Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 1. december 2020.
a.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2020
afgives tilsagn om tilskud på 40,0 mio. kr. til partnerskabet med den internationale union for
naturbevarelse (IUCN). Udgiften afholdes af den på finansloven for 2020 opførte bevilling under §
06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Bevillingen skal ses i lyset af Danmarks internationale grønne ambitioner om at drive den glo‐
bale grønne omstilling og styrke indsatsen på den bredere grønne dagsorden, som specificeret i
regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats
”En Grøn og Bæredygtig Verden”.
Foruden
naturens egenværdi spiller naturbeskyttelse og -bevarelse en vigtig rolle i både klimareduktion og
–tilpasningsindsatser. For at styrke det danske engagement på den globale naturdagsorden er genop‐
tagelse af det danske samarbejde med den internationale union for naturbevarelse (IUCN) central.
IUCN er en international medlemsunion med global rækkevidde. IUCN arbejder med at tackle ud‐
fordringer for mennesker og natur for at skabe en mere velstående, lige og retfærdig verden. Unionen
er et centralt samlingspunkt for natur- og miljøaktører, og bygger partnerskaber og bidrager med
politikker, viden og værktøjer gennem sine seks fagkommissioner og tusindevis af eksperter. Det gør
IUCN til en global autoritet inden for natur-dagsordenen. IUCN implementerer og leder samtidig
projekter og programmer regionalt og på landeniveau. IUCN anses for at være en kerneinstitution
i arbejdet for at opnå bæredygtig udvikling, der er integreret med natur- og økosystembevarelse. Til‐
skuddet bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 14 (livet i havet), 15 (livet på land), 13
(klimaforandringer), 5 (ligestilling) og 6 (adgang til vand).
Danmark har været medlem af IUCN siden 1951 og har tidligere været programpartner fra
2001-2016. Med dansk re-engagering i IUCN som programpartner vil tilskuddet støtte IUCN i at
indfri målsætningerne i Unionens strategiske program 2021-2024,
Nature 2030.
Projektbeskrivelse
Med sit kommende strategiske program,
Nature 2030,
vil IUCN mobilisere sine medlemmer,
videnskabelige netværk og organisation for at levere synlige bidrag til verdensmålene, Parisaftalen
og det globale post-2020 rammeværk for biodiversitet gennem en menneskecentreret tilgang.
Tilskuddet vil støtte IUCN’s fem indsatsområder under
Nature 2030
herunder mennesker, land,
vand, hav og klima. Halvdelen af bevillingen på 40,0 mio. kr. gives som kernebidrag til IUCN’s
b.
AS001977
Udenrigsmin., j.nr. 2020-16202