Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 285
Offentligt
2439150_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
REGERINGENS
UDVIKLINGS-
POLITISKE
PRIORITETER
2022
Plan for udgiftsrammer for
udviklingssamarbejdet 2022-2025
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0002.png
Regeringens udviklingspolitiske
prioriteter 2022
Billederne fra Afghanistan er allerede mejslet i
vores bevidsthed. For når stater falder sammen,
og fremskridt rulles tilbage, er det en tragedie.
For det enkelte menneske, familien og samfun-
det. Og det påvirker nabolande i nærområdet
og lande længere væk. Afghanistan er et eks-
tremt sindsbillede på verdens pressede tilstand.
I 2020 steg antallet af mennesker, der er på
flugt eller fordrevne, til næsten 82,4 millioner.
Det er desværre historisk højt. Samtidig koncen-
treres fattigdom i mange af verdens fattigste og
mest skrøbelige lande. COVID-19, klimaforan-
dringer og konflikter forstærker kriserne og er
medvirkende årsager til, at flere mennesker end
nogensinde før tvinges fra deres hjem. Nogle
lægger deres skæbne i hænderne på kyniske
menneskesmuglere i håbet om at nå Europa.
Men langt de fleste har hverken råd eller mu-
lighed for at tage ud på denne livsfarlige færd
og bliver i nærområderne, hvor de har brug for
hjælp. I flere lande har COVID-19-pandemien,
foruden at svække mennesker økonomisk og
sundhedsmæssigt, givet autoritære regimer
anledning til yderligere at indskrænke og be-
grænse råderummet for demokrati, civilsam-
fund og menneskerettigheder. Alt imens der nu
er mindre end 10 år til at nå Verdensmålene.
Et bredt politisk flertal gik i juni 2021 sammen
om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi,
”Fælles om Verden”, med den fælles ambition,
at dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til
en mere tryg og bæredygtig verden. Strategien
hviler på et fundament af værdier om demo-
krati og menneskerettigheder – værdier, som
samtidig er et klart pejlemærke for arbejdet.
Strategien har to fokuserede hovedprioriteter
for udviklingssamarbejdet: 1) At skabe håb og
fremtidsmuligheder og hjælpe flere bedre, hvor
det er sværest - i nærområder til krise og kon-
flikt og skrøbelige stater, og 2) at gå forrest i
kampen for klima, natur og miljø og bl.a. leve
op til vores internationale klimaforpligtelser,
herunder klimafinansiering. Strategien slår fast,
at Danmark fortsat vil leve op til FN’s mål om,
at verdens rige lande skal yde mindst 0,7 pct.
af BNI i udviklingsbistand – et mål som OECD’s
Udviklingskomité en gang om året opgør, om
de rige lande lever op til.
Reform af udviklingsbistanden
Regeringen giver nu med finanslovsforslaget
2022 sit bud på, hvordan en omfattende reform
af dansk udviklingsbistand kan gennemføre
strategien i praksis. Vi mener, at Danmark skal
sætte sig konkrete ambitiøse mål, og at vi skal
turde prioritere. Vi skal omlægge udviklingsbi-
standen, så den klart fokuserer på hovedprio-
riteterne i den nye udviklingspolitiske strategi
- ”klima, miljø og den grønne dagsorden” og
”nærområder, migration og skrøbelige stater”
med et værdipolitisk fundament om menneske-
rettigheder, retsstatsprincipper, ligestilling og
uafhængigt civilsamfund
Derfor lægger regeringen helt konkret op til
følgende ambitiøse mål:
Fra 2023 skal udviklingsbistanden til klima,
natur og miljø udgøre mindst 30 pct. af
§6.3. Bistand til udviklingslandene.
Mindst 25
pct. skal være klimarelateret, og mindst 5
pct. skal være miljørelateret. Samtidig skal
hovedparten af klimabistanden gå til klima-
tilpasning. På finanslovsforslaget for 2022
bringer vi os endnu et stort skridt tættere
på disse mål, når den grønne bistand stiger
med 400 mio. kr. i forhold til FL21.
I 2025 skal indsatsen til nærområder, migra-
tion og skrøbelige stater være steget med i
alt 3,5 mia. kr. Det skal den, så vi kan hjælpe
flere bedre dér, hvor det er sværest, og hvor
2
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0003.png
behovene er størst, i nærområder til krise
og konflikt og skrøbelige stater. Konkret
afsættes der på finanslovsforslaget for 2022
i alt 400 mio. kr. ekstra til området herunder
samles en række indsatser i en ny nærom-
råde og migrationsfond og indsatsen til
uddannelse i nærområder øges.
Samtidig fastholder regeringen et stærkt enga-
gement i at sikre demokratiske værdier og men-
neskerettigheder, ikke mindst med Danmarks
massive støtte til piger og kvinders ligestilling
og seksuelle og reproduktive sundhed og ret-
tigheder (SRSR). Vi fortsætter ligeledes med at
støtte indsatser, der afbøder konsekvenserne
af COVID-19-krisen for de allerfattigste og mest
udsatte. Danmark har bidraget med ca. 1,8 mia.
kr. fordelt på fire COVID-19-hjælpepakker mål-
rettet udviklingslandene og humanitære kriser,
hvoraf størstedelen har været til sundhedsrela-
terede indsatser. I forlængelse heraf afsættes
i 2022 yderligere 170 mio. kr. med fokus bl.a.
på sundhed, social og økonomisk udvikling og
menneskerettigheder i udviklingslande.
Regeringen vil matche bistandsreformen med
en omlægning af Danmarks tilstedeværelse i
verden, så vi mobiliserer størst kraft dér, hvor vi
har mest på spil. Regeringen har gennemført en
analyse af, hvordan Udenrigsministeriets repræ-
sentationer og organisation således fremover
bedst kan tilpasses de nye strategiske hoved-
prioriteter. På den baggrund vil regeringen
styrke de danske repræsentationer i Sahel
(Burkina Faso, Mali) og Afrikas Horn (Etiopien,
Kenya) med ekstra udsendte årsværk, ligesom
der oprettes en ny dansk ambassadørpost til
Somalia med base i Kenya. Dertil kommer løft i
Nordafrika og på Vestbalkan. De ekstra musk-
ler vil særligt øge repræsentationernes faglige
og diplomatiske styrke til at løfte den grønne
dagsorden og nærområde, migration og skrø-
belighedsindsatsen og påvirke internationale og
nationale politikker. Prioriteringer kræver foku-
sering og fravalg. Vi kan ikke være alle steder
helt, men må prioritere at bruge vores ressour-
cer dér, hvor der er mest brug for dem. Og hvor
vi bedst kan udnytte samtænkningen på tværs
af alle vores instrumenter. Derfor vil regeringen
udfase det udvidede partnerskab med Tanzania.
