UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven (Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 104
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret

(Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager og

tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v. og forskellige justeringer

af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig for

asylansøgere, tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller

samlevende mindreårige udlændinge og fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede

mindreårige samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret senest ved lov nr.

2230 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 56 b, stk. 1,

ændres »§ 62 l, stk. 1« til: »§ 62 l, stk. 1, 1. pkt.«

2. I

§ 62 l, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser truffet efter 1. pkt. og afgørelser om ændring

af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 8, nr. 7, fuldbyrdes. Kommunen har,

mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller

et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service, for at eftersøge og medtage en uledsaget

mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af disse afgørelser.«

3. I

§ 62 l

indsættes som

stk. 11 og 12:

»Stk.

11.

Fuldbyrdelse af afgørelser truffet efter stk. 1, 1. pkt., og afgørelser om ændring af

anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 8, nr. 7, skal ske så skånsomt, som

omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre den uledsagede mindreårige udlændings

bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings og

den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a, stk. 1, og eventuelt andre familiemedlemmers eller

netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til den

pågældendes behov i afgørende grad taler imod.

Stk. 12.

Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1, 3. pkt. Regler

fastsat i medfør af § 64, stk. 5, 2. pkt., i lov om social service finder tilsvarende anvendelse for politiets

bistand efter 1. pkt.

Fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 1, 3. pkt., hvor politiet yder bistand til

kommunen efter 1. pkt., skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der

udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.«

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven (Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge), fra udlændinge- og integrationsministeren

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

1. Indledning

Det foreslås derudover at indføre regler om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge efter udlændingeloven med henblik på at bringe reglerne herom på linje med

reglerne om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelser efter serviceloven.

2.8. Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge

2.8.1. Gældende ret

Udlændingelovens kapitel 9 b (§§ 62 l-62 v) vedrører anbringelse uden samtykke af uledsagede

mindreårige udlændinge. Reglerne i kapitel 9 b finder anvendelse for uledsagede mindreårige

udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse i medfør af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og uanset

om udlændingene har lovligt ophold i Danmark (processuelt ophold), eller om udlændingene

opholder sig ulovligt i Danmark.

Udlændingelovens kapitel 9 b blev oprindelig indsat ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af

udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og

orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.).

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der med lovforslaget ikke ændres i servicelovens

anvendelsesområde. Det forudsættes dog, at anbringelse på en delvis lukket afdeling eller

døgninstitution, en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.

6, af en uledsaget mindreårig udlænding, der har processuelt eller ulovligt ophold, fremover alene vil

kunne ske efter de foreslåede regler i udlændingeloven og ikke efter bestemmelserne i serviceloven,

når anbringelsen sker af sociale grunde. Der henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, A,

L204, som fremsat, side 27.

Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden samtykke vil således skulle ske efter

udlændingeloven og ikke efter serviceloven.

Forud for indførelsen af kapitel 9 b i udlændingeloven var uledsagede mindreårige udlændinge med

lovligt (processuelt) ophold omfattet af reglerne om anbringelse i lov om social service (herefter

serviceloven).

Det bemærkes i den forbindelse, at serviceloven gælder for enhver, der opholder sig lovligt her i

landet, jf. servicelovens § 2, stk. 1. Ved lovligt ophold forstås efter serviceloven både et krav om, at

man fysisk opholder sig i landet, og at man har et lovligt opholdsgrundlag efter reglerne i

udlændingeloven, herunder processuelt ophold, f.eks. udlændinge, der har ret til at opholde sig her i

landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse.

Der kan dermed ikke med hjemmel i serviceloven iværksættes sociale foranstaltninger over for

personer uden lovligt ophold her i landet. I praksis træffer kommunerne dog i særlige tilfælde med

henvisning til principperne i serviceloven, nødretsgrundsætninger og internationale forpligtelser

afgørelse om at iværksætte sociale foranstaltninger over for en mindreårig udlænding, der på grund

af sit ulovlige ophold ikke direkte er omfattet af serviceloven.

For så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold skete anbringelse forud

for indførelsen af kapitel 9 b i udlændingeloven således efter principperne i serviceloven, hvis særlige

forhold talte herfor, herunder i tilfælde, hvor det fulgte af Danmark folkeretlige forpligtelser efter

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention

(EMRK),

Børnekonventionen

eller

Handicapkonventionen, eller i helt særlige tilfælde, hvor en pligt til at iværksætte sociale

foranstaltninger kunne følge ud fra en nødretsgrundsætning. Grundlaget for denne praksis er nærmere

beskrevet i det daværende Social- og Indenrigsministeriums (nu Social- og Ældreministeriet)

”Analyse af servicelovens

anvendelsesområde i forhold til udlændinge med processuelt ophold eller

ikke lovligt opholdsgrundlag” af 29. juni 2016.

Det fremgår bl.a. af analysen, at der ikke er grundlag

for at antage, at det med dansk lovgivning på området har været tilsigtet at fravige de forpligtelser,

der følger af Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK artikel 3 eller andre relevante

folkeretlige forpligtelser på området.

Reglerne i serviceloven er som udgangspunkt ikke fastsat med henblik på tvangsmæssig anbringelse

af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, og som befinder

sig her i landet uden deres forældre eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted.

Reglerne i kapitel 9 b om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge blev derfor indsat for at

sikre en klar hjemmel til at tvangsanbringe uledsagede mindreårige udlændinge med enten

processuelt ophold eller ulovligt ophold. Der henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, A,

L204, som fremsat, side 24 ff.

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, kan børn og unge-udvalget i den kommune, hvor

indkvarteringsstedet ligger, træffe afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt.,

eller stk. 2, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i lov

om social service, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede

døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede

mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig

omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller

tilpasningsproblemer.

Efter § 62 l, stk. 2, kan der kun træffes afgørelse efter § 62 l, stk. 1, når der er begrundet formodning

om, at den uledsagede mindreårige udlændings problemer ikke kan løses under udlændingens

fortsatte ophold i indkvarteringsstedet. Anbringelsen kræver ikke den uledsagede mindreårige

udlændings samtykke.

Efter § 62 l, stk. 8, nr. 7, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og

ældreministeren fastsætte nærmere regler om ændring af anbringelsessted m.v. under opholdet og

foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.

Efter § 62, stk. 10, træffer kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger,

afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service.

Kommunalbestyrelsen vælger det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme udlændingens

særlige behov.

Bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 62 l, stk. 8, nr. 7, er udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1019 af 28. august 2017 om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne.

Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det må anses for

nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, på baggrund af det løbende tilsyn med den

uledsagede mindreårige udlænding på anbringelsesstedet, jf. udlændingelovens § 62 v, træffe

afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.

