Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 25. november 2020.
a.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2020 afgi‐
ves tilsagn om tilskud på 245,0 mio. kr. til den Grønne Klimafond (Green Climate Fund, GCF). Ud‐
giften vil blive afholdt af den på finansloven for 2020 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturres‐
sourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
GCF er verdens største fond dedikeret til finansiering af klimaindsatser i udviklingslande. Fonden
spiller dermed en central rolle i transformationen mod lavemission og modstandsdygtig udvikling i
udviklingslandene, og har desuden en afgørende rolle i at hæve ambitionerne i nationale klimaplaner
og i FN’s klimaforhandlinger ved at sikre øget og mere forudsigelig klimafinansiering.
Oprettelsen af GCF blev besluttet på FN’s klimatopmøde i København (COP15) i 2009. I Cancun,
Mexico, (COP16) i 2010 blev GCF formelt etableret af de 194 lande, der er parter i FN’s Klima‐
konvention (UNFCCC). GCF er styret af en bestyrelse med 24 medlemmer, der er ligeligt fordelt
mellem udviklede lande og udviklingslande. Danmark deler sæde i bestyrelsen med Nederlandene og
Luxembourg.
Fondens bestyrelse har siden 2015 godkendt 143 projekter i over 100 lande med et samlet budget
på ca. 134 mia. kr. (alle beløb i dagskurser pr. 16. okt.), hvoraf støtte fra GCF udgør ca. 39 mia. kr.
Fonden anslår selv, at de godkendte projekter blandt andet forventes at medføre reduceret sårbarhed
over for klimaforandringer for 394 mio. mennesker samt formindsket udledning af 1 mia. tons CO
2
.
Danmark har tidligere støttet GCF i 2014 og 2015 med i alt 400 mio. kr. Tilsagnet på de 245 mio.
kr. udgør det første i et fordoblet dansk bidrag på 800 mio. kr. til GCF over en treårig periode.
Bevillingen bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 13 (klimaindsats) og i mindre grad
verdensmål 6 (rent vand og sanitet), 7 (bæredygtig energi), 14 (livet i havet) og 15 (livet på land).
Projektbeskrivelse
I oktober 2019 blev GCF’s første genopfyldning afsluttet, og indtil nu har 31 lande annonceret for‐
ventede bidrag til fonden for ca. 63 mia. kr. Fondens opdaterede strategiske plan for GCF gældende
for perioden 2020-23 indeholder en ambitiøs programmerings- og operationel vision for GCF, der
har til formål at imødekomme konsekvenserne fra klimaændringer og bidrage til implementeringen
af Parisaftalen. Det er forventningen, at den strategiske plan godkendes senest i løbet af første kvartal
2021.
b.
AS001974
Udenrigsmin., j.nr. 2019-14609