Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 150
Offentligt
2345449_0001.png
En grøn og retfærdig genstart
92-gruppens
1
input til strategiske prioriteter i en ny udviklingspolitisk strategi
I lyset af de kriser, som Danmark og verden står overfor ved begyndelsen 2021, er det helt centralt, at den
nye udviklingspoliske strategi prioriterer klimakrisen, biodiversitetskrisen, forebyggelsen af fremtidige
pandemier, den øgede sociale ulighed samt det øgede pres på menneskerettighederne og civilsamfundet,
der opleves i mange lande.
De
kriser vi oplever i verden i dag, er dybt forbundne
og på mange måder gensidigt accelererende. Handling
og løsninger må reflektere disse sammenhænge, gennem holistiske tilgange og
prioritering af integrerede
løsninger,
så de begrænsede ressourcer i udviklingsbistanden får størst mulig effekt på flere kriser samtidigt.
Sammenhængen mellem de globale udfordringer og løsninger er et grundlæggende princip for FNs 17
verdensmål, som dog ofte bliver glemt, når indsatser skal designes og prioriteres. Denne cherry-picking og
silo-tænkning skal den nye udviklingspolitiske strategi gøre op med, hvis vi skal have mest mulig effekt af
vores udviklingsbistand.
I en række internationale konsensusrapporter, fra bl.a. IPCC og IPBES, har klima- og biodiversitetsforskere
dokumenteret, at kriserne er akutte. Forskerne understreger, at det
kræver hurtig og ambitiøs handling
med umiddelbar effekt,
hvis vi skal have en chance for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader og
stoppe tilbagegangen af natur og biodiversitet, inden hele økosystemer kollapser, med uoverskuelige
konsekvenser for fremtidige generationers muligheder for at skabe et godt liv på vores planet.
Spredningen af Covid-19 i hele verden i løbet af 2020 medførte, foruden en global sundhedskrise, også en
række uoverskuelige negative økonomiske, sociale og rettighedsmæssige følgevirkninger, som vi endnu ikke
har set de fulde konsekvenser af. Det er derfor helt centralt, at Danmark og verden ikke kommer
tilbage
til
den u-bæredygtige situation vi var i, i begyndelsen af 2020, men i stedet søger at komme frem imod en
grøn,
retfærdig og bæredygtig genopbygning
af de nationale og internationale samfund og økonomier.
92-gruppen anbefaler derfor en grøn og retfærdig genstart frem mod en bæredygtig udvikling, som det
gennemgåede tema for den nye strategi, med øget fokus på at etablere integrerede løsninger på
klimakrisen, naturkrisen samt demokrati- og sociale kriser.
1. Klimakrisen
udgør den største umiddelbare trussel mod en bæredygtig udvikling for verdens fattigste,
på både kort og lang sigt.
Strategien bør derfor sikre:
Øget fokus på tilpasning. Det fremgår af Paris-aftalen, at der skal sikres balance mellem de midler som gives
til hhv. tilpasning og reduktion, men der er ingen balance i dag. Donorer rapporterer langt mere bistand til
reduktion af udslip end til klimatilpasning. Danmark bør fremover sikre en balanceret fordeling af Danmarks
egen klimabistand; aktivt fremme, at større klimafonde/udviklingsbanker øger deres støtte til tilpasning; og
arbejde for, at klimabistanden i højere grad går til de mest sårbare lande, som Paris-aftalen foreskriver.
92-gruppen, Forum for bæredygtig udvikling, er et netværk af danske civilsamfundsorganisationer, som arbejder for
bæredygtighed, miljø og menneskerettigheder. I denne sag tegnes 92-gruppen af (alfabetisk):
Amnesty International Danmark, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, DIB, FN-Forbundet, Global
Aktion, Greenpeace, Oxfam Ibis, IWGIA, Klimabevægelsen, KULU, Mellemfolkeligt Samvirke / Action Aid,
Miljøorganisationen Vedvarende Energi, Nyt Europa, Red Orangutangen, Rådet for Grøn Omstilling, Sex & Samfund,
U-landsforeningen Svalerne, Verdens Skove, WWF Danmark, Økonet.
1
1
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 150: Henvendelse af 2/3-21 fra 92-gruppen vedr. indspil til ny udviklingspolitisk strategi
2345449_0002.png
Øget fokus på lokaliseret klima-robusthed og naturbaserede løsninger, som samtidigt øger tilpasning og
mindsker udslip af drivhusgasser.
