URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 210
Offentligt

DANMARK - PALÆSTINA

Strategisk ramme 2021-2025

Indholdsfortegnelse

0. Oversigt over forkortelser og akronymer ............................................................... 4

1. Resumé ................................................................................................................... 5

2. Danmark i Palæstina: Vision og politisk ramme ................................................... 6

2.1 Strategisk vision og mål

................................................................................................................ 6

2.2 Politisk ramme og prioriteter

...................................................................................................... 7

2.2.1 Danske interesser

............................................................................................................................ 8

2.2.2 Bredere politiske rammeværk og politiske målsætninger

..................................................................... 9

2.3 Tværgående strategiske valg

..................................................................................................... 11

3. Situationen i Palæstina: kontekst, udfordringer og risici .................................... 13

3.1 Den politiske- og sikkerhedsmæssige situation

.................................................................. 13

3.2 Økonomi

.......................................................................................................................................... 14

3.3 COVID-19-pandemien

................................................................................................................ 15

3.4 Skrøbelighed

................................................................................................................................... 16

3.5 Menneskerettigheder og demokrati

........................................................................................ 16

3.6 Sårbarhed over for klimaforandringer

..................................................................................... 17

3.7 Migration

......................................................................................................................................... 18

3.8 Kvinder og unge

............................................................................................................................ 18

4. Strategiske mål for Danmarks partnerskab med Palæstina ................................ 18

4.1 Menneskerettigheder og demokratisk ansvarlighed...........................................................

4.1.1 Styrke god regeringsførelse og ansvarlighed med henblik på at levere bedre offentlige ydelser til borgerne

............................................................................................................................................................... 20

4.1.2 Øge kvinder og unges borgerdeltagelse

.............................................................................................. 20

4.1.3 Forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne og sikre et sikkert råderum for civilsamfundet

.......... 21

4.1.4 Støtte til kvinders og pigers ret til at bestemme over deres egen krop

................................................. 21

4.2 Skabe grøn, bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst og anstændige jobs

..... 22

4.2.1 Styrkede arbejdstagerrettigheder gennem øget adgang til anstændige jobs

........................................... 22

4.2.2 Bæredygtig inkluderende økonomisk vækst og jobs

.......................................................................... 22

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

4.3 Modstandskraft, fred og stabilitet

............................................................................................ 23

4.3.1 Opbygge modstandskraft gennem sundhed, grundskoleuddannelse og erhvervsfaglige uddannelser

....... 24

4.3.2 Unge og kvinder i sårbare områder

................................................................................................. 24

4.4 Strategisk monitorering af Danmarks strategiske ramme for Palæstina

...................... 25

4.5 Monitorering af resultater, læring og kommunikation

...................................................... 26

5. Det bilaterale udviklingsprogram med Palæstina 2021-2025 ............................... 28

5.1 Udviklingsengagementer til støtte for menneskerettigheder og demokratisk

ansvarlighed

.......................................................................................................................................... 28

5.1.1 Mere bæredygtighed og ansvarlighed i kommunesektoren skal sikre, at borgerne er i fokus og lighed i

leveringen offentlige ydelser

........................................................................................................................ 28

5.1.2 Fremme og beskytte menneskerettigheder

......................................................................................... 29

5.2 Udviklingsengagementer til støtte for skabelse af grøn, bæredygtig, inkluderende

økonomisk vækst og anstændige jobs

........................................................................................... 29

5.2.1 Fremme bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst gennem inkluderende og smart udvikling af

værdikæder for landbrugsvirksomheder

..................................................................................................... 30

5.2.2 Grønne jobs og bæredygtige indkomstmuligheder for unge palæstinensere

........................................... 31

5.3 Udviklingsengagementer til støtte for modstandskraft, fred og stabilitet

................... 31

5.3.1 Styrke modstandskraft hos samfund i sårbare områder

................................................................... 31

5.4. Forventede budget

...................................................................................................................... 32

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

0. Oversigt over forkortelser og akronymer

AHLC

CEDAW

BNP

MoV

MoLG

MoA

OECD

OCHA

OHCHR

PLO

SDG

UNRWA

VTC

Ad Hoc-Forbindelsesudvalget

FN’s

Komite om Afskaffelse af Diskrimination af Kvinder

Den Europæiske Union

Bruttonationalprodukt

Verifikationsmidler

Ministeriet for Lokal Regeringsførelse, Det Palæstinensiske Selvstyre

Landbrugsministeriet, Det Palæstinensiske Selvstyre

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

FN’s

Kontor for Humanitære Anliggender

FN’s

Højkommissariat for Menneskerettigheder

Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation

FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

De Forenede Nationer

FN’s

Hjælpeorganisation for Palæstinensiske Flygtninge

Erhvervsuddannelsescentre

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

1. Resumé

Danmarks strategiske vision for Palæstina 2021-2025 -

at støtte en fredelig løsning på den israelsk-

palæstinensiske konflikt gennem realiseringen af en to-statsløsning samtidig med at stræbe efter at fremme

stabilitet i regionen og forbedre levevilkårene for de palæstinensere, som er fanget i konflikten

- beror på

det politiske rammeværk.

Tre strategiske mål understøtter den strategiske vision: 1.

Menneskerettigheder og demokratisk

ansvarlighed,

Skabe grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst og anstændige jobs

og 3.

Mod-

standskraft, fred og stabilitet.

Målene er tæt sammenhængende med Danmarks interesse i at

beskytte det regelbaserede internationale samarbejde og holde alle parter i konflikten an-

svarlige for deres handlinger, fastholde

EU’s rolle og

engagement, minimere konfliktens

sikkerhedsimplikationer og forebygge radikalisering og ekstremisme samt reducere irregu-

lær migration ved at adressere de grundlæggende årsager hertil. I realiseringen af målsæt-

ningerne vil særligt kvinder og unge være i fokus på tværs af indsatsområderne.

Danmarks strategiske ramme for Palæstina 2021-2025 præsenterer visionen for en integre-

ret tilgang på tværs af de politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser. Som refe-

rencepunkt for Danmarks engagement i, og i forhold til, Palæstina på alle niveauer - inter-

nationalt, regionalt og lokalt

–

har rammen til formål at styrke synergien mellem alle de

anvendte instrumenter.

Strategien er baseret på et klart politisk rammeværk der udfolder de danske interesser og

politiske målsætninger, som bygger på FN-resolutioner og EU-rådskonklusioner. Det poli-

tiske mål er at realisere en omfattende, retfærdig og varig løsning hvor staten Israel og en

selvstændig, demokratisk, suveræn og sammenhængende palæstinensisk stat kan eksistere

side om side i fred og sikkerhed. EU forbliver den helt centrale platform til at sikre Dan-

marks interesser i denne sammenhæng.

Kort sagt er Danmark ikke engageret i Palæstina for at opnå kortsigtet succes, men med et

vedholdende langsigtet fokus på den store og vigtige opgave med palæstinensisk statsop-

bygning, udvikling, fred og stabilitet.

For at realisere de strategiske mål vil Danmark gøre brug af en bred vifte af politiske, ud-

viklingsmæssige og humanitære redskaber, instrumenter og partnere. En væsentlig kompo-

nent i dette engagement er det bilaterale udviklingsprogram 2021-2025, der har et budget

på 450 mio. kr. med forbehold for den danske regerings prioritering. Udviklingssamarbejdet

vil blive struktureret med afsæt i førnævnte strategiske mål.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

2. Danmark i Palæstina: Vision og politisk ramme

Kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt er politisk. Der er tale om en langvarig og

tiltagende konflikt om territorium, som kræver en omfattende politisk løsning. Udviklings-

potentialet for Palæstina er derfor også begrænset af konfliktens karakter. Palæstina er

stærkt afhængig af international bistand. Den palæstinensiske økonomi kan ikke blive selv-

bærende under de nuværende forhold, da israelske begrænsninger og besættelsen ikke tilla-

der palæstinensisk kontrol med egne ressourcer og økonomi. Disse begrænsninger kan kun

afhjælpes, hvis der sker et politisk gennembrud parterne imellem. Derfor er det danske

engagement i Palæstina baseret på en klart defineret politisk ramme, som danner grundlag

for en samlet politisk og udviklingsmæssig tilgang og er tæt koblet til Danmarks engagement

med Israel.

Trods begrænsningerne og konfliktens langvarige karakter er der opnået - og kan der opnås

- mange håndgribelige resultater. Resultaterne omfatter opbygning af offentlige institutio-

ner, styrkelse af relevante statslige- og civilsamfundsaktører samt den private sektor og le-

vering af serviceydelser til fordel for den palæstinensiske befolkning. Det er vigtigt at holde

sig de opnåede resultater for øje og overveje, hvad udsigterne til en palæstinensisk stat ville

have været i dag uden politisk og økonomisk støtte til f.eks. basale ydelser såsom sundhed

og uddannelse fra det internationale samfund, ikke mindst den Europæiske Union (EU).

Kort sagt er Danmark ikke engageret i Palæstina for at opnå kortsigtet succes; men med et

vedholdende langsigtet fokus på den store og vigtige opgave med palæstinensisk statsop-

bygning, udvikling, fred og stabilitet. Danmarks samlede engagement understøtter denne

politiske målsætning. Indsatserne - udviklingsmæssige, humanitære såvel som politiske - er

afgørende for at opretholde stabilitet og undgå forværring af den politiske krise og huma-

nitære krise.

2.1 Strategisk vision og mål

Den strategiske vision for Danmarks engagement i Palæstina 2021-2025 er at

støtte en fredelig

løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt gennem realiseringen af en to-statsløsning samtidig med at

stræbe efter at fremme stabilitet i regionen og forbedre levevilkårene for de palæstinensere, som er fanget i

konflikten.

Danmark vil fremme denne vision gennem tre tværgående strategiske mål:

1. Menneskerettigheder og demokratisk ansvarlighed.

Et særligt fokus vil være på at

forbedre interaktionen mellem myndigheder i Palæstina og borgere samt sætte rettigheds-

havere i stand til at kræve deres menneskerettigheder og gøre ansvarshaverne i stand til at

opfylde deres menneskeretlige forpligtelser.

2. Skabe grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst og anstændige jobs

med

særligt fokus på kvinder og unge.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

3. Modstandskraft, fred og stabilitet.

Styrke modstandskraften hos de mest sårbare grup-

per i Palæstina mhp. at bidrage til fred og stabilitet og sætte dem i stand til at opretholde et

liv i værdighed, hvor deres hjem er, og med håb om en bedre fremtid. I den sammenhæng

er kvinder og unge forandringsagenter, som bidrager til at styrke modstandskraft og stabi-

litet.

Danske tværgående prioriteter som ligestilling mellem køn, kvinders rettigheder, unge samt

inklusion af marginaliserede grupper understøttes og er integreret på tværs af de strategiske

mål.

Forventede resultater af

den bilaterale udviklingsstøtte til menneskerettigheder og de-

mokratisk ansvarlighed

Mere bæredygtige og ansvarlige institutioner i kommunesektoren med borgerfokus

og lighed i levering af offentlige serviceydelser.

