URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 93
Offentligt

DANMARKS

NATIONALE

HANDLINGSPLAN

FOR KVINDER, FRED

OG SIKKERHED

2020-2024

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Design: Kontrapunkt

Tryk: Dystan & Rosenberg

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk/da

Teksten kan citeres frit.

ISBN tryk:

ISBN pdf:

Foto kreditering

Forside:

Henrik Wallström

Søværnet på arbejde i rammen af NATO i

Somalia. De lokale deltagere drøftede bl.a.

adgang til sundhedsydelser og kvinders

indflydelse på den lokale økonomi.

Gertrud Nørbjerg Kümmel Birk

UN WOMEN Mali

S. 6, 30:

S. 14, 33:

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Indhold

Ministrenes forord

Baggrund

Resumé

Handlingsplanens hovedspor

1. Danmark som sikkerhedspolitisk aktør

2. Kvinders deltagelse i arbejdet med fred og sikkerhed

3. Seksuel og kønsbaseret vold i konfliktsituationer og

indsatsen mod kønskrænkende adfærd

Vejen frem mod 2024 – fra ord til handling

Resultatramme

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Ministrenes

forord

For at nå målet vil vi:

•

sikre en systematisk integrering

af kønsperspektiver i planlægnin-

gen, udførelsen og evalueringen

af vores udenrigs-, sikkerheds- og

udviklingspolitiske arbejde.

arbejde for, at kvinder er

meningsfuldt repræsenteret og

inkluderet i politiske processer

og fredopbygningsarbejde,

og at kønsperspektivet bliver

integreret i konfliktforebyggelse,

mægling, fredsprocesser og

fredsopbygning for at fremme

bæredygtig fred.

øge rekruttering og fastholdelse

af kvinder på alle niveauer i

arbejdet med at fremme fred og

sikkerhed, særligt på områder,

hvor kvinder er underrepræsen-

•

terede.

sikre en højere andel af kvinder

blandt Danmarks udsendte i civi-

le og militære bidrag, herunder

•

særligt i ledelsespositioner.

sørge for at alle, der udsen-

des – mænd som kvinder – er

uddannet til at integrere og

fremme kønsdimensionen på en

meningsfuld måde.

sikre en bred og organisatorisk

forståelse og respekt for denne

dagsorden gennem både forsk-

ning, udvikling og uddannelse.

forebygge og håndtere køn-

skrænkende adfærd ud fra en

nultolerancetærskel.

For 20 år siden vedtog FN en skelsæt-

tende resolution om kvinder, fred og

sikkerhed. Sikkerhedsrådsresolution

1325 slog fast, at

• kvinder skal inddrages meningsfuldt

i arbejdet for fred og sikkerhed.

• kvinder og mænd har forskellige

interesser og behov, også i krise- og

konfliktsituationer.

• kvinder har ret til at præge udviklin-

gen i deres egne samfund.

• meningsfuld inddragelse af kvinder

i fred og sikkerhed styrker mulighe-

derne for at opnå bæredygtig fred.

Der er siden hen kommet yderligere ni

resolutioner til, og de 10 sikkerhedsråds-

resolutioner udgør rammen for arbejdet

med kvinder, fred og sikkerhed.

20-året for resolution 1325 har givet

anledning til, at vi i Danmark har ge-

novervejet, hvordan vi bedst arbejder

med denne dagsorden. Der er nemlig

desværre sket for lidt de sidste år på

den front – både i Danmark og i vores

samarbejdslande.

I år udgiver vi den fjerde danske

handlingsplan for kvinder, fred og

•

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

sikkerhed. Regeringen vil gøre mere

for at fremme ligestilling og kvinders

rettigheder og sikre mere varige

resultater af vores arbejde for fred og

sikkerhed. Vi skal arbejde målrettet,

systematisk og resultatorienteret

med at sikre kvinders fulde, lige og

meningsfulde inddragelse i arbejdet

med at forebygge konflikt og opbygge

fred med udgangspunkt i en rettig-

hedsbaseret tilgang.

Det overordnede mål for Danmarks

nye handlingsplan er, at kvinders

fulde, lige og meningsfulde deltagelse

i fredsarbejdet (fra forebyggelse over

konflikthåndtering til fredsopbygning

og -bevaring) bliver styrket, og at kvin-

der og mænds ligestilling, rettigheder,

interesser, sårbarheder og behov

tænkes ind i alle faser af arbejdet for

bæredygtig fred. Handlingsplanen

bidrager til FN’s verdensmål 5 om

ligestilling og verdensmål 16 om fred,

retfærdighed og stærke institutioner.

Vi bygger på den danske profil som

en pragmatisk og resultatorienteret

sikkerheds- og udenrigspolitisk aktør

og som foregangsland, der er god til

at få de forskellige politikområder til at

spille sammen. Danmark er igennem

mange år gået i spidsen for at forsvare

menneskerettighederne, herunder

kvinder og pigers rettigheder.

20 år efter vedtagelsen af sikkerheds-

resolution 1325 er dagsordenen under

pres globalt. Selv om mange lande

efterhånden har udarbejdet nationale

1325-handlingsplaner, halter de kon-

krete resultater bagefter. Samtidig har

en række globale dynamikker såsom

COVID-19, terrorisme og en styrkelse

af autoritære regimer resulteret i en

forværring af risici og trusler mod

kvinder. Det gælder særligt de kvindelige

menneskerettighedsforkæmpere og

lokale fredsaktører.

Med denne fjerde danske handlingsplan

vil regeringen gøre sit til, at den tendens

vendes. Fundamentet for planen er

solidaritet med de kvinder og piger,

som lever i konfliktområder. Danmark

bidrager til en mere fredelig, demokra-

tisk og retfærdig verden ved at styrke

kvinders deltagelse i arbejdet med fred

og sikkerhed, hvilket også er til fordel for

Danmark og danskerne. Vi ser frem til at

arbejde fokuseret på planens gennem-

førelse sammen med vores samarbejds-

partnere ude og hjemme - til gavn for

både Danmark og resten af verden.

God læselyst.

Jeppe Kofod

Udenrigsminister

Trine Bramsen

Forsvarsminister

Nick Hækkerup

Justitsminister

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Baggrund

Arbejdet med kvinder, fred og sikker-

hed fik rodfæste, da FN’s Sikkerhedsråd

i 2000 vedtog resolution 1325. Det

forhold, at der er tale om en vigtig

dagsorden for international fred og

sikkerhed, er siden blevet konsolideret

og videreudviklet med vedtagelse af

yderligere ni resolutioner.

Danmark spillede en aktiv rolle i det

forberedende arbejde med at få

vedtaget sikkerhedsrådsresolution

1325 og var i 2005 det første land i

verden til at udarbejde en national

handlingsplan for implementering

af resolutionen. Handlingsplanen

blev opdateret i hhv. 2008 og 2014.

I 2005/06 havde Danmark desuden en

plads i Sikkerhedsrådet og nød derfor

i disse år international anerkendelse

for arbejdet med at sætte kvinder,

fred og sikkerhed på den globale

sikkerhedspolitiske dagsorden.

I oktober 2019 blev effekten af de

seneste to danske handlingsplaner

evalueret. Evalueringen viste, at

der er plads til forbedring. På trods

af Danmarks tidligere rolle som

foregangsland på området samt det

forhold, at kvinder og ligestilling er et

af de tværgående temaer i det danske

udviklingssamarbejde, konkluderede

evalueringen, at de seneste to

handlingsplaner kun havde bidraget

til begrænsede konkrete resultater

i Danmarks samarbejdslande, og at

resolutionen var gledet ud af danske

strategier og landeprogrammer. De

opnåede gode resultater (bl.a. i Mali,

Kenya og i indsatsen for bekæmpelse

af seksuel vold i humanitære kontek-

ster) blev først og fremmest tilskrevet

individuelle ildsjæles engagement i

dagsordenen snarere end de nationale

handlingsplaner.

Evalueringens ord er blevet taget

til efterretning. Det er regeringens

ønske, at Danmark igen skal have en

Danmark har i mange år kæmpet for kvinders

rettigheder og ligestilling

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen (WPS)

WPS-dagsordenen var den første

tematiske resolution, der anerkendte

kvinders rolle i forebyggelse af

konflikt og konfliktløsning og

argumenterede for kvinders fulde og

meningsfolde deltagelse i fredsop-

bygning. Resolutionens indhold er

udbygget med vedtagelsen af ni

efterfølgende resolutioner, der samlet

udgør dagsordenen for kvinder, fred

og sikkerhed (på engelsk Women,

Peace and Security (WPS)). 1325-dags-

ordenen udstikker fire hovedsøjler:

1. forebyggelse

2. deltagelse

3. beskyttelse

4. støtte og genopretning

(FN Generalsekretærs rapport om WPS,

oktober 2019)

Igennem de 20 år 1325-resolutionen

har eksisteret, er sammenhængen

mellem kønsulighed og et samfunds

tilbøjelighed til civil eller mellemstats-

lig konflikt blevet veldokumenteret.

Dog ses der stadigvæk en stigning

i antallet af angreb på kvindelige

menneskerettighedsforkæmpere og

fredsmæglere. Og kvinder udelukkes

stadigvæk i høj grad fra fredsproces-

ser, selvom forskning viser, at deres

deltagelse øger sandsynligheden for

mere bæredygtig fred. Mellem 1992

og 2019 udgjorde kvinder således kun

13% af forhandlere, 6% af mæglere og

6% af underskrivere i større, globale

fredsprocesser.

klar, fokuseret og resultatorienteret

stemme i arbejdet med kvinder, fred og

sikkerhed. Med denne fjerde nationale

handlingsplan for perioden 2020-24

tager Danmark derfor et vigtigt skridt

henimod endnu engang at være med i

front på denne dagsorden.

lever i konflikt. Men det er ikke nok at

kigge ud – vi må også kigge på os selv.

