Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 135
Offentligt
2345152_0001.png
Danmarks støtte til mobilisering af
skatteindtægter i udviklingslandene
–
Status og anbefalinger
Marts 2021
Resume:
Skat er afgørende for, at udviklingslandene kan nå Verdensmålene. Dette notat viser dog, at
Danmark, trods løfter om det modsatte, ikke prioriterer kampen for retfærdig skat i
udviklingssamarbejdet tilstrækkeligt. Der er brug for en aktiv og ambitiøs udviklingspolitisk
indsats på skatteområdet. Vi anbefaler at:
1.
Danmark kraftigt forøger udviklingsbistanden til at støtte udviklingslandenes
skattesystemer.
Danmark har forpligtet sig på at fordoble udviklingsbistanden til
skat i perioden 2015-2020, men dette notat dokumenterer, at støtten i stedet er faldet
i perioden 2016-2020. For Danmark at nå sin forpligtelse krævede det, at der i 2020
afsattes ca. 98 mio. kr.; men beløbet var omkring 9 mio kr. altså mindre end 10 pct.
2.
Dansk udviklingsbistand til skat skal fremme progressive skattesystemer, der
reducerer ulighed.
Dansk støtte til skat kanaliseres i stigende grad gennem IMF og
Verdensbanken. Begge institutioner fremmer erfaringsmæssigt regressive skatte-
systemer, der øger den økonomiske og kønsmæssige ulighed. Dansk støtte bør
kanaliseres til initiativer og igennem institutioner, som fremmer progressive skatte-
systemer, der på linje med den danske velfærdsmodel lader de bredeste skuldre
bære den største byrde. En fortsat dansk støtte gennem IMF og Verdensbanken bør
følges af en indsats i samarbejde med den nordiske gruppe for at sikre større fokus
på progressive skattereformer med reduktion af ulighed i organisationernes
skattearbejde.
3.
Dansk udviklingsbistand til skat skal styrke samfundskontrakten.
Skat handler
ikke om kun om at mobilisere indtægter, eller om hvem der skal betale. Det handler
om forholdet mellem borger og stat. Dansk støtte til skat har ikke tilstrækkeligt blik for
den vigtige rolle, som åbenhed og folkelig inddragelse bør have på skatteområdet.
Mere støtte bør fokuseres på at styrke civilsamfundets og mediernes evne til at
engagere borgere og holde staterne ansvarlige for en progressiv inddrivelse og
investering af skatter.
4.
Danmark styrker indsatsen for internationale regler og national lovgivning,
som støtter udviklingslandenes muligheder for at mobilisere egne ressourcer.
Udviklingslandenes skattebase undermineres af skattely, selskabers skattetricks og
international hvidvask. Der er brug for, at Danmark stiller sig på udviklingslandenes
side i international skattepolitik, samt gennemfører konsekvensanalyser af egen
skattepolitik ift. Udviklingslandene for at sikre politik-kohærens.
1
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0002.png
1. Baggrund: En udviklingspolitisk indsats på skat er mere
nødvendig end nogensinde
Covid-19 pandemien har fungeret som en
fremkaldervæske, der tydeliggør ulighed inden for
og mellem lande. Krisen risikerer at medføre den
første stigning i andelen af verdens befolkning, der
lever i ekstrem fattigdom siden 1990
1
. Den
dramatiske økonomiske krise, som har fulgt Covid-
19 i mange udviklingslande underminerer landenes
skatteindtægter på netop det tidspunkt, hvor behovet
for offentlige investeringer i sundhed, økonomien og
sociale sikkerhedsnet er størst (se boks 1). Det, der
skal være ”årtiet hvor vi leverer på verdensmålene”
kan ende med at blive et stort tilbageskridt.
Der er åbenlyst brug for massiv finansiel støtte og
gældslettelse til udviklingslandene på både kort og
lang sigt. Men i et fælles opråb fra FN, OECD, IMF
og Verdensbanken advarer de om vigtigheden af,
ikke at miste blikket for det afgørende i at støtte
langsigtet kapacitetsopbygning på skat og at
mobilisere skatter i kølvandet af krisen.