Stærkere nationale kontrolinstanser og civilsamfundsorganisationer samt forbedret

beskyttelse af palæstinensernes menneskerettigheder og råderummet for civilsamfun-

det.

Forventede resultater

af den bilaterale udviklingsstøtte til skabelse af grøn, bæredygtig,

inkluderende økonomisk vækst og anstændige jobs:

Øget bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst gennem udvikling og styrkelse af

værdikæder i landbruget til skabelse af anstændige jobs.

Flere grønne jobs og bæredygtige indkomstmuligheder i landbrugs- og fødevaresek-

toren for unge palæstinensere.

Forventede resultater

af den bilaterale udviklingsstøtte til modstandskraft, fred og sta-

bilitet

Styrket modstandskraft hos sårbare palæstinensiske lokalsamfund gennem indsatser

for at forbedre deres levevilkår og beskytte deres rettigheder under den humanitære

folkeret og internationale menneskeret.

I det følgende uddybes den politiske ramme, herunder de danske interesser og politiske

målsætninger, der understøtter de strategiske mål og de tværgående strategiske valg, der skal

føre til deres realisering.

2.2 Politisk ramme og prioriteter

Den strategiske vision for Danmarks engagement i Palæstina er baseret på antagelsen om,

at en afslutning på konflikten kan opnås gennem en omfattende fredsaftale baseret på in-

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

ternationalt aftalte principper. Indtil der nås en politisk løsning er de samlede danske ind-

satser afgørende for at opretholde stabilitet og undgå en forværring af den politiske krise

og humanitære krise.

EU-samarbejdet er en hjørnesten i Danmarks engagement i Palæstina og i den mellemøst-

lige fredsproces, både inden for det politiske, humanitære og udviklingsmæssige område.

Samtidig forbliver EU en helt central platform for at sikre Danmarks interesser globalt.

Danmark vil derfor arbejde inden for de generelle rammer, der er fastlagt af folkeretten og

EU's politik, og vil blive guidet af EU med hensyn til, hvordan vi kan tilpasse vores enga-

gement i en omskiftelig politisk kontekst.

2.2.1 Danske interesser

Danmark har af flere grunde klare udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitiske interesser i

at fremme en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensisk konflikt gennem de førnævnte

tre strategiske mål. Interesserne er langsigtede, da en løsning på konflikten ikke er sandsyn-

lig på kort eller mellemlangt sigt.

Beskyttelse af det regelbaserede internationale samarbejde

og EU’s rolle.

Det er en global prioritet for Danmark at styrke det regelbaserede internationale sam-

arbejde, herunder respekten for folkeretten og multilateralisme. Det er i Danmarks in-

teresse at forblive engageret i at beskytte og fremme den humanitære folkeret og inter-

national menneskeret i de besatte palæstinensiske områder. At EU er en helt central

platform for at sikre Danmarks interesser globalt gælder især i en tid, hvor det regelba-

serede internationale samarbejde er under pres. Samtidig har EU historisk spillet en af-

gørende rolle i den mellemøstlige fredsproces gennem beskyttelsen af de grundlæggende

parametre for en løsning på konflikten. Forsat stærkt og troværdigt politisk engagement

samt udviklingsmæssig og humanitær støtte har derfor aldrig været vigtigere. Det er

derfor en vigtig del af den strategiske ramme, at Danmark står vagt om menneskeret-

tighederne og den humanitære folkeret ved at holde alle parter i konflikten ansvarlige

for overtrædelser.

Minimering af sikkerhedsimplikationer og forebyggelse af radikalisering og eks-

tremisme.

Den langvarige konflikt og periodevise eskalering af vold har haft alvorlige

sikkerhedsmæssige implikationer - for Israel og Palæstina såvel som for den bredere

region. Situationen i Gaza har skabt grobund for lokale militante gruppers rekruttering.

Ekstremister og militante grupper fra øvrige dele af den arabiske verden bruger konflik-

ten til at rekruttere medlemmer og retfærdiggøre deres handlinger. Desuden er situatio-

nen for palæstinenserne kilde til utilfredshed i mange arabiske lande, og da de palæsti-

nensiske flygtninges status i nabolandende forsat er uafklaret, mens flygtningebefolk-

ningen vokser, stiger bekymringen. Derfor er det en vigtig del af den strategiske ramme

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

at bidrage til at skubbe på for en politisk løsning på konflikten samtidig med, at den

palæstinensiske befolkning sættes i stand til at opretholde et liv i værdighed og med håb

om en bedre fremtid, især for de unge.

Reducere irregulær migration.

Den danske regering har et erklæret mål om at mind-

ske strømmen af irregulære migranter, der kommer til Europa, ved eksempelvis at adres-

sere de grundlæggende årsager og støtte forebyggende tiltag og tidlige indsatser. Sikker-

hedssituationen har sammen med mange palæstinenseres økonomiske situation haft

konsekvenser i form af irregulær migration. I Palæstina, særligt i Gaza, er manglen på

muligheder en årsag til irregulær migration mod Europa, da unge palæstinensere i sti-

gende grad søger væk for at få en bedre fremtid. Adressering af de grundlæggende årsa-

ger til irregulær migration gennem bedre adgang til grunduddannelse, sundhed, jobs og

levebrød i Palæstina er derfor en vigtig del af den strategiske ramme.

2.2.2 Bredere politiske rammeværk og politiske målsætninger

For Danmark og EU er de grundlæggende parametre for en omfattende, retfærdig og varig

løsning mellem staten Israel og en selvstændig, demokratisk, suveræn og sammenhængende

palæstinensisk stat, der eksisterer side om side i fred og sikkerhed baseret på FN-resolutio-

ner, især sikkerhedsrådsresolutionerne 242 (1967), 338 (1973), 1515 (2003) og 2334 (2016).

Endvidere har EU fastlagt sin holdning i flere rådskonklusioner, herunder fra december

2009, december 2010, maj 2012, juli 2014 og januar 2016. Disse parametre omfatter a) be-

hovet for en løsning baseret på 1967-grænserne med Jerusalem som hovedstad for to stater,

medmindre parterne beslutter andet gennem bilaterale forhandlinger, b) Israels ret til fred

og sikkerhed og c) normalisering af forholdet mellem Israel og de arabiske lande. Denne

politik nyder bred opbakning i Folketinget, som det også afspejles ved vedtagelse (V13) i

januar 2014, vedtagelse (V53) i maj 2016 og vedtagelse (V30) i januar 2018, som udstikker

de overordnede principper for Danmarks politik for den mellemøstlige fredsproces.

Inden for rammerne af FN-resolutionerne og EU-rådskonklusionerne beskrevet ovenfor

vil Danmark arbejde for følgende politiske mål:

Vi vil arbejde for at opretholde muligheden for en fremtidig palæstinensisk stat baseret

på grænserne fra før 1967. Dette indebærer at modarbejde og arbejde for at tilbagerulle

den igangværende territoriale fragmentering af Palæstina.

Vi har sammen med vores partnere i EU gjort vores holdning klar i forhold til Israels

bosættelsesaktiviteter og andre handlinger foretaget i denne kontekst, såsom nedrivnin-

ger og konfiskeringer, og sammen vil vi fortsat modarbejde disse aktiviteter og andre

mulige unilaterale handlinger fra alle parter. Damarks deltagelse sammen med en række

EU-lande og andre donorer i West Bank Protection Consortium er et vigtigt redskab i

denne henseende.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Vi vil intensivere indsatsen for at adressere det stigende demokratiske underskud i Pa-

læstina, herunder ved at fastholde Selvstyret på den annoncerede afholdelse af demo-

kratiske valg og ansvarlighed, og de manglende fremskridt i forsoningsprocessen, som

er meget bekymrende.

Vi vil arbejde for at sikre, at såvel palæstinensiske som israelske ansvarshavere respek-

terer og holdes ansvarlige for den palæstinensiske befolknings menneskerettigheder og

adressere alvorlige krænkelser både bilateralt og i relevante multilaterale fora. Det er

essentielt at forbedre palæstinensernes menneskerettighedssituation og daglige levevil-

kår samt sikre begge parters efterlevelse af internationale menneskerettighedsforpligtel-

ser og den humanitære folkeret.

Vi vil samarbejde med Det Palæstinensiske Selvstyre og lokale partnere for at sikre et

mere lige, inkluderende og solidarisk arbejdsmarked i Palæstina, herunder ved at foku-

sere på jobskabelse med henblik på at adressere ulighed og diskrimination på arbejds-

markedet, samt på at sikre lige muligheder og rettigheder for kvinder og unge.

Vi vil arbejde for at forbedre palæstinensisk adgang til og udvikling af område C i over-

ensstemmelse med EU-rådskonklusioner fra maj 2012. Adgang for humanitære og ud-

viklingsmæssige aktører til Vestbredden, herunder Østjerusalem, er også et fokusom-

råde, da adgang er nødvendig for at kunne monitorere og implementere projekter.

Vi vil bidrage til implementering af alle relevante FN- og EU-forpligtelser, -regler, -

principper og -retningslinjer, der vedrører situationen, herunder EU’s

retningslinjer ved-

rørende humanitær folkeret. Parterne forventes at engagere sig i fredsprocessen i god

tro. Dette omfatter at udvise tilbageholdenhed og undgå unilaterale handlinger, som

yderligere kan underminere fredsindsatsen og en levedygtig to-statsløsning. EU har un-

derstreget, at man fortsat nøje vil følge situationen og dens bredere implikationer samt

være klar til at tage yderligere skridt for at beskytte to-statsløsningen.

Vi vil arbejde for at sikre en fuldstændig og effektiv implementering af eksisterende EU-

regler og -regulering, såvel som nationale ordninger vedrørende produkter fra bosættel-

ser.

Vi er klar til at bidrage til internationale monitorerings- og verifikationsmekanismer,

som kunne etableres for at fremme en langsigtet løsning på den uholdbare situation i

Gaza og lede til at blokaden løftes, samt at Hamas og andre militante grupper i Gaza

ikke længere udgør en trussel mod Israel. Gazastriben udgør en integreret del af en

fremtidig palæstinensisk stat. En langsigtet løsning i forhold til Gaza hænger uløseligt

sammen med realiseringen af en to-statsløsning.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Vi vil støtte bestræbelserne på at implementere eksisterende aftaler mellem parterne,

herunder Paris-protokollen, med mål om at skabe en mere bæredygtig økonomisk ud-

vikling i Palæstina. Det omfatter spørgsmålet om finansielle overførsler fra Israel til Pa-

læstina samt udviklingen af et mere transparent og effektivt skattesystem.

Vi vil arbejde for at bevare muligheden for, at Jerusalem kan blive hovedstad for to

stater som del af en endelig fredsaftale. I overensstemmelse med folkeretten betragter

Danmark Østjerusalem som et besat område, og Danmark har aldrig anerkendt Israels

annektering af Østjerusalem. Vi vil støtte bestræbelser på at øge Palæstinas tilstedevæ-

relse i Østjerusalem, blandt andet via genåbning af palæstinensiske institutioner. Fast-

holdelse af status quo for Haram al-Sharif/Tempelbjerget er ligeledes en dansk prioritet.