Efter § 14, stk. 2, kræver kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted samtykke

fra den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, og den

udlænding, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af

anbringelsessted, hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås. Ved afgørelsen skal børn

og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og den uledsagede mindreårige

udlændings behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om udlændingens behov for støtte bedst

imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted

træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 13, stk. 1.

Det er ikke nærmere reguleret i hverken kapitel 9 b i udlændingeloven, herunder i bemærkningerne

til loven, eller i § 14 i bekendtgørelse om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af

uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne, hvilken myndighed der er

ansvarlig for fuldbyrdelsen af afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller

afgørelser om ændring af anbringelsessted efter § 14 i bekendtgørelsen. Der er således efter gældende

ret ikke hjemmel til i udlændingeloven at fuldbyrde afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens

§ 62 l, stk. 1, eller afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af §

62 l, stk. 8, nr. 7. Der er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke grundlag for at

antage, at det har været lovgivers intention, at det ikke skulle være muligt at fuldbyrde en afgørelse

om anbringelse eller ændring af anbringelsessted truffet efter udlændingeloven eller regler fastsat i

medfør heraf på tilsvarende vis, som det er muligt at fuldbyrde afgørelser om anbringelse, der er

truffet efter serviceloven.

Afgørelser om tvangsanbringelse efter § 62 l, stk. 1, omfatter bl.a. uledsagede mindreårige

udlændinge, hvor der er en åbenbar risiko for, at den pågældendes sundhed eller udvikling kan lide

alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af den pågældende eller på

grund af overgreb, som den pågældende har været udsat for. Det er derfor Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at disse afgørelser om tvangsanbringelse

–

ud fra en

nødretsbetragtning og som følge af Danmarks internationale forpligtelser

–

vil kunne fuldbyrdes efter

reglerne i serviceloven, enten direkte eller efter principperne i serviceloven, alt efter om afgørelsen

vedrører en uledsaget mindreårig udlænding med lovligt (processuelt) ophold eller en uledsaget

mindreårig udlænding med ulovligt ophold, herunder særligt da manglende fuldbyrdelse af en sådan

afgørelse vil kunne medføre, at den uledsagede mindreårige udlænding ikke vil kunne få den

nødvendige hjælp, og vedkommende dermed risikerer at lide større skade. Dette vil både kunne gå

ud over den uledsagede mindreårige udlænding selv, men det ville også kunne få alvorlige

konsekvenser for andre beboere eller ansatte på indkvarteringscentrene.

Det samme vil endvidere kunne være tilfældet ved afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet

efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, hvis der f.eks. er overhængende risiko for, at den

anbragte uledsagede mindreårige udlændinges tilstand vil blive forværret i en sådan grad, at den

nødvendige behandling ikke længere vil kunne opnås på det oprindelige anbringelsessted. For at sikre,

at den uledsagede mindreårige udlænding ikke ville lide yderligere skade, samt sikre at den

uledsagede mindreårige udlændings forværrede tilstand ikke vil medføre alvorlige konsekvenser for

andre beboere eller ansatte på anbringelsesstedet, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at afgørelser om ændring af anbringelsessted

–

ud fra en nødretsbetragtning og som følge

af Danmarks internationale forpligtelser

–

ligeledes vil kunne fuldbyrdes efter reglerne i serviceloven,

enten direkte eller efter principperne i serviceloven, alt efter om afgørelsen vedrører en uledsaget

mindreårig udlænding med lovligt (processuelt) ophold eller en uledsaget mindreårig udlænding med

ulovligt ophold.

Efter servicelovens § 64, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at en række tvangsmæssige

afgørelser efter serviceloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyrdes. Disse

afgørelser omfatter bl.a. afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter

servicelovens § 58 samt afgørelser om ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 3.

Efter § 64, stk. 2, har kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller

en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og

bringe barnet eller den unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at

fuldbyrde afgørelser efter § 57 b eller stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, skal gennemføres.

Efter § 64, stk. 3, har kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et

anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at

fuldbyrde en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsens udøvelse af de i § 64, stk. 3, nævnte beføjelser skal ske i overensstemmelse

med reglerne i §§ 2-8 i retssikkerhedsloven. Heraf følger bl.a., at kommunalbestyrelsens adgang til

at foretage tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Indgrebet skal

endvidere foretages så skånsomt som muligt. Der henvises herved til Folketingstidende 2019-2020,

A, L68, som fremsat, side 30.

Efter § 64, stk. 5, yder politiet bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2-4. Social-

og ældreministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse

om politiets bistand til kommunen. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udmøntet.

Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en vurdering af indgrebets proportionalitet, det

vil sige, om politiets bistand ved gennemførslen af afgørelsen er nødvendig af hensyn til barnets eller

den unges bedste og står i rimeligt forhold til formålet med afgørelsen.

Efter servicelovens § 64, stk. 6, 1. pkt., skal fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 ske så

skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.

F.eks. kan kommunen anmode om, at politiet ikke optræder i uniform eller anvender

udrykningskørertøjer.

Efter § 64, stk. 6, 2. pkt., skal kommunen afsøge mulighederne for at opnå

forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers

eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets

eller den unges behov i afgørende grad taler imod.

Bestemmelsen i § 64, stk. 6, indebærer bl.a., at afhentningen af barnet eller den unge hos forældrene

eller på anbringelsesstedet skal tilrettelægges og gennemføres på en måde, der er så skånsom som

muligt over for barnet eller den unge, forældrene, anbringelsesstedet samt eventuelle øvrige børn og

unge på anbringelsesstedet og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges integritet. Der

kan f.eks. være behov for, at de biologiske forældre, plejeforældre, bedsteforældre, kontaktpædagoger

eller andre, som barnet eller den unge er tryg ved, er til stede ved afhentningen af barnet eller den

unge og sammen med sagsbehandler ledsager barnet eller den unge.

Kommunen vil både forud for, at afgørelsen træffes, og når afgørelsen herefter skal effektueres, som

udgangspunkt skulle søge at inddrage barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren med

henblik på så vidt muligt at opnå forståelse for afgørelsen og sikre en skånsom fuldbyrdelse Der vil

også efter omstændighederne kunne være behov for inddragelse af andre personer i barnets eller den

unges familie eller netværk. Det vil især gælde personer i familien eller netværket, som barnet eller

den unge er nært knyttet til, og som opholder sig sammen med barnet eller den unge i hjemmet eller

på anbringelsesstedet, herunder f.eks. søskende, en plejefamilie m.v. Som led i inddragelsen bør

kommunen bl.a. søge at forklare baggrunden, formål og indhold af afgørelsen. Kommunen kan også

med fordel forklare, hvordan fuldbyrdelsen helt konkret forventes at forløbe.