Lokalsamfunds evne til at sætte rammerne for værdig levevis afhænger i
høj grad af adgang til robuste og intakte økosystemer. Økosystembevarende lokaludviklingsindsatser med
fokus på resiliens, såsom
naturbaserede klimaløsninger,
beskytter samfund imod konsekvenserne af
klimaforandringer, som understreget af Global Commission on Adaptation i sin rapport ”Adapt now – A
global call for leadership on climate resilience”
2
:
Den udviklingspolitiske strategi bør prioritere investeringer i
naturen som vigtige klimaindsatser, ligesom England og Frankrig netop har øremærket 30% af deres
internationale klimafinansiering til Naturbaserede Løsninger
(One Planet Summit, januar 2021)
3
.
Fokus på klimafinansiering, innovation og partnerskaber
Danmark har en dobbelt forpligtelse om adskilte
midler, som bør fremgå klart i en ny udviklingspolitisk strategi.
Overfor udviklingslandene har Danmark to
forskellige forpligtelser: Udviklingsbistand og klimafinansiering
4
. Klimafinansieringen skal være
ny og
additionel
og kan således ikke tages fra udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden er den forudgående
forpligtelse, som FN allerede i 1970 satte til mindst 0,7% af BNI. Danmark bør øge udviklingsbistanden til 1%
af BNI og derudover afsætte midler til natur- og klimafinansiering, og yde reelt ny og additionel
klimafinansiering til udviklingslandene på mindst 5 mia. kr./år, for at leve op til sine forpligtelser under
Parisaftalen.
Innovativ klimafinansiering
5
. Dette er
nødvendigt for at drive klimaforhandlingerne og processen for nye
nationale klimaplaner (NDC-processen)
fremad og sikre, at udviklingslandede kan levere de nye skærpede
NDC’er, som Parisaftalen afhænger af. Målsætningen i regeringens globale klimastrategi om
at arbejde
internationalt på at sikre tilstrækkelig klimafinansiering til klimatilpasning i de fattigste og mest udsatte
lande
6
bør gentages i den ny udviklingspolitiske strategi. Blandt de anbefalinger, som har direkte betydning
for udviklingspolitikken, og som derfor bør indtænkes i den nye strategi, er Danmarks forpligtelse, jf.
Parisaftalens art 2,1c, til at bringe alle sine finansielle strømme, både offentlige og private, på linje med, at
Parisaftalens temperaturmål kan opfyldes.
Fremme af potentialet i innovation og partnerskaber. De forandringer, der rammer verdens fattigste som
følge af klimaforandringerne, kalder på nye svar og innovative løsninger. Derfor bør den nye
udviklingspolitiske strategi indeholde et endnu stærkere fokus på potentialet i innovation og partnerskaber,
som kan skaleres og udbredes til endnu flere lande. Ligeledes bør det fremgå af strategiens afsnit om
partnerskaber og innovation, at
civilsamfundet spiller en særlig vigtig rolle,
dels i forhold til at etablere
frugtbare partnerskaber, dels i forhold til at sikre, at innovationsprocesserne foregår bottom-up og svarer på
reelle, lokale behov.
2. Den demokratiske og sociale krise
indebærer større ulighed samt et øget pres på civilsamfundet, med
flere dræbte miljø- og rettighedsforkæmpere, hvilket er en hindring for udvikling.
Strategien bør derfor sikre:
Råderum for civilsamfundet. De tre kriser rammer jordens fattigste og mest udsatte mennesker hårdest ved
at udhule deres rettigheder og ødelægge betingelserne for deres livsgrundlag.
“The natural environment is humanity’s first line of defense against floods, droughts, heat waves, and hurricanes. A thriving natural
environment is fundamental to adaptation in every human enterprise.... There is still time to protect and work with nature to build
resilience and reduce climate risks at all scales, but the window is closing.