Efter mere end 60 års omfattende samarbejde
har vi opnået flere gode resultater, og landet
har i vores tid opnået at blive et lavere mellem-
indkomstland. Partnerskabet vil blive omlagt
til et mere målrettet partnerskab gennem
civilsamfund og multilaterale organisationer.
Ambassaden lukkes i løbet af 2024. I takt med
landenes udvikling ses samtidig på tilpasning af
engagement og tilstedeværelse i Bangladesh og
Myanmar. I lyset af militærkuppet i Myanmar er
det udvidede partnerskab foreløbigt omlagt til
demokrati- og menneskerettighedsstøtte gen-
nem civilsamfundspartnere.
Den samlede udviklingsbistand på finanslovs-
forslaget for 2022 udgør 17.446,5 mio. kr. inkl.
efterregulering for 2020 baseret på Økono-
miske Redegørelse fra maj 2021. Til sammen-
ligning var der på finansloven for 2021 afsat
17.212,0 mio. kr. Se også tabel 1, hvoraf en
forklaring om reguleringsmekanismen mellem
finansår også fremgår.
3
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0004.png
Danmark forrest i kampen for
klima, natur og miljø
Klimaforandringerne og presset på verdens natur er blandt vor tids
største globale trusler. Livsbetingelserne for milliarder af mennesker
påvirkes og forstærker konflikter og skrøbelighed, der så forværrer
fattigdom og ulighed. Klimaforandringerne og biodiversitetskrisen for-
stærker hinanden og øger presset på verdens fattigste og mest sårbare
mennesker. Det haster med både reduktioner af drivhusgasudledninger
og opbygning af modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Det
skal ikke mindst ske i tæt sammenhæng med øget beskyttelse af natur
og biodiversitet.
Med den nye strategi i hånden vil regeringen sikre, at Danmark i sit ud-
viklingspolitiske engagement går forrest i kampen for klima, natur og
miljø. Danmark har vist, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå
hånd i hånd. Vi kan inspirere og påvirke resten af verden, når vi viser, at
et grønnere samfund ikke står i modsætning til velstand og velfærd. Ud-
viklingslandene med vækstøkonomierne i spidsen står i dag for største-
delen af verdens CO₂-udledninger, ikke mindst fra kulkraft. Danmark kan
og skal vise vejen og inspirere de store CO₂-udledende lande til klima-
handling. De mindst udviklede lande rammes hårdest af klimaforandrin-
gerne, mens deres CO₂-udledninger er mindst. Derfor skal vi særligt øge
klimaindsatsen, der kan gøre en konkret forskel for udsatte mennesker
i de fattige og skrøbelige lande. Vi skal f.eks. hjælpe millioner af menne-
sker med at få adgang til rent drikkevand og ren energi i Afrika.
Derfor foreslår regeringen en række ambitiøse grønne målsætninger un-
der
§6.3. Bistand til udviklingslandene
i 2023:
Mindst 30 pct. af udviklingsbistanden skal være grøn
Mindst 25 pct. af udviklingsbistanden skal være klimabistand, og
mindst 60 pct. af klimabistanden skal have fokus på klimatilpasning
Mindst 5 pct. af udviklingsbistanden skal gå til indsatser for miljø og
biodiversitet
Mindst 80 pct. af midlerne til erhvervsinstrumenterne skal være grønne
Allerede i 2022 lægger regeringen op til at løfte det grønne område in-
den for udviklingsbistanden med yderligere 400 mio. kr., så den samlet
udgør 3,4 mia. kr. eller ca. 24 pct., se tabel 2. Dertil mobiliseres ca. 3-4
mia. kr. årligt til klima gennem Investeringsfonden for Udviklingslande-
ne (IFU) og udviklingsbankerne. Samlet set betyder det et dansk bidrag
til den internationale klimafinansiering på ca. 7-8 mia. kr. fra 2023.
4
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0005.png
Et andet element i den grønne omlægning af bistanden er regeringens
ambition om, at mindst 60 pct. af klimabistanden fremover skal gå til
klimatilpasning. Størstedelen af befolkningen i verdens fattige lande
beskæftiger sig direkte eller indirekte med landbrug og fødevareproduk-
tion, der i stigende grad påvirkes negativt af klimaforandringerne. Uden
tilpasning fjerner klimaforandringerne og biodiversitetskrisen livsgrund-
laget for mange mennesker. Der skal derfor mere fokus på at opbygge
modstandsdygtighed over for klimaforandringerne for de mest sårbare
mennesker. Det er samtidig efterspurgt af både FN og særligt de fattig-
ste og mest sårbare udviklingslande. Regeringen lægger op til at indfri
denne målsætning allerede i 2022. Det sker bl.a. gennem et nyt bidrag til
Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF) på 150 mio. kr. i 2022, der
skal støtte de mindst udviklede lande med klimatilpasning.
Den væsentligt styrkede indsats for beskyttelse af natur, biodiversitet og
økosystemer er et andet markant skridt. Vi skal fremme naturbaserede
løsninger som f.eks. genopretning af mangroveskov. Mangroveskov er
med til at binde store mængder CO₂, udgør vigtige levesteder for dyr og
beskytter kystområder mod oversvømmelser.
Regeringen lægger bl.a. op til at støtte FN’s årti for økosystemer med
70 mio. kr. til at fremme indsatser for beskyttelse af biodiversitet og
klimatilpasning i udviklingslandene. Samtidig hæver vi støtten til FN’s
Miljøprogram (UNEP), så det vil udgøre 50 mio. kr. årligt i perioden 2022-
2025. Det skal ses sammen med bidrag på 150 mio. kr. til den Globale
Miljøfacilitet (GEF), som en del af et planlagt samlet bidrag på 500 mio.
kr. Derudover foreslås indsatser med fokus på virksomhedernes sam-
fundsansvar i forhold til at sikre en grøn og mere socialt retfærdig om-
stilling af handlen i globale værdi- og leverandørkæder.
Det er en central prioritet for regeringen, at den ambitiøse grønne ud-
viklingspolitik udmøntes i tæt partnerskab med erhvervsliv og civilsam-
fund. Der lægges op til at afsætte 100 mio. kr. til klimaudviklingspartner-
skaber, der skal sikre inddragelse af virksomheder og andre aktører, når
der leveres grønne løsninger i udviklingslandene f.eks. inden for energi,
vand eller fødevarer. Regeringen ønsker ligeledes at fortsætte den tætte
dialog med civilsamfundet på det grønne område og afsætter f.eks. 50
mio. kr. til Civilsamfund i Udvikling (CISU). Det skal styrke lokale civilsam-
fundsorganisationer med klimatilpasningsindsatser til gavn for de mest
sårbare befolkningsgrupper.
Danmark vil også fortsætte med at sikre ny og forbedret adgang til ren
energi og vand i Afrika. Regeringen lægger i 2022 op til initiativer, der
vil skabe ny eller forbedret adgang til rent vand i Afrika for omkring 1
million mennesker. Det drejer sig bl.a. om et nyt bidrag på 70 mio. kr. til
FN’s Børnefonds (UNICEF) vandprogram i Etiopien, der forventes at ska-
be forbedret vandadgang for ca. 650.000 mennesker. Gennem indsatsen
forbedres adgangen til vand og sanitet, herunder også i sundhedsfacili-
teter. Regeringen søsatte i 2021 initiativer, der forventes at give adgang
5
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0006.png
til ren energi for ca. 1,7 millioner mennesker. I 2022 fortsættes denne
prioritet bl.a. med støtte til en ny energifacilitet under den Nordiske Ud-
viklingsfond med 50 mio. kr., der skal styrke vedvarende energi i Afrika.
Den grønne omlægning vil også præge Danmarks multilaterale bistand.
Både FN’s udviklingsorganisationer og de multilaterale udviklingsbanker
skal understøtte udviklingslandenes omstilling til en grøn og bæredygtig
udviklingsvej og bidrage til at vende globale finansieringsstrømme fra
sort til grønt. Det vil være en ledetråd for Danmarks engagement i orga-
nisationerne.
I 2022 hæves Klimapuljen til 750 mio. kr., se tabel 3. Puljen støtter bl.a.
klimatilpasning i de mindst udviklede lande og indsatser rettet mod at
nedbringe udledningen af drivhusgasser i vækstøkonomier. Regeringen
vil over Klimapuljen bl.a. fortsætte den markante støtte til Den Grønne
Klimafond (GCF) med 335 mio. kr. GCF er den største globale klimafond,
der både støtter reduktion af CO₂-udledninger og tilpasning til klimafor-
andringer. Siden 2015 har fondens bestyrelse godkendt projekter, der
forventer at bidrage til reduceret sårbarhed over for klimaforandringer
for 500 mio. mennesker, samt at man undgår udledning af 1,8 mia. ton
CO₂e
(til sammenligning udleder Danmark ca. 47 mio. ton CO₂e
årligt).
Regeringen har sat et mål om, at erhvervsinstrumenterne under udvik-
lingsbistanden skal være mindst 80 pct. grønne. Med finanslovsforslaget
for 2022 lægger regeringen bl.a. op til at styrke og målrette myndig-
hedssamarbejdet inden for sektorer med særlige danske styrkepositio-
ner, herunder klima, energi, vand, miljø og fødevarer. Det foreslås at
løfte det grønne myndighedssamarbejde med 25 mio. kr. årligt.
Omstilling til grøn og ren energi er afgørende, hvis vi skal møde den glo-
bale klimaudfordring. Der afsættes bl.a. 100 mio. kr. på Klimapuljen til at
styrke den globale kuludfasning samt understøtte en socialt retfærdig
omstilling væk fra fossil til grøn energi i udviklingslande, herunder pri-
mært vækstøkonomier. Samtidig vil fokus fortsat være på at skabe ny og
forbedret adgang til ren energi i Afrika. Det er afgørende for fremtidens
klima, at også de fattigste lande får den nødvendige støtte til at slå ind
på den grønne vej så tidligt som muligt og ikke bringes i fossil afhængig-
hed.
6
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0007.png
Migration, nærområder og
skrøbelige stater
På et årti er antallet af flygtninge og fordrevne i verden fordoblet til et
historisk højt niveau. Disse mennesker har vi en medmenneskelig pligt
til at hjælpe. De kan være forfulgte, udsatte for menneskerettigheds-
krænkelser eller ramt af konflikt. Konflikter, som i stigende grad skyldes
klimaforandringerne og forstærker forskellige befolkningsgruppers
kamp om adgang til naturressourcer bl.a. vand. COVID-19-krisen har
forstærket en række negative dynamikker og været med til at stille mil-
lioner af mennesker endnu værre. De mange nedlukninger af samfundet
har i de fattigste og mest skrøbelige lande gjort sundhedskrisen til en
socioøkonomisk krise bl.a. på grund af manglende indtægtsmuligheder
og stigende fødevarepriser. Det har skubbet sårbare mennesker dybere
ned i fattigdom. Ekstrem fattigdom koncentreres i stigende grad i
skrøbelige stater, særligt i Afrika og specielt i Sahel-regionen og på
Afrikas Horn. Samtidigt drives flere mennesker på flugt eller vælger at
migrere, i takt med at skrøbelighed og konflikt undergraver både ret-
tigheder, demokrati og sikkerhed. I alt er 82,4 millioner mennesker på
verdensplan tvunget på flugt fra deres hjem.
Regeringens forslag til udmøntning af den nye udviklingspolitiske
strategi ”Fælles om verden” realiserer strategiens centrale prioritering af
skrøbelighed, nærområder, konflikt, fordrivelse og irregulær migration.
For vi hjælper netop flere bedre ved at fokusere på de mest skrøbelige
og konfliktramte stater og regioner samt i nærområder til kriser og
konflikt, hvor langt hovedparten af verdens flygtninge opholder sig.
Det er her situationen er sværest, og hvor fattigdommen og behovene
er størst. Med et øget dansk engagement i skrøbelige og konfliktramte
stater og regioner kan vi sætte målrettet ind i kampen for at forebygge
og begrænse fattigdom, ulighed og skrøbelighed, som leder til tvungen
fordrivelse eller migration. Det kræver både akut humanitær hjælp og et
skærpet fokus på langsigtede og bæredygtige løsninger, der kan styrke
regionernes modstandsdygtighed og dermed reducere skrøbelighed.
Siden regeringen trådte til, er udviklingsbistanden til migration, nærom-
råder og skrøbelige stater øget med mere end 1,1 mia. kr. Med afsæt i
”Fælles om Verden” vil regeringen reformere udviklingsbistanden bl.a.
med et mål om at øge udviklingsbistanden til migration, nærområder
og skrøbelige stater frem mod 2025 med 3,5 mia. kr. til i alt ca. 7,5 mia.
kr. Med stigningen planlægger regeringen at indfri målsætningen fra
helhedsplanen
Retfærdig og Realistisk.