Der kan efter omstændighederne være behov for, at kommunen ad flere omgange forsøger at opnå

barnets eller den unges, forældremyndighedsindehaverens og eventuelle andres frivillige medvirken

til afgørelsens fuldbyrdelse. Hvor vedholdende, kommunen skal være, vil altid bero på en konkret og

individuel vurdering under hensyn til barnets eller den unges bedste. Kommunen skal således så vidt

muligt søge at undgå, at det bliver nødvendigt at fuldbyrde afgørelser med de beføjelser, som følger

af servicelovens § 64.

Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at afsøge mulighederne for at opnå

forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelle andre familiemedlemmers

eller netværks frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, hvis hensynet til barnets eller den

unges bedste taler afgørende imod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der vurderes at være risiko

for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, f.eks. på grund af overgreb eller

omsorgssvigt, og hvis barnets eller den unges øjeblikkelig behov for støtte betyder, at fuldbyrdelsen

ikke kan afvente kommunens forsøg på at opnå den pågældendes frivillige medvirken. Det vil også

efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis der er grund til at antage, at forældrene eller andre

vil søge at hindre, at afgørelsen gennemføres, herunder f.eks. ved rejse ud af landet med barnet eller

den unge, inden fuldbyrdelsen. Der henvises herved til Folketingstidende 2019-2020, A, L68, som

fremsat, side 32.

Efter servicelovens § 64, stk. 7, skal fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet yder bistand

til kommunen efter stk. 5, registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes

årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Registreringen skal indeholde kommunens begrundelse for at anmode om politiets bistand. Barnet

eller den unge skal gøres bekendt med registreringen, og barnets eller den unges oplevelse af

situationen skal indgå i indberetningen til Ankestyrelsen. På baggrund af indberetningerne udarbejder

Ankestyrelsen årligt en rapport, som oversendes til Folketinget.

Efter servicelovens § 69, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det må anses for nødvendigt

under hensyn til formålet med anbringelsen, på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den

unge på anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted,

uddannelse m.v. under opholdet.

Efter § 69, stk. 2, kræver kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.

Efter § 69, stk. 3, skal børn og unge-udvalget, hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan

opnås, jf. stk. 2, træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med

anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller

den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om

valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.

Rammerne for politiets bistand, herunder eventuelle magtanvendelse, efter servicelovens § 64, stk. 5,

følger af lov om politiets virksomhed (herefter politiloven).

Efter politilovens § 2, nr. 6, har politiet til opgave at yde andre myndigheder bistand efter gældende

ret.

Bestemmelsen omfatter navnlig tilfælde, hvor politiet efter anmodning fra en særmyndighed bistår

med at påse overholdelse af love og vedtægter inden for særmyndighedens område. Det kan f.eks.

være bistand til toldvæsenet, arbejdstilsynet eller miljømyndighederne. Bistanden kan f.eks. bestå i,

at politiet anvender sine magtmidler over for borgeren for at sikre, at særmyndigheden kan

gennemføre sin tilsyns- og kontrolvirksomhed. Dette fordrer normalvis en klar lovhjemmel

Bestemmelser om politiets bistand kan være affattet således, at politiet er forpligtet til at yde den

beskrevne bistand. Politiets bistand til andre myndigheder vil ofte forudsætte anvendelse af magt,

f.eks. ved at skaffe særmyndigheden adgang til en aflåst lokalitet. Det er i sådanne tilfælde politiet,

der skønner, om betingelserne for at anvende magt er til stede, herunder om magtanvendelse i den

konkrete situation vil være i overensstemmelse med de almindelige krav om nødvendighed,

proportionalitet og anvendelse af mindst indgribende middel. Der henvises herved til

Folketingstidende 2003-2004, A, L159, som fremsat, side 5914.

Rammerne for politiets eventuelle magtanvendelse i forbindelse med bistand, herunder efter

servicelovens § 64, stk. 5, fremgår navnlig af politilovens §§ 15 og 16. Heraf følger det bl.a., at politiet

i forbindelse med bistand til kommunerne vil kunne anvende magt, såfremt magtanvendelsen findes

nødvendig og forsvarlig. Dette indebærer bl.a., at magt kun må anvendes, hvis mindre indgribende

midler ikke findes at være tilstrækkelige. Det skal ligeledes indgå i vurderingen af forsvarligheden af

politiets magtanvendelse, om magtanvendelsen indebærer en risiko for, at udenforstående kan komme

til skade, jf. politilovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 16, stk. 2, at magt skal anvendes

så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til et

minimum.

2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, er der hverken i udlændingelovens kapitel 9 b eller i bekendtgørelse om ro

og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden for

indkvarteringsstederne fastsat regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for, at børn og unge-

udvalgets afgørelser om anbringelse uden samtykke eller ændring af anbringelsessted for uledsagede

mindreårige udlændinge fuldbyrdes. Som ligeledes anført ovenfor, er det imidlertid Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse uden samtykke og

afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter udlændingeloven eller efter regler fastsat i

medfør heraf, ud fra en nødretsbetragtning og som følge af vores internationale forpligtelser, vil

kunne ske efter reglerne i serviceloven for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med

lovligt (processuelt) ophold i Danmark og efter principperne i serviceloven for så vidt angår

uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at

fuldbyrdelse af afgørelser om tvangsanbringelse sker efter principperne i serviceloven for så vidt

angår uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder da afgørelserne

kan fuldbyrdes ved brug af tvangsmæssige beføjelser og i særlige tilfælde med bistand fra politiet.

Det er endvidere efter ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen for så vidt angår

uledsagede mindreårige udlændinge med lovligt (processuelt) ophold sker efter reglerne i

serviceloven, da selve beslutningen om anbringelsen træffes efter udlændingeloven, hvilket kan give

anledning til usikkerhed om retstilstanden.

Denne retstilstand vil endvidere kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt der efter gældende ret er

en tilstrækkelig klar hjemmel til, at politiet kan bistå ved fuldbyrdelse af afgørelser efter

udlændingelovens § 62 l, stk. 1, idet udlændingeloven ikke indeholder en lovhjemmel herom.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er behov for en

tydeligere regulering af reglerne om fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser efter

udlændingelovens § 62 l, stk. 1. Herved sikres det, at der gælder ens regler for fuldbyrdelse af

afgørelser om anbringelser af uledsagede mindreårige udlændinge, uanset om den enkelte udlænding

opholder sig her i landet på processuelt ophold eller ulovligt ophold, ligesom der herved sikres en

klar hjemmel til, at politiet i tilfælde, hvor det findes nødvendigt vil kunne bistå ved fuldbyrdelse af

afgørelser om anbringelse af denne gruppe udlændinge.

