Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 25. november 2020.
a
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Udenrigsministeriet i
2020 forpligter sig til at give et tilskud på op til 58,0 mio. kr. i 2023 for hermed at yde gældslettelse
til Somalia i forbindelse med det internationale gældsinitiativ, Heavily Indebted Poor Countries
(HIPC).
Udgiften i 2023 vil blive afholdt med 57,9 mio. kr. af den på finansloven for 2023 opførte bevilling
under § 06.32.07. Lånebistand.
Udenrigsministeriet anmoder dertil om Finansudvalgets tilslutning til at have mindreindtægter på i
alt 0,06 mio. kr. på § 06.37.01. Verdensbankgruppen over en årrække begyndende fra 2023 til ca. år
2030 som følge af gældslettelsen.
Baggrund
Somalia kvalificerer sig til at få eftergivet gæld gennem HIPC-initiativet fra 1996, idet landets gæld
vurderes at være uholdbar. I alt har 37 lande, heraf 31 i Afrika, fået eftergivet bilateral gæld under
initiativet, der har til formål at sikre de fattigste lande mod uholdbare gældsbyrder. HIPC-initiativet
er knyttet til krav om reformer bl.a. med fokus på fattigdomsbekæmpelse. Koblingen mellem gæld
og fattigdomsbekæmpelse er central for HIPC-initiativet, da det skal give mulighed for at de fattigste
lande får en frisk start. For de lande, der allerede har gennemført HIPC-processen, er forholdet
mellem gældsbetaling og fattigdomsbekæmpelse vendt, og de brugte i 2017 i gennemsnit 7,3 pct. af
BNP på fattigdomsbekæmpelse mod kun 1,9 pct. af BNP på gældsafvikling.
Efter årtiers konflikt har Somalia i de senere år påbegyndt reformarbejde, der skal bane vejen for,
at landet opnår gældseftergivelse gennem HIPC-initiativet. Arbejdet følges tæt af Verdensbanken og
Den Internationale Valutafond (IMF) med henblik på at vurdere, om Somalia opfylder kriterierne for
gældseftergivelse gennem HIPC. Somalia har således sikret fremskridt mod økonomisk og politisk
stabilitet, iværksat en plan for fattigdomsreduktion, samt afviklet restancer til Verdensbanken, IMF
og den Afrikanske Udviklingsbank. Danmark har i den forbindelse i 2020 også bidraget til at afvikle
Somalias historiske fordringer med IMF for 39,0 mio. kr.
Somalia har ifølge IMF og Verdensbanken vist reel vilje til at gennemføre de nødvendige øko‐
nomiske reformer og fattigdomsreducerende initiativer. Trods Somalias politiske udfordringer er
reformfremskridt blevet omsat til økonomisk fremgang.
Somalias gæld til Danmark består hovedsageligt af eksportkreditter forsikret af Danmarks Er‐
hvervsfond, forløberen for Danmarks Eksportkreditfond (EKF). Gælden beløber sig i 2019 til 56,8
b.
AS001975
Udenrigsmin., j.nr. 2020-32904