2.3 Tværgående strategiske valg

Danmark vil arbejde for den overordnede strategiske vision og mål samt de førnævnte po-

litiske mål ved at gøre brug af en bred vifte af politiske, udviklingsmæssige og humanitære

redskaber, instrumenter og partnere. Det bilaterale udviklingsprogram 2021-2025 er struk-

tureret omkring disse nøglekomponenter og er et vigtigt redskab i realiseringen af den stra-

tegiske visionen og mål.

De følgende fire tværgående strategiske valg vil guide vores arbejde og vil blive beskrevet

nærmere under hvert af de strategiske mål i afsnit 4 og 5:

1. Vi vil styrke samtænkningen mellem politiske, udviklingsmæssige og humanitære

instrumenter:

Tæt koordination mellem de politiske, udviklingsmæssige og humanitære

redskaber er nødvendigt og skal ske med respekt for de humanitære principper. Danmark

vil dertil styrke sammenhængen mellem humanitære initiativer, udviklingssamarbejde og

fredsopbygning - det humanitære-udviklings-freds neksus - gennem støtte til at opbygge

modstandskraften hos sårbare samfundsgrupper, som er ramt af fattigdom og konflikt -

ikke mindst gennem strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer og

multilaterale organisationer. Støtten vil være gensidigt forstærkende og bygge bro mellem

humanitære interventioner og udvikling for at øge modstandskraften.

Bestræbelser på at styrke nationale institutioners ansvar, unges og kvinders beskæftigelses-

egnethed og respekten for grundlæggende menneskerettigheder vil være vigtige elementer i

opbygningen af en levedygtig stat og mere generelt for at sikre udvikling, fred og stabilitet.

På grund af de komplekse rammebetingelser kan udviklingsmæssige og humanitære instru-

menter ikke stå alene, men skal også bruges som en politisk løftestang i dialogen med pa-

læstinensiske og israelske beslutningstagere.

2. Vi vil anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang:

Danmarks samlede engage-

ment i Palæstina anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang baseret på principperne

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

om ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed samt sondrin-

gen mellem rettighedshavere og ansvarshavere. Dette bidrager til at opfylde Danmarks og

Palæstinas globale forpligtelse om at gøre FN’s verdensmål til en realitet for alle og ikke

lade nogen tilbage. Desuden sikrer den menneskerettighedsbaserede tilgang et fortsat dansk

fokus på, at rettighedshaverne kan gøre krav på deres rettigheder samt på palæstinensiske

og israelske ansvarshaveres efterlevelse af deres menneskeretlige forpligtelser, som er et

vigtigt middel til at opbygge bæredygtige samfund også i en skrøbelig og skiftende kontekst.

3. Vi vil være endnu mere tilpasningsparate:

Danmarks engagement er baseret på en

forventning om en forsættelse af det relativt stabile status quo med en gradvis forværring

af den økonomiske-, humanitære- og politiske situation, men hvor der tages højde for risi-

koen for en betragtelig forværring af situationen. Danmarks engagement i Palæstina er un-

derlagt vanskelige og omskiftelige politiske rammevilkår. Disse omfatter de generelle kon-

sekvenser af besættelsen, manglen på et fungerende palæstinensisk politisk miljø, risikoen

for at unilaterale handlinger kan skade udsigterne til en forhandlet løsning og den generelle

usikkerhed om vejen frem. Desuden har COVID-19 pandemien påvirket situationen i Pa-

læstina negativt i forhold til økonomi, beskyttelse og sundhed, hvilket forventes at have

betydelige langsigtede følgevirkninger.

Danmark vil derfor anvende en tilpasningsdygtig og fleksibel tilgang i vores engagement og

derved handle strategisk og kontinuerligt på den læring, der tilegnes, og de muligheder og

udfordringer, der måtte opstå i både den eksterne og interne politiske kontekst. Det kan

f.eks. betyde tilføjelser, tilpasninger eller revurdering af strategier, tilgange og implemente-

ringsmodeller inden for de planlagte udviklingsengagementer. Indsatserne vil blive supple-

ret af en løbende politisk dialog, hvor Danmark, hovedsagligt via EU, vil presse på for

positiv forandring og søge at adressere og forebygge en negativ udvikling.

4. Vi vil sikre sammenhæng og synergi i Danmarks samlede engagement i Palæ-

stina:

Danmarks samlede engagement omfatter alle danske engagementer i Palæstina, her-

under mange aktører og instrumenter (boks 1). Den strategiske ramme søger at øge sam-

menhængen på tværs af Danmarks engagementer og instrumenter med henblik på at un-

derstøtte den overordnede vision for Danmarks engagement i Palæstina om en fredelig

løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Denmark vil forstærke synergien og sammenhængen i vores engagement via politisk dialog

med Israel og Palæstina, gennem tæt samarbejde med EU og ligesindede donorer samt via

FN og bilateralt. Den politiske dialog vil blive koblet til udviklingsinstrumenterne for at

opnå den størst mulige virkning. Koordination og tæt dialog med danske civilsamfundsor-

ganisationer, der yder udviklings- og humanitær assistance, vil forsat være vigtigt for at

kunne levere resultater, der støtter Danmarks vision. Derudover vil Danmark prioritere

aktiv dialog med multilaterale organisationer, hvis mandat flugter med de danske prioriteter

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

i Palæstina, og hvor Danmark yder et væsentligt kernebidrag såsom til FN’s hjælpeorgani-

sation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA). Danmark vil ydermere tilknytte multilate-

rale rådgivere til udvalgte multilaterale organisationer inden for danske prioritetsområder.

Det er også hensigten at øge den danske privatsektors engagement i Palæstina.

Danmarks aktive deltagelse i det fælles europæiske program for Palæstina er med til yderli-

gere at styrke synergien mellem forskellige niveauer i engagementet. Det fælles europæiske

program omfatter både en dimension vedr. effektivitet i udviklingssamarbejdet og en poli-

tisk dimension. Inden for den nuværende europæiske fælles strategi for Palæstina er Dan-

mark ledende donor på hhv. kommunesektoren og unge.

Boks 1. Overblik over de vigtigste instrumenter i Danmarks brede engagement i Palæstina

Politik-dialog, herunder via EU.

Strategiske partnerskaber, paraplyorganisationer der forvalter puljemidler, part-

nerskaber inden for menneskerettigheder og demokrati (MRD-partnere).

EU, multilaterale organisationer, fonde og programmer med aktiviteter i Palæ-

stina.

Internationale finansielle institutioner.

Multilaterale rådgivere.

Humanitær bistand.

Bilateralt udviklingssamarbejde, inkl. det fælles europæiske program.

3. Situationen i Palæstina: kontekst, udfordringer og risici

Boks 2. Område A, B og C

Siden Oslo-aftalen i 1993 og interim-aftalerne i 1995 mellem Israel og PLO har Vest-

bredden været opdelt i tre zoner; område A, B og C. Det Palæstinensiske Selvstyre har

fået en vis kontrol over område A og B, mens Israel har beholdt den fulde sikkerheds-

mæssige og civile kontrol i område C. Område C udgør mere end 60 pct. af Vestbredden,

er det eneste sammenhængende område og indeholder de væsentligste landområder, der

kan anvendes til palæstinensisk udvikling samt hovedparten af palæstinensiske landbrugs-

og græsningsarealer. Område A udgør ca. 18 pct. af Vestbredden og er under palæstinen-

sisk sikkerhedsmæssig og civil kontrol, mens område B udgør ca. 21 pct. af Vestbredden

og er under palæstinensisk civil kontrol og fælles palæstinensisk og israelsk sikkerheds-

mæssig kontrol.

3.1 Den politiske- og sikkerhedsmæssige situation

Fredsprocessen mellem Israel og Palæstina er gået i stå, og der har i mange år ikke været

nogen reelle skridt mod en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Efterhånden som den

mere end 70 år gamle konflikt trækker ud, gør udviklingen i Palæstina det stadig vanskeligere

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

at opnå en to-statsløsning, ikke mindst på grund af den fortsatte udvidelse af israelske bo-

sættelser i område C og Østjerusalem. Siden Oslo-aftalerne er antallet af israelske bosættere

i område C og Østjerusalem steget, og det anslås, at der i 2020 er flere end 630.000. EU

betragter bosættelser som en væsentlig hindring for to-statsløsningen og en fremtidig palæ-

stinensisk stats territoriale sammenhæng.

Dertil kommer, at omfattende restriktioner på palæstinensernes bevægelsesfrihed samt an-

vendelsen af landområder på Vestbredden til veje for bosættere, træningsområder for de

israelske sikkerhedsstyrker, naturreservater osv. begrænser palæstinensernes adgang til og

indflydelse over de palæstinensiske områder betydeligt. Det er notorisk vanskeligt for palæ-

stinensere at få byggetilladelser, og antallet af palæstinensiske familier, der bliver tvunget til

at flytte eller får deres hjem eller andre strukturer revet ned, er steget. Fra 1. januar 2009 til

30. marts 2020 blev 9.154 palæstinensere fordrevet på denne måde.

Interne palæstinensiske faktorer udgør også en væsentlig udfordring, særligt splittelsen mel-

lem PLO/Fatah på Vestbredden og Hamas i Gaza. Denne splittelse har ført til et øget

demokratisk underskud, som forstærkes af fraværet af parlaments- og præsidentvalg siden

2005/2006, samt en lovgivende forsamling, der ikke har fungeret siden 2007. Det er på høje

tid, at der afholdes demokratiske valg. Derudover er der brug for en reform af Selvstyrets

betalingssystem fsva. palæstinensiske fanger i Israel og deres familier, så betalingen sker

efter et behovsbaseret system fremfor at være knyttet til straffens længde.

Da Hamas i 2007 tog de facto kontrol over Gaza, indførte Israel og Egypten omfattende

restriktioner med store konsekvenser for personers og varers fri bevægelighed ind og ud af

Gaza. Restriktionerne har alvorlige konsekvenser for økonomien i Gaza, som næsten er

komplet afskåret fra sine traditionelle eksportmarkeder i Israel og på Vestbredden. Et flertal

af palæstinenserne i Gaza står uden beskæftigelse, hvilket skaber en følelse af desperation

og fortvivlelse. Den økonomiske situation kombineret med Hamas' radikale ideologi giver

grobund for rekruttering af unge til militante grupper, der baserer sig på en ideologi om

væbnet kamp mod Israel. Der er risiko for en ny omfattende konflikt mellem Israel og

militante grupper i Gaza. Men som Gaza-konflikten i 2014 viste, findes der ingen militære

løsninger på den udfordring, som Hamas og andre militante grupper i Gaza udgør. En

levedygtig og langsigtet løsning må baseres på en inkluderende palæstinensisk, politisk pro-

ces, som fuldt ud tillader det legitime Selvstyre at vende tilbage til Gaza og på en forpligtelse

til Kvartet-principperne. Som situationen er nu, er Hamas stadig på EU's sanktionsliste.

