Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-23378
APD
5. oktober 2020
(20191) FIU L 206
–
svar på spørgsmål 252 fra Christian Juhl
(EL) stillet den 15. september 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
På finanslovsforslaget øges bistanden til fællesskabsfinansieret EU-bistand
markant. Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for dette, herunder
hvilke ekstra indsatser Danmark kommer til at medfinansiere, og hvilke
underkonti på forslaget der indbefatter denne stigning?
Svar
På finanslovsforslaget for 2021 er udgiften til den fællesskabsfinansierede
EU-bistand budgetteret til 1.897,2 mio. kr. i 2021. Det er en stigning på
655,2 mio. kr. i forhold til den forventede udgift i 2020.
Finansministeriet har udarbejdet skøn for den fællesskabsfinansierede
EU-bistand på finanslovsforslaget for 2021 på baggrund af oplysninger fra
Kommissionen. Den forventede stigning kan primært henføres til, at
Danmark fremover
skal betale en højere andel af EU’s udviklingsbudget
som følge af Storbritanniens udtræden af EU, og at der forventes en
stigning i den udenrigspolitiske del af i EU’s nye budget for de næste 7 år.
Der kan i forbindelse med ændringsforslagene ske en opdatering af
skønnet for den fællesskabsfinansierede EU-bistand i 2021. Det vil ske
som følge af den ventede aftale om
EU’s
endelige samlede budget for året
2021 samt nye oplysninger fra Kommissionen, herunder omfanget af
udbetalinger
på EU’s udviklingsbistandsprogrammer
og -projekter, og i
hvor høj grad disse kan opgøres som udviklingsbistand. Alt dette har
betydning for Danmarks bidrag til den fællesskabsfinansierede EU-
bistand i 2021.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn