Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2411495_0001.png
Beretning til Folketinget 2020
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020
2411495_0002.png
Institut for
Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettigheds-
institution og ligebehandlingsorgan.
Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt, og
vi arbejder for, at alle mennesker skal have de samme muligheder uanset for
eksempel køn, etnicitet, religion eller handicap. Samtidig er vi udpeget som
national menneskerettighedsinstitution for Grønland og arbejder for at styrke
menneskerettighederne i Grønland – i tæt samarbejde med Grønlands Råd
for Menneskerettigheder.
Målet for vores arbejde er en verden, hvor menneskets frihed, værdighed og
rettigheder nyder fuld respekt.
Institut for Menneskerettigheder i 2020
I 2020 har vi blandt andet:
Udarbejdet 232 høringssvar på lovforslag og bekendtgørelser m.m.
Se alle høringssvar på menneskeret.dk/høringssvar.
Besvaret 639 borgerhenvendelser og rådgivet 100 personer i sager
vedrørende forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, handicap
og/eller køn. Læs om rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.
Udgivet 40 rapporter, 4 bøger, 17 analyser og 29 forskningsartikler
og kapitler i bøger. Flertallet af disse er peerreviewet. Læs mere på
menneskeret.dk/viden/forskning.
Haft 54 kronikker, analyser og debatindlæg og godt 2.500
nyhedsindslag og -artikler i medierne. Se alle nyheder på
menneskeret.dk/presse/nyheder.
Vi har også udarbejdet en ny strategi for instituttets arbejde de kommende
fire år med særligt fokus på demokrati, retssikkerhed, teknologi, bæredygtig
udvikling, erhvervslivets ansvar og opbakning til menneskerettighederne.
Læs mere om vores arbejde i Danmark på menneskeret.dk og om vores
internationale arbejde på
humanrights.dk.
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020
2411495_0003.png
Menneskerettighederne er kompasset,
der leder gennem krisen
2020 lærte os, hvor hurtigt rettigheder og friheder
kan tages fra os. Over hele verden har forskellige
regeringer indført indgreb i menneskers friheder
og rettigheder – også indgreb, der er gået meget
længere end nødvendigt.
I Danmark har regeringens og Folketingets
beslutninger grebet dybt ind i vores frihed. Pludselig
er retten til at bevæge sig frit, retten til at samles og
retten til at være sammen med familien ikke længere
noget, vi kan tage for givet.
Sådan må det være, når en pandemi rammer verden
og Danmark, men hvis vi ikke i krisetider holder fast
i borgernes ret til frihed og selvbestemmelse som
grundlæggende rettigheder, der kun kan begrænses
i særlige tilfælde, risikerer vi at miste os selv som
retssamfund. Derfor skal borgernes grundlæggende
rettigheder udgøre det kompas, politikere og
myndigheder navigerer gennem kriser med.
Som Danmarks nationale
menneskerettighedsinstitution har Institut for
Menneskerettigheder gennem hele epidemien peget
på menneskeretlige udfordringer og anvist løsninger
til politikere og myndigheder.
I juni 2020 præsenterede vi sammen
med Advokatsamfundet syv overordnede
menneskeretlige principper for samfundskriser. Vi
pegede blandt andet på behovet for klar lovhjemmel,
proportionalitet og et særligt hensyn til udsatte
mennesker. Anbefalingerne byggede på en analyse
af udvalgte lovtiltag, der var indført som reaktion på
corona-epidemien.
I den løbende dialog med Folketingets medlemmer
og regeringen har vi især lagt vægt på behovet for
parlamentarisk kontrol og åbenhed. Det savnede vi
i hastelovene fra foråret 2020, men det blev styrket
med den nye epidemilov fra marts 2021.
Menneskeretten står generelt stærkere i den
nye epidemilov. Det ses blandt andet i kravet om
automatisk domstolsprøvelse ved for eksempel
tvangsisolation, at forsamlingsforbud som
udgangspunkt kun kan indføres i fire uger ad gangen,
og at det nu står helt klart, at regeringen ikke kan
indføre forsamlingsforbud for domstole, Folketing
og politiske forsamlinger. Det er alle ændringer, vi har
anbefalet undervejs.
Under epidemien har vi også haft fokus på
særligt udsatte mennesker. Vi har blandt andet
dokumenteret, at besøgsrestriktioner havde
alvorlige konsekvenser for beboere på botilbud,
og at minoriteter har været udsat for chikane under
epidemien. Vi har vist, hvordan etniske minoriteter
blandt andet på grund af deres boligforhold og
arbejdssituation er ekstra udsatte for smitte.