https://gca.org/reports/adapt-now-a-global-call-for-
leadership-on-climate-resilience/
3
https://www.climatechangenews.com/2021/01/11/france-uk-lead-push-climate-finance-restore-nature/
4
92-gruppens høringssvar til Energistyrelsen ifm. høring om global afrapportering for de internationale effekter af den danske
klimaindsats, 7. december 2020, s. 6
5
International klimaindsat, Brev til Dan Jørgensen fra 92-gruppen og Globalt Fokus, 29. maj 2020, s. 10
6
En Grøn og Bæredygtig Verden, regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats,
september 2020. s. 25)
2
2
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 150: Henvendelse af 2/3-21 fra 92-gruppen vedr. indspil til ny udviklingspolitisk strategi
2345449_0003.png
De seneste år er rekordhøje antal oprindelige folk-, miljø- og demokratiforkæmpere dræbt, mishandlet og
frataget deres civile rettigheder, COVID restriktioner er benyttet til at øge presset yderligere på folkelige
bevægelser og naturressourcer. Fattige samfund og oprindelige folk kæmper for at blive hørt og konsulteret
og få deres rettigheder håndhævet, hvilket i sig selv vil være et stort skridt henimod at bevare skovene og
regulere klimaet.
Retfærdig og inkluderende genstart. Rettigheder skal være i fokus i Danmarks klimaarbejde, herunder at
mainstreame Danmarks prioriteter og ambitioner ift. at fremme oprindelige folks rettigheder samt ligestilling
og SRSR i klimaindsatser og internationale samarbejder (f.eks. GCF/den Grønne Klimafond). Danmark bør
endvidere aktivt arbejde for implementeringen og finansieringen af Gender Action Plan samt UNFCCC’s Local
Communities and Indigenous Peoples Platform. Kampen for rettigheder bibringer også positive sidegevinster
for menneskeheden og miljøet. For eksempel, mens oprindelige folk kun udgør 6% af verdens befolkning,
beskytter de via deres territorier en fjerdedel af verdens landoverflade og derved også en estimeret 80% af
verdens resterende biodiversitet.
7
Kampen for oprindelige folks rettigheder er derfor også et indirekte
bidrag til vitale klima- og biodiversitets løsninger.
At Danmark arbejder for en stærkere prioritering af menneskerettigheder og en rettighedsbaseret tilgang.
Menneskerettigheder bør stå i centrum for Danmarks udviklingsarbejde og humanitære indsatser. Danmark
har i perioden 2019-2021 sæde i FN’s Menneskerettighedsråd og bør også derefter fortsætte med at være
en prominent international aktør og fortaler for menneskerettigheder. Danmarks internationale
menneskerettighedsforpligtelser, skal reflekteres og prioriteres i den udviklingspolitiske strategi. Danmark
bør gennem sit internationale engagement gå forrest for at sikre, at alle lande respekterer og promoverer
menneskerettigheder, herunder bl.a. retten til sundhed, inklusiv seksuelle og reproduktive rettigheder,
retten til udvikling, oprindelige folks rettigheder, rettigheder for migranter, børn, mennesker med handicap,
LGBTI+-personer og andre mennesker i sårbare situationer, samt kønsligestilling og lighed på tværs af alder.
3. Naturkrisen.
Verden står midt i den 6. masseuddøen af arter. Denne gang ikke forårsaget af
altødelæggende meteornedslag, men af vores menneskelige aktiviteter med degradering af de naturlige
levesteder og økosystemer til følge. Natur- og biodiversitetskrisen har potentielt endnu større negativ
effekt på fattigdomsbekæmpelse, konfliktforebyggelse og fremtidige generationers muligheder, end
klimakrisen. Naturkrisen har været stort set fraværende i dansk udviklingsbistand indtil nu. Det er der et
presserende behov for at ændre på.
Strategien bør derfor sikre:
Fokus på økosystemer, fødevaresikkerhed, sundhed og forebyggelse af pandemier
Ødelagte og degraderede økosystemer ligger ofte til grund for f.eks. fødevareusikkerhed, ulighed, øget
konflikt og migration og øger desuden risikoen for nye pandemier. Der er både store udviklings- og
naturmæssige fordele ved at beskytte og genoprette landbaserede og marine økosystemer, begrænse tabet
af biodiversitet, fremme naturens modstandsdygtighed og lagre kulstof naturligt.
Naturbaserede løsninger
har store og uudnyttede potentialer for at skabe synergier og positiv impacts ift. klima- og udviklings- og
biodiversitetsudfordringer. Det var af denne grund stærkt bekymrende, at der var meget begrænset fokus på
de miljørelaterede Verdensmål i den udviklingspolitiske strategi fra 2017.
8
Den nye udviklingspolitiske
strategi bør fremme de positive synergier mellem udvikling, klimatiltag og bevarelse af natur og
biodiversitet.
