UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Skriftlig orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN's Havretskonvention

Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 67
Offentligt

Orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN´s havretskonvention

I forlængelse af Udenrigsministeriets notat af 19. marts 2018 fremsendt til Det Uden-

rigspolitiske Nævn samt til Miljø- og Fødevareudvalget orienteres med nærværende

notat om status for forhandlingerne om en tillægsaftale til FN’s havretskonvention,

herunder Kongeriget Danmarks overordnede interesser og positioner.

Baggrund

FN’s Havretskonvention af 10. december 1982 trådte for Kongeriget Danmark i

kraft den 16. december 2004.

Konventionen indeholder bl.a. regler for anvendelse af havene og deres ressourcer

og forpligter bl.a. parterne til at beskytte og bevare havmiljøet, herunder det åbne

havs levende ressourcer.

Der er på internationalt plan enighed om behovet for at udfylde og videreudvikle kon-

ventionens bestemmelser om beskyttelse og bevarelse af biodiversitet i områder uden

for national jurisdiktion, herunder regulere muligheden for at foretage bæredygtig ud-

nyttelse.

På den baggrund blev der i april 2018 indledt en regeringskonference i FN-regi om

en juridisk bindende tillægsaftale til FN´s havretskonvention vedrørende biodiversitet

i områder uden for national jurisdiktion (Biodiversity Beyond National Jurisdiction

–

’BBNJ’).

Der er i alt afholdt tre sessioner af 10 dage, hvor BBNJ-aftalens substans er blevet

drøftet. Drøftelserne centrerer sig om følgende overordnede elementer i aftalen:

Områdebaserede forvaltningsredskaber, herunder beskyttede områder,

Miljøkonsekvensvurderinger,

Kapacitetsopbygning og overførsel af marineteknologi og

Marine genetiske ressourcer, inklusiv spørgsmål om deling af goder herfra.

Dato:

26.11.2020

Sagsnummer:

2020-7194

Dertil kommer en række tværgående emner af betydning for hele aftalen.

Den første og anden session fandt sted hhv. den 4.-17. september 2018 og den 25.

marts

–

5. april 2019, og disse indledende drøftelser mundede ud i, at præsidenten for

regeringskonferencen den 17. maj 2019 kunne præsentere

et tekstudkast (”zero

draft”), som indeholder forskellige løsningsforslag til de nævnte aftaleelementer, og

som blev drøftet på den tredje session, der fandt sted den 19. - 30 august 2019. I for-

længelse af den tredje session og forud for den planlagte afholdelse af den fjerde ses-

sion fra den 23. marts

–

3. april 2020, blev et revideret tekstudkast præsenteret den

27. november 2019.

Parternes drøftelser og indlæg vedrørende de foreløbige tekstudkast indikerer, at der

fortsat er væsentlige udeståender i relation til alle de nævnte aftaleelementer. På

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Skriftlig orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN's Havretskonvention

grund af Covid19 blev den fjerde session udskudt til primo 2021, idet en endelig dato

endnu ikke er fastlagt. Det var oprindeligt planen at afslutte forhandlingerne på den

fjerde session, men det forekommer i lyset af den hidtidige fremdrift tvivlsomt, om

dette vil være muligt.

Kongerigets overordnede interesser og positioner i forhandlingerne

Kongeriget Danmarks overordnede interesser og positioner, der er udarbejdet i fæl-

lesskab af Udenrigsministeriet og Miljøministeriet, Grønlands Selvstyre, Færøernes

Landsstyre samt Erhvervsministeriet, kan sammenfattes som følger:

Kongeriget Danmark har væsentlige interesser i, at der fastsættes regler om langsigtet

beskyttelse samt bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og relaterede økosystemer, da

en sådan regulering forventes at få en positiv indvirkning på den marine biodiversitets-

krise. Sunde marine økosystemer er mere modstandsdygtige i forhold til klimaforan-

dringer, og velfungerende verdenshave har endvidere en afgørende funktion i forhold

til at holde det globale klima stabilt.

Hertil kommer, at sunde økosystemer udgør fundamentet for en bæredygtig udnyttelse

af de levende ressourcer.

