URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Kopi af KEF alm. del - svar på MFU spm. 496 om, hvordan beløbet på 3-4 mia. kr. er fremkommet ifm. Danmark mobilisering af klimafinansiering gennem bl.a. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og udviklingsbankerne, fra ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021-31266

GDK

10. september 2021

KEF alm. del

–

svar på spørgsmål 496 fra Christian Juhl (EL)

stillet den 26. august 2021 til ministeren for

udviklingssamarbejde.

Spørgsmål

I svar på KEF alm. del

–

spørgsmål 250 (2020-21) oplyser ministeren, at

Danmark mobiliserer klimafinansiering på 3-4 mia. kr. gennem bl.a.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og udviklingsbankerne. Vil

ministeren redegøre i detaljer for, hvordan han er nået frem til dette beløb,

herunder hvilke institutioner, der bidrager med hvor meget i klimabistand,

samt hvordan Danmarks andel er opgjort? Ministeren bedes endvidere for

hver institution oplyse:

• Hvilke programmer eller projekter der er regnet med som dansk

klimabistand?

• Hvor stor en del af klimabistanden

der går til henholdsvis reduktion af

udslip/mitigation og klimatilpasning/adaptation?

• Om der er tale om lån eller gaver, og om lån er medregnet til face value

eller grant eqvivalent?

• Om der i forhold til eventuelt privat mobiliserede midler er medregnet

midler, hvor der forventes et almindeligt markedsmæssigt afkast, og i givet

fald, hvorfor disse er medregnet?

Svar

Den klimafinansiering, som Danmark mobiliserer ud over klimabistanden

til udviklingslandene over finanslovens §06.3, består overordnet af tre

elementer:

For det første klimainvesteringer mobiliseret gennem Investeringsfonden

for Udviklingslande (IFU). Der er grundlæggende tale om lån og

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Kopi af KEF alm. del - svar på MFU spm. 496 om, hvordan beløbet på 3-4 mia. kr. er fremkommet ifm. Danmark mobilisering af klimafinansiering gennem bl.a. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og udviklingsbankerne, fra ministeren for udviklingssamarbejde

aktiekapital på markedslignende vilkår. Endvidere bidrager IFU til

mobilisering af privatfinansiering på almindelige markedsvilkår. Beløbet

beregnes på projektniveau på basis af OECD Udviklingskomités (DAC)

metode for privatsektorinstrumenter. Hvis der indgår et gaveelement i

projekterne, rapporteres det særskilt som en del af klimabistanden.

Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU har i de seneste år ligget i

størrelsesordenen 600 - 1.200 millioner kr. årligt og er næsten udelukkende

til reduktionsindsatser.

Udenrigsministeriet vil eftersende en liste over relevante IFU-projekter fra

2018-2020. På grund af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at få

udarbejdet en liste inden for svarfristen.

For det andet de multilaterale finansieringsinstitutioner der er helt centrale

instrumenter for Danmark til mobilisering af både offentlig og privat

klimafinansiering til udviklingslandene. Mere end halvdelen af den

klimafinansiering, som OECD-landene mobiliserer til klimainvesteringer i

udviklingslandene, sker gennem de multilaterale udviklingsbanker. Nogle

af de vigtigste institutioner for Danmarks klimafinansiering er bl.a.:

Verdensbanken, den Afrikanske Udviklingsbank, den Asiatiske

Udviklingsbank, den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, den

Europæiske Investeringsbank, den Europæiske Bank for Rekonstruktion

og Udvikling, den Interamerikanske Udviklingsbank og Nordisk

Udviklingsfond.

Finansiering mobiliseret gennem de multilaterale finansieringsinstitutioner

er i overvejende grad lån. Til de fattigste udviklingslande gives de med et

vist

gaveelement.

Fordelingen

mellem

reduktions-

tilpasningsfinansiering varierer for de enkelte banker. Samlet går ca. 2/3

af finansieringen mobiliseret gennem udviklingsbankerne til

reduktionsindsatser, mens 1/3 går til tilpasning og tværgående indsatser.

Endvidere bidrager de til en betydelig mobilisering af privatfinansiering i

form af lån og aktiekapitalindskud på almindelige markedsvilkår. Disse

midler går overvejende til reduktionsindsatser.

Den andel af de multilaterale bankers klimafinansiering, som kan tilskrives

Danmark, er beregnet på basis af Danmarks relative ejerandel og indskud

i de enkelte banker sat ift. bankernes samlede klimarelevante porteføljer.

Klimafinansiering mobiliseret gennem udviklingsbankerne, der kan

tilskrives Danmark, har i de seneste år ligget i størrelsesordenen kr. 2,5 -

3,0 milliarder årligt. Det forventes, at dette beløb vil være stigende.

For det tredje yder Danmark betydelig klimastøtte til udviklingslandene

gennem EU’s globale instrumenter. Danmarks relative andel er ca. 2 %

beregnet på basis af Danmarks bidrag

til EU’s samlede budget og

specifikke bidrag til de enkelte instrumenter. EU’s klimafinansiering gives

altovervejende som gavebistand (med undtagelse af den Europæiske

Investeringsbank, som i den danske beregning indgår sammen med de

øvrige multilaterale finansieringsinstitutioner). Klimafinansiering gennem

EU’s instrumenter, der kan tilskrives Danmark, har i de seneste år ligget i

størrelsesordenen kr. 300 - 400 millioner årligt. Det forventes, at dette

beløb vil være stigende.

Da Danmarks andel af hhv. EU og de multilaterale

finansieringsinstitutioners klimaporteføljer er beregnet på baggrund af af

Danmarks relative ejerande og/eller bidrag til disse, er det ikke praktisk

muligt at lave en oversigt over alle relevant programmer og projekter. Det

er i realiteten alle klimaprojekter i alle organisationerne.

Med venlig hilsen

Flemming Møller Mortensen