Vi skal kunne walk the talk. Vi kan ikke

forvente noget af vores samarbejdspart-

nere, som vi ikke selv lever op til.

Evalueringen pegede på, at der er be-

hov for øget ejerskab på alle niveauer

hos de involverede institutioner samt

styrket kompetenceudvikling. Det er

helt centralt, at de, der arbejder med at

gennemføre og følge op på Danmarks

Behov for at skue indad

Set fra et dansk perspektiv er 1325-dags-

ordenen i høj grad af relevans i verdens

brændpunkter, hvor kvinder og piger

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

WPS-handlingsplan, har de nødvendige

kompetencer til at løfte dagsordenen

og skabe bæredygtige løsninger. Det

kan både være udsendte rådgivere og

medarbejdere på Danmarks ambassa-

der og i multilaterale repræsentatio-

ner; militære bidrag, udstationeret og

sekunderet personale, både i uniform

og civil, samt andre medarbejdere fra

de relevante myndigheder i Danmark.

Hele værktøjskassen skal i brug

Danmarks stærke sikkerhedspolitiske

profil er ikke mindst kendetegnet

ved vores samtænkte tilgang, både

i den strategiske planlægning og

ude i felten. Vi ved, at der er brug for

politiske løsninger til at forebygge og

løse voldelige konflikter. Ofte kræver

det, at vi bringer alle værktøjer i spil.

Danmarks humanitære og udviklings-

mæssige aktører samt vores civile

og militære udsendte arbejder tæt

sammen ude i verden, når der er behov

for det, med respekt for hinandens

fagligheder og mandater. Denne sam-

tænkning er der brug for i en verden,

som er præget af øget kompleksitet i

konfliktmønstre, og hvor de store lande

fortsat er uenige om tilgangen til sam-

tænkning, hvilket gør det vanskeligere

at finde en resultatorienteret tilgang.

Det er Danmarks mål kun at bringe det

tungere, militære skyts i spil, hvis andre

midler ikke er nok. Det gælder naturlig-

vis også, når vi arbejder med kvinder,

fred og sikkerhed.

Centrale begreber

I denne handlingsplan opererer vi

med et binært kønsbegreb (kvinde/

mand). Valget er truffet af praktiske

hensyn, fordi det afspejler den

differentiering, der rapporteres ud

fra i vores aktiviteter. Kønsidentitet

og kønsroller påvirkes ofte af

et samfunds normer, kultur og

forventninger. Dette tager vi hensyn

til i de områder vi engagerer os i

såvel som i den nationale indsats.

Selvom anvendelsen af de binære

kønsbetegnelser således er et prak-

tisk valg, er det samtidig baseret på

en bevidsthed om og anerkendelse

af eksistensen af mere flydende

kønsidentiteter end de binære

kvinde/mand og pige/dreng.

Danske politikvinder og –mænd bidrager med

træning bl.a. i Afrika og Mellemøsten

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Resumé

Handlingsplanen har tre hovedspor:

1. Danmark som

sikkerhedspolitisk aktør

WPS-dagsordenen er først og

fremmest en sikkerhedspolitisk

dagsorden. Det første hovedspor i den

danske handlingsplan tager derfor

udgangspunkt i, hvordan Danmark

som sikkerhedspolitisk aktør vil styrke

indsatsen for kvinder, fred og sikkerhed.

Det gælder både, når vi deltager i

civile og militære indsatser rundt om

i verdens kriser og konfliktområder,

og når vi gør vores stemme gældende

i internationale organisationer med

fokus på fred og sikkerhed. Det gælder

i alle aspekter af stabilisering, freds-

skabelse og fredsopbygning.

Vi vil gøre vores til, at kønsperspektivet

styrkes og mainstreames i internationale

operationer, missioner og freds- og

stabiliseringsindsatser. Ligeledes vil vi

arbejde for, at alle de relevante mellem-

statslige organisationer, vi deltager i

(NATO, EU, FN), styrker deres fokus på og

leverer relevante og konkrete resultater i

forhold til kvinder, fred og sikkerhed.

2. Kvinders deltagelse i

arbejdet med fred og

sikkerhed

Udgangspunktet for det danske

arbejde med WPS-dagsordenen er

rettighedsbaseret. Kvinder og piger

har i lige så høj grad som mænd og

drenge ret til indflydelse på, hvordan

forholdene i deres land og lokalsam-

fund udvikler sig, og de har ressourcer

at byde ind med. Et andet hovedspor i

handlingsplanen handler derfor om at

øge kvinders fulde, lige og menings-

fulde inddragelse, deltagelse og

medindflydelse. Dette er både et mål i

sig selv og et middel til at sikre succes

i de indsatser, vi leder og deltager i.

Kvinders deltagelse i forebyggelse

og håndtering af konflikt og krise,

stabilisering og fredsopbygning er en

vigtig forudsætning for at skabe varig

fred og sikkerhed.

Typiske hindringer for kvinders

deltagelse er manglende repræsentation

i politiske processer grundet patriar-

kalske magtstrukturer, manglende

inklusion i fredsprocesser, hvor fokus

ofte er på de stridende væbnede

parter, og trusler rettet mod kvindelige

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

menneskerettighedsforkæmpere og

fredsaktører, herunder risikorisikoen

for seksuel og kønsbaseret vold

(SGBV). Andre hindringer omhandler

begrænset eller manglende adgang

til uddannelse, sundhedsydelser,

præven¬tion og seksualundervisning.

Danmark vil adressere disse grund-

læggende barrierer i samarbejde med

danske NGO’er og FN-organisationer.

Samtidig vil vi også arbejde for at

sikre, at andelen af danske kvinder,

der deltager i det internationale

arbejde med fred og sikkerhed,

øges. Det skal bl.a. gøres gennem en

målrettet indsats for at øge rekrutte-

ring og fastholdelse af kvinder til både

Forsvaret og Rigspolitiet.

Danmark bygger på de styrker, vi allere-

de har inden for menneskerettigheder,

arbejdet med seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder (SRSR) og det

humanitære og udviklingsmæssige

arbejde og vil bl.a. styrke indsatsen for

retshåndhævelse, herunder retsforføl-

gelse af mistænkte samt indsamling

af bevismateriale. Også forebyggelse

og anerkendelse af hovedårsager til

SGBV skal udgøre en integreret del af

Danmarks arbejde med forebyggelse,

konflikthåndtering, stabilisering

og fredsopbygning, idet seksuelle

overgreb under konflikt underminerer

udsigten til vedvarende fred og

bæredygtig udvikling. Retsforfølgelse

bidrager til bekæmpelse af straffrihed

og dermed også til forebyggelse af

fremtidige overgreb.

Samtidig stadfæster vi vores nulto-

lerance-politik når det kommer til

kønskrænkende adfærd af enhver art,

både hos vores samarbejdspartnere

og inden for egne rækker. Her er der

både fokus på forebyggelse og støtte

til ofre, samt at de, der krænker, stilles

til ansvar.

3. Seksuel og kønsbaseret

vold og overgreb i

konfliktsituationer

og indsatsen mod

kønskrænkende adfærd

Kvinder, piger, mænd og drenge

påvirkes og agerer ofte forskelligt og

har forskelligartede behov, interesser

og ressourcer. Det gælder både under

krise og konflikt og i skrøbelige kon

tekster. Seksuel og kønsbaseret vold

(SGBV) og overgreb retter sig primært

mod kvinder og piger, og som et tredje

hovedspor sætter handlingsplanen

derfor fokus på at styrke arbejdet med

at bekæmpe SGBV i konfliktsituationer

og skrøbelige kontekster.

• Vejen frem mod 2024

– fra ord til handling

Endelig er der i handlingsplanen et

selvstændigt fokus på, hvordan vi styr-

ker vores evne til at levere på disse tre

prioritetsområder gennem systematisk

kompetenceudvikling.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

I mange lande er kvinder udelukket fra formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Handlingsplanen bliver yderligere

konkretiseret i de tilhørende

implementeringsplaner for hver af

de involverede instanser: Udenrigs-

ministeriet, Forsvarsministeriet og

Justitsministeriet (Rigspolitiet). Arbejds-

gruppen koordinerer indsatsen med at

følge op på implementeringsplanerne

og civilsamfundets inddragelse. Det

sker dels i et årligt kontaktforum, hvor

planens strategiske og overordnede

målsætninger drøftes, samt i mere

specialiserede underspor i form af

tematiske arbejdsgrupper. Desuden

bør kvinder, fred og sikkerhed være et

element i de vanlige drøftelser mellem

myndighederne og civilsamfundet.

Kontinuerlig opfølgning, årlig

evaluering og mulighed for løbende

tilpasning af handlingsplanen og de

respektive implementeringsplaner skal

sikre, at planen fører til reelle resul-

tater for kvinder og piger, der lever i

krise- og konfliktområderne og dermed

for de samfund, vi engagerer os i.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmark som

sikkerhedspolitisk

aktør

politiske instrumenter sammen i

kontekster præget af krise og konflikt,

og i arbejdet for at reducere skrøbelig-

hed og styrke modstandskraft.

