens effekter på

integrationen af nyanlända.

Arbetsmarknad & Arbetsliv, 23(1),

27-45.

Arendt, J. N. (2020). Labor market effects of a work-first policy for refugees.

Journal of Popu-

lation Economics,

1-28.

Arendt, J.N., & Bolvig, I. (2020).

Early labor market entry, language acquisition and labor

market success of refugees. Working paper.

København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Arendt, J. N., Bolvig, I., Foged, M., Hasager, L., & Peri, G. (2020).

Integrating refugees: Lan-

guage training or work-first incentives? NBER working Papers 26834.

Cambridge, MA:

National Bureau of Economic Research.

Arendt, J. N., Bolvig, I., Kolodziejczyk, C., & Petersen, J. S. (2016).

Kommunernes integrati-

onsindsats på beskæftigelsesområdet: Effektive indsatser, veje igennem systemet og

benchmarking mellem kommunerne.

København: KORA - Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Arendt, J. N., Kolodziejczyk, C., Gunst A., & Johansen, D. (2018).

Forsøg med integrations-

pålæg: Slutevaluering.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Arendt, J. N., & Pozzoli, D. (2013).

Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsat-

ser for ikke-vestlige ledige indvandrere. en oversigt over danske og internationale kvan-

titative studier.

København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning.

Arendt, J. N., & Schultz-Nielsen, M. L. (2019). Employment effects of welfare policies for non-

western immigrant women. In L. Calmfors, & N. Sánchez Gassen (Eds.),

Integrating im-

migrants into the nordic labour markets

(pp. 155-184). Copenhagen: Nordisk Minis-

terråd.

Battisti, M., Giesing, Y., & Laurentsyeva, N. (2019). Can job search assistance improve the

labour market integration of refugees? Evidence from a field experiment.

Labour Eco-

nomics, 61,

1-20.

Beckers, P., & Borghans, L. (2011).

Segregation in neighbourhoods and labour market out-

comes of immigrants: Evidence from random assignment in the Netherlands. UNU-

MERIT working papers.

Maastricht: United Nations University - Maastricht Economic

and Social Research Institute on Innovation and Technology (MERIT).

Beskæftigelsesministeriet. (2018).

Notat: Hvordan fungerer RAR-modellen?

København:

Beskæftigelsesministeriet & Undervisningsministeriet.

Damm, A. P. (2014). Neighborhood quality and labor market outcomes: Evidence from quasi-

random neighborhood assignment of immigrants.

Journal of Urban Economics, 79,

139-

166.

Flaatten, K. K. (2015).

Effektevaluering av kontantstøttereformen - ulike langtidseffekter på

arbeidsmarkedsdeltakelsen til etnisk norske kvinner og innvandrerkvinner? Master the-

sis.

Bergen: The University of Bergen.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–

Hardoy, I., & Zhang, T. (2019).

The long and winding road: Labour market integration of refu-

gees in Norway.

Oslo: Oslo University, Department of Economics.

Lochmann, A., Rapoport, H., & Speciale, B. (2019). The effect of language training on immi-

grants' economic integration: Empirical evidence from France.

European Economic Re-

view, 113,

265-296.

Månsson, J., & Delander, L. (2017). Mentoring as a way of integrating refugees into the la-

bour market: Evidence from a Swedish pilot scheme.

Economic Analysis and Policy, 56,

51-59.

Naz, G. (2010). Effect of a family policy reform on immigrants' labour supply and earnings.

Labour, 24(1),

74-92.

Rotger, G. P. (2011).

Contribution of Enforced Language Training to the Labour Market Par-

ticipation of Family Reunited Migrants. Working paper.

København: AKF.

Sarvimäki, M., & Hämäläinen, K. (2016). Integrating immigrants: The impact of restructuring

active labor market programs.

Journal of Labor Economics, 34(2),

479-508.

Thuesen, F., Rotger, G. P., & Jakobsen, V. (2020a).

En brancheorienteret tilgang til at få

flygtninge og indvandrere i job: Evaluering af et initiativ støttet af SIRI.

København: VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Thuesen, F., Rotger, G. P., Jakobsen, V., & Liversage, A. (2020b).

I mål med integration:

Evaluering af et initiativ til styrkelse af kommunernes evne til at integrere flygtninge og fa-

miliesammenførte på arbejdsmarkedet.

København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 115: Rapport om kommunernes integrationsindsats, fra udlændinge- og integrationsministeren

–FORTROLIG–