Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2334860_0001.png
Indkomne kommentarer under Høring om Danmarks nye
udviklingspolitiske strategi
Afholdt af Udenrigsudvalget og Udenrigsministeriet den 28. januar 2021
Kommentar fra Mission Afrika via Henrik Engelbrekt Refshauge, Generalsekretær
Danmark skal vedtage en ny udviklingspolitisk strategi i løbet af 2021, som skal erstatte den nuværende
strategi "Verden 2030". Folketingets Udenrigsudvalg afholdt i samarbejde med Udenrigsministeriet en høring
28. januar med et meget insisterende, og horisontudvidende, der trak udfordringerne skarpt op med et
koncentrat af viden og engagement.
Fokus var den kontekst, som den nye udviklingspolitiske strategi skal implementeres i. Jeg deltog, fordi vi
som civilsamfund gennem CISU er blevet spurgt om at komme med inputs til den nye strategi frem mod
2030. Jeg sendte følgende inputs til høringen i udvalget og efterfølgende uddybet til den nye
udviklingsminister, som jeg også har inviteret til en samtale (han har en fortid i Spedalskhedsmissionen):
1) Den nye udviklingspolitiske strategi må genoverveje hvilke lande vi engagerer os i.
Verdensmålene
hænger i en tynd tråd i Sahelbæltet, hvor situationen er utrolig skrøbelig. Staterne vakler og situationen er
f.eks. meget kritisk i
Den Centralafrikanske republik
med 4 styrende rebelgrupper og mængder af terror. De
tidligere koloniherrer bruger landet som stedfortræder, og der er reel frygt for at en Syrien-lignende situation
udspiller sig i landet. Man tænker slet ikke på corona. Der er andet, der fylder.
Landet og vores partnere har brug for støtte på alle tænkelige måder, men landet figurerer ikke aktivt i
Danmarks udviklingsbistand. Der er brug for en
massiv tilstedeværelse
med konfliktforebyggelse og inter-
religiøse dialog i samarbejde med vi NPO’er, der har været
til stede i mange år, og forsøger at
kapacitetsopbygge vore lokale partnere, der også er præget af svaghed og krisetilstand.
2)
Vi har den solide kontakt og opfølgning på projekter gennem de lokale lutherske kirker. De har høj status
og taleret i samfundet på alle niveauer. Derfor bliver der lyttet til dem og de sunde værdier Danmark kan
bære videre på denne måde. F.eks. var det den lutherske kirke Mission Afrika startede for 100 år siden i
Nigeria, hvor der nu er 3 mio. medlemmer, som rejste sig først og oplyste om corona, værnemidler, afstand
etc. Ærkebiskoppens videoer blev delt og set af titusinder længe før Nigerias regering kom i gang.
Derfor må den nye udviklingspolitiske strategi styrke
og udvikle vores partnerskaber
opbakningen
af det lokale, rettighedsforkæmpere, trosbaserede organisationer som sikrer, at den bæredygtige udvikling
bidder sig fast. Vi arbejder med partnerskaber der er præget af:
1. Langtidsforhold og en lærende kultur
2. Dyb gensidighed og ansvar for mål gennem klare fælles vision, mission, værdier og strategi
3. Funktionelle strukturer med klare roller og ansvarsområder i en organisatorisk integritet, der skaber
fællesskab om beslutninger
4. Delte ressourcer omkring kapacitet og kompetence
5. Effektivt og troværdigt lederskab gennem åbenhed, tillid, respekt, integritet, ligeværd/lighed og
gennemsigtighed’
Men det skal altså være reelle partnerskaber. Ikke bare supporterende, hvor vi sender penge. Der skal være
ligeværdighed, selvom det er en kæmpe udfordring, når vi kommer med baglommen ”fuld af penge”.
3)
Den nye udviklingspolitiske strategi skal rumme bredere temaer,
end dem vi forestiller os fra dansk
politisk side. Verden er så foranderlig. Lad partnerne selv komme på banen og få ejerskab, i stedet for vi i
Danmark tror vi bedst ved, hvad de har brug for. Der er en kultur til forskel, som vi kun forstår gennem lange,
solide medvandringer. Mission Afrika har været til stede i 109 år, og vi lærer stadigt mere. Der skal være en
gensidighed, selvom vi har en ekspertise og viden.
Side 1 | 3
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Anbefalinger fra oplægsholderne/indkomne kommentar og spørgsmål fra høringen om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi den 28/1-21
2334860_0002.png
4)
Millioner af mennesker er ramt af de økonomiske følgevirkninger af corona. Nigeria forventer f.eks. en
hungersnød i 2021, fordi høsten også har slået fejl. Men deres dagligdag er fyldt af de etniske udrensninger
mod kristne i Nord, der styrer dagligdagen.
Derfor må udviklingsstrategien styrke kampen for de
forfulgte kristne
og generelt
Tros- og religionsfrihed.
Mission Afrika driver fredsprojekter i f.eks.
Nordcameroun og Nordnigeria, hvor Boko Haram hærger. Her mødes religiøse ledere og bremser de unges
involvering i terror- og rebelbanderne, fordi de får uddannelsesmuligheder mv.
5)
Endelig er det vigtigt at
udviklingsstrategien sikrer civilsamfundets
evne til at nå ud til baglandet
i
den danske befolkning, som ellers ikke stifter bekendtskab med dansk udviklingsbistand. F.eks. i Mission
Afrikas 63 genbrugsbutikker, hvor næsten 2000 frivillige dagligt helt konkret har den danske
udviklingsbistand i deres hænder, når de sælger tøj, møbler og andre lækre varer, med det formål at sende
så meget som muligt til Afrika. Vi har været med da genbrug startede for 36 år siden, og oplever dette
netværk ikke må glemmes. Her møder vi også tusindvis af kunder, der bliver tændt for retail, genbrug,
bæredygtighed mv.
Kommentar fra Sex og Samfund via Bjarne B. Christensen, Generalsekretær
Covid-19 har med uhyggelig præcision cementeret, at stærke sundhedssystemer er afgørende for
samfundsmæssig modstandsdygtighed. Covid-19 har medført, en indskrænkning af adgang til seksuelle og
reproduktive sundhedsydelser, især pga. pressede sundhedssystemer, lukkede klinikker og konkret mangel
på adgang til prævention og andre medikamenter. Endvidere har pandemien bl.a. stærkt forværret den
allerede vanskelige adgang til sikre aborter. En vigtig komponent som modsvar til denne negative udvikling,
er universel adgang til omfattende seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og oplysning som del af de
nationale sundhedssystemer.
Indkomne spørgsmål under Høring om Danmarks nye
udviklingspolitiske strategi
Afholdt af Udenrigsudvalget og Udenrigsministeriet den 28. januar 2021
Rasmus Jensen Schjødt, PhD Fellow, Department of Political Science, Aarhus Universitet:
Ministeren nævner i sit oplæg tre temaer i forhold til den nye strategi, som også fremgår af dagsordenen for
høringen. Mit spørgsmål er, om der ikke mangler et tema med fokus på netop de styrker, der kendetegner
den danske velfærdsstat: nemlig den universelle adgang til uddannelse, sundhed og indkomst-sikkerhed
gennem universelle velfærdsydelser.
Særligt adgangen til overførselsindkomster, som for eksempel folkepension og børnepenge, er et vigtigt
emne, som hidtil er blevet ignoreret i både den bilaterale bistand og af de danske NGOer, men som er helt
essentielt for at nå verdensmålene.
Hvordan ser ministeren disse centrale sociale sektorer i den nye strategi?
Signe Leth, Senior Advisor, Indigenous Women & Land Rights, Asia
Når vi taler om verdensmål og klima, står oprindelige folk helt centralt (80% af den tilbageværende
biodiversitet findes på oprindelige folks jord), hvordan kan vi sikre, at oprindelige folk tænkes ind i den nye
udviklingspolitiske strategi?
Side 2 | 3
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Anbefalinger fra oplægsholderne/indkomne kommentar og spørgsmål fra høringen om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi den 28/1-21
2334860_0003.png
Louise Heegaard, Senior Relations Manager, Human Act Foundation
Fra Human Act følger vi med stor interesse dagens høring om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.
Vi har to spørgsmål:
1. Hvor vil ministeren hente sin financieren vedrørende SDGene?
2. Hvilket beløb har ministerens i tanke pr. år?
Line Friberg Nielsen, Senior Policy & Advocacy Advisor, Red Barnet
Når vi nu ved hvor kritisk skolegang er for pigers fremtidsmuligheder på alle måder. Når vi ved hvor
beskyttende skolegang er for børn, som lever i områder præget af vold og konflikt. Og når vi ved hvor svært
det er for mennesker, som ikke har de mest basale færdigheder, at tage del i udviklingen, og at de er i
overhængende fare for at blive ’left behind’
--- Hvilken betydning tillægger udviklingsministeren og udvalget
da den uddannelseskrise som Covid pandemien har skabt, og den enorme fare for at adskillige millioner af
verdens fattigste børn ikke kommer tilbage i skole, i tillæg til de millioner af børn som ikke var i skole i
forvejen navnlig i verdens mest skrøbelige lande og humanitære kriser? Kan vi forvente at retten til
uddannelse vil blive opprioriteret med den nye strategi?
Marianne Victor Hansen, Konsulent
MVHConsult
Generelt spørgsmål om hvordan den nye strategi vil balancere mellem antallet af vigtige indsatsområder og
udviklingsbistandens størrelse?
Hvordan vil den nye strategi tage højde for og arbejde for en tæt koordinering og arbejdsdeling mellem
globale donorer og aktører, så den danske udviklingsbistand bruges dér hvor Danmark kan skabe de største
forandringer, og at Danmark samtidig øver indflydelse på at EU, FN, udviklingsbanker og andre opererer der
hvor de er bedst? Hvordan imødegås risikoen for at alle donorer/aktører flokkes om de samme mest aktuelle
områder?
Side 3 | 3