Og ikke mindst viser det sig i vores

deltagelse og stemme i de vigtige

internationale, sikkerhedspolitiske fora

og alliancer samt i det diplomatiske

arbejde på danske repræsentationer

i verden.

Det er derfor vigtigt, at Danmark aktivt

bruger sin position som sikkerheds-

politisk aktør til at fremme arbejdet

med kvinder, fred og sikkerhed og

de målsætninger, der er indeholdt i

WPS-dagsordenen generelt.

WPS-dagsordenen er en sikkerheds-

politisk dagsorden, som sætter fokus

på hvordan kvinder og piger påvirkes af

krig, konflikter og kriser, samt hvordan

kvinders fulde, lige og meningsfulde

inddragelse bidrager til at løse og

forebygge konflikter og kriser på en

mere varig og bæredygtig facon.

Danmark har de seneste årtier

markeret sig som en stadig mere

markant sikkerhedspolitisk aktør og

har en lang historik med at fremme

ligestilling og menneskerettigheder

i dette arbejde. Vores brede sikker-

hedspolitiske engagement er derfor

et godt udgangspunkt for at styrke

Danmarks arbejde med kvinder, fred

og sikkerhed.

Danmarks sikkerhedspolitiske engage-

ment udfolder sig tydeligt, når dansk

forsvar, beredskab, hjemmeværn, politi

og civile udsendte deltager i interna-

tionale missioner i enten NATO, EU,

FN eller som del af andre koalitioner.

Det kommer også til udtryk i vores

freds- og stabiliseringsindsatser samt

arbejdet med konfliktforebyggelse og

fredsopbygning, når vi tænker vores

udviklings-, sikkerheds- og udenrigs-

Målsætning 1.1: Et styrket

kønsperspektiv i internationale

operationer, missioner og freds-

og stabiliseringsindsatser

Når Danmark løser en sikkerheds-

politisk opgave, gør vi det med bred

indsigt i det operative miljø. Vi tager

højde for demografi og sociokulturelle

mønstre og har et godt samarbejde

mellem militære og civile aktører.

Forebyggelse og anerkendelse af

hovedårsager til vold, ustabilitet og

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Centrale begreber

Integreringen af et kønsperspektiv - gender mainstreaming - udgør en central

komponent i kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen.

Gender mainstreaming består i integreringen af et kønsperspektiv i politikker,

strategier og programmer, således at der, som følge af disse strategier og

programmer, forud for en beslutning eller handling foretages systematisk

identifikation og analyse af konsekvensen af denne beslutning eller handling for

henholdsvis kvinder, mænd, piger og drenge.

Gender mainstreaming bygger altså på en præmis om, at forskellige situationer

potentielt påvirker kvinder, mænd, piger og drenge forskelligt.

ulighed er en integreret del i vare-

tagelsen af fred og sikkerhed.

Fremover skal vi styrke vores viden

om og øge vores fokus på, hvordan

Danmarks sikkerhedspolitiske

engagementer påvirker kvinder,

piger, drenge og mænd forskelligt, og

hvordan de konkret kan bidrage til at

forbedre vilkårene for de kvinder og

piger, der lever i krise- og konfliktram

te områder. Ved at inddrage kønsper-

spektivet mere systematisk er vi med

til at sikre et mere robust grundlag

for varig fred. Det gælder både når vi

deltager i militære operationer, vores

freds- og stabiliseringsindsatser samt

i arbejdet med konfliktforebyggelse

og fredsopbygning.

Kønsaspektet skal ligeledes inddrages i

vores støtte til sikkerhedssektor-

reformarbejde, herunder bestræbelsen

på at afvæbne, demobilisere og rein-

tegrere tidligere deltagere i konflikter,

og i arbejdet med forebyggelse og

bekæmpelse af terror.

Kønsaspektet skal ligeledes integreres

i Danmarks arbejde med civilbeskyt-

telse samt beskyttelse mod seksuel

vold i konflikt.

Og endelig skal der gøres en målrettet

indsats for i højere grad at indsamle

kønsspecifik data og systematisk gen

nemføre kønsanalyser i de kontekster,

vi arbejder i.

Når Danmark deltager i internatio-

nale operationer og missioner, er det

vigtigt, at vi har en klar stemme i

dialogen med øvrige bidragsydende

lande, lokale samarbejdspartnere

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

og missionsledelser for at sikre, at

kønsaspektet integreres systematisk,

og at kvinder løbende konsulteres og

inddrages meningsfuldt. Det gælder

både, når grundlaget for missionen

udarbejdes samt i den operative

implementering, hvor der skal være

større fokus på, hvordan vores

sikkerhedspolitiske engagementer

påvirker kvinder, piger, drenge og

mænd forskelligt. Det kaldes gender

mainstreaming. Vi skal derfor sam-

tidig arbejde for at sikre, at danske

mænd og kvinder, der udsendes i

internationale missioner, er klædt på

og har den fornødne uddannelse og

træning til at være med til at styrke

denne dagsorden.

Som aktiv sikkerhedspolitisk aktør

påtager Danmark sig ofte et vigtigt

ansvar i de internationale operationer,

vi deltager i. I de missioner hvor

Danmark besidder strategiske stabs-

og ledelsespositioner, er det særligt

vigtigt, at vi udnytter denne indfly

delse til at fremme fokus på kvinder,

fred og sikkerhed i de pågældende

missionsområder. Samtidig skal vi i

højere grad prioritere at besætte

relevante rådgiverstillinger for dermed

at bidrage med vigtig ekspertise og

fremme WPS-dagsordenen og dansk

indflydelse herpå.

En central prioritet i dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitik er vores samtænk-

te freds- og stabiliseringsindsatser i

verdens brændpunkter, der har fokus

på konfliktforebyggelse, konfliktløs

ning og fredsopbygning. Danmarks

fredsopbygnings- og stabiliseringsind-

satser finansieres primært gennem

Freds- og Stabiliseringsfonden, som i

højere grad skal målrettes til at styrke

dagsordenen for kvinder, fred og

sikkerhed. Kommende evalueringer og

programmer vil derfor indeholde en

vurdering af, hvordan nuværende og

fremtidige aktiviteter i endnu højere

grad kan indarbejde kønsperspektiver

og skabe resultater for de kvinder og

piger, der lever i indsatsområderne.

Desuden vil såvel internationale som

lokale implementerende samarbejds-

partnere, hvor relevant, blive bedt om

at forholde sig konkret til, hvordan

WPS-dagsordenen kan styrkes gennem

fremtidige aktiviteter. Det er Freds- og

Stabiliseringsfondens mål at gøre en

endnu større forskel også for kvinder

og piger.

Kvinder i Mali deltager i et møde om at øge kvinders

deltagelse i fredsprocessen

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Irak

er en fremtrædende dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitisk prioritet. Det brede

danske engagement har til formål at

understøtte en fredelig og stabil politisk

udvikling i Irak og den bredere region.

Irak lancerede i 2014, som det første land

i regionen, en national 1325-handlings-

plan for perioden 2014-18 med fokus på

forebyggelse, deltagelse og beskyttelse.

I praksis halter implementeringen dog

efter, og der er forsat store udfordringer

for kvinders og pigers rettigheder og

position på alle niveauer idet irakiske

samfund. Landets anden handlingsplan,

der skal gælde for 2020-25, er endnu

ikke vedtaget.

•

Et vigtigt dansk fokusområde i arbejdet

for kvinder, fred og sikkerhed i Irak

handler derfor om kvinders inklusion i

arbejdet med sikkerhedssektorindsat-

ser og –reformer. Det vil bl.a. afspejle

sig, når Danmark skal lede NATO’s

mission i Irak (NMI) fra december 2020

til midten af 2022, hvor vi vil prioritere

1325-arbejdet bl.a. ved at sikre, at

relevante rådgiverstillinger besættes

•

med personer med ekspertise inden

for

WPS-dagsordenen

. Danmark

vil desuden arbejde for at sikre, at

NMI-personel har gennemgået den

relevante kompetenceudvikling forud

for udsendelsen.

Et andet dansk fokusområde i Irak

er styrkelse af kvinders politiske

deltagelse. Her yder Danmark gennem

UNDP (FN’s Udviklingsprogram), bl.a.

støtte til kvinde-fredsgrupper, som

bidrager til lokal konfliktforebyggelse

og fredsskabelse. Indsatsen skal bl.a.

fremme kvinders direkte deltagelse

i politiske processer og dermed et

mere inklusivt, bæredygtigt og stabilt

politisk system i Irak.

•

Et tredje fokusområde er bekæmpelse

af seksuel og kønsbaseret vold.

Danmark støtter bl.a. FN’s undersøgel-

sesmekanisme UNITAD, der indhenter

beviser for ISIL’s krigsforbrydelser og

andre menneskerettighedskrænkel-

ser, herunder seksuel og kønsbaseret

vold, med henblik på at holde de

skyldige ansvarlige.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Målsætning 1.2: En styrket dansk

stemme i det multilaterale

sikkerhedspolitiske samarbejde

til fordel for kvinder, fred

og sikkerhed

I håndteringen af eksisterende og

fremtidige trusler er et effektivt

multilateralt samarbejde altafgørende.

Vores mål er, at alle de relevante

organisationer, vi samarbejder med,

styrker deres fokus på og leverer

relevante og konkrete resultater, også i

forhold til kvinder, fred og sikkerhed.

