Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2329769_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 1. februar 2021.
a.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2021
afgives tilsagn om tilskud på 100,0 mio. kr. til støtte af den globale COVID-19-vaccineindsats,
primært i Afrika, gennem bidrag til det globale vaccinesamarbejde COVAX og til UNICEF�½s forsy‐
ningsafdeling, UNICEF Supply Division.
Udgiften afholdes af de på finansloven for 2021 opførte midler under § 06.32.01. Udviklingslande i
Afrika.
Baggrund
Internationalt samarbejde og solidaritet er nødvendigt for at bekæmpe COVID-19-pandemien og
beskytte verdens fattigste og mest udsatte grupper. Derfor samarbejder sundhedsaktører og donorer
for at sikre udrulning af vacciner også i de fattigste lande, hvor sundhedssystemerne er svagest.
COVAX er et globalt vaccinesamarbejde, som koordineres af den Globale Vaccine Alliance (GA‐
VI), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Verdenssundhedsorganisationen
(WHO). COVAX-faciliteten skal sikre indkøb og retfærdig fordeling af COVID-19-vacciner blandt
fattige og rige lande og derved bidrage til, at alle lande får adgang til vacciner. Dermed er COVAX-
faciliteten aktuelt det bedste bud på en global, solidarisk mekanisme til at sikre mere lige adgang
til vacciner globalt. COVAX har indtil videre sikret forhåndsaftaler for samlet 1,3 mia. vaccinedoser
til verdens fattigste lande, herunder også vacciner som udelukkende kræver en enkelt dosis og
nedkøling til normal køleskabstemperatur. COVAX’ mål er at påbegynde udrulningen allerede i
første kvartal af 2021, men med forventning om først at kunne accelerere dækningen imod slutningen
af 2021.
Støtten til vaccineudrulning i udviklingslandene vil ligge i naturlig forlængelse af den ekstraordi‐
nære støtte, som Danmark har givet til organisationerne bag COVAX i forbindelse med COVID-19-
krisen, herunder 50,0 mio. kr. til GAVI til bl.a. COVID-19-indsats i Afrika; 10,0 mio. kr. til
forskning i og udvikling af COVID-19-vacciner gennem CEPI; og 108,0 mio. kr. til WHO’s globale
COVID-19-indsats.
Danmark har endnu ikke givet frivillige bidrag direkte til COVAX. Danmark deltager dog i kraft
af EU’s støtte til COVAX på samlet 3,7 mia. kr. (EUR 500,0 mio., kurs på EUR pr. 13.1.2021)
i lån, garantier og gavebistand. Denne finansiering kommer bl.a. fra EU’s Fond for bæredygtig
udvikling, hvor Danmark har bidraget med et engangsbeløb på 75,0 mio. kr. i 2019. Som en del
af
Udviklingspolitisk COVID-19-hjælpepakke
3 af 9. oktober 2020, aftalt mellem regeringen og
b.
AS001985
Udenrigsmin., j.nr. 2021-4550
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Aktstykke 159 fra Udenrigsministeriet om dansk støtte til UNICEF og COVAX AME
2329769_0002.png
2
Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og
Alternativet, bidrog Danmark med 11,0 mio. kr. til ekstraordinær varelagerkapacitet for UNICEF
Supply Division.
Projektbeskrivelse
Med nærværende akstykke ydes støtte til det globale vaccinesamarbejde COVAX og til UNICEF
Supply Division til støtte for den globale COVID-19-vaccineindsats, primært i Afrika.
COVAX, 50,0 mio. kr.
COVAX’ mekanisme, ”Advance Market Commitment” (AMC), sikrer finansiering til COVID-19-
vacciner i lav- og mellemindkomstlande. Bidraget vil være målrettet COVAX’ arbejde med sikring af
vacciner i Afrika.
