Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
26. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 128
Kan ministeren oplyse, om der i december 2020 har været afholdt en opfølgning på Indi-
en-EU-topmødet den 15. juli 2020 for at sikre menneskerettighedsdialogen mellem EU og
Indien, og hvis dette ikke er tilfældet, hvornår forventes en opfølgning eller lignende skridt
at finde sted?
Bemærkninger:
Der henvises til, at udenrigsministeren i forbindelse med besvarelsen af § 20-spørgsmål
S 407, 2020-21, om menneskerettighederne i Kashmir og Jammu under Folketingets
mundtlige spørgetime den 20. november 2020 udtalte, at der i EU-regi arbejdes tæt
sammen for at fastholde fokus på udviklingen i Kashmir, samt at EU på Indien-EU-topmø-
det den 15. juli 2020 bragte situationen i Kashmir op, da man fandt den bekymrende.
Ministeren udtalte desuden, at der på topmødet var enighed om at sikre og arbejde for
at genoptage menneskerettighedsdialogen mellem EU og Indien i en senere opfølgning,
forslagsvis i december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique
(UFG).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1