NATO

er hjørnestenen i dansk sikker-

heds- og forsvarspolitik. Samtidig er

NATO et værdifællesskab forankret

i Den Nordatlantiske Traktat, hvor

Danmark kan udgøre en progressiv

stemme og promovere vores forslag til

internationale spilleregler. NATO spiller

som international militær aktør en

vigtig rolle for Danmarks arbejde med

implementeringen af WPS-dagsorde-

nen i fredstid og i konkrete krise- og

konfliktsituationer. Danmark skal både

på politisk og militært niveau være

med til at sikre, at kønsperspektivet

bliver styrket og integreret i forbere-

delsen og implementeringen af NATO’s

kerneopgaver; kollektivt forsvar,

krisestyring og kooperativ sikkerhed.

NATO’s 1325-handlingsplan skal

opdateres inden for de kommende år.

I det arbejde vil Danmark arbejde for

en mere ambitiøs tilgang til NATO’s

overordnede politik i forhold til kvin-

WPS-relateret

policyarbejde i NATO

NATO vedtog i 2019 Alliancens

første politik for at forebygge og

reagere over for seksuel udnyttelse

og misbrug (SEA). Denne nultole-

rance over for SEA gælder for alt

NATO-personel, og det er nu op til

medlemslandene at sørge for, at

NATO implementerer politikken,

bl.a. gennem opdatering af det eti-

ske kodeks (”Code of Conduct”) og

indførelse af obligatorisk træning

for alt personel. Samtidig har alle

NATO-lande ansvar for at sikre, at

udsendt personel (både civilt og

militært) overholder SEA-politikken.

Danmark vil følge implementerin-

gen af SEA-politikken tæt. Derud-

over vil Danmark tage en aktiv rolle

i udarbejdelsen af en politik for

imødegåelse af konfliktrelateret

seksuel vold (CRSV), som NATO vil

tage fat på i 2021.

der, fred og sikkerhed. Helt konkret

skal det sikres, at der i Danmarks og

NATO’s operationsområder lægges

mere vægt på kvinders meningsfulde

deltagelse og deres særlige behov,

kompetencer og interesser. Danmark

vil sætte fokus på implementering,

både af relevante FN-Sikkerheds-

rådsresolutioner og af NATO’s egne

handlingsplaner.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

står ligeledes centralt i dansk

udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU

er en vigtig global udviklings- og

sikkerhedspolitisk aktør og spiller en

vigtig rolle for stabilisering, fred og

sikkerhed. EU har også udarbejdet

en handlingsplan for kvinder, fred og

sikkerhed, som dækker 2019-24.

Danmark er en stor bidragyder til EU’s

civile krisestyringsmissioner samt til

EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. Vi vil

arbejde for, at EU, som del af sit krise-

styringsarbejde, i højere grad også

inddrager kvinder og skaber resultater

af relevans for de kvinder og piger, der

lever i krise- og konfliktområderne. Det

vil vi gøre i de strategiske diskussioner

i EU om det civile krisestyringsarbejde,

herunder i implementeringen af de

enkelte missioner. Derudover vil vi

sikre, at alle Danmarks udsendte til

EU’s missioner – civile som militære -

er klædt på til at fremme arbejdet med

kvinder, fred og sikkerhed.

spiller en helt særlig rolle i arbejdet

med fred og sikkerhed globalt.

Sikkerhedsrådet har det unikke

mandat til at kunne etablere freds-

missioner og danner rammen om en

række indsatser fra forebyggelse over

konflikthåndtering til fredsopbygning -

herunder til regionale organisationers

freds- og sikkerhedsindsatser, særligt i

Afrika. Endelig spiller FN en helt central

rolle i udvikling af rammerne for det

normative arbejde med kvinder, fred

og sikkerhed. Således har FN’s Sikker-

hedsråd vedtaget de i alt 10 WPS-re-

solutioner, der er rammesættende

for dagsordenen og for den globale

implementering heraf.

Danmark vil arbejde for, at WPS-dags-

ordenen fremmes som en del af

FN’s reformarbejde, særligt gennem

Generalsekretærens reformdagsorde-

ner på freds- og sikkerhedsområdet,

Action for Peacekeeping (A4P) og

sustaining peace-dagsordenerne.

Det planlagte danske medlemsskab af

FN’s Fredsopbygningskommission vil

bl.a. muliggøre et substantielt dansk

engagement og en styrket dansk

stemme i FN’s arbejde med kvinder,

fred og sikkerhed. I mellemstatslige

forhandlinger, hvor WPS-dagsordenen

er under pres, vil Danmark ligeledes

fremme en stærk og progressiv tilgang.

Instruktører fra Hjemmeværnet underviser

kenyanske soldater i førstehjælp

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Sahel

Sahel-landene syd for Sahara

er i de

senere år blevet en central dansk uden-

rigs- og sikkerhedspolitisk prioritet, og

regionen forsætter med at stå højt på den

udviklingspolitiske dagsorden. En lang

række udfordringer, heriblandt en hastigt

forværret sikkerhedssituation med et stigen-

de antal konflikter, der yderligere forstærkes

af klimaforandringer, en af verdens højeste

befolkningstilvækster, grænseoverskridende

kriminalitet og irregulær migration, gør

situationen i Sahel skrøbelig, usikker

og uforudsigelig. Fælles for de mange

udfordringer er, at de i særlig grad rammer

kvinder og piger, der i forvejen ofte er

marginaliserede i økonomiske, sociale og

retslige forhold. I hele regionen er kvinder

underrepræsenterede i politiske processer.

•

Mali vedtog i 2019 sin tredje nationale

handlingsplan for implementering af

Resolution 1325, mens Burkina Fasos og

Nigers handlingsplaner fra hhv. 2012 og

2016 i 2020 ikke er blevet opdaterede.

•

Danmarks engagement i Sahel spænder

bredt og er gået fra primært at omhandle

fattigdomsbekæmpelse, fokus på

menneskerettigheder og sikring af basale

ydelser til også at inkludere stabilisering,

konfliktforebyggelse og bekæmpelse af

terrorisme og irregulær migration.

•

Danmark vil bygge videre på arbejdet

med at fremme kvinders og pigers

•

deltagelse i fredsprocesser samt

i arbejdet med forebyggelse og

håndtering af konflikter i Sahel.

I det sikkerhedspolitiske engagement

vil Danmark arbejde for, at EU's

civile krisestyringsmissioner prioriterer

arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed.

Vi vil også fortsætte dialogen med FN og

andre samarbejdspartnere i Sahel om,

hvordan der opnås konkrete og relevan-

te resultater af betydning for de kvinder

og piger, der lever i de berørte områder.

Danmark vil samtidig fortsætte arbejdet

med at styrke social sammenhængs-

kraft og tillid mellem lokalbefolkningen

og lokale sikkerhedsstyrker.

I Burkina Faso giver Danmark støtte

til civilsamfundsorganisationer,

som arbejder med forebyggelse

af voldelig ekstremisme og social

sammenhængskraft.

I Mali er Danmark en af de største

donorer til UN WOMEN (FN’s organi-

sation for ligestilling og forbedring af

kvinders forhold), med særligt fokus

på udvikling og implementeringen af

Malis seneste WPS-handlingsplan.

I Niger støtter Danmark bl.a. gennem

statslige og ikke-statslige aktører

kvinders inddragelse i konflikthåndte

ring og fredsprocesser.

•

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

2. Kvinders deltagelse i

arbejdet med fred og

sikkerhed

Det andet hovedspor i handlingsplanen

handler om kvinders deltagelse. Dansk

udenrigs-, sikkerheds- og udviklings-

politik bygger på forståelsen af, at

menneskerettigheder, ligestilling mellem

kønnene og velfungerende demokratiske

institutioner er fundamentet for fredelige,

inklusive og bæredygtige samfund.

Et styrket fokus på kvinders deltagelse

vil bidrage til realiseringen af FN’s ver-

densmål 5 om kønnenes ligestilling og

verdensmål 16 om fred, retfærdighed

og stærke institutioner, idet det gør

politiske processer mere repræsentati-

ve og inkluderende og dermed freden

mere legitim og bæredygtig. Kvinders

aktive deltagelse i arbejdet med fred

og sikkerhed er derfor ikke kun et mål i

sig selv, men i høj grad også et middel.

Danmark ønsker derfor at bidrage til,

at flere kvinder inddrages i arbejdet med

fred og sikkerhed på alle niveauer. Det

gælder ikke mindst i de konfliktramte

lande og områder, som Danmark

arbejder i, men også på den hjemlige

bane er der behov for at styrke kvinders

deltagelse og repræsentation i de

danske indsatser for fred, stabilisering

og forebyggelse.

Målsætning 2.1: Kvinders

deltagelse i det globale arbejde

med fred og sikkerhed styrkes

Kvinder, og særligt unge kvinder,

er i mange lande væsentligt under-

repræsenterede i politiske fora og

beslutningsprocesser. Det gælder også

i arbejdet med konfliktforebyggelse,

konflikthåndtering og fredsopbygning

til trods for, at kvinders fulde, lige og

meningsfulde deltagelse ofte er afgø-

rende for at skabe forudsætningerne

for og sikre, at indgåede fredsaftaler

holder og bliver til varig fred.

Det gælder ligeledes i planlægningen

af udviklingsmæssige og humanitære

indsatser og i det økonomiske liv

generelt. Manglende repræsentation

i politiske beslutningsprocesser og

fredsprocesser samt trusler mod

kvindelige menneskerettighedsforkæm-

pere, herunder risikoen for seksuel

og kønsbaseret vold, er en væsentlig

barriere for kvinders deltagelse.

