Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
13. juli 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 382
Forenede Arabiske Emirater har store udfordringer med menneskerettigheder, men
Danmark har alligevel støttet landet i at få en plads i FN's Sikkerhedsråd, og til gen-
gæld lover Emiraterne at stemme på Danmark, når der næste gang skal vælges nye
medlemmer til Sikkerhedsrådet, jf. artiklen ”Ambassadør: Danmark og Emiraterne støt-
ter hinandens kandidatur til FN's Sikkerhedsråd” fra Altinget den 9. juli 2021 (www.al-
tinget.dk/udvikling/artikel/ambassadoer-danmark-og-emiraterne-stoetter-hinandens-kandi-
datur-til-fns-sikkerhedsraad). Vil ministeren i den anledning besvare følgende: 1) Hvad er
baggrunden for, at Danmark har indgået stemmeaftale til FN’s sikkerhedsråd med Emira-
terne, der på flere områder har udfordringer med at overholde menneskerettighederne?,
2) Hvilke forpligtelser ligger bag en sådan aftale?, 3) Hvorfor holder regeringen sig ikke til
at lave stemmeaftaler med lande, Danmark er på linje med i forhold til menneskerettighe-
der, SRSR, LGBTI og kvinders & pigers rettigheder?, 4) Mener ministeren, at en stemme-
aftale med Emiraterne er i overensstemmelse med regeringens værdibaserede politik?,
og 5) Mener ministeren, at en stemmeaftale med Emiraterne er i overensstemmelse med
Danmarks netop vedtagne strategi for udviklingspolitik?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1