Jørn Vestergaard
professor emeritus
+45/21 60 26 80
http://jura.ku.dk/jv
Den 31. januar 2021
Til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Vedrørende anklageskriftet i den påtænkte rigsretssag
1.
De to advokater, som er antaget til at rådgive Underudvalget, har med skrivelse af gårs dato
kommenteret min henvendelse af i forgårs til Underudvalget. Jeg skal i den anledning bemærke, at
de to advokaters skrivelse ikke giver mig anledning til at ændre den opfattelse, som jeg tidligere har
givet udtryk for.
2.
I sædvanlig strafferetlig sprogbrug anvendes udtrykket
”skærpende omstændigheder”
som
angivelse af, at der
i tilknytning til et forhold, som er omfattet af anklagen,
foreligger oplysninger
vedrørende omstændigheder, der kan bevirke, at der er grundlag for at fastsætte en sanktion, der
alt andet lige er strengere, end det ellers ville have været tilfældet. Der kan herom henvises til
standardværkerne inden for faget, f.eks. min udgivelse
Strafferetlige sanktioner,
2. udgave, 2017, s.
179 ff., samt
Kommenteret straffelov
ad § 81.
3.
De to advokater anvender begrebet ”skærpende omstændigheder” på en særegen og misvisende
måde. De anfører, at den daværende ministers handlinger over for Folketinget ”bør indgå som
skærpende omstændigheder
til belysning af forhold 1”,
dvs. det forhold der vedrører ansvar for
iværksættelse og fastholdelse af den ulovlige indkvarteringsadministration. Advokaternes antagelse
bygger på den forudsætning, at der ikke rejses særskilt tiltale for forhold 2, dvs. handlingerne over
for Folketinget.
Som anført afslutningsvis i min henvendelse af i forgårs, følger det af Rigsrettens kendelse fra 1994,
at
bevisførelsen
i den aktuelle sag efter omstændighederne vil kunne omfatte
tiltaltes handlinger i
forhold til Folketingets Ombudsmand og over for Folketinget, idet oplysninger herom kan have
betydning for
bedømmelsen af skyldspørgsmålet
i det forhold, som er omfattet af det foreliggende
udkast til anklageskrift, herunder for bedømmelsen af spørgsmålet om forsæt eller grov
uagtsomhed.
Den daværende ministers handlinger over for Folketinget kan med andre ord tænkes at få
bevismæssig betydning.
Derimod kan disse forhold
ikke
tillægges
strafskærpende betydning,
hvis
det er besluttet at undlade særskilt tiltale for dette forhold. Det vil sige, at der i tilfælde af
domfældelse for forhold 1 ikke kan ske en skærpelse af den ellers forskyldte straf som følge af
handlinger, der ikke er rejst tiltale for, efter at et selvstændigt tiltalepunkt for disse forhold har
været genstand for overvejelse.
4.
Det forekommer overraskende, når de to advokater anfører, at Rigsrettens dom i Tamilsagen
angiveligt skulle være udtryk for, at man lod de urigtige og vildledende oplysninger indgå som
skærpende omstændigheder. Dette er netop ikke tilfældet.
5.
I min henvendelse af 28. ds. har jeg i øvrigt gjort opmærksom på, at det formentlig er
velbegrundet at undlade særskilt tiltale for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2,
ved afgivelse af urigtige og misvisende oplysninger til Folketinget, i hvert fald i det omfang, der er
1