2
Udviklingslandes behov for at generere nationale
indtægter fra skat samt vigtigheden af, at der er
international støtte hertil, understreges i Danmarks
udviklingspolitiske strategi Verden 2030. Her
fremgår det, at Danmark gennem sit
udviklingssamarbejde vil
arbejde for at ”styrke og
effektivisere udviklingslandenes nationale og lokale
skattesystemer”.
3
Dette ligger i tråd med verdensmål
17, og særligt delmål 17.1, som slår fast,
at ”
national
ressourcemobilisering skal styrkes, bl.a. gennem
international støtte til udviklingslande for at forbedre
den nationale kapacitet til skatte- og andre
indtægtsopkrævninger.”
4
I de følgende afsnit gives en kort status på Danmarks
støtte til udviklingslandenes ressourcemobilisering.
Boks 1: Covid-19 rammer
udviklingslandenes
skatteindtægter
De økonomiske følgevirkninger
af Covid-19 er ikke kun mindre
vækst og tab af arbejdspladser,
det er også færre
skatteindtægter.
Ifølge beregninger fra Oxfam
står landene i
Latinamerika
f.eks. til at miste skatteindtægter
svarende til ca.2% af regionens
bruttonationalprodukt (BNP)
eller ca. $113 mia. pga. Covid-
19. Det svarer til 59% af de
offentlige investeringer i
sundhed for hele regionen.
Ifølge beregninger fra IMF
kan
Somalia
forvente et fald i
skatteindtægter på 23% i 2020,
mens
Ghana
kan miste op til
60% af landets indtægter fra
oliesektoren i 2020 (880 mio.
USD) som følge af kollapset i
oliepriser i fbm Covid-19
pandemien.
Uden en indsats kan de lavere
skatteindtægter bide sig fast.
Efter finanskrisen 2008-09
tog
det således i gennemsnit 8
år
før verdens skatteindtægter var
på samme niveau som før
krisen.
1
2
https://www.wider.unu.edu/publication/precarity-and-pandemic
https://www.imf.org/en/News/Articles/2020/06/16/vc-facing-the-crisis-the-role-of-tax-in-dealing-with-covid-19
3
https://um.dk/~/media/um/danish-site/documents/danida/det-vil-
vi/strategier/danmarks%20udviklingspolitiske%20og%20humanitaere%20strategi.pdf?la=da
4
https://www.verdensmaalene.dk/delm%C3%A5l-og-indikatorer
2
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0003.png
Boks 2: Er vi på vej til at indfri verdensmålet om styrket ressourcemobilisering?
Danmarks Statistiks overvågning af Verdensmålene viser,
at der i perioden 2008-18
ingen fremgang er at spore for verden som helhed ift. at øge ressourcemobiliseringen,
målt som skatteindtægter som andel af BNP. For de mindst udviklede lande er der endda
indikationer på, at
skatteindtægterne har været svagt faldende
som andel af BNP over de
seneste år. Der er således ingen tegn på, at verdenssamfundet endnu er på rette vej
mod at indfri Verdensmål 17.1 om øget ressourcemobilisering.
2. Danmark giver ikke nok udviklingsbistand til skatteområdet
I 2015 tilsluttede Danmark sig Addis Tax Initiative
(ATI) sammen med yderligere 19 donorer og 24
partnerlande.
5
En central forpligtelse i initiativet er, at
Danmark og de øvrige donorer kollektivt lovede at
fordoble bistanden (basisår 2015) til teknisk
samarbejde på skatteområdet (skattemobilisering) i
perioden 2015-2020 (se boks 3).
6
Danmark er desværre i praksis meget langt fra at leve
op til det centrale løfte. Figur 1 viser, at Danmark
endnu ikke har opnået sit mål. Faktisk er dansk
udviklingsbistand i perioden 2016-2020 kun oversteget
niveauet fra 2015 i 2020, og her kun lige (se bilag 1 for
yderligere) til trods for, at de år ifølge Danmarks ATI-
forpligtelser skulle have været startskuddet til en
kraftig udvidelse af dansk udviklingsbistand til skat.
Hvis Danmark skulle have nået at indfri løftet til de
fattigste lande, som afgivet under ATI, skulle dansk
udviklingsbistand til skat være forøget til ca. 98 mio.
kr. i 2020 ($15,52 mio.).
I 2020 er der givet bare ca. 9 mio kr. Danmark har
altså langt fra levet op til forpligtelsen om at fordoble
bistanden til skat.
Boks 3: De tre Addis Tax
Initiative forpligtelser
Donor og partnerlande har
forpligtet sig på tre krav under
Addis Tax Initiative (ATI):
1. Donorlandene forpligter sig
til kollektivt at fordoble
støtten til teknisk
samarbejde på
skatteområdet i perioden
2015-2020.
2. Partnerlandene forpligter
sig på at mobilisere flere
skatteindtægter for at opnå
Verdensmålene og sikre
inkluderende udvikling.
3. Donor- og partnerlande
forpligter sig på at sikre, at
indenrigspolitik i
partnerlande afspejler målet
om at fremme mobilisering
af skatteindtægter.
Det skal bemærkes, at selvom de indberettede tal til
OECD DAC for dansk udviklingsstøtte til skat er basis for at måle Danmarks ATI-forpligtelse,
så er disse tal ikke nødvendigvis udtryk for den samlede danske bistand til skat. Det skyldes
bl.a., at en del projekter, der har skat som et af flere elementer, ikke nødvendigvis
indrapporteres til OECD DAC som et skatteprojekt. For at tage højde for denne mangel i de
indrapporterede tal, fremgår i bilag 2 en mere komplet kortlægning af den danske
udviklingsbistand til skat, som kortlægger alle poster, der har et skatteelement. Bilag 2 viser
en endnu klarere negativ tendens end tallene, som er indrapporteret til OECD DAC, nemlig
et fald i dansk udviklingsbistand til skatteaktiviteter i perioden 2015-19 på ca.64%. Uanset
hvordan det opgøres, virker dansk udviklingsbistand til skatteområdet altså til at være gået i
den modsatte retning af, hvad Danmark har forpligtet sig på under ATI.
5
6
https://www.addistaxinitiative.net/sites/default/files/resources/2019-ATI-Factsheet.pdf
Ibid
3
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0004.png
Figur 1: Danmarks udviklingsbistand til skat 2015-19 og forpligtelse for 2020 (mio. kr.)
Note: Tallene for 2015-18 er baseret på den danske regerings indberetninger til OECD/DAC. Tallet for 2019 er baseret på
oplysninger modtaget fra Udenrigsministeriet. Forpligtelsen om at fordoble støtten er udregnet med 2015 som basisår. Den
orange søjle for 2020 viser Danmarks forpligtelse og er ikke udtryk for Danmarks faktiske bidrag for 2020. Data for 2015-18
er hentet Danmarks indberetninger til OECD/DAC under CRS-koden 15114 (DRM):
https://stats.oecd.org/Index.aspx.
Omregnet til danske kroner
ed Natio alba ke s ge e s itskurs for
,
da OECD’s tal er opgjort i faste
priser, 2018.
Blandt de nordiske donorer halter Danmark også bagud. Både Sverige og Norge giver både
langt mere (hhv. næsten 2 og 5 gange så meget som Danmark), og har i perioden 2015-18
formået at forøge deres bistand til skatteområdet betragteligt. Norge har som første nordiske
land nået sit ATI-mål om en fordobling allerede i 2019. Kun Finland er gået mere markant i
den forkerte vej end Danmark. Det skal dog bemærkes, at Finland netop har vedtaget en ny
handlingsplan for udviklingssamarbejdet på skatteområdet, som bl.a. indeholder en plan for,
hvordan Finland kan nå sin ATI-forpligtelse i 2022
7
. Danmark har endnu ikke en strategi for,
hvad der skal ske, for at nå ATI-forpligtelsen så hurtigt som muligt.