7
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0008.png
Vi skal være til stede og lægge vægten der, hvor udfordringerne og
behovene er størst. Derfor omlægges og fokuseres udviklingsbistanden
mod større tyngde i Afrika. Udviklingsbistanden til Afrika planlægges
øget med mindst 900 mio. kr. i 2025 til i alt ca. 8 mia. kr. I tillæg til
omfattende humanitære indsatser har Danmark i en årrække været
markant til stede på Afrikas Horn og i Sahel-regionen med betydelige
udviklingsmidler, som led i en bred og samtænkt indsats. Den indsats
ønsker regeringen at øge med omlægningen af udviklingsbistanden
mod de skrøbeligste og fattigste lande og nærområder i Afrika. Samtidig
vil regeringen sikre fokus på udvalgte skrøbelige stater og regioner i
Mellemøsten og Asien og transitruter for irregulær migration. Der, hvor
vi vælger at være til stede, skal vi gå ind med tyngde, faglighed og et
langsigtet perspektiv. Derfor styrker vi også den danske tilstedeværelse
i bl.a. Somalia, Etiopien, Burkina Faso og Mali. Samtidig omlægges
de andre udvidede partnerskaber i Afrika til større fokus på irregulær
migration og nærområdeindsatser, herunder f.eks. i Uganda og Etiopien.
Det betyder samtidigt, at der er behov for at nedjustere det danske
engagement andre steder. Vi skal hellere gøre det halve helt end det
hele halvt, og vi skal turde prioritere og bruge vores ressourcer dér, hvor
vi kan gøre den største forskel. På den baggrund tilpasses partnerskabet
med Tanzania, og den danske ambassade lukkes i 2024 for at frigøre
ressourcer og midler til at prioritere indsatser andre steder, navnlig i
Sahel og på Afrikas Horn.
Med finanslovsforslaget for 2022 styrker regeringen indsatserne
yderligere inden for irregulær migration, nærområder og skrøbelige
stater med 400 mio. kr., så der i alt afsættes ca. 5,6 mia. kr., se tabel 4.
Dette omfatter både humanitære indsatser, hvor det rekordhøje niveau
fastholdes på 2,7 mia. kr. i 2022, og langsigtede indsatser, der adresserer
nogle af de grundlæggende årsager til, at folk fordrives fra deres hjem.
Alt sammen noget, der understøtter ambitionen om et mere retfærdigt
og humant asylsystem.
Vi kan hjælpe langt flere, hvis vi gør det i nærområderne. Når vi bekæm-
per fattigdom og skaber nye muligheder for mennesker i nærområderne
og i skrøbelige lande, er vi samtidig med til at forebygge den irregulære
migration mod Europa. Det er vores pligt, for den irregulære migration
har enorme menneskelige konsekvenser og underminerer et asylsystem
tiltænkt flygtninge, der har brug for beskyttelse i overensstemmelse
med FN’s Flygtningekonvention og internationale menneskerettigheds-
konventioner. Omkring hver anden asylansøger, som når til Danmark,
har ikke krav på beskyttelse. Det koster ca. 300.000 kr. om året at have
én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark.
I 2020 opholdt 73 pct. af verdens flygtninge sig i nærområderne til
lande, som de er flygtet fra. 86 pct. af verdens flygtninge opholdt sig i
udviklingslande. De samlede udgifter pr. flygtning om året estimeres at
udgøre ca. 22.500 kr. i Jordan og ca. 4.750 kr. i Uganda. Ved at hjælpe i
8
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0009.png
nærområderne kan vi samtidig sørge for, at færre mennesker vælger at
tage videre ad de livsfarlige migrationsruter mod Europa f.eks. over Mid-
delhavet. Endelig vil det ødelægge forretningsmodellen for de kyniske
menneskesmuglere, der udnytter desperate menneskers drøm om at nå
til Europa. Det er mere retfærdigt og mere humant.
Regeringen arbejder benhårdt på at realisere ambitionen om et mere
retfærdigt og humant asylsystem og på at forebygge fordrivelse og
håndtere presset fra irregulær migration. Vores mål er at reducere
incitamenterne til irregulær migration og hjælpe flere bedre. Vi vil gøre
en særlig indsats for at skabe håb og fremtidsmuligheder og støtte
opbygningen af retfærdige og robuste samfund i verdens fattigste og
mest skrøbelige lande. Dér, hvor det virkelig er svært, og hvor behovene
er størst. Det handler blandt andet om adgang til sundhedsydelser og
kvalitetsuddannelse, om sociale sikkerhedsnet, jobskabelse og støtte
gennem humanitær bistand i de værste krisesituationer.
Regeringen afsætter med finanslovsforslaget 640 mio. kr. til en ny
nærområde- og migrationsfond i 2022, der samler de danske indsatser
med særligt fokus på at understøtte et retfærdigt og humant asylsystem.
Ambitionen er på sigt, at der i 2025 afsættes 750 mio. kr. til fonden.
Indsatserne under fonden omfatter i 2022 eksempelvis 110 mio. kr. til
håndtering af migrationsudfordringer og tilbagetagelse og 190 mio. kr.
til teknisk bistand og kapacitetsopbygning af migrationsmyndigheder.
Indsatser, der f.eks. gør transitlande langs migrationsruterne bedre i
stand til at håndtere og bistå flygtninge og irregulære migranter, som
krydser deres grænser. F.eks. støtte til at kunne behandle en anmodning
om asyl eller støtte til, at afviste asylansøgere kan få hjælp til at vende
hjem og starte på en frisk.
Under nærområde og migrationsfonden afsættes også 200 mio. kr. til
at etablere en pilotmodel for fremtidens flygtningerespons i nærområ-
derne. Her kan eksempelvis arbejdes for at øge flygtninge og fordrevnes
adgang til selvforsørgelse og offentlige serviceydelser såsom sundhed
og uddannelse med et særligt fokus på sårbare grupper, herunder
kvinder og børn.
Der planlægges et nyt landeprogram i Mali for i alt 1,3 mia. kr., hvoraf de
første 175 mio. kr. afsættes i 2022. Der afsættes desuden 400 mio. kr. i
2022 til landeprogrammet i Burkina Faso, der blev sat i gang i 2021.
