Henvendelse til URU fra Ole Reitov vedr. bemærkninger til URU høring den 28.1.2021
Fra:
Sendt:
19. januar 2021 11:50
Til:
Emne:
RE: URU: høring den 28. januar 2021
Hej Nina,
Tak for samtale om orientering. Nedenstående sender jeg et par bemærkninger, som jeg
håber du vil dele med udvalgets formand og næstformand.
Med venlig hilsen
Ole
GLEM IKKE KULTUREN
Når Danmark skal udvikle en ny bistandsstrategi er det afgørende, at kunsten og kulturens rolle i
udviklingsprocesser ikke glemmes.
Siden nedlukningen af CKU, i 2015, så har Udenrigsministeriet ikke længere en sammenhængende strategi
eller særlige midler afsat til kultursamarbejde. Det er overladt til de enkelte ambassader, om de vil arbejde
med kultur, og de har ingen retningslinjer og generelt ingen større kompetence på områder.
Desværre lever Danmark dermed heller ikke op til vore forpligtelser i forhold til UNESCO 2005
konventionen.
Internationale konventioner er jo normalt baseret på princippet om gensidighed og universalitet. Men
UNESCO 2005 konventionen
giver udviklingslandene en række rettigheder til forskelsbehandling.
I konventionens artikel 16 pålægges det de udviklede lande, at
de ” letter den kulturelle udveksling med
udviklingslande ved at give deres kunstnere og øvrige kulturarbejdere samt deres kulturelle varer og
tjenesteydelser fortrinsbehandling ved hjælp af passende institutionelle og retlige rammer. ”
Det betyder i praksis, at de rige lande f.eks. skal gøre det lettere for kunstnere fra udviklingslandene at på en
enkelt måde få visum og arbejdstilladelse
–
noget som de færreste Europæiske lande lever op til.
Konventionens artikel 12 beskriver også, at parterne skal bestræbe sig på at fremme det internationale
samarbejde bl.a. ved at ” styrke deres bilaterale, regionale og internationale samarbejde med henblik på at
skabe gunstige vilkår for fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. ”