En klar lovfæstet angivelse af, hvilken myndighed der er ansvarlig for fuldbyrdelsen, herunder hvilke

beføjelser denne myndighed har i forbindelse med fuldbyrdelse af afgørelser om tvangsanbringelse

af uledsagede mindreårige udlændinge samt afgørelser om ændring af anbringelsessted, tydeliggør

endvidere både over for de involverede myndigheder, den uledsagede mindreårige udlænding, den

pågældendes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, samt over for ansatte på indkvarteringsstedet, under

hvilke omstændigheder der vil kunne ske fuldbyrdelse af sådanne afgørelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at der er behov for at tilpasse reglerne om

fuldbyrdelse af afgørelser om tvangsanbringelse efter udlændingeloven. Det gælder det forhold, at

uledsagede mindreårige udlændinge opholder sig her i landet uden deres forældre, ligesom de

opholder sig på et indkvarteringssted og ikke på familiens bopæl. Kommunalbestyrelsen vil derfor

skulle have adgang til det indkvarteringssted, hvor den uledsagede mindreårige udlænding opholder

sig i stedet for forældremyndighedsindehaverens bolig.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i udlændingelovens § 62 l, stk. 1, fastslås, at det er kommunalbestyrelsen, der har

ansvaret for, at afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge efter § 62, stk. 1, 1.

pkt., og afgørelser om ændring af anbringelsessted, der træffes efter regler fastsat i medfør af § 62,

stk. 8, nr. 7, fuldbyrdes, samt at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har

adgang til et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5 eller anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social

service, for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse

af disse afgørelser.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om, at politiet kan yde bistand til kommunen ved

fuldbyrdelse af afgørelser truffet efter § 62 l, stk. 1, og afgørelser om ændring af anbringelsessted

truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7.

De foreslåede ændringer betyder bl.a., at det vil fremgå klart af udlændingeloven, at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for fuldbyrdelse af afgørelser om tvangsanbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser om ændring af

anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7. Det betyder endvidere, at

kommunen i den forbindelse vil kunne få adgang til det pågældende indkvarteringssted, hvor den

uledsagede mindreårige udlænding er indkvarteret, for at eftersøge og medtage en uledsaget

mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen om tvangsanbringelse, ligesom

kommunen vil kunne få adgang til det pågældende anbringelsessted efter serviceloven, hvor den

uledsagede mindreårige udlænding er anbragt, for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig

udlændinge med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om ændring af anbringelsessted.

Kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse efter den foreslåede bestemmelse vil

–

ligesom en fuldbyrdelse

efter servicelovens regler

–

skulle ske i overensstemmelse med reglerne §§ 2-8 i lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004

med senere ændringer. Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter lovforslaget

må således alene anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis

indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Tvangsindgrebet vil endvidere skulle

foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Rammerne for politiets magtanvendelse i forbindelse med bistand til andre myndigheder, herunder

ved fuldbyrdelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om anbringelse efter servicelovens § 62 l, stk.

1, fremgår navnlig af §§ 15 og 16 i politiloven. Heraf følger det bl.a., at politiet i forbindelse med

bistand til kommunerne vil kunne anvende magt, såfremt magtanvendelsen findes nødvendig og

forsvarlig. Dette indebærer bl.a., at magt kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke

findes at være tilstrækkelige. Det skal ligeledes indgå i vurderingen af forsvarligheden af politiets

magtanvendelse, om magtanvendelsen indebærer en risiko for, at udenforstående kan komme til

skade, jf. politilovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 16, stk. 2, at magt skal anvendes

så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til et

minimum.

Det foreslås endvidere, at fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse truffet efter § 62 l, stk. 1, og

afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7,

skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre den uledsagede

mindreårige udlændinges bedste. Ligesom det foreslås, at kommunen skal afsøge mulighederne for

at opnå den uledsagede mindreårige udlændings og den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a, stk. 1,

eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse,

medmindre hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings behov i afgørende grad taler imod.

Dette vil bl.a. indebære, at det tydeliggøres, at fuldbyrdelsen af afgørelsen vil skulle tilrettelægges og

gennemføres på en måde, der er så skånsom som muligt over for den uledsagede mindreårige

udlænding, indkvarteringsstedet, anbringelsesstedet samt eventuelle øvrige personer på

indkvarteringsstedet eller anbringelsesstedet og med størst mulig hensyntagen til den uledsagede

mindreårige udlændings integritet. Der vil f.eks. kunne være behov for, at pædagoger, den uledsagede

mindreårige udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, eller andre, som den uledsagede mindreårige

udlænding er tryg ved, er til stede ved afhentningen af den uledsagede mindreårige udlænding og

sammen med sagsbehandleren ledsager den uledsagede mindreårige udlænding.

Hensigten med forslaget om, at kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå den uledsagede

mindreårige udlændings og eventuelt den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a, stk. 1, andre

familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre

hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings bedste vil tale afgørende imod, er, at det så vidt

muligt helt skal undgås, at det bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af

sådanne afgørelser.

Herved forstås, at kommunen både forud for, at afgørelsen træffes, og når afgørelsen herefter skal

effektueres, som udgangspunkt vil skulle inddrage den uledsagede mindreårige udlænding og den

pågældendes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, med henblik på så vidt muligt at kunne opnå forståelse

for afgørelsen og sikre en skånsom fuldbyrdelse. Der kan også efter omstændighederne blive behov

for inddragelse af andre personer i den uledsagede mindreåriges familie eller netværk. Det gælder

især personer i familien eller netværket, som den uledsagede mindreårige udlænding er nært knyttet

til, og som opholder sig sammen med den uledsagede mindreårige udlænding på indkvarteringsstedet

eller på anbringelsesstedet, herunder f.eks. store søskende, såfremt det vurderes relevant.

Vedrører sagen fuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke, vil tæt

inddragelse af den nuværende institution/plejefamilie ofte kunne bidrage til at understøtte en god og

skånsom proces for den uledsagede mindreårige udlænding. Som led i inddragelsen bør kommunen

bl.a. søge at forklare baggrunden for, formålet med og indholdet af afgørelsen. Kommunen kan også

med fordel forklare, hvordan fuldbyrdelsen helt konkret forventes at forløbe.

Der vil efter omstændighederne kunne være behov for, at kommunen ad flere omgang forsøger at

opnå den uledsagede mindreårige udlændings og eventuelle andre medlemmer af den pågældendes

familie eller netværk, herunder f.eks. den uledsagede mindreårige udlændings repræsentants, jf. § 56

a, stk. 1, frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse. Hvor vedholdende, kommunen vil skulle

være, vil altid bero på en konkret og individuel vurdering under hensyn til den uledsagede

mindreåriges bedste.