Mere generelle ligestillingsudfordringer

spiller også ind, herunder begrænset

eller manglende adgang til uddannelse,

sundhedsydelser, prævention og

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

seksualundervisning, fordi de under-

minerer kvinders helt grundlæggende

ret til selv at bestemme over deres

krop og deres liv. Derfor er det helt

centralt, at disse grundlæggende

barrierer adresseres, så kvinder og

piger har mulighed for at deltage aktivt

og substantielt i beslutningsprocesser.

Danmark vil styrke fokus på kvinders

sikkerhed og inddragelse gennem sin

støtte til danske NGO’er og FN-organi-

sationer, herunder gennem opbygning

af kapacitet hos lokale organisationer,

som deltager i tilrettelæggelse og

implementering af fredsforebyggende

og -skabende arbejde i konflikter.

For at promovere kvinders engagement

i arbejdet med fred og sikkerhed vil

Danmark desuden arbejde for at styrke

samarbejdet og dialogen med relevante

netværk af kvindelige politiske aktører

inden for freds- og stabiliseringsarbejdet.

Det gælder både i Danmark og ude i

verden. Vi vil også understøtte de or-

ganisationer, som står bag dem. Vores

støtte til kvinders og pigers deltagelse

og lederskab i forebyggelse og freds-

bygning skal både omfatte fremtræden-

de kvinder i ledende positioner i deres

samfund, som kan gå foran og statuere

et eksempel, samt mere marginalise-

rede kvinder og kvindegrupper. Målet

er at sikre kvinders tilstedeværelse ved

forhandlingsbordet samt der, hvor de

politiske beslutninger tages.

Vi vil også prioritere samarbejde om

kvinder, fred og sikkerhed i nordisk

regi. De nordiske lande (Norge, Sverige,

Finland, Island og Danmark) har et tæt

og historisk samarbejde på mange

områder og er ligesindede, når det

kommer til promovering af ligestilling

generelt og kvinders rettigheder, hvilket

vi er internationalt anerkendt for.

Samarbejdet kan både foregå bilateralt

med de enkelte lande, men også som

samlet nordisk stemme i multilaterale

fora, hvor den strategiske og politiske

diskussion om fredsopbygning og

konflikthåndtering finder sted, f.eks. FN,

EU eller NATO. Her vil vi bringe kvinder

og pigers stemmer ind i arbejdet, hvor

de ikke selv måtte have adgang, og

sikre dem taletid, hvor det er muligt.

Samtidig vil vi arbejde for at understøtte

FN’s Generalsekretærs strategi for at

opnå større lighed mellem kønnene i de

udsendte uniformerede bidrag til FN’s

fredsbevarende missioner. I 2028 er

det FN’s mål at have mindst 25 procent

kvinder blandt militærobservatører og

stabsofficerer og mindst 15 procent

blandt de militære enhedsbidrag.

Danmark søger at bidrage til denne

målopfyldelse ved bl.a. at understøtte,

at flere kvinder fra troppebidragsydende

lande får mulighed for at deltage i

det internationale fredsskabende og

fredsbevarende arbejde.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Afghanistan

Danmark har længe været til stede i

Afghanistan

med et omfattende engage-

ment. Målet med indsatsen er, at under-

støtte bæredygtig fred i det krigshærgede

land. De intra-afghanske fredsforhand-

linger blev igangsat i september 2020, og

Danmark støtter fredsprocessen.

Afghanistan vedtog i 2015 deres første

nationale handlingsplan for implemen-

tering af resolution 1325. Planen er et

vigtigt skridt i retning mod kvinders

deltagelse og inddragelse i bl.a. fredspro-

cessen. En midtvejsevaluering fra 2018

viste dog, at tilstrækkelig inddragelse af

kvinder har været en udfordring.

Danmark arbejder, sammen med resten

af det internationale samfund, for at

understøtte de afghanske kvinders del-

tagelse i fredsprocessen både direkte og

indirekte; herunder både gennem politisk

og finansiel støtte, udvikling af kompe

tencer samt faglige indspil på de mange

områder, som en fredsproces omfatter.

Danmark yder også institutionel støtte

ved bl.a. at sikre, at kvinder bredt kan

få mulighed for at samle og koordinere

input til fredsprocessen. Konkret arbejder

Danmark, i samarbejde med afghanske

kvinder og andre aktører, for at identificere,

hvordan Danmark bedst kan understøtte

de afghanske kvinders interesser og

tilgang - diskret og i koordination med

andre aktører, så som:

•

Den afghanske menneskerettigheds-

kommission, som spiller en vigtig

rolle for arbejdet med menneskeret-

tigheder, sikring af rettigheder og

opmærksomhed på konfliktens mange

civile ofre – ikke mindst kvinder og

børn – samt på indsamling af doku-

mentationsmateriale for de mange

krænkelser, der er begået og fortsat

begås i Afghanistan.

•

UN WOMEN, herunder i relation til

fredsforhandlingerne og deres arbejde

med afghanske civilsamfundsor-

ganisationer og netværk. Såvel UN

WOMEN som den afghanske menne-

skerettighedskommission har fokus

på resolution 1325 i deres strategiske

planer, som Danmark bidrager til

gennemførelsen af.

•

Danmark støtter ligeledes UNAMA

(FN’s politiske mission i Afghanistan)

i deres arbejde med kvinder, fred og

udvikling, herunder støtte til kvindelige

deltagere i regeringens forhandlings-

delegation i fredsprocessen.

Desuden er Danmark co-chair for Friends

of Afghan Women – Ambassadors’ Group.

•

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Desuden vil vi bidrage til at sikre, at

FN’s fredsopbygningsfond i højere grad

indsamler og bygger på læring om, hvad

der virker, når det handler om at sikre

kvinder og pigers deltagelse i konflikt

forebyggelse og fredsopbygning.

Målsætning 2.2 Danske kvinders

deltagelse i arbejdet med fred og

sikkerhed styrkes

Også i vores nationale danske kontekst

er der behov for, at flere kvinder deltager

meningsfuldt i arbejdet med fred og

sikkerhed. Logikken bag målsætningen

om at øge andelen af kvinder i såvel

vores civile som militære internationale

engagementer er den samme som

rationalet bag ovenstående. Den er

baseret på en rettighedstilgang og det

faktum, at en øget andel af kvinder

også gør vores indsatser mere effek

tive. Kvindelige udsendte har i mange

sammenhænge bedre adgang til den

kvindelige andel af lokalbefolkningen,

hvilket er helt centralt for at kunne

beskytte civilbefolkningen - særligt

kvinder og piger. Fordi vi ofte arbejder

og opererer i lande og samfund, hvor

lokale kvinder netop har begrænset ad-

gang til at deltage i politiske processer,

er tilstedeværelsen af kvinder med til

at øge adgangen og styrke dialogen.

Det handler også om, at en mere

repræsentativ sammensætning skaber

bedre opgaveløsning og resultater.

Danmark vil derfor øge fokus på

rekruttering, fastholdelse og karriere-

fremme af kvinder, ikke mindst i

ledelsespositioner, både inden for

Forsvaret – herunder Hjemmeværnet

og Beredskabet – inden for Rigspolitiet

og i Udenrigsministeriet. Flere kvinder

end tidligere ser i dag Forsvaret som

en karrieremulighed, hvilket bl.a. har

betydet en stigning i tilstrømningen af

kvinder til både værnepligtsuddannel-

sen og Forsvarets øvrige uddannelser

de seneste 12-15 år. Den gode udvik-

ling skal vi fortsætte og forstærke,

herunder gennem øget rekruttering,

Resolution 1325 vedtages i FN’s Sikkerhedsråd d. 31. oktober 2000

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

fastholdelse og karrierefremme af

kvinder i det danske sikkerhedsstyrker,

inklusiv i ledende stillinger.

Ambitionen om at rekruttere flere

kvinder til internationale udsendelser

gælder også i inden for politiet, hvor

andelen af kvinder, herunder antallet

af kvindelige ledere, generelt har været

stigende i de senere år. Det giver bedre

muligheder for at rekruttere kvinder

til ledende stillinger internationalt.

Målet er at sikre, at antallet af udsendte

danske kvinder til internationale missi-

oner og til den europæiske grænse- og

kystvagt (Frontex) som minimum svarer

til andelen af kvinder i dansk politi.

Et særligt ønske er at øge antallet af

kvindelige internationale instruktører

for i praksis at kunne demonstrere

over for lokale kursister, at kvinder er

ligestillede med mænd i udførelsen

af en undervisningsopgave. Der, hvor

dansk politi træner kvinder lokalt, vil

vi tilstræbe at følge op på i hvilket

omfang, de kvindelige kursister får

lov at bruge deres kompetencer i den

lokale organisation efter endt træning.

Samtidig vil vi målrette Freds- og

Stabiliseringsberedskabet (FSB), så flere

kvinder udsendes af Danmark. Det gæl-

der også for Rigspolitiet, som ligeledes

arbejder for at udsende flere kvinder til

de EU-missioner, som vi deltager i.

Endelig udgør cyberområdet et selv-

stændigt område, hvor der er et særligt

behov for en styrket indsats for at sikre

kvinders deltagelse. Mange af de nye

trusler og udfordringer, Danmark nu og

i fremtiden vil stå over for, vil udspringe

fra og udspille sig inden for cyberspace.