Samtidig har Kongeriget Danmark særlige interesser i at sikre nationale interesser om

erhvervsmæssigt brug af havene - herunder bl.a. flagstatsinteresser ift. fri passage for

skibsfarten og sejlruter og udøvelse af fiskeri. Derudover har Kongeriget Danmark en

særlig interesse i at sikre muligheden for energi- og råstofindvinding i relation til kon-

tinentalsoklerne omkring Færøerne og Grønland.

Endelig har Kongeriget Danmark en væsentlig interesse i, at der i BBNJ-aftalen tages

højde for kyststaters (”adjacent coastal states”) særlige rettigheder og interesser, samt

at der sker inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund samt deres viden, og at

BBNJ-aftalen ikke underminerer eksisterende relevante organisationer og /eller sek-

torbaserede organisationers mandater.

Områdebaserede forvaltningsredskaber, herunder beskyttede områder.

Områdebaserede forvaltningsredskaber indebærer regulering af menneskelig aktivitet i

et specifikt område med henblik på at beskytte og sikre bæredygtig udnyttelse af hav-

miljøets biodiversitet og dets ressourcer.

Beskyttede områder er geografisk definerede havområder, som er udpeget med det

formål at beskytte biodiversiteten. Udpegningen udelukker dog ikke nødvendigvis mu-

ligheden for at foretage bæredygtig udnyttelse i sådanne områder.

Formålet med BBNJ-aftalen er at udfylde havretskonventionens bestemmelser om at

beskytte og bevare biodiversiteten uden for national jurisdiktion. Desuden har BBNJ-

aftalen til formål at fastsætte regler om bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten uden

for national jurisdiktion.

Kongeriget Danmark vil arbejde for, at en BBNJ-aftale vil bidrage til at sikre disse

overordnede formål samt for, at dette delemne vil understøtte og komplementere det

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Skriftlig orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN's Havretskonvention

arbejde, der udføres

under FN's biodiversitetskonvention og FN’s bæredygtighedsmål

nr. 14 om livet i havet.

Miljøkonsekvensvurderinger.

Miljøkonsekvensvurderinger er forudgående vurderinger af de miljømæssige konse-

kvenser af planlagte aktiviteter, planer, politikker og programmer.

Miljøkonsekvensvurderinger for aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion er

et vigtigt element i fremtidig og langsigtet sikring af både beskyttelse og bæredygtig

udnyttelse af biodiversitet i havene på samme måde, som eksisterende regulering

herom inden for national jurisdiktion er det.

Kongeriget Danmark vil arbejde for, at kriteriet for, hvornår der skal udarbejdes en

miljøkonsekvensvurdering, skal være i overensstemmelse med havretskonventionen

eller skærpes yderligere; for at miljøkonsekvensvurderingerne også indebærer en vur-

dering af de kumulative konsekvenser; for at den økonomiske byrde i forbindelse med

miljøkonsekvensvurderinger balanceres, samt for at vurderingerne får en vis kvalitet,

herunder ved at der etableres en godkendelsesprocedure og foretages løbende moni-

torering.

Kapacitetsopbygning og overførsel af marineteknologi

Kapacitetsopbygning er udvikling og forøgelse af relevante kompetencer gennem bl.a.

erhvervelse af viden, teknologi, mv. Marineteknologi er teknologier til brug for sikker

anvendelse, udnyttelse, beskyttelse af og indgriben i havmiljøet.

Kapacitetsopbygning og overførsel af marineteknologi - særligt til udviklingslande med

henblik på, at de kan opnå kapaciteten og teknologien til at iagttage deres forpligtelser

i relation til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i områder uden for

national jurisdiktion - vurderes at være et vigtigt element i fremtidig og langsigtet sik-

ring af både beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet.

Kongeriget Danmark har samtidig interesse i og vil arbejde for, at den administrative

og eventuelle økonomiske byrde i forbindelse med etablering og gennemførelse af me-

kanismer til kapacitetsopbygning og overførsel af marineteknologi holdes inden for de

eksisterende økonomiske rammer og ikke pålægger staterne yderligere omkostninger.

Marine genetiske ressourcer (f.eks. enzymer, mikrober og små organismer), inklusiv spørgsmål om

deling af goder herfra.