Kommunen vil således så vidt muligt skulle søge at undgå, at det bliver nødvendigt at fuldbyrde

afgørelser med beføjelser, som følger af de foreslåede ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2

og 3.

Det følger af den foreslåede ordning, at kommunen i særlige tilfælde vil kunne undlade at afsøge

mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings, den pågældendes repræsentants,

jf. § 56 a, stk. 1, andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens

fuldbyrdelse, hvis hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings bedste taler afgørende imod.

Herved forstås, at undladelsen alene vil kunne ske af hensyn til den uledsagede mindreårige

udlændings bedste, og at der skal være tale om tungtvejende grunde. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvis der vurderes at være risiko for alvorlig skade på den uledsagede mindreårige

udlændings sundhed eller udvikling, f.eks. på grund af overgreb eller omsorgssvigt, hvis der eksisterer

en overhængende risiko for, at den uledsagede mindreårige vil forsvinde fra indkvarteringsstedet,

eller hvis den uledsaget mindreårige udlændings øjeblikkelige behov for støtte betyder, at

fuldbyrdelsen ikke vil kunne afvente kommunens forsøg på at opnå de pågældendes frivillige

medvirken.

Det følger endvidere af den foreslåede ordning, at hvis der vil blive behov for at fuldbyrde en

afgørelse tvangsmæssigt, herunder med politiets bistand, fordi det trods grundigt forarbejde og tæt

inddragelse af den uledsagede mindreårige udlænding og eventuelle andre personer ikke vil være

muligt at opnå deres frivillige medvirken til, at afgørelsen fuldbyrdes, vil kommunen skulle foretage

en afvejning af på den ene side hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings behov for støtte

og på den anden side hensynet til at beskytte den uledsagede mindreårige udlænding mod en

fuldbyrdelse, som den pågældende vil kunne opleve som indgribende.

Kommunen vil som led i denne afvejning skulle vurdere, om det af hensyn til den uledsagede

mindreårige udlændings bedste vil være afgørende, at afgørelsen fuldbyrdes uden (yderligere)

forsinkelse, eller om det af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings bedste vil være bedre

at arbejde yderligere med den pågældende udlænding og eventuelt andre personer i den uledsagede

mindreårige udlændings netværk med henblik på at opnå deres forståelse for og samarbejde om

afgørelsens effektuering.

Der vil ved afvejningen skulle tages højde for den uledsagede mindreårige udlændings alder,

modenhed og funktionsevne. Er der således f.eks. tale om en uledsaget mindreårig udlænding under

skolealderen, vil dette som hovedregel skulle tale imod fuldbyrdelse af en afgørelse med politiets

bistand, da den uledsagede mindreårige udlænding pga. sin alder må antages at have vanskeligt ved

at forstå og overskue en sådan situation og vil kunne opleve en tvangsfuldbyrdelse som særdeles

voldsom. Der vil dog kunne være situationer, hvor det af hensyn til den uledsagede mindreårige

udlændings behov vil være nødvendigt at gennemtvinge afgørelsen med politiets bistand, også

selvom der er tale om en uledsaget mindreårig udlænding under skolealderen, der vil have vanskeligt

ved at forstå og overskue situationen, og som vil kunne opleve tvangsfuldbyrdelsen som særdeles

indgribende, f.eks. hvis der eksisterer en overhængende risiko for, at den uledsagede mindreårige

udlænding vil forsvinde fra indkvarteringsstedet, når den pågældende bliver bekendt med afgørelsen

om anbringelse, men inden der er sket fuldbyrdelse af afgørelsen.

Er der tale om en uledsaget mindreårig udlændinge, som skal flyttes mod sin vilje fra f.eks. et

anbringelsessted til et andet anbringelsessted for at modtage en mere specialiseret pædagogisk

behandling, som den uledsagede mindreårige udlændinge ikke vil kunne få under sit fortsatte ophold

på det oprindelige anbringelsessted, bør anbringelsen eller støtten som hovedregel og altovervejende

udgangspunkt alene skulle gennemføres i dialog med den uledsagede mindreårig udlændinge og

anbringelsesstedet og uden politiets bistand. Kun i helt særlige tilfælde, hvor den uledsagede

mindreårige udlændings behov for ændret støtte er meget betydeligt og som udgangspunkt akut, vil

der ud fra hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings bedste kunne være grundlag for

fuldbyrdelse af afgørelsen med politiets bistand.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om fuldbyrdelse af afgørelse om tvangsanbringelse af

uledsagede mindreårige udlændinge og afgørelser om ændring af anbringelsessted vil gælde i tillæg

til reglerne i §§ 2-8 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter, herunder bl.a. proportionalitetsprincippet, som således vil finde anvendelse.

Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter de foreslåede bestemmelser i

udlændingelovens § 62 l, må således kun anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse, hvor

politiet yder bistand til kommunen, skal registreres og indberettes af kommunen til

Ankestyrelsen.

Ligesom det foreslås, at der årligt skal udarbejdes en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at kommunerne, ligesom efter reglerne herom i servicelovens § 64,

stk. 7, skal registrere og indberette eventuelle sager, hvor politiet yder bistand til kommunen ved

afhentning af den uledsagede mindreårige udlænding uden retskendelse og mod behørig legitimation

på et indkvarteringssted eller anbringelsessted med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om

anbringelse eller ændret anbringelsessted uden samtykke. Registreringen vil skulle indeholde

kommunens begrundelse for at anmode om politiets bistand. Den uledsagede mindreårige udlænding

vil skulle gøres bekendt med registreringen, og den uledsagede mindreåriges oplevelse af situationen

vil skulle indgå i indberetningen til Ankestyrelsen. På baggrund af indberetningerne vil Ankestyrelsen

årligt skulle udarbejde en rapport, som oversendes til Folketinget.

Som følge af, at det foreslås at indsætte en hjemmel til, at politiet fremover kan yde bistand til

kommunen ved

fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse truffet efter § 62 l, stk. 1, og afgørelser om

ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, uden samtykke,

vil der kunne opstå behov for udveksling af nødvendige og relevante oplysninger mellem

Udlændingestyrelsen, kommunen og politiet. Der kan være tale om oplysninger vedrørende f.eks.

helbred, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold om en eller flere identificerbare

fysiske personer.

Som følge af den foreslåede ordning om, at kommunen i de tilfælde, hvor politiet har ydet bistand til

kommunen ved fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse og ændring af anbringelsessted uden

samtykke, skal registrere og indberette dette overfor Ankestyrelsen, herunder angive begrundelsen

for, hvorfor kommunen har anmodet om politiets bistand, samt anføre den uledsagede mindreårige

udlændings oplevelse af situationen, vil der ligeledes i disse tilfælde skulle ske udveksling af

nødvendige og relevante oplysninger mellem kommunen og Ankestyrelsen. Der kan være tale om

oplysninger vedrørende f.eks. helbred, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold om

en eller flere identificerbare fysiske personer.

Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde vil skulle ske i overensstemmelse med

databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Der vil efter den foreslåede ordning både blive behandlet almindelige ikkefølsomme

personoplysninger med behandlingshjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, 1, litra e, og

følsomme oplysninger med behandlingshjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, 2, litra f.

Det bemærkes, at der med de foreslåede ændringer ikke er tiltænkt nogen ændring af reglerne for,

hvornår der kan træffes afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge eller

afgørelse om ændring af anbringelsessted. De foreslåede ændringer vedrører således alene

fuldbyrdelse af disse afgørelser. Det understreges endvidere, at den foreslåede ordning ikke ændrer

ved, at det altid skal sikres, at grundlaget for en anbringelse er tilstrækkelig.

Der er med de foreslåede ændringer endvidere ikke tilsigtet en udvidet adgang for kommunen til at

fuldbyrde afgørelser efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller efter regler fastsat i medfør af § 62 l,

stk. 8, nr. 7. Det vil således være de samme forhold vedrørende den uledsagede mindreårige

udlænding, som i dag vil kunne begrunde fuldbyrdelse ved anvendelse af beføjelser efter serviceloven

eller efter principperne heri, som vil kunne begrunde fuldbyrdelse ved anvendelse af beføjelserne som

anført i den foreslåede § 1, nr. 2 og 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3

3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Ikke relevant

4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Ikke relevant

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget

Ikke relevant

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Under udarbejdelse]

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder positive konsekvenser for retssikkerheden for uledsagede mindreårige

udlændinge, da der med lovforslaget indføres klare regler for fuldbyrdelse af afgørelser om

anbringelse for denne gruppe af udlændinge.

Der henvises til lovforsalgets afsnit 2.8.3

9. Miljømæssige konsekvenser

Ikke relevant

10. Forholdet til EU-retten

Ikke relevant

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Andelsboligforeningernes,

fællesrepræsentation, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes,

Landsforening, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk

Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Udlejere,

Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd

Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

DSI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, European Communications

Office (ECO), European Environment Agency, Fagbevægelsens Hovedorganisation

–

FH (tidl. LO),

Familieretshuset, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels,

Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International

Community / Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration of the Sea (ICES),

International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for

Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen ”Et barn To forældre”,

Landsorganisation

af kvindekrisecentre (LOKK), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,

Odense Universitetshospital, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter

ulykken, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,

Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Samtlige byretter, SOS Racisme, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet,

Ungdommens Røde Kors, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations

Childrens Fund (UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), United Nations

Environment Programme (UNEP), United Nations Office for Project Services (UNOPS), United

Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, World Food Programme (WFP), World

Health Organization (WHO), Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser, Aarhus kommune

–

Socialforvaltningen, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F,

3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for [Under udarbejdelse]

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser [Under udarbejdelse]

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for [Under udarbejdelse]

erhvervslivet

Administrative konsekvenser [Under udarbejdelse]

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Lovforslaget

indeholder

for borgerne

positive

konsekvenser

for

retssikkerheden for uledsagede

mindreårige udlændinge, da der

med lovforslaget indføres klare

regler for fuldbyrdelse af

afgørelser om anbringelse for

denne gruppe af udlændinge.

Der henvises til lovforsalgets

afsnit 2.8.3

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Nej

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

[Under udarbejdelse]

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 56 b, stk. 1, kan en uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og

en repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. § 56 a, stk. 1, klage over børn og unge-

udvalgets afgørelser efter bl.a. § 62 l, stk. 1, om anbringelse på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1,

i lov om social service.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 56 b, stk. 1,

til § 62 l, stk. 1, ændres til § 62 l, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt 2. og 3.

punktum i § 62 l, stk. 1, om fuldbyrdelse af afgørelser efter 1. pkt. Med forslaget tydeliggøres det, at

det alene er børn og unge-udvalgets afgørelser om anbringelse efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt., der kan

påklages til Ankestyrelsen.

Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. Der tilsigtes således

ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelig bemærkninger og til bemærkningerne til

§ 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det er i udlændingelovens kapitel 9 b (§§ 62 l-62 v) ikke reguleret, hvilken myndighed der er

ansvarlig for fuldbyrdelsen af afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller

afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7.

Fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser efter disse bestemmelser vil derfor for så vidt

angår uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold kunne ske efter servicelovens

regler herom og for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold efter

principperne i serviceloven.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 62 l, stk. 1,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter det fastslås, at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser truffet efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser

om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, fuldbyrdes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover

–

ligesom efter servicelovens regler

–

vil

være kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens

§ 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser om ændring af anbringelsessted, der træffes efter regler fastsat i

medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, fuldbyrdes.

Det foreslås endvidere, at der i bestemmelsen indsættes et

3. pkt.,

hvorefter kommunen mod behørig

legitimation og uden retskendelse har adgang til et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 5, eller anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service, for at eftersøge og medtage en

uledsaget mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af disse afgørelser.

Kommunen vil således i de helt særlige tilfælde, hvor dette måtte være nødvendigt af hensyn til den

uledsagede mindreårige udlændings bedste, uden retskendelse og mod behørig legitimation have

adgang til f.eks. et indkvarteringssted for uledsagede mindreårige udlændinge, en døgninstitution,

eller et opholdssted for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på

at fuldbyrde en afgørelse om anbringelse efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt., eller afgørelse om ændring af

anbringelsessted, der er truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7.

Kommunalbestyrelsens udøvelse af de beføjelser, der følger af den foreslåede bestemmelser, vil

–

ligesom en fuldbyrdelse efter servicelovens regler

–

skulle ske i overensstemmelse med reglerne i §§

2-8 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Heraf følger bl.a., at kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter den foreslåede

bestemmelse, således kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Indgrebet skal

endvidere foretages så skånsomt som muligt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i tæt sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises til

de almindelige bemærkninger punkt 2.8 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Det er i udlændingelovens kapitel 9 b (§§ 62 l-62 v) ikke reguleret, hvilken myndighed der er

ansvarlig for fuldbyrdelsen af afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, 1. pkt.,

eller afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8,

nr. 7, ligesom det ikke er reguleret, hvilke beføjelser den ansvarlige myndighed har i forbindelse med

fuldbyrdelsen. Fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser efter disse bestemmelser vil derfor

for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold kunne ske efter

servicelovens regler herom, og for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt

ophold efter principperne i serviceloven.

Det foreslås, at der i § 62 l efter stk. 10, indsættes nedenstående nye stykker 11 og 12.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 62 l

indsættes et nyt stk.

