Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2262101_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15.-16. oktober 2020
Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-
vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder et møde
15.-16. oktober 2020. Mødet afholdes ifm. IMF's og Verdensbankens virtuelle års-
møder 12.-16. oktober 2020. IMFC-mødet vil blive ledet af komitéens formand,
Sydafrikas centralbankchef, Lesetja Kganyago.
Danmark er med i den nordisk-baltiske valgkreds i IMF, som på IMFC-mødet re-
præsenteres af Norge, som aktuelt har formandsskabet for valgkredsen. Norge ven-
tes på mødet at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra den
nordisk-baltiske valgkreds til IMFC. EU-landene, som vil være repræsenteret af det
tyske EU-formandskab og Europa-Kommissionen, afgiver ligeledes en fælles skrift-
lig erklæring til IMFC.
Udvikling i verdensøkonomien
13. oktober 2020
IMF skønner i oktober-udgaven af World Economic Outlook 2020, at den globale
økonomiske vækst falder fra 2,8 pct. i 2019 til -4,4 pct. i 2020,
jf. tabel 1.
Skønnet
for 2020 er en opjustering på 0,8 pct. point i forhold til IMF’s skøn i juni 2020,
hvilket skyldes en hurtigere end ventet genåbning af økonomierne.
Den globale vækst skønnes at stige til 5,2 pct. i 2021. Skønnet for 2021 er nedjuste-
ret med 0,2 pct.-point
ift. IMF’s skøn fra juni 2020. Nedjusteringen er et resultat af
dels IMF’s opjustering af vækstskønnet
for 2020
(som giver et højere BNP-niveau i
2020, hvilket er det, som væksten i 2021 måles i forhold til) og dels forventninger
til fortsatte restriktioner for at mindske virusspredningen.
Fremskrivningerne er baseret på en antagelse om, at restriktionerne for at mindske
virusspredningen vil fortsætte ind i 2021, men vil blive reduceret i takt med at vac-
cinedækningen tager til og behandlingsmulighederne styrkes. Det forventes, at pan-
demiens ’akutte’ fase først er ovre mod udgangen af 2022.
IMF understreger, at der er meget stor usikkerhed forbundet med prognosen. Den
økonomiske udvikling afhænger af en lang række uforudsigelige faktorer, herunder
af pandemiens varighed samt konsekvenserne af restriktionsforanstaltningerne.
I
euroområdet
forventes væksten at falde fra 1,3 pct. i 2019 til -8,3 pct. i 2020 (opju-
steret med 1,9 pct.-point ift. IMF-skønnet i juni 2020) for herefter at stige til 5,2
pct. i 2021 (nedjusteret 0,8 pct.-point).
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15-16/10-2020 fra Finansministeriet
2262101_0002.png
Side 2 af 6
Vækstskønnet for Tyskland og Frankrig er hhv. -6,0 pct. og -9,8 pct. i 2020 (opju-
steret hhv. 1,8 og 2,7 pct.-point) og 4,2 pct. og 6,0 pct. i 2021 (nedjusteret hhv. 1,2
og 1,3 pct.-point). For Spanien og Italien skønnes en vækst på hhv. -12,8 pct. og -
10,6 pct. i 2020 (uændret for Spanien og opjusteret med 2,2 pct.-point for Italien)
og 7,2 pct. og 5,2 pct. i 2021 (opjusteret med 0,9 pct.-point for Spanien og nedju-
steret med 1,1 pct.-point for Italien).
Uden for euroområdet skønnes væksten i
UK
at falde fra 1,5 pct. i 2019 til -9,8 pct.
i 2020 (opjusteret 0,4 pct.-point) og at stige til 5,9 pct. i 2021 (nedjusteret 0,4 pct.-
point).
USA's
vækst skønnes at falde fra 2,2 pct. i 2019 til -4,3 pct. i 2020 (opjusteret
med 3,7 pct.-point) for herefter at stige til 3,1 pct. i 2021 (nedjusteret 1,4 pct.-point).
For
emerging markets og udviklingsøkonomierne
som helhed skønnes væksten at falde fra
3,7 pct. i 2019 til -3,3 pct. i 2020 (nedjusteret 0,2 pct.-point) for så at stige til 6,0
pct. i 2021 (opjusteret 0,2 pct.-point). I
Kina
skønnes væksten at falde fra 6,1 pct. i
2019 til 1,9 pct. i 2020 (opjusteret 0,9 pct.-point) og stige til 8,2 pct. i 2021 (uændret
skøn ift. juni 2020).
