UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.

Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UUF Alm.del Bilag 9
Offentligt

Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen

Opdrag

I overensstemmelse med § 57, stk. 2, i Folketingets Forretningsorden har Under-

udvalget under Udvalget for Forretningsordenen den 19. december 2020 besluttet

at udpege undertegnede advokat Jon Lauritzen og advokat Anne Birgitte Gam-

meljord til som sagkyndige at yde juridisk bistand til udvalget til brug for dettes

vurdering af, om der med baggrund i Instrukskommissionens beretning er grund-

lag for at indstille overfor Folketinget, at der rejses tiltale med forventning om

domfældelse imod tidligere minister Inger Støjberg (V) for overtrædelse af mini-

steransvarlighedsloven.

II.

Grundlaget for besvarelsen

Vi har til brug for vores vurdering gennemgået Instrukskommissionens Beretning

(”herefter Beretningen”), bind 1, kapitel 1-7,

og bilag og forklaringer knyttet her-

til i Beretningens bind 2-5 og 7, i det omfang vi har fundet grundlag herfor. Her-

udover har vi bl.a. gennemgået den af Rigsretten den 22. juni 1995 afsagte dom

over forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen i anledning af den af Fol-

ketinget den 11. juni 1993 trufne beslutning om at rejse tiltale til straf for over-

trædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvarlighed og relevant juridisk litte-

ratur, herunder Jens Peter Christensen, Ministeransvar, 1997.

III.

Konklusion

Det er vores vurdering, at Beretningen er grundig, velskrevet og med en god be-

skrivelse af den tankegang, som har ført til de af Instrukskommissionen foretagne

bevisvurderinger og bevisafvejninger. Vi lægger derfor Instrukskommissionens

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.

faktumbeskrivelse, bevisvurderinger og bevisafvejninger til grund for vores vur-

deringer. Vi har således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte de af Instruks-

kommissionen foretagne bevisvurderinger, herunder af de af tidligere minister

Inger Støjberg afgivne forklaringer, af notatet af 2. februar 2016, af ordningen af

10. februar 2016 og af Line Skytte Mørk Hansens forklaringer.

Samlet set er det vores vurdering, at der på baggrund af Beretningen er grundlag

for at rejse tiltale mod tidligere minister Inger Støjberg for Rigsretten vedrørende

indkvarteringsordningen og dens administration (se forhold 1 nedenfor), og at der

er en rimelig formodning om, at Rigsretten, hvis Instrukskommissionens bevis-

vurderinger ikke ændres, eller nye afgørende beviser fremkommer, vil finde, at

der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, hvorved tiltalen kan føre til domfæl-

delse.

IV.

Vedrørende Indkvarteringsordningen og dens administration (for-

hold 1)

Efter vores vurdering består tidligere minister Inger Støjbergs overtrædelse af

ministeransvarlighedsloven objektivt set i udstedelsen af den af 10. februar 2016

undtagelsesfrie instruks til Udlændingestyrelsen om adskillelse af alle de af in-

struksen berørte par, hvilken instruks var klart ulovlig og i strid med uskrevne

forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og

proportionalitet, en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og

Børnekonventionen samt i strid med de formelle og processuelle krav, der stilles

både efter dansk forvaltningsret og Menneskerettighedskonventionen.

Vi har som følge af konklusionen fundet, at vi kan rådgive Underudvalget uden

at tage stilling til Instrukskommissionens synspunkt om manglende hjemmel i

udlændingelovens § 42 a, stk. 7, til at gennemføre en adskillelse af de asylsøgende

par.

Det fremgår af Beretningen, at tidligere minister Inger Støjberg mundtligt var

advaret om, at en ordning uden undtagelser ville være ulovlig, og at hun klart

tilkendegav, at hun ville have en undtagelsesfri ordning. Embedsfolk i departe-

mentet handlede i overensstemmelse hermed og afgav en undtagelsesfri instruks

til Udlændingestyrelsen. Kommissionen har fundet, at det endvidere med en høj

grad af sikkerhed kan lægges til grund, at tidligere minister Inger Støjbergs hen-

sigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undta-

gelsesfri adskillelse af parrene, og at det i hvert fald lægges til grund som utvivl-

somt, at det må have stået tidligere minister Inger Støjberg klart, at der var en

Side 2

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.

nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen

svarende til de tilkendegivelser, som hun fremkom med den 10. februar 2016.

Henset til tidligere minister Inger Støjbergs gentagne tilkendegivelser om, at hun

ville have alle parrene adskilt, er der ifølge Beretningen ingen tvivl om, at hun

også må have accepteret dette som et muligt udfald af tilkendegivelserne.

Det er på ovennævnte baggrund vores vurdering, at tidligere minister Inger Støj-

berg var ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen meget kort tid efter påbegyndte

den klart ulovlige adskillelse og indkvarteringsordning.

Ved vores vurdering af, om adfærden falder ind under ministeransvarlighedslo-

vens § 5, stk. 1, har vi overvejet, om den ulovlige indkvarteringsordning alvorligt

kan bebrejdes tidligere minister Inger Støjberg. Vi har i den forbindelse på bag-

grund af Rigsrettens afgørelse af 22. juni 1995 overvejet, om ministeren har for-

fulgt usaglige formål, forholdets tidsmæssige udstrækning og konsekvenserne for

de berørte.