Cyberområdet er derudover endnu et

domæne, hvor kvinder, piger, drenge

og mænd både rammes forskelligt –

eksempelvis i form af chikane og

overgreb af både digital og fysisk

karakter. Danmark vil også fremover

aktivt arbejde for at styrke de incita-

mentsstrukturer, der kan få kvinder til at

uddanne sig inden for IT-sikkerhed.

Freds- og Stabiliserings-

beredskabet

Freds- og Stabiliseringsberedskabet

(FSB) er et beredskab, der med kort

varsel kan stille med eksperter til

konfliktforebyggende og fredsbe

varende opgaver samt til fremme

af demokrati rundt om i verden.

FSB er sammensat af en gruppe

kvalificerede eksperter, bestående

af valg- og krisestyringseksperter

med speciale i konfliktforebyggelse,

grænsekontrol, logistik, sikkerhed,

administration, politiarbejde mm.

FSB vil både arbejde for at udsende

flere kvinder, men også sikre at FSB

udsendte generelt er uddannede/

forberedte på at fremme 1325

dagsordenen og danske prioriteter

herunder.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

3. SGBV og overgreb i

konfliktsituationer

og indsatsen mod

kønskrænkende adfærd

Når konflikter og kriser raser, følger

der ofte omfattende seksuelle og

kønsbaserede krænkelser som vold,

voldtægt, misbrug, overgreb, udnyt-

telse, tvang og chikane med. SGBV og

overgreb anvendes ofte aktivt som

våben i konflikter for at kontrollere,

intimidere og ydmyge modstanderen

og civilbefolkningen – individer,

familier og hele samfund.

Danmark skal fortsat være ledende i

arbejdet med at forebygge og beskytte

individer mod SGBV i konfliktsituationer

og humanitære kriser, i samarbejde

med vores danske og internationale

partnere. Vi vil særligt arbejde for, at

SGBV systematisk tænkes ind i alle

konkrete indsatser, som er målrettet

konfliktsituationer og humanitære

kriser. Det gælder bl.a. forebyggende

indsatser gennem øget viden om

SGBV og uddannelse generelt, støtte

til retshåndhævelse for at bekæmpe

straffrihed for forbrydelserne, målrette-

de serviceydelser, herunder beskyttelse

og psykosocial støtte til ofre for SGBV.

En særlig dansk mærkesag er seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder

(SRSR) og adgang til seksuelle og

reproduktive sundhedsydelser, så som

prævention og sikker abort, ikke mindst

i tilfælde af seksuel vold og voldtægt.

De seneste år er der også kommet

en betydelig opmærksomhed på

at forebygge og bekæmpe seksuel

Seksuel og kønsbaseret

vold og overgreb (SGBV)

Seksuel og kønsbaseret vold og

overgreb udgør en alvorlig kræn-

kelse af individets grundlæggende

rettigheder. Overgrebene kan fore-

komme i mange afskygninger og

baserer sig på individets biologiske

køn, køns- eller seksuelle identitet

eller kønsnormer. Fuldbyrdelsen

af seksuelle og kønsbaserede

overgreb kan indebære fysisk,

seksuel, verbal, følelsesmæssig

eller psykologisk misbrug samt

vold, voldtægt, trusler, tvang,

udnyttelse, chikane, og kan tage

form af benægtelse af ressourcer

og adgang til tjenester.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

udnyttelse, misbrug, overgreb og

chikane begået af udsendte i bl.a. det

fredsbevarende arbejde (uniformerede

såvel som civile) og i udviklingssektoren,

både mod lokalbefolkningen og

internt i institutionerne. Det gælder i

internationale sammenhænge, f.eks.

de organisationer, som Danmark

er medlem af (EU, FN, NATO mv.),

og hos strategiske og implemente-

rende samarbejdspartnere såsom

Verdensbanken, AU og relevante

civilsamfundsorganisationer.

Det står klart, at ingen branche,

region eller arbejdsplads er immun.

Selv om SGBV og kønskrænkende

adfærd ikke kan sidestilles, så er det

to sider af samme sag. Bekæmpelse

kræver klare retningslinjer, etablering

af rapporterings- og responsmekanis-

mer, ledelse, vidensdeling og ved-

holdende fokus. Danmark anlægger

en nultolerance når det kommer til

seksuel udnyttelse, kønskrænkende

adfærd og overgreb, både hos vores

samarbejdspartnere og hos os selv.

I visse situationer kan overgrebene

være af en sådan karakter, at den kan

karakteriseres som krigsforbrydelser,

forbrydelser mod menneskeheden

eller som underliggende forbrydelser

til etnisk udrensning eller folkedrab.

Forebyggelse og bekæmpelse af

seksuel og kønsbaseret vold og

krænkelser er nært forbundet med

efterforskning og retsforfølgelse af

mistænkte, som spiller en afgørende

rolle for at bibringe retfærdighed,

forsoning og genoprejsning for

ofrene. Men i mange skrøbelige

kontekster er opklaring af seksuelle

og kønsrelaterede forbrydelser stærkt

underprioriteret og uudforsket. Det

kan skyldes kulturelle, sociale eller

religiøse tabuer, men det kan også

handle om manglende ressourcer og

kapaciteter eller om en kultur, hvor

udbredt straffrihed hersker.

Danmarks støtter derfor to centrale

søjler inden for retshåndhævelse:

dokumentation og bevismateriale

samt kapacitetsopbygning af nationale

og internationale retssystemer.

En forudsætning for at et retsopgør

samt individuel og samfundsmæssig

heling kan finde sted, er, at der findes

dokumentation for forbrydelserne.

Der er derfor brug for at indsamle

bevismateriale, så gerningsmændene

kan drages til ansvar. Det vil vi gøre

en særlig indsats for igennem vores

støtte til FN’s fredsbevarende og

Målsætning 3.1: Forebyggelse

og imødegåelse af seksuel og

kønsbaseret vold og overgreb i

konfliktsituationer og skrøbelige

kontekster

SGBV udgør en voldsom krænkelse af

basale menneskerettigheder, som kan

have dybe fysiske og psykiske konse-

kvenser for både ofre og de berørte

samfunds sociale sammenhængskraft.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Bekæmpelse af straffrihed er afgørende for at forebygge SGBV i konfliktsituationer

politiske missioner. Og vi vil fortsat

understøtte FN’s særlige udsending

for seksuel vold i konflikt og FN’s

Sikkerhedsråd i arbejdet med at yde

beskyttelse til civile i væbnet konflikt

og ofre for seksuel vold i konflikt,

placere ansvaret hos de skyldige ved

internationale domstole og tribunaler,

samt transitional justice-processer.

Danmark har fokus på civilbeskyttelse

og fuld efterlevelse af den humanitær

folkeret (IHL) og bidrager desuden til

international retsforfølgelse gennem

Den Internationale Straffedomstol

(ICC), som har øget sit fokus på

seksuelle og kønsbaserede krænkelser.

Danmark vil fortsat støtte ICC’s øgede

fokus på efterforskningen af sager

om seksuel og kønsbaseret vold samt

ICC’s Offerfonds forpligtelse til at yde

meningsfuld støtte til ofrene.

Danmark har via sit udviklings- og hu-

manitære arbejde i konfliktsituationer

været førende i at sikre forebyggelse og

beskyttelse af kvinder og pigers rettig-

heder. Både politisk og med finansielle

midler. Det vil vi blive ved med og gøre

mere af. Bekæmpelse af seksuel og

kønsbaseret vold bør altid tænkes ind i

den samlede indsats i konfliktsituationer

og humanitære kriser.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Syrien

Danmarks tilstedeværelse og indsatser i

Syrien

har strakt sig over flere år og har

spændt over militære bidrag til kampen

mod ISIL, et substantielt stabiliseringsen-

gagement og humanitær bistand samt et

diplomatisk engagement.

Et centralt formål med Danmarks

engagement i Syrien har været at bidrage

til at fremme en inkluderende politisk

løsning på den vedvarende konflikt. Det

indebærer bl.a. at bidrage til kvinders

politiske deltagelse i de syriske freds-

opbygningsprocesser, både på lokalt

og nationalt niveau, samt at bidrage til

bekæmpelsen af seksuel og kønsbaseret

vold og overgreb.

På nationalt plan støtter Danmark

syriske kvinders politiske deltagelse

i fredsopbygning.

•

Det sker gennem FN ved at bidrage til

udviklingen af en formidlingsstrategi,

der skal forbedre kvinders direkte del-

tagelse i den syriske forfatningskomité

•

og styrke linket mellem kvinder i det

syriske civilsamfund og den FN-bårne

fredsproces.

På lokalt plan yder Danmark støtte til

civilsamfundsorganisationer, der

fremmer demokratisk dialog og giver

stemme til marginaliserede grupper i

politiske processer.

Danmark bidrager også til bekæmpelsen

af seksuel og kønsbaseret vold ved at

støtte indsatser mod straffrihed for

menneskerettighedskrænkelser begået

under den syriske konflikt.

•

Det er for eksempel sket gennem

danske bidrag til FN’s uafhængige

undersøgelsesmekanisme (IIIM) i

2017-2019 og gennem løbende støtte

til Syrian Network for Human Rights,

som indhenter beviser for krigsforbry-

delser og andre menneskerettigheds-

krænkelser med henblik på at holde

de skyldige ansvarlige.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

’Call to Action’ initiativet

Danmark overtager i perioden

2021 – 2022 formandskabet for

det globale initiativ Call to Action

on Protection from Gender-Based

Violence in Emergencies.

