UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Svar på UFO alm. del

Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UUF Alm.del Bilag 8
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. januar 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0032/23-0032

1780091

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 29. de-

cember 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Svar på UFO alm. del - spm.17

Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsor-

denen:

”Ministeren bedes oversende litteratur og administrativ praksis,

der belyser anklagemyndighedens praksis for tiltalerejsning i

straffesager med hensyn til sandsynligheden for domfældelse

(eksempelvis således, at man ikke rejser tiltale, hvis sandsynlig-

heden for domfældelse er under 80 pct.).”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Det

fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offent-

lige anklageres opgave i forbindelse med politiet at forfølge for-

brydelser efter reglerne i denne lov. Anklagemyndigheden skal

herved påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at for-

følgning af uskyldige ikke finder sted, jf. bestemmelsens stk. 2.

Reglen i retsplejelovens § 96, stk. 2, er udtryk for objektivitets-

princippet, der er et grundlæggende princip i strafferetsplejen og

anses for en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Princippet gælder

blandt andet, når anklagemyndigheden skal tage stilling til

spørgsmålet om tiltale, og betyder, at anklagemyndigheden er

forpligtet til at tage enhver omstændighed, der tyder på en mis-

tænkts uskyld, i betragtning. Det følger af objektivitetsprincip-

pet, at anklagemyndigheden kun skal rejse tiltale i sager, hvor

der er en rimelig formodning om, at der vil ske domfældelse i

retten. Der kan i den forbindelse tillige henvises til Eva Smith,

Straffeproces (6. udg., 2007), side 103:

”Anklagemyndighedens vurdering

af sagen i sin

helhed, herunder sagens alvor og bevisets stilling, er

bestemmende for sagens videre forløb. Anklage-

myndighedens afgørelse kan gå ud på påtaleopgi-

velse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning.”

Kravet til anklagemyndigheden om objektivitet minder om, men

er ikke det samme, som det krav, der stilles til dommerne i straf-

fesager. Der kan i den forbindelse henvises til Michael Kistrup

m.fl., Straffeprocessen (3. udg., 2018), side 117, hvoraf føl-

gende fremgår:

”Et krav om ensartede vurderinger

er ikke muligt,

da anklagemyndighedens

–

og særligt politiets

–

vurdering af sagen finder sted på et tidligere tids-

punkt, hvor tiltaltes synspunkter ikke nødvendigvis

UUF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Svar på UFO alm. del - spm.17

er formuleret i sin endelige form, og hvor bevisfø-

relsen endnu ikke er sket under en

retssag”.

Selv om objektivitetskravet for anklagemyndigheden således

ikke kan sidestilles med domstolenes, har det alligevel den be-

tydning, at anklagemyndigheden ikke kan rejse tiltale i situatio-

ner, hvor man har en forventning om, at der vil ske frifindelse.

Opstår denne erkendelse efter, at domsforhandlingen er påbe-

gyndt, skal sagen afgøres ved en frifindende dom, jf. retspleje-

lovens § 728 og § 883, stk. 2, og anklagemyndigheden bør der-

for ændre sin påstand i overensstemmelse hermed. Efter fæl-

dende dom kan anklagemyndigheden anke til den tiltaltes for-

del, jf. retsplejelovens § 906, stk. 1, og er pligtig hertil, såfremt

man skønner den pågældende uskyldig eller for strengt dømt.

Rigsadvokaten kan desuden generelt henvise til rigsadvokat Jan

Reckendorff og landsdommer Jens Røns artikel Tiltale, Retsple-

jen 100 år (1. udg., 2019), side 255-274, hvor det beskrives,

hvad der skal til for at rejse tiltale, og hvilke faktorer der i prak-

sis er med til at afgøre, hvilke sager der ender med at blive rejst.”