Den tragiske situationen i Afghanistan har vist, hvor hurtigt skrøbelige
stater kan falde sammen, og hvor store omkostninger det kan få for en
befolkning og usikkerheden om fremtiden pludselig fylder alt. Afgha-
nistan er i dag et andet land, end da midlerne til engagementerne i
Afghanistan blev afsat på finanslovsforslaget. Niveauet er fortsat i 2022,
herunder med 200 mio. kr. til en etårig forlængelse af lande- og nærom-
rådeindsatserne. På grund af den alvorlige situation i Afghanistan, der
9
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0010.png
lige nu udvikler sig dag for dag, sættes planerne midlertidigt i bero og
gentænkes.
Siden sammenbruddet i Syrien har Danmark været til stede med omfat-
tende støtte til Syrien-krisen på mere end 3,5 mia. kr. Det markante
engagement fortsættes i 2022, hvor der samlet forventes indsatser for
mindst 700 mio. kr. til Syrien-krisen, hvoraf de 200 mio. kr. er afsat til
engagementer i Syrien og nabolandene, der huser langt størstedelen af
de mange syrere, der er flygtet fra konflikten. I 2022 afsættes desuden
100 mio. kr. til landeprogrammet i Palæstina, der fortsat forventes at
udgøre 450 mio. kr. over perioden 2021-2025.
Regeringen ønsker at fremme adgangen til uddannelse og understøtte
uddannelsesindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande, herunder i
nærområder, samt have fokus på de mest sårbare grupper, særligt piger.
Der afsættes på finanslovsforslaget 2022 i alt 75 mio. kr. til Education
Cannot Wait (ECW), som støtter kvalitetsuddannelse i humanitære
kriser og konfliktsituationer. Samtidig afsættes der 250 mio. kr. i 2022 til
Global Partnership for Education (GPE), som er en vigtig dansk partner
på uddannelsesområdet. Med bevillingen til ECW målrettes støtten
yderligere til uddannelsesindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande,
hvilket understøtter prioriteterne i den nye udviklingspolitiske strategi.
Der afsættes desuden 50 mio. kr. til uddannelsesindsatser under FN’s
Børnefond (UNICEF). Samlet set øges de årlige uddannelsesindsatser
mere end 50 mio. kr. med finanslovsforslaget for 2022.
Det multilaterale system spiller en vigtig rolle i forhold til Danmarks
udviklingspolitiske prioriteter. Vi yder både de afgørende kernebidrag og
målretter dertil vores støtte til indsatser, som flugter med vores strate-
giske retning. Som led i regeringens planer om at omlægge udviklings-
bistanden målrettes udviklingsbistanden, der går gennem flere af de
multilaterale organisationer. Bl.a. omlægges støtten til UNDP og Unicef
til i højere grad at fokusere på øremærkede indsatser mod irregulær
migration, i nærområderne og skrøbelige stater. Samtidig løftes det
samlede bidrag til de to organisationer med knap 50 mio. kr. om året fra
2022.
10
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0011.png
Dansk internationalt lederskab
på rettigheder og trygt ud af
krisen
Mennesker skal have indflydelse på deres egen fremtid. Alle skal have
mulighed for at leve et godt liv. Det kræver retfærdige samfund, der
bygger på og efterlever menneskerettigheder, demokrati og ansvarlig-
hed for det enkelte individ, og hvor civilsamfundet, som en grundpille
i demokratiske samfund, kan agere frit. Desværre er civilsamfundets
råderum under pres i mange dele af verden. Dets rolle som forkæmper
for menneskerettigheder og demokrati sætter civilsamfundsorganisatio-
ner og frontkæmpere i udsatte positioner. Menneskerettighedsaktivister
forfølges, og nye digitale teknologier misbruges i stigende grad til
menneskerettighedskrænkelser og indskrænkning af civilsamfundets
råderum. Regeringen ønsker at støtte op om de markante stemmer, der
er afgørende for at vende udviklingen til det bedre.
Danmark støtter allerede en række specifikke indsatser på området. Det
inkluderer politiske partier og menneskerettighedsinstitutioner. Herud-
over er Danmark engageret i arbejdet for fremme af menneskerettighe-
der med fokus på bl.a. ligestilling og pigers og kvinders rettigheder, tor-
turbekæmpelse, ytrings-, religions- og trosfrihed samt civilsamfundets
råderum, herunder bl.a. akut støtte til menneskerettighedsforkæmpere,
digital modstandskraft, forenings- og forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og
frie medier. Hertil kommer støtten til de strategiske NGO-partnerskaber,
-puljeordninger og -netværk, der nedefra bidrager til at styrke menne-
skerettighedernes og demokratiets ”rødder”. De nye strategiske partner-
skaber med danske civilsamfundsorganisationer på 1,2 mia. kr. årligt i
perioden 2022-2025 vil bidrage bredt til udmøntningen af prioriteterne
i ”Fælles om Verden”, herunder i forhold til at fremme demokrati, men-
neskerettigheder og frie civilsamfund.
Regeringen ønsker at holde fast i en værdipolitisk udenrigs- og udvik-
lingspolitik. Derfor øger vi også indsatserne, der fremmer demokrati,
menneskerettigheder og frie civilsamfund. Der afsættes 14 mio. kr. til at
styrke civilsamfundets råderum i 2022, hvoraf dele vil have særligt fokus
på menneskerettighedsforkæmpere. Med initiativet Tech for Democracy
går Danmark i front for at sikre, at teknologi understøtter demokrati og
menneskerettigheder frem for at undergrave dem. Som en del af denne
indsats afsættes der 15 mio. kr. i 2022 til indsatser, der skal styrke den
digitale modstandskraft hos menneskerettighedsforkæmpere.
11
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0012.png
Danmark har i mange år været en markant international stemme i
kampen for kvinders og pigers rettigheder. En stemme, der er blevet
understøttet af et solidt udviklingsengagement. Det er en dagsorden,
der fortsat har høj prioritet for regeringen. Det er der behov for. COVID-
19-krisen har ledt til tilbageskridt for ligestilling, piger og kvinders
rettigheder, med stigninger i kønsbaseret vold og øget risiko for ufrivil-
lige graviditeter og børneægteskaber, ligesom særligt piger risikerer
ikke at komme tilbage på skolebænken. Også værdipolitisk er der fortsat
behov for at tage kampen op. Mens USA på SRSR-dagsordenen igen har
taget plads på den progressive side, fortsætter et betydeligt pres på ret-
tigheder fra værdikonservative lande, også inden for Europas grænser.
Derfor fastholdes det markante danske engagement på området i 2022,
hvor der fortsat er afsat 755 mio. kr. til indsatser for at fremme seksuel
og reproduktiv sundhed og rettigheder, se tabel 5. Danmark har i 2021-
2022 formandskabet for partnerskabet ”Call to Action on Protection from
Gender-Based Violence in Emergencies”. Partnerskabet samler mere end
90 stater, donorer, civilsamfundsorganisationer og FN-institutioner.