11,

som fastsætter, at fuldbyrdelse

af afgørelser truffet efter stk. 1, 1. pkt. og afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet efter

regler fastsat i medfør af stk. 8, nr. 7, skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med

henblik på at sikre den uledsagede mindreårige udlændinges bedste. Kommunen skal afsøge

mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings og den pågældendes repræsentants,

jf. § 56 a, stk. 1, eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til

afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til den pågældendes behov i afgørende grad taler

imod.

Bestemmelsen vil indebære, at det vil blive tydeliggjort i udlændingeloven, at fuldbyrdelse af

afgørelser om anbringelse og ændring af anbringelsessted uden samtykke skal varetage den

uledsagede mindreårige udlændings bedste og skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Det vil bl.a. indebære, at afhentningen af den uledsagede mindreårige udlænding på

indkvarteringsstedet eller på anbringelsesstedet skal tilrettelægges og gennemføres på en måde, der

er så skånsom som muligt over for den uledsagede mindreårige udlænding, indkvarteringsstedet,

anbringelsesstedet samt eventuelle øvrige børn og unge på indkvarteringsstedet eller

anbringelsesstedet og med størst mulig hensyntagen til den uledsagede mindreårige udlændings

integritet. Der kan f.eks. være behov, at den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. §

56 a, stk. 1, kontaktpædagoger eller andre, som den uledsagede mindreårige udlænding er tryg ved,

er til stede ved afhentningen af den pågældende og sammen med sagsbehandler ledsager den

uledsagede mindreårige udlænding.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunen skulle afsøge mulighederne for at opnå den

uledsagede mindreårige udlændings og den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a, stk. 1, eventuelt

andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse,

medmindre hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings bedste vil tale afgørende imod.

Herved forstås, at kommunen både forud for, at afgørelsen træffes, og når afgørelsen herefter skal

effektueres, som udgangspunkt vil skulle søge at inddrage den uledsagede mindreårige udlænding og

den pågældendes repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, med henblik på så vidt muligt at opnå forståelse for

afgørelsen og sikre en skånsom fuldbyrdelse. Der vil efter omstændighederne også kunne være behov

for inddragelse af andre personer i den uledsagede mindreårige udlændings netværk. Det vil især

gælde personer i netværket, som den uledsagede mindreårige udlænding er nært knyttet til, og som

opholder sig sammen med den uledsagede mindreårige udlænding på indkvarteringsstedet eller på

anbringelsesstedet, herunder f.eks. store søskende, pædagoger m.v. Vedrører sagen fuldbyrdelse af

afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke vil tæt inddragelse af den nuværende

institution ofte kunne bidrage til at understøtte en god og skånsom proces for den uledsagede

mindreårige udlænding.

Som led i inddragelsen bør kommunen bl.a. søge at forklare baggrunden, formål og indhold af

afgørelsen. Kommunen kan også med fordel forklare, hvordan fuldbyrdelsen helt konkret forventes

at forløbe.

Der vil efter omstændighederne kunne være behov for, at kommunen ad flere omgange forsøger at

opnå den uledsagede mindreårige udlændings, den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a. stk. 1, og

eventuelle andre medlemmer af den pågældendes familie eller netværk frivillige medvirken til

afgørelsens fuldbyrdelse. Hvor vedholdende, kommunen vil skulle være, vil altid bero på en konkret

og individuel vurdering under hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings bedste, samt

hvorvidt der vurderes at være en overhængende risiko for, at den uledsagede mindreårige udlænding

vil forsvinde fra indkvarteringsstedet, inden afgørelsen vil blive fuldbyrdet.

Kommunen vil således så vidt muligt skulle søge at undgå, at det bliver nødvendigt at fuldbyrde

afgørelser med beføjelser, som følger af de foreslåede ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2

og 3.

Det følger af den foreslåede ordning, at kommunen i særlige tilfælde vil kunne undlade at afsøge

mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings, den pågældendes repræsentants,

jf. § 56 a, stk. 1, andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens

fuldbyrdelse, hvis hensynet til den uledsaget mindreårige udlændings bedste taler afgørende imod.

Herved forstås, at undladelsen alene vil kunne ske af hensyn til den uledsaget mindreårige udlændings

bedste, og at der skal være tale om tungtvejende grunde.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der vurderes at være risiko for alvorlig skade på den

uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling, f.eks. på grund af overgreb eller

omsorgssvigt, hvis der eksisterer en overhængende risiko for, at den uledsagede mindreårige vil

forsvinde fra indkvarteringsstedet, eller hvis den uledsaget mindreårige udlændings øjeblikkelige

behov for støtte betyder, eller at fuldbyrdelsen ikke vil kunne afvente kommunens forsøg på at opnå

de pågældendes frivillige medvirken.

Det følger endvidere af den foreslåede ordning, at hvis der vil blive behov for at fuldbyrde en

afgørelse tvangsmæssigt, herunder med politiets bistand, jf. den foreslåede bestemmelse i § 62 l, stk.

12, jf. længere nede, hvortil der henvises, fordi det trods grundigt forarbejde og tæt inddragelse af

den uledsagede mindreårige udlænding og eventuelle andre personer ikke vil være muligt at opnå

frivillig medvirken til, at afgørelsen fuldbyrdes, vil kommunen skulle foretage en afvejning af på den

ene side hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings behov for støtte og på den anden side

hensynet til at beskytte den uledsagede mindreårige udlænding mod en fuldbyrdelse, som den

pågældende vil kunne opleve som indgribende.

Kommunen vil som led i denne afvejning skulle vurdere, om det af hensyn til den uledsagede

mindreårige udlændings bedste vil være afgørende, at afgørelsen fuldbyrdes uden (yderligere)

forsinkelse, eller om det af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings bedste vil være bedre

at arbejde yderligere med den pågældende udlænding og eventuelt andre personer i den uledsagede

mindreårige udlændings netværk med henblik på at opnå deres forståelse for og samarbejde om

afgørelsens effektuering.

Der vil ved afvejningen skulle tages højde for den uledsagede mindreårige udlændings alder,

modenhed og funktionsevne. Er der således f.eks. tale om en uledsaget mindreårig udlænding under

skolealderen, vil dette som hovedregel skulle tale imod fuldbyrdelse af en afgørelse med politiets

bistand, da den uledsagede mindreårige udlænding pga. sin alder må antages at have vanskeligt ved

at forstå og overskue en sådan situation og vil kunne opleve en tvangsfuldbyrdelse som særdeles

voldsom.