Et ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber/tvangssamliv (bar-

nebrude) er i sig selv et sagligt formål. Dette saglige formål kan imidlertid ikke

varetages gennem en undtagelsesfri ordning, som er i strid med uskrevne forvalt-

ningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og propor-

tionalitet, som udgør en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8

og Børnekonventionen, og som er i strid med de formelle og processuelle krav,

der stilles både efter dansk forvaltningsret og Menneskerettighedskonventionen.

På baggrund af Beretningen er det vores vurdering, at ordningen ikke kan anses

for sagligt begrundet.

I forhold til konsekvenserne for de berørte har vi, henset til intensiteten af de

indgreb, der var en følge af ordningen, og til, at der var tale om en gruppe af

mennesker, som må antages at have været i en sårbar situation, fundet, at adskil-

lelsen kunne medføre alvorlige skadevirkninger for de berørte.

Vi er opmærksomme på, at den tidsmæssige udstrækning i denne sag ikke har

samme varighed som i Rigsrettens sag fra 22. juni 1995. Vi finder imidlertid ikke,

at dette forhold

–

ud fra en samlet vurdering af sagen

–

kan føre til, at adfærden

ikke betragtes som værende tilstrækkelig kritisabel til, at der ikke foreligger en

strafbar adfærd efter ministeransvarlighedsloven. Ved vurderingen af den rele-

vante tidsmæssige udtrækning har vi derudover fundet, at det bør indgå, at tidli-

gere minister Inger Støjberg ikke tog initiativ til, at der blev udstedt retningslinjer

for en ændret administration af indkvarteringsordningen.

Side 3

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.

Det bemærkes i den forbindelse, at ministeransvarlighedsloven kan bringes i an-

vendelse på medvirken, jf. ministeransvarlighedsloven § 3, nr. 3, såfremt tidligere

minister Inger Støjberg har medvirket til en underordnets handling og fremmet

handlingen ved ikke i rimeligt omfang at fastsætte retningslinjer.

ooOoo

Det er således vores vurdering vedrørende forhold 1, at der foreligger en så kriti-

sabel adfærd, at § 5, stk. 1, i ministeransvarlighedsloven må anses for at være

overtrådt.

Oplysninger til Folketinget (forhold 2)

Instrukskommissionen har fundet, at tidlige minister Inger Støjberg ikke kan have

været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samråd AT og AU den 1. juni 2017

af den ordning, der den 10. februar 2016 blev fastlagt i pressemeddelelsen, var

urigtig og misvisende, og at den urigtige og misvisende beskrivelse af disse for-

hold senere blev gentaget i flere folketingsbesvarelser og efterfølgende samråd.

Instrukskommissionen har desuden fundet, at tidligere minister Inger Støjbergs

omtale af fire piger,

som var blevet ”reddet”, var misvisende og med til at tegne

et billede af ordningens virkning, som hun ikke havde grundlag for at sige noget

om, og at oplysningen fremkom, uden at hun havde undersøgt eller iværksat un-

dersøgelser af omstændighederne i disse sager, som viste et klart andet billede

end det, hun gav udtryk for.

Vi har overvejet, om disse forhold kunne begrunde et særskilt ansvar efter mini-

steransvarlighedslovens § 5, stk. 2, uafhængigt af lovens § 5, stk. 1, jf. ovenfor

vedrørende forhold 1. Vi har fundet, at forhold 2 har en nær sammenhæng med

vurderingen af instruksen og den ulovlige administration og som følge heraf, at

de urigtige oplysninger og misvisende oplysninger efter vores vurdering bør

indgå som skærpende omstændigheder til belysning af forhold 1 på samme vis,

som det skete i Rigsrettens dom fra 22. juni 1995.

Side 4

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Vurdering til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.

VI.

Oplysninger til Folketingets Ombudsmand (forhold 3)

Vi mener ikke på baggrund af Instrukskommissionens bevisvurderinger, at der er

tilstrækkeligt grundlag for, at der kan rejses sag mod tidligere minister Inger Støj-

berg for afgivelse af urigtige og misvisende oplysninger til Folketinget Ombuds-

mand.

VII. Betydningen af en anden bevisvurdering eller nye beviser

I forbindelse med vores vurdering har vi taget det forbehold, at Rigsretten kan

ændre Instrukskommissionens bevisvurderinger, eller at der kan fremkomme nye

afgørende beviser.

Det kan ikke udelukkes, at Rigsretten foretager en anden bevisvurdering end In-

strukskommissionen, eller at der for Rigsretten fremkommer nye afgørende be-

viser, men kvaliteten af Instrukskommissionens arbejde og omfanget af det ma-

teriale, som er inddraget, indebærer efter vores opfattelse, at det er mindre sand-

synligt, at Rigsretten vil foretage en anden bevisbedømmelse, eller at nye afgø-

rende beviser vil kunne føre til en frifindelse.

VIII. Betydningen af at der alene foreligger en delberetning

Instrukskommissionen har alene afgivet en delberetning, idet Instrukskommissi-

onen endnu ikke har udarbejdet bind 6, som bl.a. vil indeholde Instrukskommis-

sionens retlige vurderinger af offentlige ansattes ansvar. Vi må derfor tage et for-

behold for, at det i bind 6 anførte kan ændre ved vurderingen af de afgivne ad-

varsler og deres klarhed samt få betydning for vurderingen af, hvorvidt der af

tidligere minister Inger Støjberg er afgivet urigtige og misvisende oplysninger til

Folketinget og Folketingets Ombudsmand.

København, den 6. januar 2021

Jon Lauritzen

Advokat (H), partner

DLA Piper Denmark

Anne Birgitte Gammeljord

Advokat (H), partner

Rovsing & Gammeljord

Side 5