Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 229
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-16114
Den 31. maj 2021
Videokonference for udviklingsministre den 14. juni 2021
SAMLENOTAT
1. Muligheder for samarbejde med mellemindkomstlande .............................................................2
2. Styrkelse af Team Europes engagement i menneskelig udvikling ..............................................5
1
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
2407477_0002.png
1. Muligheder for samarbejde med mellemindkomstlande
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusionerne om EU's partnerskaber med mellemindkomstlande understreger vigtigheden af tæt og
koordineret EU samarbejde i lyset af mellemindkomstlandenes betydning for at opnå Verdensmålene og Paris-
målsætningerne samt deres geopolitiske betydning. Rådskonklusionerne anerkender, at mellemindkomstlandene
står over for meget forskelligartede udfordringer, og at der derfor er brug for en skræddersyet tilgang, hvor man
grundigt overvejer, hvilke af EU’s mange værktøjer, der kan levere mest merværdi i en given
kontekst.
Værktøjerne inkluderer eksempelvis udviklingsbistand, teknisk assistance, twinning-samarbejde, makrofinansiel
assistance, lån, fremme af investeringer gennem EU’s udviklingsprogram NDICI og garantiinstrumenter
EFSD+ etc. Selvom udfordringerne generelt er meget forskelligartede, går visse tematikker igen, især stigende
ulighed, behovet for at bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse samt klimaudfordringer, herunder
mellemindkomstlandenes bidrag til Paris-målsætningerne. Regeringen prioriterer
at EU’s udviklingsbistand
målrettes lavindkomstlande og arbejder samtidigt for, at samarbejdet med mellemindkomstlande fokuseres på fra
dansk side prioriterede dagsordener, så som grøn omstilling.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne skal ses i lyset af drøftelser i OECD-DACkredsen og i EU om muligheder
og udfordringer for lande, der graduerer fra lavindkomstlande til lavere mellemindkomstlande
eller fra lavere mellemindkomstlande til højere mellemindkomstlande. Den tilsvarende
nedadgående transitionsproces har fået yderligere kraft i lyset af COVID-19-krisen. Både
lavindkomstlandene såvel som mellemindkomstlandene er blevet ramt af øget arbejdsløshed,
ulighed og ustabilitet som følge af COVID-19-krisen. Derfor understreges behovet for at styrke
modstandskraften samt en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst i overensstemmelse med
principperne for ”Building Back Better and Greener”. FN’s generalsekretær António Guterres
har tidligt i COVID-19-krisen understreget vigtigheden af en bæredygtig og retfærdig
genopretning med verdensmålene som det fælles kompas under overskriften
”Building
Back
Better”.
Danmark har understøttet Guterres’ vision og aktivt arbejdet for en nordisk tilgang –
”Building
Back Better and Greener” (BBBG)
–
hvor en grøn, retfærdig og inklusiv genopretning
med fokus på jobskabelse, ”just transition” og skabelse af muligheder for unge, står centralt.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har til formål at styrke sammenhængende og koordinerede partnerskaber
med mellemindkomstlandene på baggrund
af EU’s og medlemslandenes forskellige instrumenter.
De lægger vægt på, at partnerskaberne skal styrke mellemindkomstlandenes interne
ressourcemobilisering gennem effektive, transparente og ansvarlige offentlige institutioner, god
regeringsførelse samt investerings- og handelsfremmende politikker. Mens tyngden i den
traditionelle udviklingsbistand er rettet mod lavindkomstlande er der brug for at anvende en
række supplerende instrumenter fra EU og medlemslandenes side i samarbejdet med
mellemindkomstlandene.
Følgende instrumenter indgår i ”Team Europe’s” tool box:
Politisk dialog
Innovative finansieringsinstrumenter, herunder det kommende garantiinstrument EFSD+
Udviklingsbistand, herunder teknisk assistance, myndighedssamarbejde (gennem EU eller
medlemslandene), syd-syd samarbejde mm.
2
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
2407477_0003.png
Public diplomacy
Udkastet til rådskonklusionerne fastholder vigtigheden af en koordineret tilgang til
gældsbehandling, herunder fuldstændig og gennemsigtig implementering af Parisklubben
1
og
G20’s gældshenstandsinitiativ
Debt Service Suspension Initiative (DSSI) samt den fælles ramme
for gældsbehandling efter DSSI for de lande, der kvalificerer sig til initiativet.
Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at både offentlige og private kreditorer deltager
på lige vilkår i behandlingen af uholdbare gældsbyrder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til rådskonklusionerne. Særligt nogle medlemsstater prioriterer
sagen højt, idet deres bistandsengagement er fokuseret på mellemindkomstlande, særligt i det
europæiske naboskab.
Det forventes endvidere,
at der blandt EU’s
medlemslande er generel opbakning til Parisklubben
og G20’s initiativer på gældsområdet, Verdensbankens initiativ for gældsslettelse (DSSI) samt
den fælles ramme for gældsbehandling, der er iværksat. Men der kan være forskelige holdninger
blandt medslemslandene til, hvorvidt mellemindkomstlande skal kunne få gældslettelse gennem
disse initiativer. I øjeblikket er kun de fattigste lande omfattet af denne mulighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning til anvendelse af EU’s og medlemsstaternes
udviklingsbistand er, at den
bør fokuseres på de fattigste og mest skrøbelige lande.
Samtidig anerkender regeringen behovet for et strategisk samarbejde med en række
mellemindkomstlande - særligt inden for det grønne område. Teknisk samarbejde,
myndighedssamarbejde, investeringsfremme og mobilisering af privat kapital gennem offentligt-
private samarbejder omkring bæredygtige og grønne investeringer ses som vigtige instrumenter
til at accelerere en grøn omstilling i lande med store CO2-udledninger som Kina, Indonesien,
1
sammenslutningen af vestlige kreditorlande, inkl. Danmark, der koordinerer indsatser på gældsområdet
3
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
Vietnam, Indien, Sydafrika og Mexico. Det er derfor positivt, at flere af disse elementer er
inkluderet i Rådskonklusionerne.
Regeringen støtter multilaterale gældsinitiativer forankret i Parisklubben, samt at ressourcer til
gældslettelse prioriteres til lavindkomstlande. Regeringen arbejder generelt for bred
kreditordeltagelse i de multilaterale gældsinitiativer samt for øget gennemsigtighed på
gældsområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
2407477_0005.png
2. Styrkelse af Team Europes engagement i menneskelig udvikling
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Udkastet til rådskonklusionerne om styrkelsen af Team Europes engagement i menneskelig udvikling skal ses i
lyset af COVID-19-pandemien
og det følgende øgede fokus på sundhed i EU’s udviklingssamarbejde.
Rådskonklusionerne tager en bred tilgang til menneskelig udvikling, med fokus på
”ingen efterladte”
og
dertilhørende emner: sundhed, uddannelse, bæredygtighed og rettigheder. Der opfordres til et styrket engagement på
disse områder, der inddrager multiple aktører og benytter sig bredt af Team Europes værktøjskasse. Værktøjerne
inkluderer eksempelvis udviklingsbistand, teknisk assistance, twinning-samarbejde, fremme af investeringer
gennem EU’s udviklingsprogram (NDICI) og garantiinstrumenter, herunder EU’s fond for bæredygtig udvikling
(EFSD+) etc. Regeringen støtter generelt op om udkastet til rådskonklusioner og dets formål om at styrke
indsatser for uddannelse og sundhed.
2. Baggrund
Udkastet til rådskonklusionerne om styrkelsen af Team Europes engagement i menneskelig
udvikling skal ses i lyset af COVID-19-pandemien
og det følgende øgede fokus på sundhed i EU’s
udviklingssamarbejde. Rådskonklusionerne har en bred tilgang til menneskelig udvikling med
fokus på ”ingen efterladte” og dertilhørende emner: sundhed, uddannelse, bæredygtighed og
rettigheder. Fra dansk side er der fokus på unge, hvilket flugter både med fokus på uddannelse og
på den grønne genopretning. Særligt er mange unge hårdt ramt af konsekvenserne af COVID-19-
pandemien. I Afrika blev der før COVID-19 årligt skabt tre millioner job, mens arbejdsstyrken
samtidigt voksede med 12 millioner unge.
Rådskonklusionerne flugter med danske prioriteter vedrørende uddannelse og global sundhed,
herunder eksplicit fokus på ligestilling, pigers adgang til uddannelse, seksualundervisning, samt på
at nå de mest sårbare grupper, herunder flygtninge og internt fordrevne. Sundhed betragtes
sammen med uddannelse som et fundament for
human development
(menneskelig udvikling).
Særligt nævnes betydningen af skolemadsprogrammer, der også har opbakning fra Danmark. I
lighed med danske prioriteter opfordrer rådskonklusionerne til at sikre universel
sundhedsdækning (universal
health coverage).