Call to Action blev stiftet i 2013 og

samler pt. 87 partnere – stater,

donorer, FN-agenturer og civilsam-

fundsorganisationer. Det globale

partnerskab arbejder for mere

fokus og forbedret respons og

forebyggelse af seksuel og kønsba-

seret vold i humanitære konflikter.

Formandskabet vil muliggøre solide

danske fodaftryk for at fremme

konkrete indsatser i arbejdet med

kvinder, fred og sikkerhed.

lingspolitiske og humanitære indsats.

For eksempel skal vores indsatser

tage højde for at understøtte tidlig

identifikation af risici for kønsbaseret

vold og overgreb og sætte ind med

forebyggende indsatser, der skaber

sikkerhed samt adgang til relevante

serviceydelser, herunder seksuelle og

reproduktive sundhedsydelser, samt

mental sundhed mv. Fra dansk side vil

vi arbejde mere målrettet, og derfor

sætte specifikke kriterier som forud

sætning for de danske støttemidler.

Under det danske lederskab af Call to

Action vil vi endvidere øge fokus på

evidens-baserede undersøgelser og

analyser, således at indsamlet data

kan informere og sikre, at indsatserne

bliver mere målrettede og mest effek

tivt forebygger og bekæmper seksuel

og kønsbaseret vold i den specifikke

lokale kontekst.

Vi skal investere i, at kvinder har mulig-

hed for at være med til at bestemme,

hvordan deres samfund skal udvikle

sig og hvilke byggesten, der skal lægge

grunden til fremtiden, og at kvinder

har ressourcerne til at understøtte dem

selv og deres familier. En investering i

kvinderne er en investering i hele fami-

liens ve og vel, herunder i uddannelse

og sundhed for børnene, og kommer

hele samfundet til gode.

Gennem det danske formandskab for

Call To Action initiativet (2021-2022) vil

Danmark tage lederskab for syste-

matisk at drive denne dagsorden - på

politisk niveau både internationalt, re-

gionalt og på lokalt landeniveau samt

gennem konkret støtte til indsatser i

kriseramte lande.

I konfliktsituationer og humanitære

kriser vil vi fortsætte samarbejdet med

danske og internationale partnere,

særligt NGO’er og FN-organisationer,

for at sikre at støtte til bekæmpelse af

seksuel og kønsbaseret vold er tænkt

tilstrækkeligt ind i den danske udvik-

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Somalia

Danmark har længe været engageret

Somalia,

både politisk, humanitært,

udviklingsmæssigt og med regionale

freds- og stabiliseringsindsatser. Det er et

land, hvor behovet for en styrket indsats for

kvinder, fred og sikkerhed, er stort.

Somaliske kvinder er underrepræsenteret

i de formelle regeringsstrukturer og de

reelle magtstrukturer er, pga. de traditio-

nelle klandynamikker, forbeholdt mænd.

Underrepræsentationen forværres af

fraværet af indflydelsesrige kvinderettig

hedsbevægelser og organisationer samt

et manglende fokus på beskyttelse af

kvinders rettigheder og bekæmpelse af

seksuel vold. Seksuel og kønsbaseret vold

og overgreb er udbredt og straffrihed er

normen

Danmark er i Somalia kendt for at fremme

kvinders og pigers rettigheder overfor

somaliske partnere og det internationale

samfund.

•

Det vil vi skrue op for både i det

bilaterale og internationale samarbej-

de i og om Somalia, og gerne i nordisk

regi, som lead på en fælles indsats

og igennem medformandskabet for

Group of Friends for Children Affected

by Armed Conflict in Somalia.

Igennem både landeprogrammet og

Freds- og Stabiliseringsprogrammet

arbejder Danmark direkte med WPS-dags-

ordenen. Det gælder:

•

Samarbejde med UNICEF om bekæm-

pelse af SGBV

•

Samarbejde med det somaliske menne-

skerettighedsministerium om kapaci-

tetsopbygning af somaliske institutioner

og lovudvikling, der beskytter piger og

kvinder

•

Det danske stabiliseringsarbejde med

inddragelse af kvinder i fredsproces-

ser, politisk dialog og øget politisk

repræsentation.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Målsætning 3.2: Nultolerance

over for seksuel udnyttelse og

kønskrænkende adfærd hos

vores samarbejdspartnere og i

egne rækker

Der har i de senere år været et stigende

fokus på risikoen for, at seksuel

udnyttelse, overgreb, magtmisbrug

og chikane, særligt over for kvinder og

børn, øges, når det internationale sam-

fund engageres langvarigt i håndtering

af kriser og konflikter.

Danmark skal være blandt de lande

i verden, der markerer sig tydeligt

og handler resolut i arbejdet for at

forebygge og bekæmpe seksuelle

overgreb, udnyttelse og chikane inden

for udviklingsarbejdet og freds- og

sikkerhedsarbejdet bredt. Derfor vil vi

understøtte udviklingen af politikker

og strategier, der skal sikre systematisk

og rettidig imødegåelse af krænkende

adfærd. Arbejdet vil bl.a. tage udgangs-

punkt i OECD/DAC’s anbefaling Ending

Sexual Exploitation, Abuse, and

Harassment in Development Co-opera-

tion and Humanitarian Assistance.

Danmark vil arbejde for, at stater og

aktører reagerer rettidigt og effektivt

på anklager om seksuelle overgreb og

krænkelser begået af egne udsendte.

I humanitære kriser er kvinder og piger langt mere udsatte for seksuelle overgreb end mænd

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmark vil desuden styrke forebyg-

gelse og håndtering af sager om

kønskrænkende adfærd i egne insti-

tutioner. Alle har et medansvar for, at

der opbygges en respektfuld arbejds-

kultur, der forebygger og sanktionerer

kønskrænkende adfærd, og hvor

medarbejdere føler sig beskyttet, hørt,

støttet og værdsat.

En forbedret indsats mod kønskræn-

kende adfærd handler om at sikre lige-

stilling og ligebehandling og at sikre

solide systemer og processer. Mistanker

eller anklager om kønskrænkende

adfærd og overgreb skal undersøges

uden undtagelse og på en fortrolig og

etisk sensitiv måde, og medarbejdere

skal kunne gå til ledelsen med både

tidligere og aktuelle sager. Det gælder

for alle de involverede myndigheder.

Ud over den vigtige forebyggende

indsats vil vi sikre, at der følges op, at

overgrebspersoner og krænkere stilles

til ansvar, og at ofrene støttes. Skal det

lykkes, er der behov for, at ledelsen i de

forskellige myndigheder går forrest, og

at institutionerne har klare retningslinjer,

som efterleves af alle involverede parter.

Forsvarsministeriet lancerede i 2019 en

ny kampagne, der skal styrke indsatsen

mod kønskrænkende adfærd i Forsvaret

og på Forsvarsministeriets område og

sikre handling bag nultolerancen med

fokus på ledelsesansvar.

I Udenrigsministeriet er der skærpet

opmærksomhed på håndtering

af krænkende, uønsket seksuel

opmærksomhed. Det accepteres

ikke, at chefer og medarbejdere

i nogen enhed udsættes for eller

udsætter andre for mobning eller

uønsket seksuel opmærksomhed.

Der er iværksat en række tiltag med

henblik på at styrke gennemførelsen

af politikken, herunder direkte

ledelseskommunikation til chefer og

medarbejdere i hele ude- såvel som

hjemmetjenesten, tydeliggørelse af

klage- og rådgivningsmulighederne,

øget fokus på politikken i forbindelse

med onboarding og kompetenceud-

viklingstiltag samt i trivselsmålinger.

Dansk politi skal både nationalt og

internationalt være en arbejdsplads,

hvor kønskrænkende adfærd ikke

tolereres. Der arbejdes proaktivt for

at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø,

ligesom forebyggelse og bekæmpelse

af kønskrænkende adfærd er en

del af den missionsforberedende

undervisning og uddannelse, som alle

polititjenestemænd skal gennemføre

forud for udsendelse.

Alle tre myndigheder opererer med

en politik om nultolerance over for al

kønskrænkende adfærd.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Vejen frem mod 2024

– fra ord til handling

Skal Danmark gøre sine nye politiske

ambitioner for kvinder, fred og sikker-

hed til virkelighed, er der behov for,

på allerhøjeste niveau, igen at sætte

retningen for og prioritere WPS-arbejdet

samt opbygge kompetencer i relevante

ministerier og myndigheder. Den

tidligere omtalte evaluering i 2019 af de

seneste to danske handlingsplaner for

WPS konkluderede bl.a.:

• at manglende kompetencer i de

ansvarlige institutioner var en af år-

sagerne til de begrænsede resultater

• at en vis mæthedsfornemmelse

ift. ligestillingsdagsordenen var

udbredt i de forskellige institutioner

• at civilsamfundet ikke var blevet

tilstrækkeligt inddraget i udvikling,

udmøntning og monitorering af

handlingsplanen

På denne baggrund prioriterer Danmark

derfor kompetenceudvikling på WPS-

området for alle de involverede instan-

ser; Rigspolitiet, Udenrigsministeriet,

inklusiv ambassader, Forsvarsministeriet

samt underliggende myndigheder,

med det formål at øge kapaciteten til

at implementere og følge op på den

danske WPS-handlingsplan.

Det vil både være relevant med fælles

træning på tværs af de forskellige myn-

digheder og medarbejdergrupper for

at fremme en fælles forståelse og en

tværgående tilgang til implementering

af handlingsplanen. Men også for mere

skræddersyet kompetenceudvikling

der tager hensyn til forskellige

jobfunktioner, operative niveauer og

geografisk kontekst.