Regeringen har understreget, at den går
til epidemien med et sundhedsfagligt
forsigtighedsprincip. Det kan der være gode
grunde til, men det har ført for store indgreb i
borgernes rettigheder med sig. Derfor bør der
også i forhold til menneskerettighederne gælde
et forsigtighedsprincip. En stærk beskyttelse
af borgernes rettigheder er afgørende for vores
retssamfund – også i krisetider.
Louise Holck
Direktør
Dorthe Elise Svinth
Bestyrelsesformand
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020
2411495_0004.png
Højdepunkter fra vores arbejde i 2020
Rettigheder for børn med handicap bliver væsentligt bedre beskyttet
Siden januar 2021 har grundskoler og dagtilbud til børn skullet foretage rimelig
tilpasning for børn med handicap for at overholde forbuddet mod diskrimination på
grund af handicap. Der er tale om en væsentlig styrkelse af rettigheder for børn med
handicap. Regeringen lagde i første omgang op til, at pligten til rimelig tilpasning
alene skulle gælde for offentlige tilbud. Men efter at Institut for Menneskerettigheder
anbefalede, at pligten også skulle gælde for private skoler og dagtilbud, justerede
Folketinget loven.
Efterlyser åbenhed om kunstig intelligens i det offentlige
I en retsstat er det et grundlæggende princip, at borgere skal kunne få indsigt i
sagsbehandling og afgørelser. Men når dele af afgørelserne bliver truffet ved brug
af kunstig intelligens, bliver det princip udfordret. Det konkluderede Institut for
Menneskerettigheder i en analyse om brugen af kunstig intelligens i det offentlige.
Samtidig peger vi i en lignende analyse på, at brugen af kunstig intelligens kan øge
risikoen for diskrimination.
Status på hjemløshed og retten til bolig i Grønland
Hjemløse, genhusede og boligløse borgere i Grønland skal have den nødvendige støtte.
Derfor bør den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og landets kommuner udvikle og
gennemføre en samlet national handlingsplan på området.
Sådan lød opfordringen i en statusrapport om hjemløshed og retten til bolig i Grønland,
som udkom i september 2020. Bag rapporten og anbefalingerne stod Institut for
Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Photo: John Rasmussen, Narsaq Foto
Uafhængig vagthund for menneskerettigheder rejser sig i Etiopien
En række politiske reformer har banet vejen for, at Etiopiens Menneskerettigheds-
kommission i sommeren 2020 blev tildelt fuld uafhængighed. Med støtte fra Institut
for Menneskerettigheder og Danmark udgiver kommissionen jævnligt rapporter, der
dokumenterer nogle af de mange menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i
landet, og kommissionen holder sig ikke længere tilbage fra at kritisere regeringen.
Ny alliance for et friere og mere lige samfund
Institut for Menneskerettigheder har taget initiativ til en alliance, der med unge i front
og menneskerettighederne som kompas vil tage favntag med nogle af tidens største og
sværeste udfordringer – hvad enten det gælder diskrimination, online krænkelser eller
social kontrol.
Alliancen tæller indtil videre Institut for Menneskerettigheder, Roskilde Festival,
Amnesty International Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomsbureauet, Mino
Danmark samt flere projektpartnere.
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020
2411495_0005.png
Økonomi
Institut for Menneskerettigheder modtager hvert år et tilskud fra staten til
vores drift og aktiviteter i Danmark og Grønland. Tilskuddet skal sikre, at vi kan
arbejde uafhængigt af regeringen og ikke er underlagt økonomisk kontrol.
Instituttet modtager også indtægter fra DANIDA og andre donorer som for
eksempel EU, fonde og andre stater, så vi kan udføre vores arbejde for at
fremme og beskytte menneskerettighederne i og uden for Danmark.
I 2020 fordelte Institut
for Menneskerettigheders
indtægter sig således
National menneskerettighedsinstitution
(finanslovsbevilling) – 28,5 mio. kr.
Ligebehandlingsorgan (finanslovsbevilling) – 10,4 mio. kr.
Danida-bevilling til internationale aktiviteter – 56,5 mio. kr.
EU-bevillinger til internationale aktiviteter – 26,4 mio. kr.
Private virksomheder – 3,7 mio. kr.
Øvrige bevillinger til instituttets arbejde, for eksempel
forskningsprojekter – 16,8 mio. kr.
Læs mere om vores økonomi i vores årsrapport for 2020 på
menneskeret.dk.
e-ISBN: 978-87-93893-99-3
© 2021 Institut for Menneskerettigheder
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål med tydelig angivelse af kilde.
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020
2411495_0006.png
Institut for Menneskerettigheder giver dig overblik
over menneskerettighedssituationen i Danmark
Læs om udviklingen og udfordringerne på
menneskeret.dk/status
Photo: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix