Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2367301_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 8.-9. april 2021
Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-
vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder et møde
8.-9. april 2021. Mødet afholdes ifm. IMF's og Verdensbankens virtuelle forårsmø-
der 7.-10. april 2021. IMFC-mødet vil blive ledet af komitéens nyvalgte formand,
Sveriges finansminister, Magdalena Andersson.
Danmark er med i den nordisk-baltiske valgkreds i IMF, som på IMFC-mødet re-
præsenteres af Norge, som aktuelt har formandsskabet for valgkredsen. Norge ven-
tes på mødet at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra den
nordisk-baltiske valgkreds til IMFC. EU-landene, som vil være repræsenteret af det
portugisiske EU-formandskab og Europa-Kommissionen, afgiver ligeledes en fæl-
les skriftlig erklæring til IMFC.
Udviklingen i verdensøkonomien
7. april 2021
IMF vurderer i april-udgaven af World Economic Outlook 2021, at den globale
økonomiske vækst faldt fra 2,8 pct. i 2019 til -3,3 pct. i 2020,
jf. tabel 1.
Tallet for
2020 er en opjustering på 1,1 pct.-point
ift. IMF’s skøn i oktober 2020 (og en opju-
stering på 0,2 pct.-point
ift. IMF’s skøn i januar 2021). Opjusteringen skyldes en
hurtigere end ventet genåbning af økonomierne i anden halvdel af 2020, samt en
vurdering fra IMF om, at virksomheders og ansattes tilegnede erfaringer med at
arbejde på alternative måder under pandemien mindsker de negative effekter fra
restriktionerne på BNP ift. tidligere.
Den globale vækst skønnes at stige til 6,0 pct. i 2021 og 4,4 pct. i 2022, hvilket er
en opjustering på hhv. 0,8 pct.-point og 0,2 pct.-point ift. oktober-prognosen. Op-
justeringerne er et resultat af dels de øgede finanspolitiske lempelser i enkelte større
økonomier, herunder USA, og dels fremskridt i udrulningen af vacciner.
IMF's fremskrivninger er baseret på flere antagelser, herunder en antagelse om at
udbredelsen af vacciner vil være ulige fordelt blandt verdens lande. I prognosen
antager IMF en bred vaccinetilgængelighed for en stor del af de avancerede økono-
mier samt enkelte emerging markets i sommeren 2021, og en bred tilgængelighed
for de fleste af verdens lande inden udgangen af 2022. Trods udrulningen af vacci-
nerne forventer IMF stadig regionale restriktioner i en periode, der dog ventes at
have mindre følgevirkninger på økonomierne end tidligere, herunder som følge af
tilegnede erfaringer fra tidligere perioder med restriktioner.
IMF understreger den fortsat høje usikkerhed forbundet med prognosen, herunder
fsva. pandemiens videre forløb, følgevirkninger af inddæmningstiltag og forløbet af
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
2367301_0002.png
Side 2 af 7
den gradvise åbning af verdensøkonomien. På trods heraf estimerer IMF, at faldet
i den økonomiske vækst kunne have været tre gange større, hvis der ikke havde
været gennemført en række ekstraordinære økonomisk-politiske tiltag.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2021
Vækstprognose april
2021
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Danmark
Sverige
Finland
Norge
Emerging markets og udvik-
lingsøkonomierne
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2020
-3,3
-4,7
-3,5
-6,6
-4,9
-8,2
-8,9
-11,0
-4,8
-9,9
-3,3
-2,8
-2,9
-0,8
-2,2
-3,1
2,3
-8,0
4,1
2021
6,0
5,1
6,4
4,4
3,6
5,8
4,2
6,4
3,3
5,3
2,8
3,1
2,3
3,9
6,7
3,8
8,4
12,5
3,7
2022
4,4
3,6
3,5
3,8
3,4
4,2
3,6
4,7
2,5
5,1
2,9
3,0
2,5
4,0
5,0
3,8
5,6
6,9
2,6
Ændring ift. januar
2021
1
2021
0,5
0,8
1,3
0,2
0,1
0,3
1,2
0,5
0,2
0,8
-
-
-
-
0,4
0,8
0,3
1,0
0,1
2022
0,2
0,5
1,0
0,2
0,3
0,1
0,0
0,0
0,1
0,1
-
-
-
-
0,0
-0,1
0,0
0,1
0,0
Ændring ift. oktober
2020
2
2021
0,8
1,2
3,3
-0,8
-0,6
-0,2
-1,0
-0,8
1,0
-0,6
-0,7
-0,4
-1,3
-0,3
0,7
1,0
0,2
3,7
0,9
2022
0,2
0,7
0,5
0,7
0,3
1,3
1,0
0,2
0,8
1,9
0,4
0,0
0,5
1,0
-0,1
1,5
-0,2
-1,1
0,3
Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, januar 2021. (2) Ændring (pct.-point)
i forhold til World Economic Outlook Update, oktober 2020.