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst
fra IMF’s World Economic Outlook-rapport,
oktober 2020
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Danmark
Emerging market og
Udviklingsøkonomierne
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2019
2,8
1,7
2,2
1,3
0,6
1,5
0,3
2,0
0,7
1,5
2,3
3,7
1,3
6,1
4,2
1,1
2020
-4,4
-5,8
-4,3
-8,3
-6,0
-9,8
-10,6
-12,8
-5,3
-9,8
-4,5
-3,3
-4,1
1,9
-10,3
-5,8
2021
5,2
3,9
3,1
5,2
4,2
6,0
5,2
7,2
2,3
5,9
3,5
6,0
2,8
8,2
8,8
2,8
Ændring ift. juni 2020
1
2020
0,8
2,3
3,7
1,9
1,8
2,7
2,2
0,0
0,5
0,4
-
-0,2
2,5
0,9
-5,8
3,3
2021
-0,2
-0,9
-1,4
-0,8
-1,2
-1,3
-1,1
0,9
-0,1
-0,4
-
0,2
-1,3
0,0
2,8
-0,8
Ændring ift. april 2020
2
2020
-1,1
0,2
1,6
-0,8
1,0
-2,6
-1,5
-4,8
-0,1
-3,3
2,0
-2,1
1,4
0,7
-12,2
-0,5
2021
-0,5
-0,6
-1,6
0,5
-1,0
1,5
0,4
2,9
-0,7
1,9
-2,5
-0,5
-0,7
-1,0
1,4
-0,1
Kilde: World Economic Outlook, Oktober 2020
1)
Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, juni 2020.
2)
Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook, april 2020
Risici
IMF vurderer, at det samlede risikobillede hælder til den negative side. Væksten kan
blive lavere end ventet, hvis smittespredningen tager til, hvis vaccineudviklingen
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15-16/10-2020 fra Finansministeriet
2262101_0003.png
Side 3 af 6
aftager eller landene får ulige adgang til vaccinen. Derudover kan udfasningen af
hjælpepakkerne i nogle lande resultere i virksomhedskonkurser, øget arbejdsløshed
og tab af indkomstgrundlag. Sårbare økonomier kan opleve svækket tillid til de of-
fentlige finanser og forringede lånemuligheder, som kan have afsmittende effekter
på den økonomiske vækst på tværs af landegrænser.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport
(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.
Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale
bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstikker prioriteterne for
IMF’s arbejde. Overskriften for synteserapporten er ”Catalysing
a Resilient Recovery”
(katalysering af en modstandsdygtig økonomisk genopretning), og drøftelserne i
IMFC ventes primært at fokusere på fortsatte håndtering af COVID-19-krisen med
særligt fokus på de økonomiske og finansielle aspekter, herunder genopretningen.
Politiske prioriteter
IMF vurderer generelt at de globale økonomiske udsigter er forbedret ift. tidligere
på året. Samtidig er genopretningen dog forbundet med stor usikkerhed og ulige på
tværs af lande og sektorer.
IMF anbefaler generelt, at økonomisk-politiske tiltag bruges til at genetablere tilli-
den til økonomien samt understøtte økonomisk vækst og beskæftigelse. IMF be-
mærker, at for tidlig udfasning af den akutte økonomiske krisehåndtering kan med-
føre unødvendige konkurser og fyringer samt underminere genopretningen.
IMF anbefaler, at
finanspolitikken
målrettes omskoling af arbejdere og investeringer,
herunder særligt i grøn infrastruktur, efterhånden som den akutte økonomisk krise-
håndtering trækkes tilbage.
Pengepolitikken
bør fortsat være lempelig, og de
finansielle
myndigheder
bør understøtte den finansielle stabilitet og sikre sunde banksystemer.
IMF vurderer, at en hurtig global løsning på selve pandemien er en forudsætning
for en holdbar økonomisk genopretning. IMF anbefaler globalt samarbejde om vac-
cineudvikling og -produktion, der sikrer ligelig adgang til medicinsk udstyr og vac-
ciner på tværs af lande.
IMF anbefaler også, at man skal fortsætte med at have fokus på de langsigtede pri-
oriteter fra før COVID-19-krisen, herunder adressere lav produktivitetsvækst, øget
ulighed og klimaudfordringer.
