Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
26. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 127
Kan ministeren oplyse, hvad status er for Danmarks løbende bilaterale dialog med Indien
om menneskerettighedssituationen?
Bemærkninger:
Der henvises til, at udenrigsministeren i forbindelse med besvarelsen af § 20-spørgsmål
S 407, 2020-21, om menneskerettighederne i Kashmir og Jammu under Folketingets
mundtlige spørgetime den 20. november 2020 udtalte, at regeringen tager menneskeret-
tighedsdialogen som sådan op med Indien, og at menneskerettighedskrænkelser, uanset
hvor de sker i verden, er noget, som Danmark tager dybt afstand fra. Udenrigsministeren
udtalte desuden, at menneskerettighedsdialogen er en del af det strategiske samarbejde,
som Danmark også har i forhold til det dansk-indiske samarbejde, samt at regeringen
følger udviklingen tæt og i lighed med tidligere udtalelser fra både FN og EU ser med
bekymring på rapporterne om restriktioner i Kashmir-området og betydningen af disse i
forhold for menneskerettighedssituationen. Endelig udtalte ministeren, at Danmark løben-
de har en dialog med Indien om menneskerettighedssituationen, der også for nyligt et
taget op på højt embedsmandsniveau, da det er en vigtig ting for regeringen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique
(UFG).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1