Udviklingslandenes adgang til vacciner er afgørende for, at vi globalt
kommer igennem COVID-19-krisen. Ingen er sikre, før alle er sikre.
Men indkøb af vacciner er blot én af flere udfordringer i udrulningen
af verdens største vaccinationskampagne. Vaccinerne skal opbevares
og transporteres forsvarligt, sundhedspersonale skal trænes og sikres
beskyttelsesudstyr, og sundhedssystemerne i de fattigste lande skal
styrkes.
Derudover skal vi sætte ind over for alvorlige afledte socioøkonomiske
konsekvenser af krisen og bidrage til at genopbygge samfundene og
øge modstandsdygtigheden over for fremtidige sundhedskriser. Derfor
afsætter regeringen 170 mio. kr. til internationale sundhedskriser. Mid-
lerne vil eksempelvis kunne bruges til at bidrage til udviklingslandenes
indkøb og distribution af hjælpemidler og vacciner.
Der afsættes i 2022 desuden 25 mio. kr. til indsatser, der kan understøtte
udviklingslandenes mulighed for at skabe velfungerende skattesyste-
mer, der kan gøre landene bedre i stand til at mobilisere de ressourcer,
der er nødvendige for at indfri Verdensmålene. Midlerne er en del af
regeringens ambition om at leve op til Addis Tax Initiative i forlængelse
af strategien.
12
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0013.png
Bilag
Tabel 1.
Danmarks samlede udviklingsbistand i 2022
Mio. kr.
Bistand til udviklingslandene under §6.3.
Forvaltning, styring og kontrol af udviklingsbistanden *
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Dele af forsvaret og politiets internationale indsatser
Andel af FN’s fredsbevarende operationer
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark
Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisa-
tioner
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)
Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)
Efterregulering for udviklingsbistanden**
Politisk aftale om finansloven for 2021
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering
Samlet ulandsramme inkl. efterregulering/politisk
aftale
FL21
13.686,3
803,9
24,3
1.678,9
40,3
33,4
324,4
13,1
FFL22
14.628,1
1.052,1
25,4
1.852,5
55,8
39,9
197,0
12,9
127,3
16.731,9
308,1
100,0
14.166,4
17.212,0
112,2
17.975,9
-529,4
14.098,7
17.446,5
* Stigningen skyldes primært en teknisk omlægning hvor midlerne til forvaltning,
styring og kontrol der i 2021 fremgik under §6.3. med 224,8 mio. kr. fremadrettet
fra 2022 er lagt sammen med den generelle bevilling til forvaltning, styring og kon-
trol af udviklingsbistanden.
** Der efterreguleres på FFL22 -529,4 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2020. Det
sker for at opretholde 0,7 pct. af BNI som udviklingsbistand på finansloven opgjort
som et treårigt gennemsnit for 2020-2022 jf. reguleringsmekanismen. Tilsvarende
blev der efterreguleret med 380,1 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2019 på FL21.
13
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0014.png
Tabel 2.
Grøn udviklingsbistand
Mio. kr. (estimater)
Bilaterale landeprogrammer m.m.
(Burkina Faso, Mali,
Bangladesh m.m.)
Klimapuljen
(Se tabel 3 herunder)
Naboskabsprogrammet (Ukraine og Georgien) og
regionalt program vedr. klima, konflikt, fordrivelse og
irregulær migration med særligt fokus på Sahel og
Afrikas Horn.
Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer samt
miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-
dringer m.m.
(Den Afrikanske Vandfacilitet, Vandprogram
i Mali, Nordic Environment Finance Corporation, Den
Internationale Union for Naturbevarelse m.m.)
Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og
netværksinitiativer
(Danida Sustainable Infrastructure
Finance (DSIF), Den Nordiske Udviklingsfond (NDF),
Partnering for Green Growth and Global Goals (P4G), World
Ressource Institute (WRI), Sustainable Trade Initiative (IDH),
forskningssamarbejde m.m.)
I alt**
Samlet løft fra 2021 til 2022
FL21
541
728
234
FFL22
337
750
225
834
1.038
698
1.084
3.034
400
3.434
Opgørelsesmetode: Grønne indsatser dækker bidrag under
§6.3. Bistand til ud-
viklingslandene,
der forventes at kunne rapporteres til OECD DAC, som støtte til
miljø generelt, klima eller biodiversitet. For indsatser, hvor det grønne element er
et vigtigt delmål, men ikke hovedmålet, er 50% af budgettet som hovedregel me-
dregnet som grøn indsats. Opgørelsen indeholder bilaterale bidrag, øremærkede
grønne bidrag gennem multilaterale kanaler, samt kernebidrag til multilaterale
organisationer hvis hovedformål er grønt. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser
opgjort under tabel 4 (nærområder) eller indsatser under de strategiske partnersk-
absaftaler med danske civilsamfundsorganisationer. F.eks. er det samlede bidrag
på 200 mio. kr. til klima, konfliktforebyggelse og irregulær migration opgjort under
grøn udviklingsbistand, men ikke under indsatserne til nærområde, migration og
skrøbelige stater.
* Dele heraf tæller med i de bilaterale landeprogrammer.
**Den grønne udviklingsbistand udgør i 2021 ca. 21 pct. og i 2022 ca. 24 pct. af
§6.3. Bistand til udviklingslandene.
Det svarer til en stigning på ca. 1 mia. kr. i 2021
set i forhold til niveauet for 2020 som afsat på finansloven for 2019. I 2022 svarer
det til en stigning på ca. 1,4 mia. kr.
14
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0015.png
Tabel 3.
Klimapuljen
Mio. kr.
Støtte til Den Grønne Klimafond
Bilaterale samarbejder inden for vedvarende energi (Indien,
Kina, Sydafrika og Indonesien)
Dekarbonisering i sektorer og leverandørkæder
Bidrag til United Nations Framework Convention on Climate
Change (UNFCCC)
FN’s Kapitaludviklingsfond
Dansk indsats for global kuludfasning
Bilaterale klimatilpasningsindsatser (Etiopien, Indonesien og
Kenya)
Støtte til Civilsamfundet i Udvikling (CISU)
Andet
I alt
FFL22
335
45
30
5
50
100
100
50
35
750
Note: Sammensætningen af indsatser under Klimapuljen er forskellig fra år til år. De
enkelte indsatser kan derfor ikke sammenlignes på tværs af FL21 og FFL22.
Tabel 4.