Tabel 1: Udviklingen i bistanden til skattemobilisering fra de nordiske lande (mio. $)
Sverige
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Målsætning
for 2020*
-
-
18.19
9.09
7.15
5.80
13.53
-
-
200%
-
29.50
100%
79%
64%
149%
Norge
14.75
7.39
8.68
24.22
32.15
-
200%
100%
50%
59%
164%
218%
-
-
9.96
Finland
4.98
3.29
1.21
1.84
-
-
200%
100%
66%
24%
37%
Danmark
7.76
5.51
4.39
7.55
6.60
1.47
15.52
100%
71%
57%
97%
85%
19%
200%
Note: 2015 fungerer som basisår. Opgjort i millioner US dollars. *= Målsætning for støtte i 2020 ifølge 1. forpligtelse i ATI.
Data for 2015-18 hentet fra:
https://stats.oecd.org/Index.aspx.
Data fra 2019 stammer fra det danske udenrigsministerium
og NORAD. **= Tallet for 2020 stammer fra et svar fra udviklingsministeren, Flemming Møller Mortensen, der den 7.
december, 2020, skrev at de forventede udbetalinger ville udgøre ca. 9 mio kr (ca. 1.47 mio $)
8
7
https://um.fi/documents/35732/0/Finland_Tax4D_Action_program_050620.pdf/cf6f8dae-434c-96e5-be1c-
b9e79e0dc102?t=1591620474451
8
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uru/spm/46/svar/1725737/2301267.pdf
4
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0005.png
Figur 2: Faktisk givet bistand i forhold til forpligtelse (DKK)
3. Dansk udviklingsbistand til skat er ikke fokuseret nok på
ulighedsbekæmpelse
Ressourcemobiliseringen handler ikke kun om at indsamle flere skatteindtægter. Det handler
også om at indsamle indtægterne på en mere retfærdig måde.
Sker den øgede ressourcemobilisering i udviklingslandene gennem regressive skatter,
risikerer den ofte meget høje ulighed i landene at stige til skade for fattigdom, vækst og
sammenhængskraft (se Boks 4). Regressive skatter risikerer samtidig også at skabe mere
fattigdom og øge kønsulighederne. Det er afgørende, at det sikres, at dansk støtte til skat
ikke øger uligheden.
I perioden 2015-2019 er der sket et stort strategisk skifte i dansk udviklingsbistand til
skatteområdet. Fra at støtten bestod af flere bilaterale aktiviteter samt støtte til
civilsamfundsorganisationer, så er støtten i stigende grad kanaliseret igennem
Verdensbankens ’Global Tax Program’ og IMF’s ’Revenue Mobilization Trust Fund’.
Skiftet til IMF og Verdensbanken er bekymrende, da begge er kendte for at fremme
ulighedsskabende skattereformer i udviklingslandene. En stribe rapporter og studier,
herunder bl.a. IMF’s egen evaluering af deres rådgivning og betingelser på skat, viser
således, at både IMF og Verdensbanken har været med til at fremme ulighedsskabende
skattesystemer i årevis.
9
Særligt bekymrende er det, at også kønsuligheden tilsyneladende
øges af Verdensbankens og IMFs skattereformer.
10
9
Se bl.a. ActionAid:
https://www.actionaid.org.uk/sites/default/files/doc_lib/ifi_tax_policy_developing_countries.pdf,
Oxfam:
https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/620350/dp-is-imf-tax-practice-progressive-091017-
en.pdf?sequence=1,
IMF review:
https://www.imf.org/external/np/pp/eng/2012/061812b.pdf
10
https://actionaid.org/publications/2018/short-changed-how-imfs-tax-policies-are-failing-women
5
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0006.png
Boks 4: Ulighed og skat i udviklingslandene
Bruges skatter til at reducere uligheden er der tegn på, at det både er godt for
fattigdomsbekæmpelsen og for økonomien. Ifølge IMF’s beregninger reduceres
fattigdommen nemlig
mere ved en reduktion i indkomstuligheden med 1%, end den gør
ved en forøgelse af den økonomiske vækst med 1%.
Derudover beregner IMF, at
en
indkomstulighed over 27 på det såkaldte Gini-indeks er skadelig for den økonomiske
vækst.
Der er ingen afrikanske lande, for hvem der er data for, der
har en Gini-score på
under 27.
Modsat i OECD-landene,
hvor samtlige lande formår at reducere fattigdommen efter
skatter og offentligt forbrug,
så er de offentlige systemer til omfordeling svagere i mange
udviklingslande. De er endda decideret regressive i nogle lande f.eks. i
El Salvador, hvor
fattigdommen stiger med mere end 15% efter skatter og offentligt forbrug.
Andre
udviklingslande formår dog at indrette deres skattesystem og offentlige forbrug på en
progressiv måde, så de bekæmper fattigdom og ulighed, eksempelvis
reduceres
fattigdommen i Tanzania med mere end 15%
pga. skatter og offentligt forbrug.
4. Danmark gør ikke nok for at støtte globale og hjemlige
reformer til støtte for udviklingslandenes skat
Hvert eneste år mister udviklingslandene mindst $100 milliarder til selskabers skattetricks og
brug af skattely.
11
Samtidig har vi gentagne gange set tegn på, at de rige landes
finanssystem og skattelylande bruges til skatteundgåelse og hvidvask, senest med de
såkaldte #FinCENFiles.
12
Derfor er det også positivt, at den udviklingspolitiske strategi Verden 2030 slår fast, at
Danmark vil
kæmpe for løsninger på internationale udfordringer som ”skattely og illegale
kapitalstrømme, international økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering samt
korruptionsbekæmpelse”
13
.
Mens Danmark i EU-sammenhænge har forsøgt at fremme åbenhed om multinationale
selskabers regnskaber og en stærkere EU sortliste over skattely, kan indsatsen blive langt
mere aktiv og synlig.
I OECD, hvor der netop nu forhandles om nye regler for beskatning af multinationale
selskaber, er der ikke meget tegn på, at Danmark har prioriteret at løfte udviklingslandenes
interesser i forhandlingerne.
Og mens flere andre lande, herunder Holland og Irland, har gennemført konsekvensanalyser
af deres landes skattepolitik ift. udviklingslandene (såkaldte spillover analyser
14
) har
Danmark tidligere afvist dette.
15
Selvom Danmark ikke har mange af de skattely-
karakteristika, som er særligt farlige for udviklingslandene, så er der stadig dele af dansk
11
12
https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/620754/bp-its-not-all-about-money-drm-080519-en.pdf
https://www.icij.org/investigations/fincen-files/
13
https://um.dk/~/media/um/danish-site/documents/danida/det-vil-
vi/strategier/danmarks%20udviklingspolitiske%20og%20humanitaere%20strategi.pdf?la=da
14
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/1758-5899.12655
og
https://actionaid.org/publications/2018/stemming-spills
15
https://d3n8a8pro7vhmx.cloudfront.net/eurodad/pages/175/attachments/original/1587650257/Fifty_Shades_of_Tax_Dodging.pdf?1587
650257
6
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0007.png
skattelovning, som kan være skadelig for udviklingslandenes skattebase. Det gælder særligt
danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med udviklingslandene.
16
Der er brug for, at Danmark i højere grad sætter handling bag ordene i den
udviklingspolitiske strategi og arbejder for at sætte udviklingslandenes interesser højere i
både national og international skattepolitik.
5. Dansk udviklingsbistand til skat bør
være med til at styrke
samfundskontrakten
Grunden til, at udviklingslande generelt rejser en langt lavere
andel af BNP i skatter end rigere lande, er ikke kun et
spørgsmål om manglende kapacitet. Det handler i høj grad
også om, at der eksisterer politiske barrierer til øget
beskatning af samfundets rigeste, samt en udbredt mistillid
fra borgerne ift. deres regerings villighed til at investere deres
skattebetalinger i udvikling. Skal denne situation ændres, er
teknisk støtte til skattemyndigheder ikke nok. Der må også
støtte til at opbygge samfundskontrakten mellem borgere og
stat.
Donorer kan hjælpe ved at støtte indsatser til at sikre
åbenhed og dialog om skattepolitik og offentlige budgetter
mellem borgere og myndigheder. Eksempelvis støtter Norge
kapacitetsopbygning af journalister i Marokko, Tanzania, Irak
og Uganda på emner såsom statens håndtering af
skatteindtægter fra minesektoren, samt hvordan illegal
kapitalflugt stoppes og beskattes.