Marine genetiske ressourcer er f.eks. enzymer, mikrober og små organismer, der po-

tentielt kan have en forskningsmæssig og/eller kommerciel værdi.

Marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion kan have bety-

delig værdi for visse dele af industrien og stor betydning for forskning mv. Meget få

lande har kapacitet til at indsamle disse ressourcer. Kongeriget Danmark har, særligt

for så vidt angår Grønland, identificeret egne særlige industri- og forskningsmæssige

interesser i forhold til marine genetiske ressourcer i områder uden for national juris-

diktion.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Skriftlig orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN's Havretskonvention

Kongeriget Danmark vil arbejde for, at der gennem den kommende BBNJ-aftale etab-

leres sikkerhed om retstilstanden med hensyn til indsamling og yderligere brug af ge-

netiske ressourcer uden for national jurisdiktion.

Tværgående emner for hele aftalen

i) Forholdet til relevante organisationer

Kongeriget Danmark har en overordnet interesse i, at et kommende BBNJ instrument

kan regulere biodiversitet uden for national jurisdiktion, hvor der ikke eksisterer en

relevant organisation.

Henset til bl.a. Kongeriget Danmarks geografiske placering støtter Kongeriget en re-

gional tilgang, hvorved relevante organisationers mandater ikke undermineres, idet

kongerigets nationale interesser vurderes at blive varetaget bedst gennem disse.

Kongeriget Danmark vil derfor arbejde for, at der kan etableres et globalt beslutnings-

organ, der får mulighed for at vedtage områdebaserede forvaltningsredskaber, herun-

der beskyttede områder, som dog ikke underminerer eksisterende relevante organisa-

tioner (f.eks. OSPAR og /eller sektorbaserede organisationers mandater (f.eks. NE-

AFC og IMO).

ii) Sikring af inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund

Kongeriget har en særlig interesse i at sikre, at inddragelse af oprindelige folk og lo-

kalsamfund samt deres viden afspejles i den kommende BBNJ-aftale.

Kongeriget har endvidere en særlig interesse i at sikre en fortsat reference til oprinde-

lige folks frivillige forudgående informerede samtykke under konventionens arbejde.

Kongeriget Danmark vil derfor arbejde for stakeholder-status med konsultationsret

for oprindelige folk og lokalsamfund samt for inklusion af oprindelige folks viden og

lokalsamfunds viden i beslutningsgrundlaget for tiltag og beslutninger under den kom-

mende BBNJ-aftale. Endelig vil Kongeriget Danmark arbejde for, at terminologien

”indigenous peoples and local communities”

- og såfremt der åbnes for drøftelser om

terminologien for videnssystemer, at betegnelsen ”indigenous knowledge and local

knowledge”

- anvendes i aftaleteksten til den kommende BBNJ-aftale, og for en fortsat

reference til oprindelige folks frivillige informerede forudgående samtykke.

iii) Sikring af kyststaters særlige rettigheder og interesser

Kongeriget Danmark har en særlig interesse i at sikre, at kyststaters særlige rettigheder

og interesser varetages i aftalen, herunder i forhold til konsultations-, og beslutnings-

processer samt informationsdeling. At kyststater har særlige rettigheder og interesser

kan bl.a. illustreres ved spørgsmålet om kyststaters kontinentalsokler og retten til ud-

nyttelse af de ressourcer de indeholder.

Områdebaserede forvaltningsredskaber, herunder beskyttede områder, der etableres i

vandsøjlen over eller ved siden af et kontinentalsokkelområde, vil retligt og politisk

kunne påvirke måden, hvorpå kyststaten kan udnytte havbundens ressourcer.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Skriftlig orientering om forhandlingerne om en tillægsaftale til FN's Havretskonvention

Kongeriget Danmark vil derfor arbejde for at sikre kyststaters rettigheder og interes-

ser i forhold til kontinentalsoklen og dens ressourcer, herunder at kyststater sikres

størst mulig indflydelse ved spørgsmål om identifikation og etablering af områdeba-

serede forvaltningsredskaber, og at sådanne ikke præjudicerer kyststatens rettigheder

til kontinentalsoklens naturlige ressourcer.