Indsatser til migration, nærområder og skrøbelige stater
Mio. kr. (estimater)
Humanitære indsatser
Nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsind-
satser
(Syrien, Irak, Jordan, Afghanistan, Afrikas Horn,
Sahel, Ukraine, Guineabugten, Freds- og Stabiliserings-
beredskabet m.m.)
Nærområde- og migrationsindsatser
(IOM, udsend-
elsesmidler, støtte til retfærdigt og humant asylsystem,
fremme fælleseuropæiske migrationsindsatser, fremtidens
flygtningerespons m.m.)
Multilaterale bidrag målrettet indsatser mod
skrøbelighed i bl.a. Sahel, Afrikas Horn, Mellemøsten,
Afghanistan
(UNDP, UNICEF, Education Cannot Wait,
Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og
fordrivelse m.m.)
FL21
2.700
715
FFL22
2.700
870
490
640
260
473
15
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0016.png
Bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige
lande samt flygtningerelaterede programmer i store
værtslande inkl. reserve
(Afghanistan, Burkina Faso, Mali,
Palæstina m.m.)
I alt*
Samlet løft fra 2021 til 2022
1.017
899
5.182
400
5.582
Opgørelsesmetode: Indsatserne opgøres som bidrag under
§6.3. Bistand til ud-
viklingslandene
i nærområderne til konfliktramte og skrøbelige stater samt flygtnin-
gerelaterede bidrag i værtslande ud fra Verdensbankens definitioner. Opgørelsen
inkluderer endvidere freds-og stabiliseringsindsatser og migrationsindsatser. Op-
gørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort under tabel 2 (grøn udviklingsbistand)
eller indsatser igennem de danske civilsamfundsorganisationer.
*Det samlede løft i 2021 af bistanden til migration, nærområder og skrøbelige
stater var i 2021 på ca. 1,1 mia. kr. set i forhold til niveauet afsat for 2020 på fi-
nansloven for 2019. Med finanslovensforslaget for 2022 er løftet på ca. 1,5 mia. kr.
Tabel 5.
Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler
(eks. bilterale bidrag*)
Mio. kr. (estimater afrundet)
FN’s befolkningsfond (UNFPA)
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt
civilsamfund
FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.
Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkolose og
Malaria
UNFPA (under den humanitære ramme)
I alt
UN Women (bidrag til global ligestilling)
*Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af ud-
viklingsbistanden på baggrund af mainstreamingen bl.a. under landeprogram-
merne.
FFL22
350
200
40
125
40
755
75
16
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0017.png
Tabel 6.
Oversigt over udviklingsbistanden på forslag til finanslov for 2022
FL21
06.31 Reserver
06.31.79 Reserver og budgetreguleringer
06.31.79.10 Reserve
06.32 Bilateral bistand
06.32.01 Udviklingslande i Afrika
06.32.01.05 Etiopien
06.32.01.06 Niger
06.32.01.08 Somalia
06.32.01.10 Tanzania
06.32.01.11 Kenya
06.32.01.12 Uganda
06.32.01.15 Ghana
06.32.01.17 Burkina Faso
06.32.01.20 Mali
06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika
06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika
06.32.02.05 Myanmar
06.32.02.08 Palæstina
06.32.02.09 Indsatser i Afghanistan og nærområder
06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande
06.32.02.11 Bangladesh
06.32.02.15 Øvrige indsatser i Asien og Mellemøsten
06.32.04 Personelbistand
06.32.04.10 Rådgiverbistand
06.32.04.12 Firmarådgivere
06.32.04.14 IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og
kommunikationsudgifter
06.32.04.15 Rådgivende enheder
06.32.07 Lånebistand
06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene
06.32.08 Øvrig bistand
06.32.08.35 OHCHR - FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder
06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur
06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse
06.32.08.70 Demokrati og menneskerettigheder og god regerings-
førelse
06.32.08.75 Internationale sundhedskriser
06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden
06.32.08.85 Institut for Menneskerettigheder (IMR)
06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram
06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler
06.32.09.20 Øvrige indsatser
06.32.10 Nærområde og migrationsfond
06.32.10.13 Retfærdigt og humant asylsystem, inkl. udsendelse
349,7
349,7
349,7
3.826,3
1.317,0
117,0
-
100,0
100,0
-
-
-
450,0
5,0
545,0
600,0
50,0
200,0
100,0
200,0
50,0
-
258,8
4,0
30,0
100,2
124,6
35,5
35,5
765,0
60,0
53,0
65,0
147,0
-
400,0
40,0
200,0
163,0
37,0
490,0
300,0
FFL22
47,0
47,0
47,0
3.400,3
725,0
-
-
-
150,0
-
-
-
400,0
175,0
-
600,0
-
100,0
200,0
200,0
100,0
-
40,0
3,0
37,0
-
-
75,0
75,0
960,3
60,0
53,0
65,0
172,3
170,0
400,0
40,0
200,0
155,0
45,0
640,0
300,0
FFL-BO1
18,4
18,4
18,4
3.489,9
955,0
200,0
100,0
-
50,0
-
100,0
-
280,0
225,0
-
550,0
-
75,0
200,0
200,0
75,0
-
38,0
3,0
35,0
-
-
107,9
107,9
789,0
60,0
53,0
65,0
171,0
-
400,0
40,0
200,0
155,0
45,0
690,0
300,0
FFL-BO2
1,0
1,0
1,0
3.703,6
1.200,0
300,0
200,0
100,0
-
-
250,0
-
-
350,0
-
550,0
-
75,0
200,0
200,0
75,0
-
29,0
3,0
26,0
-
-
50,0
50,0
789,0
60,0
53,0
65,0
171,0
-
400,0
40,0
200,0
155,0
45,0
725,0
300,0
FFL-BO3
43,5
43,5
43,5
3.977,6
1.550,0
400,0
300,0
200,0
-
-
300,0
-
-
350,0
-
400,0
-
-
200,0
200,0
-
-
33,0
3,0
30,0
-
-
95,6
95,6
789,0
60,0
53,0
65,0
171,0
-
400,0
40,0
200,0
155,0
45,0
750,0
300,0
17
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0018.png
06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)
06.32.10.15 Fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser
06.32.10.16 Fremtidens flygtningerespons
06.32.10.17 Øvrige nærområde og migrationsindsatser
06.32.11 Naboskabsprogram
06.32.11.10 Programindsatser
06.32.11.20 Øvrige indsatser
06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber
06.33.01.11 Strategiske initiativer
06.33.01.12 Puljeordninger og netværk
06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer
06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i
udviklingslandene
06.34.01.10 Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika
06.34.01.40 Energi- og vandressourcer mv.
06.34.01.50 FN’s Miljøprogram (UNEP)
06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)
06.34.01.70 Klimapulje
06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-
dringer
06.34.01.85 Ozonfonden
06.35 Oplysningsvirksomhed
06.35.01 Oplysning i Danmark mv
06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed
06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv
06.35.01.18 Evaluering
06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.