Der vil dog kunne være situationer, hvor det af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings

behov vil være nødvendigt at gennemtvinge afgørelsen med politiets bistand, også selvom der er tale

om en uledsaget mindreårig udlænding under skolealderen, der vi have vanskeligt ved at forstå og

overskue situationen, og som vil kunne opleve tvangsfuldbyrdelsen som særdeles indgribende, f.eks.

hvis der eksisterer en overhængende risiko for, at den uledsagede mindreårige udlænding vil

forsvinde fra indkvarteringsstedet, når den pågældende bliver bekendt med afgørelsen om

anbringelse, men inden der er sket fuldbyrdelse af afgørelsen.

Er der tale om en uledsaget mindreårig udlændinge, som skal flyttes mod sin vilje fra f.eks. et

anbringelsessted til et andet anbringelsessted for at modtage en mere specialiseret pædagogisk

behandling, som den uledsagede mindreårig udlændinge ikke vil kunne få under sit fortsatte ophold

på det oprindelige anbringelsessted, bør støtten som hovedregel og altovervejende udgangspunkt

alene skulle gennemføres i dialog med den uledsagede mindreårig udlændinge, den pågældendes

repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, og anbringelsesstedet og uden politiets bistand. Kun i helt særlige

tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige udlændings behov for ændret støtte er meget betydeligt og

som udgangspunkt akut, vil der ud fra hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings bedste

kunne være grundlag for fuldbyrdelse af afgørelsen med politiets bistand.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil gælde i tillæg til reglerne i §§ 2-8 i lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder bl.a.

proportionalitetsprincippet, som således vil finde anvendelse.

Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter den foreslåede bestemmelser i

udlændingelovens § 62 l, må således kun anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

stk. 12,

der efter

1. pkt.,

fastslår, at politiet yder bistand

til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter § 62 l, stk. 1, 3. pkt.

Dette indebærer, at politiet vil kunne yde bistand til kommunen ved gennemførelse af afgørelser om

anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, og afgørelser om ændring af anbringelsessted truffet

efter regler fastsat i medfør af stk. 8, nr. 7, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en vurdering af indgrebets proportionalitet, det

vil sige om, politiets bistand ved gennemførslen af afgørelsen er nødvendig af hensyn til den

uledsagede mindreårige udlændings bedste og står i rimeligt forhold til formålet med afgørelsen.

Eventuel gennemførelse af afgørelser med politiets bistand skal ske så skånsomt, som

omstændighederne tillader, og med henblik på den uledsagede mindreårige udlændings bedste, jf.

det foreslåede § 62 l, stk. 11. Heraf følger bl.a., at kommunen kan anmode om, at politiet ikke

optræder i uniform eller anvender udrykningskørertøjer. Da gennemførelse af f.eks. en afgørelse om

anbringelse uden samtykke eller om ændring af anbringelsessted uden samtykke ofte vil være en

voldsom oplevelse for den uledsagede mindreårige udlænding, vil det i de fleste tilfælde være

hensigtsmæssigt, hvis politiet optræder i civil.

Rammerne for politiets magtanvendelse fremgår navnlig af politilovens §§ 15 og 16. Heraf følger det

bl.a., at politiet i forbindelse med sin bistand til andre myndigheder, herunder kommunerne, vil kunne

anvende magt, forudsat at magtanvendelsen findes nødvendig og forsvarlig. Dette indebærer bl.a., at

magt kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes at være tilstrækkelige, og at

eventuel en magtanvendelse skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens

2. pkt.,

at regler fastsat i medfør af § 64, stk. 5, 2. pkt., i lov

om social service finder tilsvarende anvendelse for politiets bistand efter 1. pkt.

Efter servicelovens § 64, stk. 5, 2. pkt., fastsætter social- og ældreministeren efter aftale med

justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen i forbindelse

med kommunens fuldbyrdelse af bl.a. tvangsanbringelser efter serviceloven og lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Bestemmelsen er ikke udmøntet.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at regler, der eventuelt vil blive fastsat i medfør af

servicelovens § 64, stk. 5, 2. pkt., tillige vil finde anvendelse ved politiets bistand efter den foreslåede

§ 62, stk. 12, 1. pkt., således at der gælder ens regler for politiets bistand til kommunen ved

fuldbyrdelse af afgørelser om tvangsanbringelser og afgørelser om ændring af anbringelsessted efter

henholdsvis serviceloven og udlændingeloven.

Det foreslås i bestemmelsens

4. pkt.,

at fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. § 62 l, stk. 1, 3. pkt.,

hvor politiet yder bistand til kommunen efter 1. pkt., skal registreres og indberettes af kommunen til

Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunen løbende, som i dag efter reglerne i serviceloven,

skal registrere og indberette eventuelle sager, hvor politiet yder bistand til kommunen ved afhentning

af en uledsaget mindreårig udlænding uden retskendelse og mod behørig legitimation på et

indkvarteringssted eller anbringelsessted med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om anbringelse

efter § 62 l, stk. 1, eller om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l,

stk. 8, nr. 7.

Registreringen vil skulle indeholde kommunens begrundelse for at anmode om politiets bistand. Den

uledsagede mindreårige udlænding vil skulle gøres bekendt med registreringen, og den uledsagede

mindreårige udlændings oplevelse af situationen vil skulle indgå i indberetningen til Ankestyrelsen.

På baggrund af kommunernes indberetninger vil Ankestyrelsen skulle udarbejde en samlet oversigt

over kommunernes anvendelse af politiets bistand. Denne oversigt vil skulle indgå i den rapport, som

Ankestyrelsen årligt udarbejder efter servicelovens § 64, stk. 7, og oversender til Folketinget.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.8 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det betyder for så vidt angår lovforslagets element om fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse

af en uledsaget mindreårig udlænding, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1-3, om,

hvilken myndighed der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af afgørelser om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser om ændring af

anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, herunder hvilke beføjelser

kommunen har i forbindelse med fuldbyrdelse af disse afgørelser, gælder fra lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser efter udlændingelovens § 62 l,

stk. 1, forud for denne lovs ikrafttræden for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med

processuelt ophold vil kunne ske efter servicelovens regler herom og for så vidt angår uledsagede

mindreårige udlændinge med ulovligt ophold efter principperne i serviceloven. Der henvises i den

forbindelse til afsnit 2.8. Denne lovs foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1-3, ændrer således ikke på

de berørte personers retsstilling, men indebærer alene, at der i udlændingeloven indføres en klar

lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan fuldbyrde afgørelser om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser om ændring af

anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7, og i den forbindelse

tillægges en række beføjelser, der i dag følger af serviceloven. Ligesom de foreslåede bestemmelser

indebærer, at der indføres en klar lovhjemmel i udlændingeloven til, at politiet kan yde bistand ved

fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, 1. pkt., og afgørelser

om ændring af anbringelsessted truffet efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 8, nr. 7.