Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2446040_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
97 procent af afghanere kan ende i fattigdom i
midten af 2022, siger UNDP
New York, 9. september 2021
- Afghanistan står på randen af universel
fattigdom. Hele 97 procent af befolkningen risikerer at falde ned under
fattigdomsgrænsen, medmindre der hurtigst muligt sættes ind overfor
landets politiske og økonomiske kriser, viser en lynanalyse, der blev
offentliggjort i dag af FN's Udviklingsprogram (UNDP).
Undersøgelsen, der analyserede fire potentielle scenarier af eskalerende intensitet og
isolation indikerer, at BNP kan falde med hele 13,2 procent, og dermed fører til en
stigning i fattigdom på op mod 25 procent.
"Vi står over for et fuldstændigt udviklingskollaps oven på humanitære og økonomiske
kriser," sagde Kanni Wignaraja, FN's Assisterende Generalsekretær og UNDP’s
regionaldirektør for
Asien og Stillehavet. ”Halvdelen af
befolkningen har allerede brug
for humanitær hjælp. Denne analyse tyder på, at vi er på vej mod en hurtig, katastrofal
forværring af livet for Afghanistans mest sårbare mennesker.”
Vurderingen er baseret på en
Computable General Equilibrium
model for Afghanistan til
at simulere scenarier baseret på de nyeste tilgængelige data (2018). Modelleringen
identificerede et værst tænkeligt scenario defineret ved en to måneders afbrydelse af
handel med alle større partnere, et fald på fire procent i anlægsudgiftseffektivitet. Ifølge
vurderingen kan denne kombination af faktorer fører til, at fattigdomsraten ved
udgangspunktet, nu på 72 procent, øges drastisk.
Ud over en langvarig tørke og indvirkningerne af COVID19-pandemien kæmper
Afghanistan med omvæltningen forårsaget af den nuværende politiske overgang:
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Materiale til brug for briefing om UNDPs genopbygning og stabiliseringsrespons i Afghanistan den 21. september 2021
2446040_0002.png
indefrosne udenlandske reserver, kollaps af de offentlige finanser, stigende pres på
banksystemet og stigende fattigdom.
Som modsvar foreslår UNDP en støttepakke med tiltag, der vil forbedre de umiddelbare
levevilkår for de mest sårbare mennesker og lokalsamfund med særlig prioritering af
kvinder og pigers rettigheder.
Støttepakken fokuserer på centrale serviceydelser, lokal jobskabelse, basal
overførselsindkomst og (re)establering af mindre infrastruktur, og har til formål at støtte
tæt på ni millioner sårbare mennesker gennem et 24 måneders lokaludviklingsprogram.
I henhold til planen vil de mest sårbare drage fordel af en cash-for-work-ordning, tilskud
til små og mellemstore virksomheder, især kvindedrevet virksomheder. Børn,
handicappede og ældre borgere vil modtage en midlertidig basisindkomst gennem
månedlige kontantoverførsler.
Det foreslåede UNDP program vil blive implementeret direkte gennem lokale netværk af
samfundsgrupper, NGO'er og små virksomheder. Under en pressekonference opfordrede
FN's Assisterende Generalsekretær Wignaraja det internationale samfund til at bakke op
om indsatser, der modsvarer omfanget af krisen i Afghanistan.
”En overgang til nye myndigheder, en pandemi, en tørke, en kommende vintersæson
-
hver enkelt af disse ville alene udgøre en stor udfordring. Tilsammen udgør de en krise,
der kræver øjeblikkelig handling”, sagde hun. "Dette program har til formål at bidrage til
at forbedre livet for de mest sårbare og samtidig begrænse, at folk ser sig tvunget til at
flytte sig, som kun vil forværre situationen yderligere."
For yderligere information eller interview om analysen
kontakt: Mette Fjalland, UNDP’s nordiske
kontor, [email protected], Mobil: +45 5183-6228.