3.2 Økonomi

Ifølge Verdensbanken er Palæstina et af de fattigste lande i Mellemøsten og Nordafrika, og

de økonomiske udsigter giver anledning til stor bekymring. Realvæksten i BNP var kun 0,9

pct. i 2019 - en tilbagegang fra 1,2 pct. i 2018. Gaza registrerede nul pct. vækst efter reces-

sionen i 2018 på minus 3,5 pct., mens væksten på Vestbredden i 2019 var på 1,2 pct. - den

laveste siden 2003. Arbejdsløshed, fødevareusikkerhed og fattigdom og ulighed er et udslag

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

af, at den økonomiske vækst ikke vokser med tilstrækkelig hast eller er tilstrækkeligt inklu-

derende. Erhvervsfrekvensen er fortsat lav, især blandt kvinder. I fjerde kvartal 2019 rap-

porterede det palæstinensiske statistiske bureau om en samlet erhvervsfrekvens på 44,4 pct.

- 70,4 pct. for mænd og kun 17,6 pct. for kvinder.

Arbejdsløsheden i fjerde kvartal 2019 var tæt på 14 pct. på Vestbredden og 43 pct. i Gaza.

Arbejdsløsheden har ramt de unge og kvinder særligt hårdt. I 2019 var arbejdsløsheden

blandt unge nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse og derover på 52

pct. i 2019 med 68 pct. for unge kvinder mod 35 pct. for unge mænd. Arbejdsløsheden

blandt kvinder i arbejdsstyrken lå på omkring 41 pct. De fleste kvinder finder beskæftigelse

i den uformelle sektor, hvilket risikerer at underminere arbejdstagerbeskyttelsen, arbejds-

kraftens produktivitet og kvinders selvstændiggørelse.

Den palæstinensiske økonomi står over for et system med fysiske, institutionelle og admi-

nistrative udfordringer og flaskehalse, der forhindrer realiseringen af dets potentiale. Nogle

af disse er eksterne og skyldes besættelsen; andre er interne. Ifølge Verdensbanken er de

væsentligste begrænsninger for økonomisk vækst og jobskabelse de israelske restriktioner

på bevægelsesfrihed, handel, adgang til jord og andre naturressourcer og de gentagne kon-

flikter. Der hersker også en opfattelse af, at risikoen for korruption er høj, særligt på det

strukturelle niveau snarere end i form af uformelle betalinger og bestikkelse.

Der eksisterer dog forretningsmuligheder, især inden for handel. Det eksemplificeres ved,

at EU er Palæstinas næst vigtigste handelspartner med en samlet samhandel på 278 mio.

EUR i 2017. Andre muligheder omfatter blandt andet investeringer i jobs for unge palæsti-

nensere og grøn vækst, herunder investeringer i vand og energi.

3.3 COVID-19-pandemien

Udbruddet af COVID-19-pandemien skader den allerede skrøbelige palæstinensiske øko-

nomi. Ud over konsekvenserne for folkesundheden vil det negative chok for de israelske

og palæstinensiske økonomier have omfattende konsekvenser for menneskerettighederne,

velfærden, beskæftigelsen, den sociale samhørighed samt finansiel og finanspolitisk stabili-

tet og institutionel overlevelse. Da Selvstyret har begrænset kontrol over sin økonomi, er

det ikke i stand til at afhjælpe krisen med de politiske værktøjer, som lande normalt har til

rådighed.

Pandemien rammer også Selvstyrets budget hårdt, som et resultat af et betydeligt tab af

indtægter og et behov for at øge udgifterne til sundhed, basale offentlige ydelser, social

bistand til de mest trængte familier og husstande og støtte til små og mellemstore virksom-

heder. Denne situation vil have en betydelig negativ indvirkning på udviklingsudsigterne

for Palæstina, hvor der er et øjeblikkeligt behov for midler til at afhjælpe nødsituationen

relateret til folkesundheden og de humanitære konsekvenser, og hvor der derefter vil være

behov for øget fokus på den socioøkonomiske genopretning.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

3.4 Skrøbelighed

Situationen i Palæstina er skrøbelig. Ifølge Organisationen for Økonomisk Udviklingssam-

arbejde (OECD), oplever Palæstina en alvorlig økonomisk og samfundsmæssig skrøbelig-

hed. Sikkerhedssituationen er i høj grad også skrøbelig. Aspekter, der bidrager til skrøbelig-

hed i disse dimensioner, omfatter blandt andet risikoen for regimekollaps, mangel på poli-

tisk inklusion og det høje antal flygtninge og internt fordrevne. Hvert af disse områder kan

føre til social utilfredshed og vold, hvis der ikke tages hånd om det. Andre områder, som

bidrager til skrøbelighed, er den høje arbejdsløshed og de manglende økonomiske mulig-

heder, der kan skabe frustrationer og blive en katalysator for vold.

Det er afgørende at sætte ind over for denne skrøbelighed, og det vil have stor betydning

for, hvordan og hvor Danmark vælger at prioritere sit engagement i Palæstina. I hver af de

ovennævnte dimensioner af skrøbelighed er kvinder og unge særligt berørte. Arbejdsløshe-

den er for eksempel uforholdsmæssigt høj for disse to grupper. Der er derfor behov for et

specifikt fokus på kvinder og unge, for at der kan tages hånd om skrøbelighed i Palæstina.

OECD fremhæver en række områder, som man ser som afgørende for at styrke Palæstinas

evne til at tage hånd om skrøbelighed, og hvor Danmark samtidig har særlig ekspertise. Det

omfatter styrkelse af befolkningens engagement og ansvarlighed i Palæstina gennem for

eksempel at øge lokalsamfundenes kapacitet til at deltage i beslutningsprocesser og styrke

borgernes tillid og Selvstyrets legitimitet ved at forbedre leveringen af ydelser. Det omfatter

også beskyttelse og fremme af grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og for-

eningsfrihed og frie medier, samt en indsats for at adressere den lave erhvervsfrekvens

blandt kvinder.

3.5 Menneskerettigheder og demokrati

Indtil en forhandlet to-statsløsning er nået, har Israel det primære ansvar for at garantere

den palæstinensiske befolknings menneskerettigheder i de besatte områder. Samtidig skal

alle ansvarshavere på begge sider af konflikten holdes til ansvar for deres krænkelser af

palæstinensernes menneskerettigheder. Palæstina har under præsident Abbas klart signale-

ret - gennem tiltrædelsen af en lang række internationale menneskerettighedskonventioner

uden forbehold - at Selvstyret ønsker at blive målt op imod de højeste standarder for inter-

nationale menneskerettigheder og folkeretten i områder, hvor det har kontrol. Imidlertid

kan FN og EU rapportere om, at Israel såvel som Selvstyret og Hamas forsat begår men-

neskerettighedskrænkelser mod den palæstinensiske befolkning. Både EU og FN's højkom-

missariat for menneskerettigheder (OHCHR) påpeger, at grundlæggende politiske rettighe-

der som ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, frihed fra tortur samt medierne og

civilsamfundet er under pres både på Vestbredden og i Gaza. Ifølge rapporter fra EU og

FN er menneskerettighedsforkæmpere fortsat særligt udsatte. Det har ført til indskrænket

råderum for civilsamfundet, som begrænses i at kræve deres rettigheder. Palæstinas natio-

nale menneskerettighedsinstitution bekræfter den negative tendens.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Der er forsat flere udfordringer inden for ligestilling mellem køn, diskrimination af LGBT+

-personer og kvinder som udsættes for vold i hjemmet. Kønsbaseret vold er en særlig be-

kymring. I november 2019 rapporterede det palæstinensiske statistikbureau, at 29 pct. af

kvinderne i Palæstina mindst en gang har oplevet en form for vold fra deres mand. Ifølge

FN’s specialrapportør

for vold mod kvinder begrænser dette sammen med de vedblivende

patriarkalske holdninger i det palæstinensiske samfund de palæstinensiske kvinders evne til

at spille en aktiv rolle i det politiske liv og til at engagere sig i det økonomiske og sociale liv.

I sidste ende efterlader det kvinder med kun få muligheder i forhold til de beslutninger, de

selvstændigt kan træffe.

Samtidig er der et aktivt civilsamfund og utallige civilsamfundsorganisationer, der arbejder

for palæstinensernes menneskerettigheder fra alle vinkler og kanter - kvinders rettigheder,

LGBT+ personers rettigheder, torturbekæmpelse, arbejdstagerrettigheder og retten til fri

bevægelighed mv. Mange af disse organisationer, både palæstinensiske og israelske, arbejder

for at styrke respekten og fremme menneskerettighederne og for at dokumentere og adres-

sere krænkelser af menneskerettigheder begået af Selvstyret, Hamas og israelske myndighe-

der og for at holde dem ansvarlige.

3.6 Sårbarhed over for klimaforandringer

Klimaforandringer udgør en alvorlig udfordring i Palæstina. Ifølge FN har følgerne af kli-

maforandringer og trusler mod miljøet haft konsekvenser for Palæstinas økonomiske po-

tentiale og befolkningens modstandskraft. De mest berørte grupper er dem, hvis levebrød

er afhængig af klimaet, f.eks. landmænd, fiskere og beduiner. Mulighederne for at tilpasse

sig klimaforandringerne påvirkes af den israelske besættelses restriktioner. For eksempel

forværres mulighederne for at klare sig gennem længere tørker for beduinsamfundene i

område C af restriktionerne på deres bevægelighed og af udviklingen af infrastruktur i om-

rådet.

Desuden forventes en relativt høj befolkningsvækst i Palæstina, hvilket vil lægge yderligere

pres på de knappe ressourcer og øge de samlede behov. Ifølge FN's befolkningsprognose

for 2019 forventes den palæstinensiske befolkning at vokse fra 5,1 mio. i 2020 til 6,3 mio.

inden 2030. Det er nødvendigt at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne, og der er

potentiale særligt i kommunesektoren til at sætte ind over for udfordringerne sammen med

andre donorer og de relevante myndigheder.

Palæstina har udvist politisk vilje til at inkludere klimatilpasning i deres nationale politikker.

Selvstyret

har underskrevet og ratificeret FN’s rammekonvention om klimaforandringer

(UNFCCC), udviklet nationale planer for klimatilpasning, planer for deres nationale kli-

mamål (Nationally Determined Contributions) samt inkluderet tilpasning til klimaforan-

dringer som en prioritet i deres nationale udviklingsplan.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

3.7 Migration

Palæstina oplever en betydelig stigning i migration, især fra Gaza. Der findes ikke officiel

statistik, men estimater fra FN indikerer en nettoudvandring fra Gaza på 21.000 personer

fra maj 2018 til december 2019, hvilket er en firedobling sammenlignet med samme periode

i 2016-17. Mange forlader Gaza med tilladelse til at studere eller arbejde i udlandet og nogle

vender efterfølgende tilbage. En del palæstinensere har desuden statsborgerskab i et andet

land og rejser ud for at besøge familie eller bosætte sig i udlandet. Andre rejser fra Gaza

uden en hensigt om at vende tilbage og bliver dermed irregulære migranter.