Kilde: World Economic Outlook fra hhv. april 2021, januar 2021 og oktober 2020
I euroområdet forventes væksten at stige fra -6,6 pct. i 2020 til 4,4 pct. i 2021, hvil-
ket er en opjustering på 0,2 pct.-point ift. IMF-skønnet i januar 2021. Væksten ven-
tes dernæst at aftage til 3,8 pct. i 2022 (også opjusteret 0,2 pct.-point).
IMF vurderer, at Tysklands BNP faldt med 4,9 pct. i 2020, mens de skønner en
stigning på 5,8 pct. i 2021. Frankrigs BNP vurderes at være faldet 8,2 pct. i 2020 og
skønnes at stige 5,8 pct. i 2021. For Italien vurderes BNP at være faldet med 8,9
pct. i 2020, mens BNP ventes at vokse med 4,2 pct. i 2021. For Spanien vurderes
BNP at være faldet med 11 pct. i 2020, mens der skønnes en vækst på 6,4 pct. i
2021.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
2367301_0003.png
Side 3 af 7
Uden for euroområdet vurderes væksten i USA i 2020 at have været på -3,5 pct., og
den skønnes herefter at stige til 6,4 pct. i 2021. Dette er en opjustering på 1,3 pct.-
point for 2021 ift. januar-prognosen.
UK’s
vækst vurderes at have været -9,9 pct. i
2020 og skønnes herefter at stige til 5,3 pct. i 2021.
For emerging markets og udviklingsøkonomierne vurderer IMF væksten til at have
været -2,2 pct. i 2020, mens den forventes at stige til 6,7 pct. i 2021 (opjusteret 0,4
pct.-point). Kinas vækst skønnes at have været 2,3 pct. i 2020 (dvs. stadig positiv
vækst) for herefter at stige til 8,4 pct. i 2021 (opjusteret 0,3 pct.-point ift. januar
prognosen).
Risici
IMF vurderer at det samlede risikobillede på kort sigt er balanceret med en række
modsatrettede effekter, mens risikobilledet er positivt på længere sigt.
De negative risici tæller bl.a., at smittespredningen igen kan tage til, at der kan
komme nye udbrud af vaccineresistente virusmutationer, og at der kan opstå uro
eller korrektioner på finansmarkeder som følge af de realøkonomiske udfordringer.
Derudover kan udfasningen af hjælpepakkerne i nogle lande resultere i virksom-
hedskonkurser og øget arbejdsløshed. Sårbare økonomier kan desuden opleve
svækket tillid til de offentlige finanser og forringede lånemuligheder, som kan have
følgevirkninger på den økonomiske vækst på tværs af landegrænser.
På den positive side fremhæver IMF bl.a. fremskynding af vaccineproduktionen og
et større antal godkendte vacciner, der muliggør en hurtigere udrulning af vacciner
globalt. Dertil kan de store finanspolitiske tiltag have en større effekt end antaget.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport
(”Global
Policy Agenda”)
fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.
Synteserapporten sammenfatter
vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale
bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstikker prioriteterne for
IMF’s arbejde. Overskriften for synteserapporten er ”Bolstering
the Recovery, Countering
Divergence”
(styrke
genopretningen, modgå divergens), og drøftelserne i IMFC ven-
tes primært at fokusere på den fortsatte håndtering af COVID-19-krisen med sær-
ligt fokus på de økonomiske og finansielle aspekter, herunder genopretningen, og
drøftelser om et kommende forslag til en ny generel tildeling af SDR,
jf. nedenfor.
Politiske prioriteter
Efter et fald i 2020 vurderer IMF generelt, at de globale økonomiske udsigter er
forbedret, herunder i lyset af ekstraordinære økonomisk-politiske tiltag samt tileg-
nede erfaringer med at arbejde på anderledes og alternative måder. Samtidig er gen-
opretningen dog forbundet med stor usikkerhed og ulige på tværs af lande, sektorer,
alder og køn. Genopretningen ventes bl.a. at være hurtigere i avancerede økonomier
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
Side 4 af 7
end i emerging markets og udviklingsøkonomierne, herunder givet ulige adgang til
vacciner, mindre økonomisk-politisk råderum og eksisterende udfordringer. IMF
anbefaler derfor bl.a. globalt samarbejde om vaccineproduktion og -distribution,
der sikrer ligelig adgang til medicinsk udstyr og vacciner på tværs af lande.
IMF anbefaler, at
finanspolitikken
bør være målrettet og bør være forankret i trovær-
dige mellemfristede rammer for de offentlige finanser, og at
pengepolitikken
fortsat
bør være lempelig. Dertil bør de
finansielle myndigheder
understøtte den finansielle
stabilitet og sikre sunde banksystemer. Når de økonomisk-politiske krisetiltag grad-
vist udfases, bør der være opmærksomhed på risikoen for en skarp stigning i kon-
kurser, finansiel ustabilitet og strammere internationale kreditvilkår.
IMF anbefaler også, at landene fortsætter med at have fokus på de langsigtede pri-
oriteter fra før COVID-19-krisen, herunder at adressere øget ulighed og klimaud-
fordringer. Genopretningstiltagene i forbindelse med krisen skal adressere lav pro-
duktivitetsvækst, og landene bør udnytte muligheden til at fremme retfærdig vækst
samt grøn og digital omstilling. Endvidere bør man investere i sundhed og uddan-
nelse, forbedre skattesystemer samt bekæmpe skatteunddragelse og korruption.
IMF’s rolle
IMF går nu fra fokus på akut krisehåndtering til i højere grad at fokusere på at
hjælpe med at sikre en holdbar genopretning, herunder bl.a. ved assistance via IMF-
programlån frem for kriselån og ved at tilpasse og udvide eksisterende udlånsinstru-
menter. Dertil forbereder IMF også et forslag til en ny generel tildeling af
IMF’s
reserveaktiv SDR,
jf. nedenfor,
og undersøger eventuelle muligheder for at omfordele
SDR til sårbare lavindkomstlande.
IMF vil støtte landenes indsats for at reducere gældssårbarheder, øge gældstranspa-
rens og gældsforvaltningskapacitet samt forbedre rammerne for gældsrestrukture-
ring. IMF vil også forsat støtte implementering af det fælles G20-Parisklub gælds-
henstandsinitiativ (Debt
Service Suspension Initiative, DSSI)
og implementering af G20-
Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gældsudfordrin-
ger.
IMF vil fastholde sine planlagte fokusområder ud over krisehåndtering, herunder
grøn og digital omstilling og retfærdig vækst. IMF vil således bl.a. fortsætte med at
integrere fokus på klimaforandringer i sin generelle økonomiske og finansielle over-
vågning og politikanbefalinger. IMF vil også overvåge hvordan den digitale omstil-
ling påvirker pengepolitik, finansiel stabilitet og det internationale monetære system.
Dertil vil IMF fremme retfærdig vækst i sine politikanbefalinger, herunder ved at
fremme progressive skattesystemer, der reducerer ulighed.
IMF vurderer fortsat, at der er behov for at bibeholde et stærkt, kvotebaseret IMF
med tilstrækkelige ressourcer, herunder særligt i den aktuelle situation med væsent-
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
2367301_0005.png
Side 5 af 7
lige usikkerheder. IMF støtter den fulde implementering af aftalen om IMF-res-
sourcer
2
og -styring, der blev nået enighed om i IMFC i oktober 2019,
jf. redegørelse
vedr. IMFC-mødet i april 2020.
Aftalen trådte i kraft januar 2021 og sikrer, at IMF-
ressourcerne opretholdes på deres nuværende niveau i 2021 og efter. IMF-ressour-
ceaftalen indeholdte en fordobling af IMF's stående kreditfacilitet ”New
Arrange-
ments to Borrow”
(NAB)
3
og en forlængelse af NAB fra 2022 til 2025 samt en ny
runde af midlertidige bilaterale lån til IMF, der erstattede de eksisterende bilaterale
låneaftaler fra 2016, der udløb ved udgangen af 2020. IMF holder løbende øje med
IMF's ressourcer, herunder behovet for mulig aktivering af NAB.
4
SDR og generel SDR-allokering
Et centralt tema på IMFC-mødet ventes at blive det ventede IMF-forslag til en ny
generel tildeling af SDR (Special
Drawing Rights).
SDR
er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene,
og er et aktiv, der kan bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for
IMF. Ved en såkaldt generel SDR-tildeling skaber IMF nye SDR, der tildeles IMF-
landene proportionalt i forhold til deres IMF-kvoter (IMF-kvoter er bl.a. baseret
på et lands økonomiske størrelse). SDR er ikke en egentlig valuta, men en potentiel
fordring, der kan veksles til brugbar valuta hos andre centralbanker i IMF-lande
med en stærk betalingsbalance og god valutastilling, f.eks. Danmarks Nationalbank.
En generel SDR-tildeling blev senest foretaget i 2009 efter anmodning fra et G20-
møde for stats- og regeringschefer i London i april 2009. Her blev IMF-landenes
centralbanker tildelt nye SDR, så den samlede mængde af tildelt SDR steg fra 21,4
til 204,1 mia. SDR.
Formålet med en ny SDR-tildeling er, at understøtte et evt. globalt likviditetsbehov
og give IMF-medlemmer, herunder særligt lavindkomstlande med betalingsbalan-
ceproblemer øget mulighed for at veksle til hård valuta hos andre centralbanker ved
brug af sine SDR.
På basis af bl.a. en vurdering af det globale finansieringsbehov ventes IMF i juni
2021 at fremlægge et forslag til en ny generel SDR-tildeling på ca. 450 mia. SDR.
Det er forventningen, at man på IMFC-mødet vil kunne sikre opbakning til ny ge-
nerel SDR-tildeling, herunder i lyset af den aktuelle situation.
IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvoteres-
sourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New
Arrangements to Borrow”
(NAB), dels midlerti-
dige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste
IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.
3
NAB-aftalen løber for fem år ad gangen.
4
For at IMF kan trække på midlerne i NAB, skal NAB aktiveres med støtte fra et flertal repræsenterende 85
pct. af de samlede ressourcer i NAB. NAB aktiveres traditionelt for 6 måneder ad gangen og aktiveredes senest
1. oktober 2015 frem til februar 2016.
2
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
Side 6 af 7
Danske holdninger
Fra dansk side lægges vægt på følgende positioner, som også ventes afspejlet i den
nordisk-baltiske IMF-valgkreds’ skriftlige erklæring.