Det vil ligeledes være muligt at

iværksætte studier/analyser for at

opnå et bedre forståelsesgrundlag for

specifikke emner inden for kvinder,

fred og sikkerhed.

De overordnede prioriteter og ambiti-

oner for Danmarks implementering af

WPS er sammenfattet i resultatrammen,

som dermed opsummerer de strategi-

ske mål, som Danmark vil arbejde for.

Handlingsplanen og resultatrammen

skal begge læses i sammenhæng

med de årlige implementeringsplaner

(hver involveret myndighed har sin

egen), som er en konkretisering af de

strategiske målsætninger. Det er i de

rullende implementeringsplaner vi på

aktivitetsniveau fortæller, hvad vi vil

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

gøre for at styrke arbejdet med kvinder,

fred og sikkerhed. Handlingsplanen og

resultatrammen eksisterer ikke uden

implementeringsplanerne og vice versa.

Desuden vil vi inddrage alle interessere-

de dele af civilsamfundet i implemen-

teringen af handlingsplanen. Det vil

ske i det årlige kontaktforum, hvor

planens strategiske og overordnede

målsætninger drøftes og tryktestes,

samt i mere specialiserede underspor i

form af tematiske arbejdsgrupper, som

både kan følge planens tre hovedspor

og være tværgående.

Disse arbejdsgruppers sigte og formål

vil skulle etableres i samarbejde med

civilsamfundet, og implementerings-

planerne bør være udgangspunktet

for drøftelserne. Endvidere bør WPS

være et element i de vanlige drøftelser

myndighederne har med NGO’erne,

fx i de årlige NGO-drøftelser med

Udenrigsministeriet.

Implementeringsplanerne muliggør

vigtig læring og erfaringsopsamling

og vil blive tilpasset løbende, i det om-

fang det er nødvendigt. Ligeledes vil

den interministerielle arbejdsgruppe,

som i det daglige koordinerer indsatsen

med gennemførelsen af planen, lave

en årlig statusrapport om implemen-

teringen. Det er vores redskab til at

måle og reflektere over de danske

indsatser og sikre, at de gode intentio-

ner udstukket i handlingsplanen også

omsættes til konkrete resultater for

kvinder og piger i verdens konflikt- og

krisesituationer.

Det skylder vi både dem og os selv.

Kvinder i Mali deltager i en workshop om den regionale sikkerhedsstyrke, G5 Sahel fællesstyrken

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

RESULTATRAMME

1. Danmark som sikkerhedspolitisk aktør

Strategisk effekt / målsætning

1.1.

Dansk deltagelse i

internationale operationer,

missioner og freds- og

stabiliserings-indsatser

bidrager til, at køns-

perspektivet er styrket

Outcomes

1.1.1.

Danmark har forbedret viden om,

hvordan vores sikkerhedspolitiske engagemen-

ter påvirker kvinder, piger, drenge og mænd

forskelligt.

1.1.2.

Kønsperspektivet er systematisk tænkt

ind i planlægningen og udførelsen af sikker-

hedspolitiske engagementer samt i arbejdet

med konfliktforebyggelse og fredsopbygning.

1.1.3.

Indsatsen for at sikre, at udsendt dansk

personel har gennemgået relevant uddannelse

og træning inden udsendelse, er styrket.

1.1.4.

Danmark har udnyttet strategiske

ledelsespositioner og prioriteret besættelse af

relevante rådgiverstillinger til at fremme fokus

på kvinder, fred og sikkerhed i internationale

missioner.

1.1.5.

Danmark har styrket kønsperspektivet i

de samtænkte freds- og stabiliseringsindsatser,

herunder gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Strategisk effekt / målsætning

1.2.

Dansk engagement

i internationale

sikkerhedspolitiske

organisationer har

styrket det multilaterale

sikkerhedspolitiske samarbejde

om kvinder, fred og sikkerhed

Outcomes

1.2.1.

Danmark har arbejdet målrettet for og

bidraget til, at kønsperspektivet indarbejdes og

WPS-dagsordenen fremmes i regi af NATO

1.2.2.

Danmark har styrket EU’s arbejde for at

integrere kvinder, fred og sikkerhed i de civile

krisestyringsindsatser samt i EU’s civilbeskyttel-

sesmekanisme

1.2.3

Danmark har bidraget til at fastholde

og styrke fokus på arbejdet med at fremme

kvinder, fred og sikkerhed i FN ved at støtte FN’s

reformdagsordener på freds- og sikkerheds-

området og ved at prioritere kvinder, fred og

sikkerhed som indsatsområde for det overord-

nede danske engagement i FN.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

2. Kvinders deltagelse i arbejdet

med fred og sikkerhed

Strategisk effekt / målsætning

2.1.

Danske globale indsatser

for fred og sikkerhed

har styrket kvinders

deltagelse i arbejdet med

konfliktforebyggelse,

konflikthåndtering og

fredsopbygning.

Outcomes

2.1.1.

Danmark har bidraget til at fjerne

grundlæggende barrierer for kvinders deltagelse

ved at bidrage til øget sikkerhed for kvinder og

piger i konfliktområder og skrøbelige kontekster

2.1.2.

Danmark har promoveret kvinders

deltagelse og engagement i arbejdet med fred

og sikkerhed, politiske beslutningsprocesser

og lokale forhold i de områder, hvor Danmark

er til stede, og har styrket dialogen med lokale

kvindelige aktører på alle niveauer.

2.1.3.

Danmark har medvirket til at fremme

kvinders stemme og deltagelse igennem

samarbejde i nordisk regi og i multilaterale

organisationers og netværks arbejde med fred

og sikkerhed

2.1.4.

Danmark har understøttet FN’s Gene-

ralsekretærs reformarbejde og ambition for

at opnå større lighed mellem kønnene i de

udsendte uniformerede bidrag til FN’s fredsbe-

varende missioner

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Strategisk effekt / målsætning

2.2.

Danske kvinders

repræsentation og deltagelse i

arbejdet med fred og sikkerhed

er blevet styrket, både i de

militære og civile strukturer

Outcomes

2.2.1.

Danmark har arbejdet for at leve op til

FN’s stigende målsætninger om andelen af

udsendte uniformerede kvinder.

2.2.2.

Danmark har øget rekruttering, fast-

holdelse og karrierefremme af kvinder i både

den civile og militære del af arbejdet med

fredsopbygning og sikkerhed, inklusiv i ledende

stillinger.

2.2.3.

Danmark har øget andelen af kvinder,

der udsendes til internationale operationer

og missioner, herunder som del af Freds- og

Stabiliseringsberedskabet.

2.2.4.

Danmark har styrket incitamentsstruk-

turerne for kvinders engagement inden for

cyberområdet og i IT-sikkerhed.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

3. SGBV og overgreb i

konfliktsituationer og indsatsen

mod kønskrænkende adfærd

Strategisk effekt / målsætning

3.1.

Danmark har medvirket

til at forebygge, imødegå

og beskytte individer imod

seksuel og kønsbaseret

vold i konfliktsituationer og

skrøbelige kontekster, samt at

hjælpe ofre på fode igen

Outcomes

3.1.1.

Danmark har bidraget til den forebyg-

gende indsats mod seksuel og kønsbaseret vold

(SGBV) gennem øget fokus på bekæmpelse af

straffrihed.

3.1.2.

Danmark har, via sit formandskab for Call

to Action, taget lederskab for systematisk at dri-

ve SGBV dagsordenen internationalt, regionalt

og lokalt samt bidraget til at lægge koordineret

politisk pres på aktører, der ikke anerkender

vigtigheden af forebyggelse, beskyttelse imod

og behandling af SGBV.

3.1.3.

I samarbejde med vores partnere, bl.a.

FN og NGO’er, har Danmark øget indsatsen

for at implementere konkrete indsatser for

forebyggelse, beskyttelse og respons i forhold

til SGBV, herunder gennem arbejdet med

kønsulighed, styrket samarbejde med lokale

kvinde-ledede organisationer, sikret adgang til

basale seksuelle og reproduktive sundhedsydel-

ser samt psykosocial støtte til ofrene for SGBV.

3.1.4.

Danmark har bidraget til at styrke det

globale vidensgrundlag om SGBV gennem

støtte til evidens-baserede undersøgelser og

analyser, hvilket har bidraget til at sikre bedre

og mere effektive indsatser i de kontekster, vi

arbejder i.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Strategisk effekt / målsætning

3.2

Danmark har arbejdet

for at forebygge og imødegå

kønskrænkende adfærd hos

vores samarbejdspartnere

og i egne rækker med

udgangspunkt i en

nultolerancepolitik

Outcomes

3.2.1.

Danmark har arbejdet for at stater og

aktører reagerer rettidigt på seksuel udnyttelse,

kønskrænkende adfærd og overgreb begået af

deres egne udsendte, civile såvel som militære.

3.2.2.

Handlingsplanens involverede myndig-

heder har styrket deres fokus på forebyggende

indsatser mod seksuel udnyttelse, kønskræn-

kende adfærd og overgreb af enhver art i de

respektive organisationer.

3.2.3.

De involverede myndigheder har

reageret prompte på alle sager om seksuel ud-

nyttelse, kønskrænkende adfærd og overgreb,

både tidligere og aktuelle, med udgangspunkt i

en nultolerancepolitik.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 Copenhagen K

Tel: +45 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

[email protected]