Den manglende udsigt til en forhandlet løsning på konflikten, den gradvise forværring af

situationen i Gaza - men også på Vestbredden - med den høje ledighedsfrekvens og generel

mangel på muligheder og ethvert perspektiv for en forbedring af situationen, er blandt de

primære grunde til at palæstinensere beslutter at migrere. Det er derfor komplekst at adres-

sere spørgsmålet om irregulær migration fra Palæstina. Støtten til UNRWA og andre former

for udvikling og humanitær assistance er afgørende, ligesom fokus på at skabe jobs og in-

kluderende, bæredygtig økonomisk vækst.

3.8 Kvinder og unge

Unge i Palæstina (15-29 år) udgør omkring 29 pct. af befolkningen, og kvinder udgør om-

kring halvdelen af befolkningen. Mens kvinder og unge repræsenterer en enorm ressource

som vigtige forandringsagenter, er de stort set uden magt både politisk, socialt og økono-

misk. Det uforløste potentiale for disse samfundsgrupper er derfor stort og væsentligt at

sætte ind overfor. Kvinder og unge møder forsat barrierer og diskrimination i udøvelsen af

deres rettigheder og ambitioner om at være fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af det

politiske, samfundsmæssige og økonomiske liv. Kvinder og unge er underrepræsenteret i

beslutningsprocesser, uforholdsmæssigt påvirket af arbejdsløshed, mangler økonomiske

muligheder og står over for socialt pres og eksklusion. Eksempelvis var kvinders deltagelse

i arbejdsstyrken kun 17,6 pct. i 2019 mod 70,4 pct. for mænd, og kun 0,9 pct. af de unge

havde en lederstilling eller arbejdede som en del af en lovgivende forsamling i 2018. Be-

skyttelse af kvinder og unges rettigheder er afgørende for at sikre bæredygtig udvikling i

Palæstina samtidig med, at de tilskyndes til handling gennem ligeværdig og meningsfuld

deltagelse i samfundet. Den danske indsats til fremme af kvinder og unges rettigheder og

potentiale omfatter blandt andet støtte til iværksættere, tilegnelse af praktiske færdigheder

og arbejde med både ansvarshavere og rettighedshavere om at skabe et åbent palæstinensisk

samfund.

4. Strategiske mål for Danmarks partnerskab med Palæstina

Dette afsnit beskriver, hvordan Danmark på tværs af politikområder og instrumenter vil

forfølge de strategiske mål i samarbejde med palæstinensiske og andre strategiske partnere.

Arbejdet er guidet af den politiske ramme og prioriteter, beskrevet i afsnit 2.2, og de tvær-

gående strategiske valg i afsnit 2.3.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Danske prioriteter som ligestilling mellem køn, kvinders rettigheder, unge samt inklusion

af marginaliserede grupper understøttes og er integreret på tværs af de strategiske mål. Des-

uden er de strategiske mål tilpasset Palæstinas nationale udviklingsplan (National Policy

Agenda). Den nationale udviklingsplan beskriver tre søjler, der udstikker den strategiske

retning for Det Palæstinensiske Selvstyre og søger at sætte borgerne i centrum af deres

indsats, herunder a) en afslutning på besættelsen, b) regeringsreformer og c) og forbedring

af offentlige serviceydelser og bæredygtig udvikling.

4.1 Menneskerettigheder og demokratisk ansvarlighed

Strategisk mål 1:

Styrke menneskerettigheder og demokratisk ansvarlighed. Et særligt fo-

kus vil være på at forbedre samspillet mellem myndigheder i Palæstina og borgere samt

sætte rettighedshavere i stand til at kræve deres menneskerettigheder og ansvarshaverne i

stand til at opfylde deres menneskeretlige forpligtelser.

Bidrag til FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

mål 1 (afskaf fattigdom), mål 5

(ligestilling mellem køn), mål 10 (mindre ulighed) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke

institutioner).

Væsentlige elementer i statsopbygning er styrket beskyttelse af menneskerettighederne gen-

nem fremme af efterlevelsen af internationale menneskerettigheder, herunder holde israel-

ske myndigheder, Selvstyret og Hamas til ansvar for krænkelser, og fremme af demokratisk

regeringsførelse i Palæstina.. Ved at værne om disse elementer bidrager Danmark til at gøre

den palæstinensiske befolkning i stand til at opretholde et liv i værdighed og med håb om

en bedre fremtid, især for de unge. Denne indsats er også en helt central del af den bredere

indsats for at udnytte unges potentiale og adressere de grundlæggende årsager til irregulær

migration og ekstremisme.

Opretholdelsen af demokratiske principper, efterlevelse af forpligtelserne i internationale

menneskerettighedstraktater og arbejdet hen mod en regering, der sætter borgerne mere i

centrum, er vigtige komponenter i Palæstinas statsopbygningsindsats og er fremhævet i Pa-

læstinas nationale udviklingsplan. Det Palæstinensiske Selvstyre anerkender, at der er mere

at gøre på disse områder, herunder at sikre serviceorienterede og ansvarlige offentlige insti-

tutioner og politikker, der er udformet af de mennesker, de tjener.

Danmark er i kraft af sit langvarige samarbejde med Selvstyret, Palæstinas nationale men-

neskerettighedsinstitution, kommunesektoren og civilsamfundet godt placeret i forhold til

at bidrage til Palæstinas prioriteter om god regeringsførelse og fremme af menneskeret-

tigheder. Erfaringer fra Danmarks samlede engagement i Palæstina har vist, at danske ak-

tører har ekspertise og yder en vigtig indsats for at fremme menneskerettigheder og demo-

kratisk ansvarlighed. I kombination med stærkt forankrede lokale partnerskaber har det ført

til betydelige resultater og skabt et solidt grundlag for fremtidige strategiske indsatser. Pa-

læstinensiske partnere har værdsat dansk støtte, hvilket har medvirket til at opbygge den

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

nødvendig tillid for politisk dialog. Danmark vil udnytte de erfaringer for at styrke menne-

skerettigheder og fremme demokratisk ansvarlighed.

4.1.1 Styrke god regeringsførelse og ansvarlighed med henblik på at levere bedre offentlige ydelser til bor-

gerne

En mere ansvarlig og lydhør regering med borgerne i centrum er en prioritet for Selvstyret

som beskrevet i den nationale udviklingsplan og bidrager til Verdensmål 1.4 om adgang til

basale serviceydelser, Verdensmål 16.6 om effektive og ansvarlige institutioner på alle ni-

veauer og Verdensmål 16.7 om inkluderende beslutningsprocesser. Erfaringer har vist, at

danske civilsamfundsorganisationer gennem deres rettighedsbaserede arbejde med lokale

partnere har gjort lokalsamfund i stand til at engagere ansvarshaverne på lokalt niveau. Det

har vist sig at være en fornuftig tilgang. Danmark vil derfor både støtte styrkelse af offentlige

institutioner, så de kan levere serviceydelser gennem ansvarlige og demokratiske processer

samt arbejde med borgere og lokalsamfund, så de kan engagere de offentlige myndigheder

og tale for deres behov og rettigheder. Dermed sigter engagementet på det lokale og kom-

munale niveau mod at understøtte god regeringsførelse i Palæstina. Et vigtigt arbejde, som

går hånd i hånd med arbejdet for fremme af menneskerettighederne.

Støtte til god regeringsførelse på lokalt niveau er et vigtigt element i både statsopbygning,

stabilisering og støtte til ansvarshavere og rettighedshavere, så de kan opfylde og kræve

deres rettigheder, da det er dette niveau som borgerne oftest interagerer med og er af-

hængige af i forhold til offentlige serviceydelser. Danmark vil yde støtten gennem strategi-

ske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer og bilaterale udviklingsengage-

menter. Politikdialog med Selvstyret vil understøtte disse instrumenter. I den henseende

har Danmark en privilegeret position som ledende udviklingspartner i kommunesektoren.

Denne særlige rolle giver en platform for dialog om det samlede danske engagement i Pa-

læstina.

4.1.2 Øge kvinder og unges borgerdeltagelse

Unge spiller en vigtig rolle som forandringsagenter i forhold til at opnå en mere solidarisk,

bæredygtig og retfærdig verden. Forandringspotentialet er desværre ikke fuldt udnyttet.

Danmark vil derfor lægge særlig vægt på at øge kvinder og unges borgerdeltagelse, så de

kan gøre krav på deres basale menneskerettigheder og styrke deres deltagelse. Kvinder og

unge er vigtige aktører i forhold til opbygningen af en demokratisk kultur og et demokratisk

samfund, men de er underrepræsenterede i beslutningstagende stillinger og processer i Pa-

læstina. Selvstændiggørelse af kvinder og unge, så de kan deltage i det offentlige liv, er en

prioritet for Selvstyret, der i den nationale udviklingsplan har forpligtet sig til at gøre unge

i stand til at deltage meningsfuldt i disse processer og fjerne de barrierer, der forhindrer

kvinders fulde deltagelse, i tråd med Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene samt

princippet om ikke at lade nogen tilbage.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Danmark vil bidrage til denne indsats ved at støtte initiativer, der fokuserer på at give pa-

læstinensiske kvinder og unge mulighed for at fungere som agenter for positive forandrin-

ger i deres lokalsamfund og engagere sig i demokratiske processer som rettighedshavere,

der gør krav på deres menneskerettigheder og behov. Danmark vil yde støtte gennem stra-

tegiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer, paraplyorganisationer, der

forvalter fælles fonde, bilaterale udviklingsengagementer og gennem Danmarks rolle som

ledende udviklingspartner for unge inden for den fælles europæiske strategi for Palæstina,

såvel som ved at rejse bekymringer for kvinder og unges menneskerettigheder i politiske

fora.

4.1.3 Forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne og sikre et sikkert råderum for civilsamfundet

I tråd med den palæstinensiske nationale udviklingsplans prioritet om at værne om borger-

nes rettigheder, fremme respekt for pluralisme, lighed og frihed fra diskrimination vil Dan-

mark bidrage til en indsats, der sigter mod at forbedre beskyttelsen af menneskerettighe-

derne og skabe et sikkert råderum for civilsamfundet. Både beskyttelsen af menneskeret-

tighederne og et sikkert civilsamfundsråderum til at organisere sig, deltage i demokratiske

processer, herunder gennem sociale medier, og kunne gøre krav på deres rettigheder uden

at blive forhindret her i, er vigtige byggesten i et åbent og demokratisk samfund.

Dansk støtte vil derfor bidrage til Verdensmål 16.10 om beskyttelse af fundamentale fri-

hedsrettigheder. Fokus vil være på at styrke civilsamfundsorganisationernes og menneske-

rettighedsforkæmperenes kapacitet og sætte dem i stand til at oplyse om menneskerettighe-

derne, monitorere og dokumentere menneskerettighedskrænkelser og trusler mod civilsam-

fundets råderum; og holde de palæstinensiske og israelske ansvarshavere ansvarlige for brud

på menneskerettighederne. Til dette formål vil Danmark yde støtte gennem bilaterale ud-

viklingsengagementer, strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer

og multilaterale rådgivere. Som supplement til denne støtte vil Danmark aktivt deltage i

politisk dialog om menneskerettigheder og ligestilling med de vigtigste beslutningstagere i

Det Palæstinensiske Selvtyre.