17
Desværre er Verdensbanken og IMF’s støtte til skat i
udviklingslandene ikke særligt velegnet til at styrke båndet
mellem borgere og stat, da det primære element i begge
institutioners tilgang til ressourcemobiliseringen er teknisk
assistance til myndighederne. Skal Danmark være med til at
styrke den sociale kontrakt med sin støtte til skatteområdet,
er der brug for andre partnerskaber og tilgange, bl.a. til at
styrke det lokale civilsamfunds rolle og stemme i debatten om
skattepolitik og offentlige budgetter i udviklingslandene
BOKS 5: Alternativer til IMF og
Verdensbanken
En forøgelse af dansk
udviklingsbistand til skat kan bl.a.
kanaliseres til:
Regionale netværk af
skattemyndigheder
som African
Tax Administration Forum
(ATAF)
eller Inter-American Centre of Tax
Administrations
(CIAT):
Fordelen er,
at disse netværk afspejler
udviklingslandenes egne interesser
og behov, og også er med til at
rejse udviklingslandenes stemme i
internationale skatteforhandlinger,
eks. i OECD.
FN:
Modsat IMF og Verdensbanken
er udviklingslandene repræsenteret
i FN. FN’s skattekomité
arbejder
bl.a. i 2021 med rådgivning af
hvordan udviklingslandene kan tage
hensyn til kønsulighed i deres
skattepolitik, samt med inklusionen
af udviklingslandenes interesser i
globale forhandling om skat.
Civilsamfund:
Organisationer som
eksempelvis
Tax Justice Network
Africa
og
Latindadd
kan hjælpe
med at styrke samfundskontrakten
på skatteområdet.
6. Konklusion og anbefalinger
Den danske udviklingspolitiske strategi Verden 2030 og Danmarks tilslutning til Addis Tax
Initiative (ATI) kræver en aktiv og ambitiøs udviklingspolitisk indsats på skatteområdet.
Desværre halter Danmarks indsats bag ved forpligtelserne. Dette notat har fremhævet fire
områder, hvor der er plads til forbedringer, nemlig:
1.
At Danmark kraftigt forøger udviklingsbistanden til at støtte
udviklingslandenes skattesystemer.
Konkret bør Danmark:
16
17
https://www.ms.dk/sites/default/files/udgivelser/denmarks_tax_treaties_-_time_for_change.pdf
https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/620754/bp-its-not-all-about-money-drm-080519-en.pdf
7
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0008.png
•
•
Afsætte mindst 98 mio. kr. af udviklingsbistanden i 2021 til at støtte
udviklingslandes skattesystemer.
Dette er det beløb, som Danmark havde
forpligtet sig til at afsætte til området i inden udgangen af 2020 under Addis Tax
Initiative.
Presse på for, at andre donorer i større omfang prioriterer
udviklingsbistand til skat.
Danmark bør presse på for, at flere donorer øger
kvaliteten og omfanget af deres støtte til skat. Et øget dansk bidrag kan have en
afsmittende effekt på andre donorer.
2.
At dansk udviklingsbistand til skat ikke må øge hverken den økonomiske eller
kønsmæssige ulighed.
Dansk udviklingsbistand til skat er i stigende grad bundet til
IMF og Verdensbanken. Begge institutioner har erfaringsmæssigt fremmet
skattereformer i udviklingslandene, der øger både den økonomiske og kønsmæssige
ulighed. Danmark bør vælge en anden vej ved at sætte kampen mod ulighed i
centrum. Konkret bør Danmark:
•
Omprioritere sin støtte væk fra IMF og Verdensbanken og over til
organisationer, der kæmper for retfærdig skat og inddrager
udviklingslandenes interesse.
Oplagte kandidater til dansk støtte er FN’s
skattekomite eller udviklingslandes netværk af skatteadministrationer såsom det
afrikanske ATAF eller Latinamerikanske CIAT (se BOKS 5).
•
Sikre,
at der i de indgåede forpligtelser, Danmark har ift. IMF’s og
Verdensbankens skattefonde, følges op med en indsats for at undgå, at
pengene bidrager til at øge ulighed.