Trods høje smittetal og nye virusmutationer, så har ekstraordinære finanspolitiske
tiltag understøttet den økonomiske aktivitet, og mange lande ser ud til at komme
relativt godt igennem de nye nedlukninger. Den økonomiske situation er dog fortsat
meget usikker, og der er risiko for den økonomiske genopretning bliver ulige på
tværs af bl.a. lande og sektorer.
En hurtig global løsning på selve pandemien er en forudsætning for en holdbar
økonomisk genopretning. Det er derfor afgørende med globalt samarbejde om vac-
cineproduktion og -distribution, der sikrer ligelig adgang til medicinsk udstyr, vac-
ciner og andre nødvendige COVID-19-værktøjer.
Internationalt samarbejde er afgørende for en holdbar global genopretning, der vil
hæmmes, hvis handelspolitiske spændinger ikke løses. Der lægges vægt på, at nati-
onale og internationale økonomisk-politiske støttetiltag ikke trækkes tilbage for hur-
tigt, men tiltagene bør forblive målrettede og midlertidige samt justeres, efterhån-
den som den sundhedsmæssige og økonomiske situation tillader det. Når økono-
mierne genåbner, bør der sikres en passende gradvis overgang fra krisehåndtering
til et øget fokus på finanspolitisk holdbarhed og genopbygning af råderum til at
understøtte vækst og beskæftigelse også i fremtidige kriser. En fortsat lempelig pen-
gepolitik samt tilstrækkelig likviditetsstøtte til det finansielle system vil understøtte
efterspørgslen og sikre gode kreditvilkår.
I den aktuelle krisesituation bør landene fortsat have fokus på de langsigtede mål
som klimahandling, digitalisering, retfærdig vækst, finansiel stabilitet samt et åbent
og regelbaseret globalt handelssystem. Der er fortsat behov for internationalt sam-
arbejde om at håndtere de globale klimaudfordringer, hvor IMF spiller en vigtig
rådgivende rolle.
Fra dansk og nordisk-baltisk
side støtter man IMF’s hurtige
reaktion under de ak-
tuelle ekstraordinære omstændigheder. IMF bør udnytte eksisterende instrumenter
fuldt ud og fleksibelt. Hvis der er yderligere finansieringsbehov i nogle lande ud
over det, der adresseres med den hidtidige krisestøtte (fx lavindkomstlande), bør
der udarbejdes mere fuldbyrdede IMF-programmer, der adresserer underliggende
udfordringer. Man støtter
IMF’s bestræbelser på at øge transparensen
vedr. gælds-
betalinger (fx skabe bedre overblik over samlede gældsforpligtelser og kreditorer,
særligt ift. lavindkomstlande), herunder at IMF forsat støtter arbejdet med det fælles
G20-Parisklub gældshenstandsinitiativ (Debt
Service Suspension Initiative, DSSI)
og im-
plementeringen af G20-Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af
uholdbare gældsudfordringer. I lyset af de exceptionelle omstændigheder kan man
fra nordisk-baltisk side støtte en ny generel SDR-tildeling, der støtter likviditet i
lavindkomstlande og sårbare lande og adresserer det langsigtede globale likviditets-
behov.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 8. april 2021, fra finansministeriet
Side 7 af 7
Fra dansk og nordisk-baltisk side støtter man et stærkt, kvotebaseret og velfinansie-
ret IMF i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet. Fra dansk og nordisk-
baltisk side
har man altid understøttet IMF’s udlånslånskapacitet, når der har været
behov, og det er fortsat intentionen under forudsætning af tilstrækkelig byrdefor-
deling mellem landene. Man støtter den endelige implementering af aftalen om for-
dobling af IMF's stående kreditfacilitet (NAB) og den en ny runde af midlertidige
bilaterale låneaftaler (BBA). Det nuværende samlede ressourceniveau i IMF vurde-
res tilstrækkeligt, og man er fra nordisk-baltisk side villige til at støtte en kommende
kvotereform, der vil styrke IMF som en kvotebaseret institution samt adressere un-
derrepræsentation af bl.a. udviklingslande i IMF.