4.1.4 Støtte til kvinders og pigers ret til at bestemme over deres egen krop

Retten til at bestemme over sin egen krop og seksualitet er en grundlæggende menneske-

rettighed. Dette inkluderer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt retten til

ikke at blive udsat for kønsbaseret diskrimination, herunder seksuel og kønsbaseret vold.

Danmark vil støtte Selvstyret og civilsamfundsorganisationer i deres bestræbelser på at sætte

ind over for den høje forekomst af kønsbaseret vold i det palæstinensiske samfund. Det er

i tråd med Verdensmål 5.2 om vold mod kvinder og anbefalingerne til Palæstina fra hen-

holdsvis FN’s komité om afskaffelse af diskrimination imod kvinder (CEDAW) og FN's

specialrapportør for vold mod kvinder. Danmark vil gøre brug af flere instrumenter, her-

under støtte til multilaterale organisationer, strategiske partnerskaber med danske civilsam-

fundsorganisationer, paraplyorganisationer der forvalter puljemidler samt politisk dialog

med de relevante politiske aktører.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

4.2 Skabe grøn, bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst og anstændige jobs

Strategisk mål 2:

Skabe grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst og anstændige

jobs med særligt fokus på kvinder og unge.

Bidrag til FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

mål 1 (afskaf fattigdom), mål 5

(ligestilling mellem kønnene), mål 9 (industri, innovation og infrastruktur), mål 10 (mindre

ulighed), mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og mål 13 (klima-indsats).

Danmark vil støtte indsatser for at skabe grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst

og anstændige jobs og iværksættermuligheder for palæstinensiske kvinder og unge. Dette

strategiske mål danner grundlaget for en bedre og grønnere fremtid for den palæstinensiske

befolkning, især de unge, ved at sikre adgang til levebrød gennem jobs og inkluderende

økonomisk vækst. Et særligt fokus vil være på at få unge i jobs ved at udstyre dem med

markedsrelevante færdigheder og lette unge iværksætteres adgang til finansiering. Det vil

bidrage til Verdensmål 8.5 om at sikre anstændigt arbejde for alle og Verdensmål 8.6 om at

reducere andelen af arbejdsløse unge. Skabelse af udsigterne til et bæredygtigt levebrød er

desuden en del af den styrkede indsats for at skabe en bedre fremtid for den palæstinensiske

befolkning der, hvor de bor, og derved et middel til forbygge irregulær migration og ekstre-

misme.

4.2.1 Styrkede arbejdstagerrettigheder gennem øget adgang til anstændige jobs

En vigtig prioritet for dansk støtte vil være at skabe anstændige jobs, der bidrager til et mere

lige, inkluderende og solidarisk arbejdsmarked i Palæstina. Danmark vil bruge jobskabelse

til at adressere ulighed og diskrimination i arbejdsmarkedet. Det vil omfatte støtte til job-

skabelsesinitiativer, der fremmer beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder og fremmer et sik-

kert og sundt arbejdsmiljø for arbejdstagerne. Et særligt fokus vil være på at sikre lige mu-

ligheder og rettigheder for kvinder og unge, hvilket Danmark vil fremme aktivt i den poli-

tiske dialog med Selvstyret og lokale samarbejdspartnere. Dertil er der også en vigtig synergi

i forhold til Danmarks arbejde for at fremme respekten for menneskerettigheder, herunder

ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.

4.2.2 Bæredygtig inkluderende økonomisk vækst og jobs

Da Palæstina er en lille økonomi og grundet restriktionerne, der påvirker det økonomiske

klima, vil Danmark prioritere innovative jobskabelsesinitiativer, der eksempelvis introduce-

rer ny teknologi til at adressere energi- og vandknaphed, og øger produktiviteten. I tråd

med prioriteterne i Palæstinas nationale udviklingsplan og den nationale investeringsplan

vil Danmark også støtte skabelsen af anstændige jobs i de traditionelle sektorer såsom tu-

risme og landbrug ved at styrke værdikæder samt gennem fremme af klimasmarte løsninger.

I den sammenhæng vil Danmark lægge særlig vægt på skabelse af grønne jobs og fremme

bæredygtig udvikling. Danmark vil yde støtte gennem multilaterale rådgivere og bilaterale

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

udviklingsengagementer. Danmark vil også yde støtte gennem strategiske partnerskaber

med danske civilsamfundsorganisationer, som allerede har tilegnet sig erfaring og opnået

resultater gennem deres støtte til mikro-virksomheder og innovative indsatser inden for

økonomiske selvstændiggørelse i Palæstina, som de kan bygge videre på i det fremtidige

samarbejde. Derudover vil Danmark undersøge mulighederne for, om Danidas erhvervsin-

strumenter kan anvendes til at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i

Palæstina samt undersøge muligheden for at støtte garantier til palæstinensiske banker mhp.

at gøre dem i stand til at give lån til små og mellemstore virksomheder.

4.3 Modstandskraft, fred og stabilitet

Strategisk mål 3:

Styrke modstandskraften hos de mest sårbare grupper i Palæstina mhp.

at bidrage til fred og stabilitet og sætte dem i stand til at opretholde et liv i værdighed, hvor

deres hjem er, og med håb om en bedre fremtid. I den sammenhæng er kvinder og unge

forandringsagenter, der bidrager til at øge modstandskraft og stabilitet.

Bidrag til FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

mål 1 (afskaf fattigdom), mål 3

(sundhed og trivsel), mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål

10 (mindre ulighed) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Styrket modstandskraft hos nogle af de mest sårbare grupper i Palæstina bidrager til at

mindske ulighed (Verdensmål 10), skabe håb om en bedre fremtid og alternativer til irregu-

lær migration eller deltagelse i militante aktiviteter. Ved at støtte lokalt kan vi hjælpe flere.

Hvis der ikke sættes ind, øges risikoen for ustabilitet og vold. Opbygning af modstandskraft

er derfor et vigtigt aspekt af Danmarks støtte til at sikre stabilitet i nærområderne - og sam-

tidig er forbedring af palæstinensernes levevilkår og modstandskraft væsentlige elementer i

at støtte dem i at opbygge en velfungerende stat som en del af en fredelig løsning på kon-

flikten.

Danmark vil have et særligt fokus på at styrke flygtninges modstandskraft gennem støtte til

grunduddannelse, erhvervsfaglige uddannelser og sundhed. Der vil også være et særligt fo-

kus på at styrke modstandskraften hos kvinder og unge i udsatte områder på Vestbredden

og i Gaza. Disse grupper er blandt de mest berørte af konflikten.

Det vil kræve en tilgang, der gør op med den silotænkning, der før har kendetegnet huma-

nitær bistand og udviklingssamarbejde. Erfaringer har vist vigtigheden af at styrke forholdet

mellem den humanitære bistand, udviklingsbistanden og fredsopbygning - det såkaldte hu-

manitære-udviklings-fredsneksus. Set i det lys vil Danmark søge at styrke samarbejdet på

tværs af neksus ved at muliggøre et tæt samspil mellem udviklingsarbejde, humanitær bi-

stand og den politiske dialog som beskrevet nedenfor.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

4.3.1 Opbygge modstandskraft gennem sundhed, grundskoleuddannelse og erhvervsfaglige uddannelser

En grundskoleuddannelse af høj kvalitet er afgørende for at opbygge den menneskelige

kapital, der kræves for at skabe et modstandsdygtigt og fremgangsrigt palæstinensisk sam-

fund. Ved at støtte en inkluderende kvalitetsuddannelse i Palæstina bidrager Danmark til,

at palæstinenserne udvikler de færdigheder, der kræves for at kunne trives i en udfordrende

verden i konstant forandring. Uddannelse hjælper med at fremme lige rettigheder og mu-

ligheder for alle børn, øge borgerinddragelsen og fremme fredelige samfund.

I tråd med Verdensmål 4 om uddannelse vil Danmark fortsat støtte grundskolerne i Palæ-

stina gennem multilaterale indsatser målrettet palæstinensiske flygtninge på både Vestbred-

den inklusiv Østjerusalem og i Gaza. UNRWA er en vigtig partner for Danmark i forhold

til at opnå dette mål. UNRWA driver 709 grundskoler i de fem områder, hvor de er til stede

(Gaza, Vestbredden, Jordan, Libanon og Syrien) og tilbyder grundskoleuddannelse til mere

end 533.000 palæstinensiske flygtningebørn.

Danmark vil også forsætte med at støtte UNRWA’s erhvervsuddannelsescentre, som giver

unge palæstinensiske flygtninge de nødvendige færdigheder og viden til at kunne indtræde

på arbejdsmarkedet. For at opbygge unge palæstinensiske flygtninges modstandskraft,

skabe håb og dermed biddrage til at reducere risikoen for ustabilitet er det afgørende, at de

unge sættes i stand til at deltage i økonomien. UNRWA er en væsentlig udbyder af erhvervs-

faglige uddannelser for flygtninge. Organisationen driver otte erhvervsuddannelsescentre i

de fem områder, hvor de er tilstede, med omkring 7.700 studerende hvert år. Alle tilbyder

markedsrelevante kurser. Erfaringer har vist, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de nyud-

dannede er høj. Størstedelen af de nyuddannede er i beskæftigelse inden for ét år eller har

forsat deres studier.

Det er også vigtigt at sikre et sundt liv og fremme trivsel for at opbygge modstandskraft,

velstående samfund og fremme bæredygtig udvikling i Palæstina. Det vil bidrage til Ver-

densmål 3 om sundhed i sin helhed. UNRWA spiller en væsentlig rolle i leveringen af

grundlæggende sundhedsydelser til palæstinensiske flygtninge i kraft af, at de driver 141

sundhedscentre på tværs af de fem områder, hvor de er til stede, med mere end 8,5 mio.

konsultationer årligt.

Danmark vil bidrage til denne indsats gennem støtte til grundlæggende sundhedsydelser via

UNRWA og adskillige danske civilsamfundspartnere, privat finansiering, danske forsk-

ningsorganisationer og samarbejde mennesker imellem. Ud over støtten til UNRWA, er der

som følge af Danmarks førende rolle på verdensplan i forebyggelsen og behandlingen af

diabetes et særligt fokus på dette område i den danske støtte til den grundlæggende sund-

hedspleje i Palæstina.

4.3.2 Unge og kvinder i sårbare områder

Danmark vil have et specifikt fokus på beskyttelse af kvinder og unge i sårbare områder på

Vestbredden og i Gaza og sætte dem i stand til at kræve deres basale rettigheder under de

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret. De oplever særlige udfor-

dringer og beskyttelsesbehov i Palæstina. Desuden er kvinder og unge overrepræsenteret i

forhold til arbejdsløshed og underrepræsenteret i politik og styrende organer. Unge og kvin-

der er også et fokusområde for Selvstyret og har en særlig prioritet i Palæstinas nationale

udviklingsplan.