06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)
06.36.01.10 FN’s Udviklingsprogram (UNDP)
06.36.01.14 FN-byen
06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)
06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF
06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling
06.36.03.10 FNs Befolkningsfond (UNFPA)
06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved
globalt civilsamfund
06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO’s udviklings-
aktiviteter
06.36.03.13 FN’s Ligestilllingsenhed (UN Women)
06.36.03.14 FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.
06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose
og Malaria
06.36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)
06.36.04 Multilaterale uddannelsesindsatser
06.36.04.10 Global Partnership for Education
06.36.04.11 Education Cannot Wait
06.36.06.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser
50,0
15,0
125,0
-
160,0
140,0
20,0
935,8
935,8
664,0
10,0
261,8
1.745,0
1.745,0
200,0
709,5
-
-
727,5
108,0
-
88,5
88,5
64,5
9,0
15,0
1.801,7
502,0
327,0
175,0
125,0
125,0
863,0
350,0
200,0
70,0
78,0
40,0
125,0
-
200,0
200,0
-
-
50,0
15,0
200,0
75,0
160,0
140,0
20,0
997,5
997,5
729,0
15,0
253,5
1.963,3
1.963,3
200,0
520,3
50,0
150,0
750,0
293,0
-
64,0
64,0
40,50
9,0
15,0
1.996,0
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
885,0
350,0
200,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
325,0
250,0
75,0
-
100,0
15,0
50,0
225,0
160,0
140,0
20,0
997,5
997,5
729,0
15,0
253,5
2.038,3
2.038,3
200,0
500,3
50,0
350,0
750,0
188,0
-
82,8
82,8
58,8
9,0
15,0
2.047,2
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
885,0
350,0
200,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
362,5
250,0
75,0
37,5
100,0
15,0
175,0
135,0
160,0
140,0
20,0
997,5
997,5
729,0
15,0
253,5
1.878,5
1.878,5
200,0
709,5
50,0
-
750,0
133,0
36,0
82,8
82,8
58, 8
9,0
15,0
2.070,5
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
925,0
350,0
240,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
362,5
250,0
75,0
37,5
100,0
15,0
125,0
210,0
160,0
140,0
20,0
997,5
997,5
729,0
15,0
253,5
1.767,5
1.767,5
200,0
709,5
50,0
-
750,0
58,0
-
82,8
82,8
58,8
9,0
15,0
1.994,2
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
845,0
350,0
160,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
362,5
250,0
75,0
37,5
18
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0019.png
06.36.06 FNs øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilat-
erale bidrag
06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer
06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag
06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag
06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU
06.37.01 Verdensbankgruppen
06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD)
06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)
06.37.01.15 Special Action Account
06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og
fordrivelse
06.37.02 Regionale udviklingsbanker
06.37.02.10 Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)
06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer
og øvrige fonde
06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)
06.37.03.13 Den nordiske Udviklingsfond (NDF)
06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer
06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)
06.37.04.10 Den europæiske Udviklingsfond
06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst
06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer
06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
06.38.01.12 Den internationale Finansieringsinstitution (IFC)
06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance
06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance
06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder
06.38.02.12 Partnerskaber for grøn omstilling og bæredygtig vækst
06.38.02.13 Sektorrådgivere
06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde
06.38.02.15 FN’s arbejdsorganisation (ILO)
06.38.02.18 Verdensmålsfaciliteten
06.38.02.19 Forskningssamarbejde
06.38.02.20 Stipendiatbistand
06.38.02.21 Arbejdsmarkeder og rammebetingelser
06.39 Humanitær bistand
06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære
organisationer
06.39.01.10 FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR)
06.39.01.11 FN’s organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
06.39.01.12 FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA)
06.39.01.13 Humanitær fødevarebistand (WFP)
06.39.01.14 Den internationale Røde Kors Komité (ICRC)
06.39.01.16 FN’s Humanitære Fond (CERF)
06.39.01.17 FN’s organisation for minerydning (UNMAS)
06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige
kriser
06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer
06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser
§ 06.3 Total
19
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022
111,7
90,0
6,7
15,0
1.581,4
546,8
32,0
516,0
-
1,2
-
67,0
67,0
386,6
175,0
40,0
171,6
581,0
581,0
1.138,0
468,0
-
-
418,0
50,0
670,0
84,0
86,0
125,0
20,0
10,0
220,0
60,0
65,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.166,4
-
111,0
90,0
-
21,0
1.572,6
681,0
70,0
562,2
1,2
50,0
66,0
66,0
411,6
173,0
49,0
189,6
414,0
414,0
1.358,0
640,0
100,0
90,0
400,0
50,0
718,0
170,0
98,0
140,0
20,0
10,0
220,0
60,0
-
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.098,7
-
124,7
90,0
14,7
20,0
1.874,0
903,2
91,0
763,4
1,2
50,0
66,0
66,0
594,8
346,0
49,0
199,8
310,0
310,0
1.213,0
590,0
100,0
90,0
400,0
-
623,0
75,0
98,0
140,0
20,0
10,0
220,0
60,0
-
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.461,1
-
108,0
90,0
-
18,0
1.510,2
771,3
-
722,5
1,2
50,0
65,5
65,5
422,4
173,0
49,0
200,4
251,0
251,0
1.217,0
588,0
150,0
38,0
400,0
-
629,0
81,0
98,0
140,0
20,0
10,0
220,0
60,0
-
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.160,5
-
111,7
90,0
6,7
15,0
1.426,6
771,3
-
722,5
1,2
50,0
65,5
65,5
388,8
173,0
49,0
166,8
201,0
201,0
1.173,0
550,0
150,0
-
400,0
-
623,0
75,0
98,0
140,0
20,0
10,0
220,0
60,0
-
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.162,7
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Materiale til teknisk gennemgang af finanslovforslaget for 2022, § 6 (Udenrigsministeriet), ved ministeren for udviklingssamarbejde den 9. september 2021
2439150_0020.png
REGERINGENS UDVIKLINGS-
POLITISKE PRIORITETER 2022
August 2021
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
E-mail: [email protected]
Internet: www.um.dk
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN: 978-87-93760-90-5