Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Spørgsmål 195
Offentligt
Spørgsmål:
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Udenrigsministeriet
1.marts 2021
EU er hjemsted for mere end 50 millioner medlemmer af nationale mindretal. Ud over de 24
officielle sprog er der ca. 60 regionale sprog og mindretalssprog. En ud af otte EU-borgere tilhører
enten et mindretal eller taler et mindretalssprog.
I Danmark er vi med rette stolte over de mindretalsordninger, der med afsæt i København-Bonn-
erklæringerne er udviklet i tæt samarbejde med vores tyske nabo og det tyske og det danske
mindretal.
Desværre er der mange steder i den Europæiske Union, hvor mindretallene ikke nyder samme
respekt, anerkendelse og beskyttelse. Derfor anser vi det for vigtigt, at EU sikrer
mindretalsrettigheder, som vi kender dem i det dansk-tyske grænseland, eller som det til dels sker
via Europarådets Sprogpagt og Rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal.
På trods af Europarådets arbejde er det imidlertid sådan, at mange EU-borgere med
mindretalsbaggrund ikke har mulighed for at udfolde deres sprog og kultur, da konventionerne ikke
er retligt bindende eller omsat til national eller international lovgivning. I nogle EU-lande
anerkender man end ikke eksistensen af nationale mindretal, hvilket udelukker en lang række
mennesker fra at deltage i det i det social og kulturelle liv på lige vilkår som flertalsbefolkningen.
Det er derfor afgørende, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union beskæftiger sig institutionelt med beskyttelse af mindretal og stadfæster rettigheder til
beskyttelse af nationale mindretal inden for EU's retlige rammer.
I den forbindelse er det europæiske borgerinitiativ »Minority SafePack« (MSPI) et af de mest
relevante og mest vellykkede initiativer fra oprindelige nationale mindretal i de seneste år.
Initiativet indsamlede 1.128.385 underskrifter inden for et år, som initiativtagerne Federation Union
of European Nationalities (FUEN) forelagde den nye EU-Kommission i efteråret 2020.
MSPI indeholder ni konkrete forslag, der er registreret hos Kommissionen:
1. Forslag til Rådets henstilling om beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i
Den Europæiske Union
2. Forslag til støtteprogrammer for små sprogsamfund
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk center for
sproglig mangfoldighed
4. Forslag om, at beskyttelsen af nationale mindretal inddrages, og at den kulturelle og sproglige
mangfoldighed fremmes i målene for Den Europæiske Unions Fond for Regionaludvikling;
5. Forslag om at fremme forskning i mindretallenes merværdi for den sociale og økonomiske
udvikling i Europa
6. Forslag om ligestilling for statsløse mindretal såsom f.eks. romaerne.
7. Forslag til en grænseoverskridende europæisk lov om ophavsret, der gør det muligt at bruge
medier og tjenester på modersmålet.
URU, Alm.del - 2020-21 - Spørgsmål 195: Spm. om at følge vedlagte opfordring fra Sydslesvigudvalget og Kontaktudvalget for det tyske mindretal om at rette henvendelse til kommissionen og beklage Kommissionens afvisning af borgerinitiativet »Minority SafePack (MSPI)« samt opfordre kommissionen til at genoverveje sin stillingtagen til borgerinitiativet, til udenrigsministeren
8. Forslag om fri ydeevne og anvendelse af audiovisuelt indhold i mindretalsregioner.
9. Forslag om betingelsesløs inddragelse af mindretal i regionale og statslige støtteprogrammer til
bevarelse af kultur, medier og kulturarv.
Fredag den 15. januar meddelte kommissionen, at man ikke agter at omsætte nogle af de
ovenstående forslag til konkrete lovforslag med henvisning til, at der er i forvejen er en lang række
initiativer og tiltag, der dækker mindretalsbeskyttelse og borgerrettigheder.
Efter vores opfattelse må dette karakteriseres som en blank afvisning og en opfattelse af, at
mindretalspolitik ikke er EU-politik. Det har forståeligt vakt vrede blandt de nationale mindretal og
de forskellige mindretalsorganisationer, ligesom en række medlemmer af Europaparlamentet har
udtalt kritik af kommissionens udmelding.
I Danmark hævder vi ofte med rette, at vores grænselandsmodel er et eksempel til efterlevelse
endda i en sådan grad, at vi sammen med Tyskland har ansøgt UNESCO om, at den optages på
listen over immateriel kulturarv.
At vi er stolte af vores mindretalsmodel kom blandt andet til udtryk den 15. juni i 2020, hvor
statsminister Mette Frederiksen talte ved Dybbøl i anledning af 100-året for Genforeningen. Her
sagde statsministeren bl.a. til det tyske mindretal »Til alle jer, som bor på vores side, og som føler
sig tyske: Auch Ihr gehört zu Dänemark. Der er plads til alle stemmer«. Efterfølgende skrev hun i et
opslag på Facebook at »historien har mindet os om, at verden har brug for den ånd, der lever her i
grænselandet. At man kan være den man er og holde sit sprog og traditioner i hævd, og at man
samtidig kan rumme og forstå hinanden. Det giver tro på fremtiden på en historisk dag«.
På den baggrund opfordrer vi regeringen til, at man retter henvendelse til Kommissionen og
beklager dens afvisning af borgerinitiativet samt beder Kommissionen om at genoverveje sin
stillingtagen.
Med venlig hilsen
Christian Juhl (EL) Sydslesvigudvalget & Kontaktudvalg for Tysk Mindretal
Anni Matthiesen (V) Sydslesvigudvalget
Birgitte Vind (S) Sydslesvigudvalget
Karina Lorentzen Denhardt (SF) Sydslesvigudvalget
Rune Christiansen (RV) Sydslesvigudvalget
Niels Flemming Hansen (KF) Sydslesvigudvalget & Kontaktudvalg til Tysk Mindretal
Ellen Trane Nordby (V) Kontaktudvalg for Tysk Mindretal
Rasmus Nordqvist (SF) Kontaktudvalg for Tysk Mindretal
Jesper Petersen (S) Kontaktudvalg for Tysk Mindretal
Eva Kjer Hansen (V) Tidl. MEPer og initiativtager MSPI