COVAX-samarbejdet omfatter i alt 190 lande, heraf 92 lav- og mellemindkomstlande, der ikke
umiddelbart selv kan finansiere COVID-19-vaccineudrulningen, og 98 såkaldt selvfinansierende
lande. For de 92 lav- og mellemindkomstlande udgør COVAX en af få muligheder for at få adgang
til vacciner. For de selvfinansierende lande, hvoraf nogle også forhandler bilaterale aftaler med
vaccineproducenter, giver COVAX ekstra sikkerhed til borgerne. For det første fordi muligheden for
at sikre vaccinedoser øges. For det andet fordi risikoen for genopblussen af pandemien reduceres
gennem indsatsen for at resten af verden også får adgang til vacciner. COVAX’ oprindelige mål er at
have 2 mia. doser vacciner til rådighed inden udgangen af 2021. Det forventes at være tilstrækkeligt
til at beskytte højrisiko- og sårbare grupper samt sundhedspersonale i frontlinjen, svarende til ca. 20
pct. af de deltagende landes befolkning.
UNICEF Supply Division, 50,0 mio. kr.
UNICEF Supply Division’s arbejde er med til at sikre en effektiv udrulning af COVID-19-vacciner
og udstyr med særligt fokus på Afrika. UNICEF leder på vegne af COVAX-faciliteten arbejdet
med indkøb og distribution af COVID-19-vacciner til de 92 lav- og mellemindkomstlande. COVAX-
finansieringen omfatter imidlertid ikke den fulde infrastruktur i form af bl.a. værnemidler, hygiejne,
social mobilisering, transport og nedkølning, der er nødvendig for at gennemføre verdens til dato
største vaccinationskampagne. Her har UNICEF Supply Division i København særlige kompeten‐
cer. Støtten vil derfor bidrage til at undgå, at logistik, opbevaring og infrastruktur bliver en flaskehals
for vaccineindsatsen i udviklingslande. UNICEF anslår, at det vil kræve yderligere ca. 11,8 mia. kr.
(USD 1,95 mia., kurs på USD pr. 13.1.2020) at finansiere distribution og udrulning af vacciner i de
92 lav- og mellemindkomstlande.
Budget
Tilsagnene om tilskud på samlet 100,0 mio. kr. vil blive fordelt på følgende poster:
Bidrag til COVAX AMC facilitet, målrettet sikring af vacciner i Afrika
Bidrag til UNICEF Supply Division til forberedelse og udrulning af vacciner med
særligt fokus på Afrika
I alt
50,0 mio. kr.
50,0 mio. kr.
100,0 mio. kr.
Tilskuddene vil blive afholdt med 100,0 mio. kr. under § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Afri‐
ka. Tilskuddene forventes udbetalt i 2021.
URU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Aktstykke 159 fra Udenrigsministeriet om dansk støtte til UNICEF og COVAX AME
2329769_0003.png
3
Væsentlige risikoelementer
Der er fortsat stor usikkerhed om, hvornår de afrikanske lande får adgang til vacciner. COVAX-fa‐
ciliteten har et analyseapparat, hvor rækkefølge og timing for udrulning i det enkelte land samt valg
af vaccinetype fastsættes. Det tager højde for timing af vaccinegodkendelser og vurdering af landets
parathed og teknologiske muligheder.
Det store fokus på COVID-19-vacciner kan endvidere tage opmærksomhed og ressourcer fra støtte
til andre vaccinationsprogrammer i udviklingslande. Det er afgørende, at indsatsen for at vaccinere
børn mod f.eks. polio og mæslinger opretholdes. Særligt UNICEF gennemfører omfattende vaccina‐
tionsprogrammer for børn i udviklingslande og er verdens største indkøber af vacciner. Det nye
bidrag vil være målrettet UNICEF’s centrale rolle i udrulning af COVID-19-vacciner og håndterin‐
gen af pandemien, mens Danmark fortsat gennem kernebidrag til UNICEF og andre sundhedsaktører
bidrager til at sikre ressourcer til øvrige vaccinationsprogrammer.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om en rammebevilling, hvor udgifter overstiger
39,0 mio. kr.,
jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til udviklings‐
landene.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2021
afgives tilsagn om tilskud på 100,0 mio. kr. til støtte for den globale COVID-19-vaccineindsats,
primært i Afrika, gennem bidrag til det globale vaccinesamarbejde COVAX og til UNICEF Supply
Division.
Udgiften afholdes af de på finansloven for 2021 opførte midler under § 06.32.01. Udviklingslande i
Afrika (reservationsbevilling).
Finansministeriets tilslutning foreligger.
e.
f.
København, den 1. februar 2021
Flemming Møller Mortensen
Til Finansudvalget.