Det kan være i form af dansk finansierede
studier af ulighedseffekten af IMF og Verdensbankens skattearbejde, eller støtte
til at civilsamfundet i udvalgte udviklingslande kan holde IMF og Verdensbanken
til ansvar, hvis de søger at fremme ulighedsskabende skatter.
3.
Dansk udviklingsbistand til skat skal styrke samfundskontrakten.
Skat handler
ikke om kun om at mobilisere indtægter, eller om hvem der skal betale. Det handler
om forholdet mellem borger og stat. Dansk støtte til skat har ikke tilstrækkeligt blik for
den vigtige rolle, som åbenhed og folkelig inddragelse bør have på skatteområdet.
Mere støtte bør fokuseres på at styrke civilsamfundets involvering på skatteområdet.
Konkret bør Danmark:
•
Øge den andel af den danske udviklingsbistand til ressourcemobilisering,
som bruges til at styrke såkaldte ’accountability aktører’ og dialog mellem
regering og samfund om skat.
Relevante ’accountability aktører’
kan
eksempelvis være journalister, parlament, NGO’er og andre,
der kan holde
regeringer til ansvar.
4.
At Danmark styrker indsatsen for internationale regler og national lovgivning,
som støtter udviklingslandenes ressourcemobilisering.
Skattely og selskabers
skattetricks underminerer udviklingslandes skattebase, og international hvidvask
muliggør storstilet korruption i udviklingslande. Konkret bør Danmark:
•
Arbejde for, at udviklingslandenes interesser varetages langt bedre i de
igangværende OECD skatteforhandlinger.
•
Tage kontakt til EU-formandskabet for at
få gang i forhandlingerne om et EU-
direktiv for offentlig land for land rapportering for multinationale selskaber i
alle lande.
•
Gennemføre konsekvensanalyser (såkaldt spill-over analyse) af egen
skattelovgivning, for at sikre at den ikke har negativ indflydelse på
udviklingslandenes muligheder for at rejse skatteindtægter.
8
 URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 16/2-2021 fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke vedr. åbent samråd om Addis Tax Initiative den 23/2-2021
2345152_0009.png
Bilag
Bilag 1: Udviklingen i bistanden til skattemobilisering fra Danmark som rapporteret til
OECD/DAC
År
2015
2016
2017
2018
2019
Dansk støtte til DRM opgjort i
mio. US Dollars (i faste priser,
2018)
7.76
5.51
4.39
7.55
6.60
Dansk støtte til DRM
opgjort i mio. Danske
kroner
49,02
34,81
27,73
47,70
41,70
Udviklingen i procent
fra 2015-2020
100%
71%
57%
97%
85%
-
2020
Målsætning for
98,05
15.52
200%
2020*
Note: 2015 fungerer som basisår. Nationalbankens årlige gennemsnitskurs for 2018 er anvendt (kurs
631,7425). *= Målsætning for støtte i 2020 ifølge 1. forpligtelse i ATI. Data for 2015-
baseret på OECD’s DAC
CRS database (DRM kode, 15114) hentet:
https://stats.oecd.org/Index.aspx.
Data for 2019 baseret på estimat
indhentet fra Udenrigsministeriet.
Bilag 2: Udvikling i fordelingen af bistand til sektorer i Danmark fra 2013-2020
år
EITI
CSO’s
Multilaterale
organisationer
Bilaterale
organisationer
Total:
DRM
rapporteret
til OECD/DAC
0
0
7.76
5.51
4.39
7.55
6.60
-
15.52
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2020-
target for
ATI C1*
0.38
0.46
0.46
0.46
0.32
0.32
-
-
-
1.83
0.43
2.80
1.56
3.14
1.58
1.42
1.42
-
-
-
0.21
5.11
5.11
10.55
4.90
4.90
-
8.21
8.89
24.04
23.25
23.31
16.05
6.75
3.59
-
10.42
9.77
27.51
30.37
31.87
28.50
13.07
9.91
55.02
Note: Al data udtrukket fra: Udmøntningsplan 2013, Udmøntningsplan 2015, Arbejdsoversigt marts 2017 &
Udenrigsministeriets konceptnote om skat 2018. For nærlæsning af data gå til vedhæftet data-fil. Opgjort i
mio. US dollars i faste priser (2018).
9