Danmark vil støtte oplysnings- og fortalervirksomhed, der er ledet af kvinder og unge, for

at sikre, at deres stemme bliver hørt i Gaza og på Vestbredden i spørgsmål relateret til deres

menneskerettigheds- og beskyttelsesbehov. Danmark vil også støtte udviklings-, humani-

tære, fredsinitiativer og organisationer, som er ledet af kvinder og unge, så de derved sættes

i stand til at spille en større rolle i forhold til at skabe modstandsdygtige og stabile lokal-

samfund. Dette kombineres med psykosocial støtte til kvinder og unge for at forebygge

udviklingen af psykiske problemer samt forebyggelse af og behandling som følge af køns-

baseret vold i tråd med Verdensmål 3 om sundhed, Verdensmål 5.2 om eliminering af vold

mod alle kvinder og piger og Verdensmål 16.1 om en reducering af alle former for vold.

Palæstinas fremtid er afhængig af de unge, og det er væsentligt at løse de psykiske proble-

mer, der følger af konflikten. Danmark vil yde støtte gennem danske civilsamfundsorgani-

sationer og bilaterale udviklingsengagementer.

4.4 Strategisk monitorering af Danmarks strategiske ramme for Palæstina

Det danske repræsentationskontor i Ramallah vil lede monitoreringen af den strategiske

ramme i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i København. Den strategiske monitore-

ring af Danmarks samlede engagement i Palæstina vil danne grundlag for flere processer,

herunder Udenrigsministeriets interne dialog om den generelle udvikling i Palæstina og

Danmarks dialog med Selvstyret, virksomheder, multilaterale organisationer og civilsam-

fundet.

Strategiske indikatorer, der understøtter denne dialog, er defineret for hvert af de strategiske

mål og er beskrevet i boks 3 nedenfor. Den interne arbejdsgruppe for Palæstina, som består

af ansatte fra Udenrigsministeriet i København og ledes af det danske repræsentationskon-

tor, vil monitorere de strategiske mål årligt samt efter behov, i fald der skulle forekomme

væsentlige ændringer i konteksten. Derudover vil der være en let løbende monitorering.

Monitoreringen vil have fokus på læring og på, hvordan Danmarks engagement - herunder

det bilaterale udviklingsengagement - påvirkes af ændringer i den politiske kontekst og ud-

viklingen på jorden, samt om der er behov for en tilpasning af engagementet. Monitorering

og læring vil være baseret på de enkelte engagementer, men vil derudover bidrage til en

forståelse af den bredere kontekst og de systemiske faktorer, der både positivt og negativt

kan påvirke relevansen af det samlede danske engagement i Palæstina. Der vil også være et

fokus på at forstå sammenhænge og synergi mellem Danmarks engagementer og instru-

menter.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Monitoreringen af de strategiske mål vil så vidt muligt være tilpasset de palæstinensiske

nationale monitorerings- og

evalueringssystemer. Da FN’s verdensmål er kernen i Dan-

marks engagement i Palæstina, vil de verdensmål-indikatorer, der er mest relevante for de

strategiske mål, danne grundlaget for målingen af den strategiske rammes resultater. Data

vil så vidt muligt blive opdelt for sikre, at ingen lades tilbage. Derudover er der gjort en

særlig indsats for at udvælge indikatorer, der afspejler forholdet mellem de udviklingsmæs-

sige og humanitære aspekter af de strategiske mål.

4.5 Monitorering af resultater, læring og kommunikation

Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah vil monitorere og lære fra implementerin-

gen af det bilaterale program med udgangspunkt i Udenrigsministeriets retningslinjer. Mo-

nitoreringen vil danne grundlag for den løbende vurdering af antagelser, forandringsteori

og risici samt blive brugt i drøftelser med partnere om de erfaringer, der gøres undervejs i

gennemførelsen af programmerne. Målet er at sikre, at der opnås håndgribelige resultater

og læring. Med det mål for øje vil det det løbende vurderes, om der er behov for at tilpasse

det bilaterale program i lyset af de erfaringer, der gøres, eller af væsentlige ændringer i kon-

teksten som også beskrevet i afsnit 4.4 og i afsnittet om den tilpasningsdygtige tilgang på

side 9.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Boks 3: Monitorering af den strategiske ramme

Impact

niveau

Overordnede politiske mål

Støtte en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt gennem realiseringen af en to-statsløsning samtidig med, at stræbe efter

at fremme stabilitet i regionen og forbedre levevilkårene for palæstinenserne, som er fanget i konflikten.

1. Menneskerettigheder og demokratisk

ansvarlighed. Et særligt fokus vil være

på at forbedre samspillet mellem myn-

digheder og borgere, samt sætte rettig-

hedshavere i stand til at kræve deres

menneskerettigheder og ansvarshavere i

stand til at opfylde deres menneskeret-

lige forpligtelser.

2. Skabe grøn, bæredygtig, inkluderende

økonomisk vækst og anstændige jobs

med særligt fokus på kvinder og unge.

3. Modstandskraft, fred og stabilitet. Styrke mod-

standskraften hos de mest sårbare grupper i Palæ-

stina mhp. at bidrage til fred og stabilitet og sætte

dem i stand til at opretholde et liv i værdighed,

hvor deres hjem er og med håb om en bedre frem-

tid. I den sammenhæng er kvinder og unge foran-

dringsagenter, der bidrager til at øge modstands-

kraft og stabilitet.

Strategiske

Mål

Indikatorer og verifikationsmidler

(MoV)

1. Ansvarlige offentlige institutioner og lige rettighe-

der til offentlige serviceydelser.

MoV: mål 16.6.2, MoLG, Verdenbankens data

vedr. effektiv regeringsførelse og ansvarlighed, V-

Dem-indeks vedr. diagonal ansvarlighed og lige ad-

gang til offentlige serviceydelser.

2. Inklusion af kvinder og unge i beslutningstagning.

MoV: mål 5.5.1, 5.5.2, 16.7.2, MoLG, V-Dem in-

deks vedr. Kvinders politiske selvstændiggørelse.

3. Ligestilling mellem køn og kønsbaseret vold.

MoV: mål 5.2.1, 5.2.2, CEDAW’s anbefalinger.

De tre ansvarshavere i Palæstina’s efterlevelse af

menneskerettighederne.

MoV: mål 16.10.1, 16.A.1, OHCHR rapporter,

FN’s traktatorganer

& deres anbefalinger.

Indikatorer og verifikationsmidler

(MoV)

1. Økonomisk vækst gennem opgradering af

teknologi og innovation.

MoV: mål 8.2.1.

2. Jobs for kvinder og unge gennem iværksæt-

teri, innovation og

økonomisk MSMV’er.

MoV: SDG 8.3.1, 8.5.1, 8.5.2, 8.6.1, PCBS

Arbejdskraftsundersøgelse, MoA.

3. Grøn vækst.

MoV: mål 6.A.1.

4. Øget handel.

MoV: Verdensbankens “Doing Business

Index”.

Indikatorer og verifikationsmidler

(MoV)

1. Udsigterne til bærdygtig fred og stabilitet.

MoV: Sikkerhedsrådsbriefinger fra FN’s

sær-

lige oordinator, AHLC rapporter.

2. Politisk skrøbelighed (intern).

MoV: OECD årlige skrøbelighedsanalyse.

3. Beskyttelse af civile.

MoV: mål 3.4.2, 5.2.1, 5.2.2, OCHA database.

4. Nedrivninger og fordrivelse på Vestbredden.

MoV: OCHA månedlige rapporter, halvårlig

EU rapporter.

5. Adgang til sundhed og uddannelse for flygt-

ninge.

MoV: UNRWA.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

5. Det bilaterale udviklingsprogram med Palæstina 2021-2025

Udviklingsprogrammet 2021-2025 er struktureret omkring de strategiske mål med henblik på at

understøtte den overordnede politiske vision for strategien. Programmet prioriterer udvalgte

aspekter af de strategiske mål under hensyntagen til, at andre danske instrumenter vil dække de

øvrige aspekter.

Dermed bliver programmet et vigtigt redskab i den bredere indsats for at skabe en bedre fremtid

for den palæstinensiske befolkning gennem en samtænkt indsats, der støtter statsopbygning og

demokratisk ansvarlighed, god regeringsførelse, menneskerettigheder, grøn vækst og adgang til

anstændige jobs. Sikring af et værdigt og sundt live samt skabelse af bæredygtige økonomiske le-

vevilkår er forsat vigtige komponenter også i forhold til at adressere de grundlæggende årsager til

irregulær migration, udnytte unge palæstinenseres potentiale og holde de unge væk fra en vej, der

leder til ekstremisme og militante aktiviteter. Det bilaterale program er herved en integreret del af

Danmarks politiske engagement i og i forhold til Palæstina og må ikke blive betragtet som et

enkeltstående instrument.

5.1 Udviklingsengagementer til støtte for menneskerettigheder og demokratisk ansvar-

lighed

For at styrke beskyttelsen og respekten for menneskerettigheder, demokratisk ansvarlighed og ci-

vilsamfundets råderum er Palæstina nødt til at sikre rammevilkår, som gør det muligt for menne-

skerettighedsorganisationer at arbejde, fremme mere bæredygtig og ansvarlig lokal regeringsførelse

og fremme kvinder og unges lige deltagelse i det politiske og offentlige liv. Danmark vil gennem

det bilaterale udviklingsprogram støtte både offentlige institutioner som ansvarshavere og civil-

samfundsorganisationer som rettighedshavere.

5.1.1 Mere bæredygtighed og ansvarlighed i kommunesektoren skal sikre, at borgerne er i fokus og lighed i leve-

ringen offentlige ydelser

Lokale regeringsinstitutioner spiller en afgørende rolle i udviklingen på lokalt niveau, levering af

serviceydelser og borgerinddragelse i Palæstina. De udgør rygraden i den offentlige administration.

Den danske støtte til god regeringsførelse på lokalt niveau er vigtig for at støtte ansvarshaverne i

at efterleve deres menneskerettighedsforpligtelser og rettighedshaverne i at kræve deres rettighe-

der.

Danmark vil sammen med andre udviklingspartnere fortsat støtte kommunale institutioners bæ-

redygtighed og Selvstyrets reformer af kommunesektoren for at fremme en ikke-diskriminerende

og aktiv borgerinddragelse af især kvinder og unge, forbedre social ansvarlighed og sikre en til-

strækkelig levering af ydelser. I overensstemmelse med Palæstinas nationale udviklingsplan vil der

blive lagt vægt på digitalisering af tjenester, der sigter mod at skabe større gennemsigtighed for

borgerne.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

Fokus for støtten vil også være på at integrere tilpasning til klimaforandringer i det kommunale

arbejde og serviceydelser. I kraft af sin ledende rolle blandt udviklingspartnere i den kommunale

sektor er det Danmark, som fører an i forhold til at sætte gang i den proces. Danmarks ledende

rolle vil også blive udtrykt gennem rådgivning og teknisk bistand, der skal støtte den strategiske

planlægning og koordination i Ministeriet for Lokal Regeringsførelse. Denne støtte har til hensigt

at muliggøre og fremme levering af kommunale serviceydelser og reformer. Baseret på tidligere

erfaringer vil Danmark kanalisere støtten gennem større fælles programmer med andre donorer.

