Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Statsministeren
21. oktober 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 16
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt statsministeren ved det virtuelle møde den 28. septem-
ber 2020 med Indiens premierminister Narendra Modi italesatte problematikken omkring
Kashmir herunder:
– at et meget stort antal uskyldige civile borgere, herunder kvinder og børn, er blevet
dræbt i Kashmir, og at flere hundrede personer fortsat er savnet?
– at al Kashmirs kommunikation med omverdenen er afbrudt efter at området siden 5.
august 2020 har været under nedlukning af Indien?
– at Indien har annulleret Kashmir og Jammu særlige autonome status ved ophævelse
af artikel 370 (der giver en særlig politisk autonom status) og artikel 35a (der giver
privilegeret adgang til at eje jord og besætte offentlige job til permanente indbyggere) i
den indiske forfatning i august 2019?
– at Danmark – i lighed med FN’s Generalsekretær og EU – ser med bekymring på
de fortsatte restriktioner, herunder tilbageholdelse af politiske ledere, omfattende be-
grænsninger i det politiske og sociale rum, ytringsfriheden og adgangen til internet,
der indførtes i Kashmir og Jammu i 2019, som forværrer og krænker Kashmirs befolk-
nings basale menneskerettigheder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique
(UFG).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1