Genopretningstiltagene skal målrettes eksisterende underliggende økonomisk-poli-
tiske udfordringer, og landene bør udnytte muligheden til at gennemføre investe-
ringer, der fremmer inklusiv vækst samt grøn og digital omstilling. Endvidere skal
man sikre universel adgang til sundhedsydelser og uddannelse, undgå korruption,
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15-16/10-2020 fra Finansministeriet
2262101_0004.png
Side 4 af 6
forbedre skattesystemer samt bekæmpe skatteunddragelse, hvidvask og terrorfinan-
siering.
Herudover anbefaler IMF fortsat globalt samarbejde om at støtte lavindkomstlande,
der er særligt hårdt ramt af krisen. Støtten skal hjælpe til, at lavindkomstlande kan
inddæmme smitte og mindske de negative konsekvenser af pandemien.
IMFs rolle
IMF har i den første fase af pandemien fokuseret på akut krisehåndtering, herunder
bl.a. ved at tilpasse og udvide eksisterende udlånsinstrumenter samt introducere nye
udlånsinstrumenter. IMF fokuserer nu på at hjælpe med at sikre en holdbar genop-
retning, samt på at genopretningen bruges som en mulighed for at sikre mere mod-
standsdygtige økonomier. IMF vil støtte landenes indsats for at reducere gældssår-
barheder, øge gældstransparens og gældsforvaltningskapacitet samt forbedre ram-
merne for gældsrestrukturering.
IMF vil fastholde sine planlagte fokusområder ud over den akutte krisehåndtering.
IMF vil således bl.a. fortsætte med at integrere fokus på klimaforandringer i sin
generelle overvågning og politikanbefalinger. Den kommende genopretning skal
udnyttes som en mulighed for at fremme den grønne omstilling. Dertil vil IMF
fortsat være fortaler for internationalt samarbejde samt regelbaserede globale han-
delssystemer.
IMF vurderer fortsat behov for at bibeholde et stærkt, kvotebaseret IMF med til-
strækkelige ressourcer, herunder særligt i den aktuelle situation med væsentlige usik-
kerheder. IMF støtter de seneste fremskridt i implementeringen af aftalen om IMF-
ressourcer
2
og
–styring,
der blev nået enighed om i IMFC i oktober 2019, jf. rede-
gørelse vedr. IMFC-mødet i april 2020. Aftalen skal træde i kraft januar 2021 og
sikre, at IMF-ressourcerne opretholdes på deres nuværende niveau efter 2020. IMF-
ressourceaftalen indeholder en fordobling
af IMF's stående kreditfacilitet ”New
Ar-
rangements to Borrow”
(NAB)
3
og en forlængelse af NAB fra 2022 til 2025 samt en ny
runde af midlertidige bilaterale lån, der skal erstatte de eksisterende bilaterale låne-
aftaler fra 2016, når de udløber ved udgangen af 2020. IMF holder endvidere lø-
bende øje med IMF's ressourcer, herunder behovet for mulig aktivering af NAB.
4
Danske holdninger
Fra dansk side lægges vægt på følgende, som også afspejles i den nordisk-baltiske
IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring:
IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-
ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New
Arrangements to Borrow”
(NAB), dels mid-
lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes fa-
ste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.
3
NAB-aftalen løber for fem år ad gangen. Forlængedes i 2016 fra efteråret 2017 og til efteråret 2022.
4
For at IMF kan trække på midlerne i NAB, skal NAB aktiveres med støtte fra et flertal repræsenterende 85
pct. af de samlede ressourcer i NAB. NAB aktiveres traditionelt for 6 måneder ad gangen og aktiveredes se-
nest 1. oktober 2015 frem til februar 2016.
2
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15-16/10-2020 fra Finansministeriet
Side 5 af 6
COVID-19-pandemien har medført et historisk økonomisk tilbageslag. En delvis
og ujævn genopretning er undervejs, men der er samtidig stor usikkerhed. Tabet af
humankapital, øget offentlig og privat gæld, finansielle svagheder og øget ulighed
risikerer at sætte varige spor i den globale økonomi.
En stærk økonomisk genopretning kræver en løsning på de sundhedsmæssige ud-
fordringer, herunder via internationalt samarbejde om behandlinger og vacciner,
ligesom det samtidig er central for genopretningen at undgå protektionisme og mo-
dernisere de regelbaserede globale handelssystemer.