Et særligt fokus bør gives til at forebygge fremtidige pandemier ved at identificere og stoppe
7
8
https://sacredland.org/biodiversity-thrives-on-indigenous-sacred-lands/
Verden 2030 - Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi,
januar 2017, s. 10.
3
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 150: Henvendelse af 2/3-21 fra 92-gruppen vedr. indspil til ny udviklingspolitisk strategi
2345449_0004.png
de stærke sammenhænge der er mellem degraderede økosystemer, vores intensive fødevareproduktion og
den kraftige stigende frekvens af pandemier gennem de sidste årtier.
At CBD-COP15 gøres til en Parisaftale for naturen i 2021
Strategien skal integrere Danmarks forpligtelser under biodiversitetskonventionen og fokusere på reelle
naturbaserede løsninger.
Danmarks internationale forpligtelser under biodiversitetskonventionen og
Parisaftalen skal inkluderes i den nye udviklingspolitik. De nuværende globale biodiversitetsmål under
Biodiversitetskonventionen udløber i 2020 og verdenssamfundet skal enes om nye mål for 2020-2030.
4. Ansvarlighedsdimensionen i danske investeringer og virksomhedsadfærd.
Markedsdrevet vækst og hensynet til menneskerettigheder og miljø bør ikke være hinandens
modsætninger, sådan som undersøgelser viser er tilfældet.
Strategien bør derfor sikre:
En ordentlig balance mellem markedsdrevet vækst og hensynet til menneskerettigheder og miljø. Ansvarlig
skattebetaling udgør også en væsentlig del af ligningen. Analyser på både EU-plan og i Danmark
9
viser, at det
kun er omkring 1/3 af store virksomheder og finansielle institutioner der gør en ordentlig indsats på
menneskerettigheds- og miljøområdet i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter og
investeringer - i overensstemmelse med FNs og OECDs retningslinjer på området. Det bør i den nye strategi
tydeligt fremgå, at
Danmark vil arbejde for at gøre det lovpligtigt for danske virksomheder og finansielle
institutioner at respektere menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende
aktiviteter – også i udviklingslandene,
samt bidrager til samfundet gennem en ansvarlig skattebetaling.
Fokus på lovgivning om nødvendig omhu/due diligence samt strafansvar ved domstolene i alvorlige sager og
derved bidrage til at sikre, at såvel offentlige som private udviklings- og klimamidler bruges og investeres
med ansvarlig og bæredygtig virksomheds- og investeringsadfærd for øje. Danske virksomheder og
finansielle institutioner bør være forpligtet ved lov til at respektere internationalt anerkendte
menneskerettigheder og miljøstandarder
10
, herunder især FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig
virksomhedsadfærd.
At Danmark sammen med andre lande spiller en proaktiv rolle i at sikre ordentlig EU-lovgivning på området.
Der er lovgivning på vej i EU, men, men Danmark skal ikke bare afvente EU-processen: Hvis resultatet bliver
mere ”tick-the-box” øvelser fra erhvervslivets side, er det hverken er i miljøets, rettighedshavernes eller
virksomhedernes interesse. Som et normalt førende land på CSR-området er det derfor vigtigt, at Danmark
spiller en proaktiv og progressiv rolle i forhold til, at der opnås god lovgivning på EU-plan og det er også
vigtigt at der indføres god og tilstrækkelig lovgivning i Danmark uanset hvad der sker på EU-plan.
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at der ikke kun er fokus på en forbedring af virksomheders indsats på
miljø og menneskerettighedsområdet, men også på adgang til domstolene for ofre for alvorlige krænkelser
og skader på miljøet, der involverer virksomheder. På internationalt plan er der for mange frygtelige sager,
hvor der ingen kompensation eller retfærdighed er at finde for ofrene. Det tidligere råd for samfundsansvar,
under ledelse af tidligere CEO for Novo Nordisk, Mads Øvlisen, har da også anbefalet regeringen at adressere
dette.
11
9
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/8ba0a8fd-4c83-11ea-b8b7-01aa75ed71a1;
http://www.allianceforcorporatetransparency.org/;
https://www.humanrights.dk/publications/danish-companies-documentation-their-human-rights-work;
https://danwatch.dk/ni-danske-virksomheders-due-diligence/
10
Forslag til lov om virksomheders ansvar for respekt af internationalt anerkendte menneskerettigheder og miljøstandarder,
Følgebrev fra 92-gruppen, december 2020. s. 6
11
https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Business/NationalPlans/Denmark_NationalPlanBHR.pdf
4