Modellen har vist sig som et vigtigt instrument til at give en bedre politisk dialog, hvilket Danmark

vil søge at bruge som løftestang til at skabe udviklingsmæssige resultater i den kommunale sektor.

5.1.2 Fremme og beskytte menneskerettigheder

Danmark vil bidrage til at styrke nationale kontrolinstanser og civilsamfundsorganisationer for

effektivt at kunne bidrage til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, herunder, men ikke

begrænset til, kvinders rettigheder, retten til ikke-diskrimination, kulturelle rettigheder og ytrings-

frihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, fri bevægelighed og frihed fra tortur. I forlængelse heraf

vil Danmark bidrage til et åbent og tolerant palæstinensisk samfund gennem støtte til kulturel

udveksling og initiativer, som har fokus på unge som forandringsagenter.

Mens civilsamfundsorganisationerne opererer under udfordrende vilkår, har erfaringer fra tidligere

støtte har vist, at Danmark har bidraget til, at civilsamfundsorganisationerne er blevet mere

modne, hvad angår dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og fortalervirksomhed,

selvom visse civilsamfundsorganisationer stadig er relativt svage. Dansk støtte har også bidraget

til, at civilsamfundsorganisationerne har været i stand til at forsætte deres arbejde i en kontekst,

der er kendetegnet ved et indskrænket råderum for civilsamfundet. Støtten til civilsamfundsorga-

nisationer vil følge klare og allerede etablerede retningslinjer og er afgørende i en kontekst med

fortsatte krænkelser af den internationale menneskeret og den humanitære folkeret, det indskræn-

kede civilsamfundsråderum og fraværet af parlamentariske kontrolfunktioner grundet den langva-

rig politiske splittelse.

Forventede resultater af

den bilaterale støtte til menneskerettigheder og demokratisk ansvar-

lighed

Mere bæredygtige og ansvarlige institutioner i kommunesektoren med borgerfokus og lig-

hed i levering af offentlige serviceydelser.

Stærkere nationale kontrolinstanser og civilsamfundsorganisationer samt forbedret beskyt-

telse af palæstinensernes menneskerettigheder og råderummet for civilsamfundet.

5.2 Udviklingsengagementer til støtte for skabelse af grøn, bæredygtig, inkluderende

økonomisk vækst og anstændige jobs

Danmark støtter skabelsen af grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst og jobs som en

del af støtten til statsopbygning, fred og stabilitet. En bæredygtig økonomi med inkluderende og

anstændige jobs er helt grundlæggende for realiseringen af en selvstændig stat. Gennem adskillige

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

succesrige partnerskaber (Det Palæstinensiske Selvstyre, multilaterale organisationer, civilsam-

fundsorganisationer og den private sektor) vil Danmark forsætte med at tilpasse sig prioriteterne

og målene i Palæstinas nationale udviklingsplan 2017-2022 og den nationale investeringsplan 2020-

2022.

Jobskabelse og fremme af vilkår, der muliggør en bæredygtig vækst i den private sektor samt unge

og kvinders økonomiske selvstændiggørelse, står øverst i Palæstinas nationale udviklingsplan. Med

Danmarks støtte til at fremme bæredygtig vækst vil bærdygtig udnyttelse af naturressourcer gen-

nem støtte til Palæstinas mest produktive sektor - landbrugs- og fødevaresektoren - øge indkom-

sten, skabe bæredygtige jobmuligheder, bidrage til at øge fødevaresikkerheden og reducere fattig-

dommen.

Til støtte for det strategiske mål 2 vil udviklingsprogrammet fokusere på at fremme klimabaseret

bæredygtig økonomisk vækst gennem støtte til små og mellemstore virksomheder og landbrugs-

virksomheder, skabelse af anstændige jobs, øget fødevaresikkerhed og støtte et miljø, der giver

muligheder for bæredygtig udvikling af den private sektor.

5.2.1 Fremme bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst gennem inkluderende og smart udvikling af værdi-

kæder for landbrugsvirksomheder

Landbrugssektoren er den største bidragsyder til Palæstinas BNP og udgør mere end en fjerdedel

af Palæstinas eksport. Danmark er en af de største donorer i sektoren og har gennem årene tilegnet

sig en betydelig erfaring i forhold til at støtte landbrugsvirksomheder. En væsentlig erfaring fra

Danmarks mangeårige udviklingssamarbejde er, at støtten til landbrugsmetoder har skabt vækst

og beskæftigelse i landbrugsproduktionen til trods for de vanskelige rammebetingelser. Landbru-

get beskæftiger næsten 11 pct. af den palæstinensiske arbejdsstyrke, hvoraf 30 pct. er kvinder, og

et lignende antal er beskæftiget med forarbejdning, distribution og handel. Landbrugs- og fødeva-

resektoren er derfor fortsat en vigtig sektor i forhold til at bevare og fremme bæredygtig, inklude-

rende og anstændig beskæftigelse, indkomst og modstandskraft i det palæstinensiske samfund

samt for at beskytte naturressourcerne.

Med blik for, at adgang til de nødvendige naturressourcer til brug for et bæredygtigt landbrug er

begrænset af den israelske besættelse, er det en dansk prioritet at øge tilgængeligheden af og mak-

simere effektiviteten i ressourceudnyttelsen under behørig hensyntagen til tilpasning til klimafor-

andringer. Danmark vil støtte landbrugsvirksomhederne i at maksimere grøn, bæredygtig vækst i

både indkomst og produktivitet med fokus på unge og kvinder. Ved at styrke kapaciteten inden

for produktionen af fødevarer, forarbejdning og handel gennem innovation, smarte teknologier

og klimabaserede indsatser, vil der skabes bæredygtig økonomisk vækst og anstændige jobmulig-

heder, især for kvinder og unge, hvilket vil reducere fødevareusikkerheden og øge den sociale

stabilitet.

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

5.2.2 Grønne jobs og bæredygtige indkomstmuligheder for unge palæstinensere

Arbejdsløsheden på Vestbredden og i Gazastriben er steget og har været høj igennem de sidste 17

år med en arbejdsløshed, der i 2019 nåde op på 14 pct. på Vestbredden og 43 pct. i Gaza med

unge og kvinder som de mest berørte grupper. Arbejdsløsheden og fattigdommen, især blandt

unge, fører til et fald i købekraften og dårligere adgang til fødevarer. Hertil kommer de negative

sociale faktorer, der ofte er følger af fattigdom.

Skabelse af anstændige jobs og iværksættermuligheder for kvinder og unge vil forbedre levevilkå-

rene og fødevaresikkerheden, fremme bæredygtig udvikling og styrke ressourceudnyttelsen. Den-

mark vil have et særligt fokus på faglig opkvalificering og oplæring på arbejdspladserne. Gennem

strategiske partnerskaber med lokale universiteter, gymnasier, tekniske skoler- og erhvervsuddan-

nelsescentre og lærerpladser vil unge nyuddannede og unge iværksættere blive udstyret med de

færdigheder og kompetencer, der kræves for at komme ud på arbejdsmarkedet inden for bæredyg-

tig og miljøvenlig fødevareproduktion samt for at gøre brug af grøn landbrugsteknologi. Derud-

over vil Danmark fremme unge-ledte entreprenørskaber inden for grøn teknologi og innovation i

landbrugs- og fødevaresektoren.

Forventede resultater

af den bilaterale støtte til skabelse af grøn, bæredygtig, inkluderende

økonomisk vækst og anstændige jobs:

Øget bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst gennem udvikling og styrkelse af vær-

dikæder i landbruget til skabelse af anstændige jobs.

Flere grønne jobs og bæredygtige indkomstmuligheder i landbrugs- og fødevaresektoren

for unge palæstinensere.

5.3 Udviklingsengagementer til støtte for modstandskraft, fred og stabilitet

Som en del af Danmarks overordnede mål om at støtte en fredelig løsning på konflikten og for-

bedre palæstinensernes liv er det en prioritet at adressere den igangværende territoriale fragmen-

tering af Palæstina i overensstemmelse med EU-rådskonklusioner.

5.3.1 Styrke modstandskraft hos samfund i sårbare områder

Danmark vil søge at styrke modstandskraften hos de mest sårbare palæstinensiske lokalsamfund,

herunder kvinder og unge. Det er i tråd med Selvstyrets prioritet om at levere offentlige service-

ydelser og støtte til de palæstinensiske lokalsamfund i disse områder, hvilket fremhæves i den na-

tionale udviklingsplan.

Givet de politisk-geografiske betingelser for at yde støtte til de sårbare lokalsamfund vil Danmark

arbejde for at opretholde udviklingsresultaterne ved at styrke sammenhængen mellem interventi-

oner på tværs af det humanitære-udvikling-freds-neksus. Et eksempel er Danmarks støtte til om-

råde C, som har både et udviklingsmæssigt, humanitært og politisk mål i form af at beskytte mar-

ginaliserede lokalsamfunds rettigheder, fremme økonomisk udvikling og jobskabelse samt levere

vigtige serviceydelser til befolkningen. Danmark vil kanalisere støtten gennem multilaterale orga-

nisationer og multidonorinterventioner, da erfaringen viser, at Danmark står bedre i forhold til at

URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Orientering om den endelige strategiske ramme for Palæstina 2021-25 fra Udenrigsministeriet

støtte disse lokalsamfund, når det bliver gjort sammen med ligesindede donorer. Derudover vil

Danmark støtte palæstinensiske lokalsamfund via støtte til skabelsen af bæredygtige og anstændige

jobs inden for landbrugs- og fødevaresektoren, som det også er beskrevet i afsnit 5.2.

Forventede resultater

af den bilaterale støtte til modstandskraft, fred og stabilitet

Styrket modstandskraft hos sårbare palæstinensiske lokalsamfund gennem indsatser for at

forbedre deres levevilkår og beskytte deres rettigheder under den humanitære folkeret og

de internationale menneskerettigheder.

5.4. Forventede budget

Det forventede budget for det bilaterale udviklingsprogram for hvert strategisk mål (afhængigt af

regeringens prioriteter på kommende finanslove):

Millioner

DKK

1: Menneskerettigheder og demokratisk ansvarlighed

180

2: Skabelse af grøn, bæredygtig, inkluderende økonomisk vækst og anstændige

165

jobs

3: Modstandskraft, fred og stabilitet

105

Samlet

450

(*) I tillæg hertil forudses et årligt kernebidrag til UNRWA på 105 mio.kr under § 06.39.01.11 i finansloven. Dette

humanitære bidrag er en del af den støtte, der skal være med til at sikre gennemførelsen af strategisk mål tre.

Strategisk mål