Det er vigtigt med et stærkt økonomisk-politisk modsvar til krisen. Finans- og pen-
gepolitikker bør generelt forblive understøttende, men bør samtidig tilpasses natio-
nale forhold. Dette bør kombineres med tiltag til sikring af den finansielle stabilitet.
Der skal findes en balance mellem på den ene side at understøtte økonomien, og
på den anden side gradvist at udfase hjælpepakkerne, som lægger en stor byrde på
de offentlige finanser, og som kan hindre nødvendige økonomiske omstillinger til
skade for den fremtidige vækst. Krisen er en påmindelse om vigtigheden af finans-
politisk råderum til at modgå økonomiske tilbageslag.
Landene bør udnytte situationen til at fremme langsigtede økonomiske mål via til-
tag, der kan øge den potentielle vækst og ligheden. De økonomiske genopretnings-
tiltag bør fx styrke den grønne infrastruktur samt sikre effektiv og mere ambitiøs
CO
2
-reduktion. Uddannelse, digitalisering og velfungerende arbejdsmarkeder med
passende sikkerhedsnet er vigtige indsatsområder.
Fra dansk og nordisk-baltisk
side støtter man IMF’s hurtige
reaktion under de ak-
tuelle ekstraordinære omstændigheder. IMF bør udnytte eksisterende instrumenter
fuldt ud og fleksibelt. Hvis der er finansieringsbehov i nogle lande ud over den
indledende krisestøtte, bør der udarbejdes mere fuldbyrdede IMF-programmer, der
adresserer underliggende udfordringer. Der lægges vægt på, at IMF bør holde sig
tæt til sit mandat, herunder at man kun dækker kortsigtede finansieringsbehov, og
bør sikre foranstaltninger mod korruption. Fra dansk side støtter man midlertidige
lempeligere vilkår for IMF's nødfinansieringsinstrumenter og er åbne over for at
drøfte nye likviditetsstøttende IMF-instrumenter.
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Redegørelse vedr. IMFC-mødet 15-16/10-2020 fra Finansministeriet
2262101_0006.png
Side 6 af 6
Fra dansk og nordisk-baltisk side kan man støtte IMF’s og Verdensbankens samar-
bejde for at reducere landes gældssårbarheder samt institutionernes støtte til den
fælles G20-Parisklubs gældshenstandsinitiativ (Debt
Service Suspension Initiative
5
). Her-
udover vil IMF-ekspertise være central i det videre arbejde med de globale rammer
for gældsrestrukturering.
Fra dansk og nordisk-baltisk side støtter man et stærkt, kvotebaseret og velfinansie-
ret IMF i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet. Opretholdelse af det
nuværende IMF-ressourceniveau er særligt vigtigt nu. Danmark har derfor også
godkendt implementering af aftalen om IMF-ressourcer og -styring, som man op-
nåede enighed om i IMFC i oktober 2019, jf. redegørelse vedr. IMFC-mødet i april
2020. Aftalen skal opretholde IMF-ressourcerne på deres nuværende niveau efter
2020. Med implementering af IMF-ressourceaftalen øges Nationalbankens bidrag
til NAB med ca. 1,6 mia. SDR
6
(ca. 14,5 mia. kr.) til ca. 3,3 mia. SDR (ca. 29,1 mia.
kr.) samt forlænges fra 2022 til 2025. Dertil reduceres Nationalbankens bidrag til
den nye midlertidige bilaterale låneaftale med IMF fra ca. 4,4 mia. SDR (ca. 39,5
mia. kr.) til ca. 1,9 mia. SDR (ca. 17,0 mia. kr.).
7
Fra dansk og nordisk-baltisk
side har man altid understøttet IMF’s udlånslånskapa-
citet, når der har været behov, og det er fortsat intentionen under forudsætning af
en tilstrækkelig byrdefordeling mellem landene.
Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.
IMF's regnskabsenhed. Vægtet gennemsnit af dollar, britiske pund, japanske yen, og kinesiske renminbi. Pr.
27. maj 2020 var kursen på 1 SDR lig 8,9265 danske kroner.
7
Med IMF-ressourceaftalen holdes Danmarks bidragsandel til hhv. NAB (0,89 pct) og BBA (1,4 pct.) uæn-
dret. Dette skal sammenholdes med en dansk kvoteandel i IMF på 0,72 pct. Det er Nationalbanken, der stiller
ressourcerne til rådighed for IMF i form af trækningsretter på valutareserven.
6
5