Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Spørgsmål 24
Offentligt
2267799_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
26. oktober 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 24
Danmark har ifølge Udenrigsministeriet bevilliget 22,4 millioner kr. i ekstraordinær hjælp
til Grækenland efter brande har hærget Moria-lejren på Lesbos. Brandene er i særlig
grad gået ud over de mange uledsagede flygtninge- og migrantbørn i lejren. Der er ifølge
flere danske medier mistanke om, at nødhjælpen ikke er nået videre til flygtninge på
Lesbos og Moria-lejren, jf. bl.a. artikler bragt i henholdsvis Politiken den 25. september
2020 ”Danmark sendte telte til flygtninge på Lesbos med ekspresfart, da Moria-lejren
brændte. Nu viser det sig, at de er uegnede og formentlig aldrig er nået frem” og Berling-
ske-Tidende den 16. oktober 2020 ”Danmark har sendt 40 »ubrugelige« campingtelte
til »humanitær katastrofe« på Lesbos”. Derudover antydes det, at de fleste af de telte,
der den 13. september 2020 blev sendt fra Danmark til Grækenland, til de nødstedte
flygtninge og migranter, ikke egner sig til efterårs- og vinterforholdene i Moria-lejren, og
aldrig er nået frem. Kan ministeren oplyse, om det er korrekt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique
(UFG).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 12. november 2020.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1