Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 18. november 2020.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2020
afgives tilsagn om tilskud på 90,0 mio. kr. til Verdensbankens energisektorprogram (Energy Sector
Mangement Assistance Program, ESMAP). Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2020
opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande
mv.
Baggrund
På verdensplan skønnes tæt på 800 mio. mennesker ikke at have adgang til elektricitet i dag. Der
sker fremskridt, men det går for langsomt og særligt Afrika halter bagefter. I 2030 forventes der
forsat være ca. 530 mio. mennesker i Afrika uden adgang til elektricitet. Dertil kommer, at 2,8
milliarder mennesker ikke har adgang til ren energi når de laver mad. Ifølge WHO fører forurening
og røg i køkkenet til 4,3 millioner for tidlige dødsfald årligt, hvor særligt kvinder og børn er
udsatte. Endvidere estimerer det Internationale Energi Agentur (IEA), at Covid-19 pandemien vil
skubbe 100 millioner mennesker med adgang til elektricitet i dag ud i fattigdom, så de igen vil bruge
forurenende og ineffektive energiformer.
Energisektoren er ansvarlig for to tredjedele af den globale udledning af drivhusgasser. Det er
særligt blandt vækstøkonomier og udviklingslande, at størstedelen af den globale stigning i energi-
og ressourcebehovet forventes at stige frem mod 2040. Det er derfor vigtigt, at den stigende efter‐
spørgsel på energi i både vækstøkonomier og udviklingslande dækkes af grønne frem for sorte
energikilder. Det kræver dog viden og kapacitet for at kunne lave en sådan transition til vedvarende
energi.
ESMAP er en multidonor fond administreret af Verdensbanken. ESMAP er etableret med det
formål at bidrage med viden og rådgivning til at accelerere en inklusiv grøn omstilling, dekarbonise‐
ring af energisektoren og sikre universal adgang til elektricitet. Verdensbanken er i dag den største
bidragsyder til vedvarende energi i udviklingslande med en projektportefølje på knap 140 mia. kr.
(alle beløb i dagskurser pr. 28. okt.). ESMAP er derfor en unik platform til at bringe ny viden til de
enkelte lande, bidrage til politiske reformer og influere investeringer i vedvarende energi.
ESMAP yder i dag støtte til over 70 udviklingslande og er en internationalt anerkendt aktør samt
med stor indflydelse internt i Verdensbanken. Fonden havde i den sidste periode fra 2017-2020
opnået bidrag på over 2 mia. kr. (alle beløb i dagskurser pr. 28. okt.). fra primært europæiske
donorer og filantropiske fonde. Danmark har støttet ESMAP siden 1999 og er blandt de centrale
b.
AS001970
Udenrigsmin., j.nr. 2020-17816