Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD
1. oktober 2021
FIU alm. del
–
svar på spørgsmål 39 vedrørende L 239 Forslag til
Finanslov for finansåret 2022 efter ønske fra Karen Ellemann (V)
stillet den 7. september 2021 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål 39
Vil ministeren oplyse hvorledes udviklingsmidlerne til det afrikanske kontinent
fordeler sig?
Svar
Regeringen ønsker at fastholde en klar prioritering af Afrika i dansk
udviklingssamarbejde. På finanslovsforslaget for 2022 anslås ca. 7,1 mia. kr. af §6.3.
Bistand til udviklingslandene, at gå til indsatser på det afrikanske kontinent svarende
til ca. 50 pct. af midlerne. Der er i første omgang tale om en fastholdelse af niveauet
i 2021 på finanslovsforslaget for 2022. Regeringen planlægger, at bistanden til Afrika
skal stige i kroner og ører over de kommende år. Det ligger samtidig regeringen på
sinde at sikre hjælp til skrøbelige områder og kriser i udvalgte dele af Mellemøsten
og Asien, fx i Afghanistan og Syrien/nabolande.
Med finanslovsforslaget for 2022 fordeler indsatserne på det afrikanske kontinent
sig således, at ca. 1,1 mia. kr. af indsatserne under §06.34. Naturressourcer, energi
og klimaforandringer forventes at gå til Afrika. Dertil kommer ca. 1,2 mia. kr. af
midlerne under §06.36. Multilateral bistand gennem FN mv. og ca. 1,2 mia. kr. af
midlerne under §06.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU samt bl.a. ca. 800 mio. kr.
af midlerne under §06.38. Partnerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling.
Ca. 1,0 mia. kr. af §06.39. Humanitær bistand forventes i udgangspunktet at gå til
Afrika. Dertil kommer, at regeringen planlægger at prioritere tiltag i Afrika på tværs
af en række andre instrumenter, bl.a. forventes midlerne under nærområde- og
migrationsfonden hovedsageligt at gå til Afrika (op til 500 mio. kr.).
Dertil kommer, at der under §06.32. Bilateral bistand på finanslovsforslaget for
2022 er afsat 725 mio. kr. til de udvidede partnerskaber i Afrika. Det bemærkes her,
at niveauet på finansloven for denne type af partnerskaber svinger markant fra år
til år, fordi der anvendes flerårige tilsagn. Disse flerårige tilsagn anvendes for at sikre
forudsigelighed for vores partnere. Der planlægges blandt andet en ny fase af det