Endelig er der fokus på at styrke landes evne til at
forebygge og håndtere sundhedskriser. For så vidt angår
vacciner fremhæves COVAX og EU’s
vaccinedelingsmekanisme. Sidstnævnte er etableret og operativ. Vaccinedelingsmekanismen
medvirker til at koordinere og håndtere EU-medlemslandenes donation og/eller gensalg af
vacciner til tredjelande. Medlemslandene er blevet enige om, at der i første omgang fokuseres på
det vestlige Balkan, de sydlige og østlige naboskabslande samt Afrika.
Vaccinedelingsmekanismen bidrager ligeledes til at skabe øget synlighed om EU’s engagement
i
bekæmpelsen af COVID-19.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har til formål at styrke Team Europes engagement i menneskelig udvikling
og inklusion af dagsordenen i det kommende programmering af EU’s udviklingsmidler under det
kommende
’Instrumentet for Naboskab, Udviklingssamarbejde og Internationalt Samarbejde’
(NDICI). Forstærkningen på området skal ske med EU’s interesser for øje, i samarbejde med
5
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
FN’s institutioner, og i koordination med EU’s andre prioriteter, herunder grøn omstilling, unge
og god regeringsførelse.
Udkastet til rådskonklusioner lægger op til at Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste skal
sikre en forstærket tilgang til sundhed, uddannelse og social beskyttelse, for blandt andet at opnå
en andel på 20 pct.
af EU’s udviklingsbistand, og ved at skabe samarbejde på tværs af
aktører på
området. Følgende instrumenter indgår i ”Team Europe’s” tool box:
Politisk dialog
Innovative finansieringsinstrumenter, herunder det kommende garantiinstrument EFSD+
Udviklingsbistand, herunder teknisk assistance, myndighedssamarbejde (gennem EU eller
medlemslandene), syd-syd samarbejde mm.
Rådskonklusionerne skal derudover skabe en fælles forståelse forud for kommende vigtige
begivenheder i relation til dagsordenen, herunder Global Health Topmødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Det er forventningen, at der vil være general opbakning til rådskonklusionerne, da der er bred
enighed om vigtigheden af global sundhed og uddannelse for
human development.
Det samme
gælder rådskonklusionernes ambitiøse tilgang til ligestilling og kvinder og pigers rettigheder, der
af langt de fleste medlemslande anses som en del af EU’s
fundamentale kerneværdier. Polen og
Ungarn, lejlighedsvist bakket op af andre medlemsstater, må forventes at arbejde ganske aktivt
for en mere værdikonservativ tilgang til ligestilling, herunder særligt hvad angår seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at man fremhæver menneskelig udvikling som et blandt flere
prioriterede emner i EU’s udviklingspolitik.
Danmark anser sundhed for at være et
grundlæggende vilkår for et værdigt liv. Det udviklingspolitiske sundhedsengagement har fokus
på konsoliderede danske styrkepositioner; herunder SRSR, vand/sanitet, fødevaresikkerhed og
ernæring. Gennem de udviklingspolitiske COVID-19-hjælpepakker og ekstraordinære bidrag til
6
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 229: Orientering om videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021, fra udenrigsministeren
udrulning af COVID-19-vacciner i udviklingslandene har Danmark ydet betydelig ekstra støtte til
sundhedsindsatser i 2020-2021.
Regeringen mener generelt, at adgang til uddannelse er afgørende for at skabe udvikling i et
samfund. Danmarks støtte til uddannelse fokuserer særligt på adgang til kvalitetsuddannelse som
et grundlag for demokratiske samfund, ligestilling i og igennem uddannelse, samt beskyttelse af
piger og kvinders rettigheder. Det samme gælder fremme af ligestilling, kvinders og pigers
rettigheder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingssamarbejdet.
Uddannelse og unges muligheder er sammenbundet. Meningsfuld inddragelse af unge og
investering i deres fremtidsmuligheder er med til at sikre bæredygtig udvikling. Regeringen støtter
derfor rådskonklusionernes formål om inklusion af disse emner i EU’s udviklingssamarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s indsats
for menneskelig udvikling er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Unges rolle i udviklingsarbejdet blev drøftet ved FAC Udvikling d. 8. juni 2020, som blev
forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2021. Den generelle indsats mod COVID-19 og
Team Europe-tilgangen blev drøftet ved FAC Udvikling d. 8. juni 2020, som blev forelagt
Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2021.
7