Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 51
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-12968
Den 9. november 2020
Uformel videokonference for
EU’s
udviklingsministre den 23. november 2020
SAMLENOTAT
1. Gældsholdbarhed /gældslettelse .................................................................................................................. 2
2. Ligestilling mellem kønnene .......................................................................................................................... 4
1
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. uformel videokonference for EUs udviklingsministre den 23. november 2020
2278921_0002.png
1. Gældsholdbarhed /gældslettelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EU’s udviklingsministre
ventes at drøfte en fælles EU-tilgang til gældsholdbarhed og gældslettelse i
udviklingslandene, der aktualiseres af COVID-19-krisen. Det ventes også, at udviklingsministrene bredt skal
drøfte, hvordan EU gennem en fælles EU-tilgang kan understøtte en multilateral ramme for gældsbehandling,
der sikrer, at gældslettelsesinitiativer reelt frigør de fornødne ressourcer til at understøtte udviklingslandenes
opfyldelse af verdensmålene.
2. Baggrund
Allerede inden COVID-19-krisen var flere udviklingslande plaget af stigende
gældsudfordringer, men COVID-19-krisen har skabt fornyet behov for at øge det økonomiske
råderum i de fattigste lande med stor offentlig gæld. Derfor blev G20 og Parisklubben
(sammenslutningen af vestlige kreditorlande, inkl. Danmark, der koordinerer indsatser på
gældsområdet) i april enige om gældslettelsesinitiativet, Debt Service Suspension Initiative
(DSSI). DSSI giver mulighed for at sætte betalinger af afdrag og renter på pause frem til
udgangen af 2020. I oktober er man blevet enige om at forlænge initiativet til og med juni 2021.
Under DSSI er gældsbetalinger på ca. 5 mia. USD blevet udsat, svarende til 75% af den
bilaterale gæld, der er omfattet af initiativet. Det er vigtigt, at landene bruger de frigjorte midler
til COVID-relaterede behov, herunder bl.a. sundhedstiltag, sociale sikkerhedsnet og bæredygtig
økonomisk genopbygning. Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) følger
landenes anvendelse af midlerne, hvilket øger gennemsigtigheden på gældsområdet.
Foruden DSSI arbejder Parisklubben og G20 endvidere på en multilateral ramme for
behandling af udviklingslandes gældsudfordringer. Det centrale princip er, at fremtidig
gældslettelse skal ske med afsæt i de enkelte landes situationer og i tæt dialog med både
Verdensbanken og IMF. Desuden er det vigtigt, at alle kreditorer inddrages. Udviklingslandenes
gæld fordeler sig på en bredere gruppe kreditorer end tidligere. I 2019 stod Kina for godt en
tredjedel af udviklingslandenes samlede bilaterale gæld. Desuden spiller private kreditorer nu en
betydelig rolle. Det er er derfor vigtigt at have en bred aftale om gældsbehandling for lande i
gældsvanskeligheder. I Parisklubben og G20 arbejdes der for bred og retfærdig byrdefordeling
mellem både bilaterale og private kreditorer.
Det Europæiske Råd bakkede i konklusionerne fra d. 15. oktober 2020 op om den
internationale gældslettelsesindsats i afrikanske lande. Det Europæiske Råd anmodede i den
forbindelse Rådet om at udarbejde en fælles EU-tilgang til indsatsen.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte igangværende initiativer på gældsområdet, herunder en fælles EU-tilgang,
samt hvordan en sådan tilgang kan understøtte eksisterende multilaterale initiativer. Det ventes,
at økonomikommissær Paolo Gentiloni og administrerende direktør i den Internationale
Valutafond (IMF) Kristalina Georgieva vil orientere om igangværende initiativer på
2
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. uformel videokonference for EUs udviklingsministre den 23. november 2020
gældsområdet. Der forventes en bred drøftelse af initiativer og instrumenter, som understøtter,
at gældslettelse frigør de fornødne ressourcer til at understøtte opfyldelse af verdensmålene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der blandt EU’s medlemslande
er generel opbakning til at støtte en
multilateral proces for gældslettelse, der favner en bred kreds af kreditorlande. Der kan ventes
at være forskellige holdninger til, i hvilke internationale fora drøftelser om gældslettelse er bedst
forankret.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen forankret i
Parisklubben, hvor gældsudfordringer i udviklingslande håndteres med udgangspunkt i de
enkelte landes situationer. Regeringen arbejder for bred kreditordeltagelse, styrket
gennemsigtighed og god regeringsførelse i udviklingslande som centrale principper i en aftale
for fremtidig gældsbehandling. Der lægges bl.a. vægt på at sikre holdbare offentlige finanser til
gavn for hele befolkningen i udviklingslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. uformel videokonference for EUs udviklingsministre den 23. november 2020
2278921_0004.png
2. Ligestilling mellem kønnene
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den uformelle
videokonference for EU’s udviklingsministre forventes at have en generel drøftelse af EU’s indsats
for at fremme ligestilling i EU’s udviklingssamarbejde.
2. Baggrund
Der forudses en generel
drøftelse af EU’s
eksterne indsatser vedr. ligestilling mellem kønnene.
Rådet vedtog i 2010 den første handlingsplan om EU’s indsatser for kvinder og pigers
rettigheder og ligestilling i EU’s udviklingssamarbejde. Den blev
afløst af anden handlingsplan i
2015. Denne drøftelse forventes at relatere sig til EU’s kommende og tredje handlingsplan,
Gender Action Plan III (GAP III), som Kommissionen og EU's fælles udenrigstjeneste ventes
at offentliggøre efter videokonferencen.
2020 markerer 25-året for vedtagelsen af Beijing-erklæringen og dens handlingsplan for
ligestilling og kvinder og pigers rettigheder. Jubilæet sker i lyset af et stigende globalt pres mod
kvinder og pigers rettigheder, som risikerer at rulle årtiers fremskridt tilbage. Især spørgsmål om
kønsidentitet samt kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR),
herunder adgang til sikker abort, møder stærk modstand fra en række værdikonservative lande.
Det gælder også inden for EU, hvor enkelte medlemslande modsætter sig anvendelsen af det
brede
begreb for ligestilling mellem kønnene, ”gender equality”, som kan oversættes til det
danske ”ligestilling mellem kønnene” i flere sammenhænge. De ønsker derimod anvendelse af
den binære kønsopfattelse,
”ligestilling
mellem mænd og kvinder”.
Samtidig ses der stigende
modstand ift. anvendelsen af den samlede SRSR-betegnelse, da dette bl.a. også omfatter
seksualundervisning og i dansk optik adgang til sikker abort. Det udfordrer EU’s
historisk
ambitiøse tilgang til ligestilling og kvinder og pigers rettigheder i EU's eksterne arbejde.
Fællesmeddelelsen om GAP III forventes offentliggjort den 24. november 2020, umiddelbart
efter
videokonferencen for EU’s udviklingsministre
den 23. november. Det er forventningen, at
Rådet efterfølgende vil vedtage rådskonklusioner om GAP III.
3. Formål og indhold
Der forventes på
den uformelle videokonference for EU’s udviklingsministre
en generel
udveksling om indsatsen for fremme af pigers og kvinders rettigheder
og ligestilling i EU’s
eksterne indsatser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. uformel videokonference for EUs udviklingsministre den 23. november 2020
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen er generelt ganske højt på en række medlemslandes udviklingspolitiske dagsorden,
herunder Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige, og
Tyskland og ofte bakket op af Cypern, Portugal, Slovenien og Østrig. Det er forventningen, at
langt størstedelen af EU’s medlemslande fortsat vil bakke op om en ambitiøs tilgang til
ligestilling og kvinder og pigers rettigheder, der af langt de fleste medlemslande anses som en
del af EU’s
fundamentale kerneværdier. Polen og Ungarn - lejlighedsvist bakket op af Bulgarien
og Slovakiet- må forventes at arbejde for en mere værdikonservativ tilgang til emnet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker generelt at fremme ligestilling, kvinders og pigers rettigheder og SRSR i
udviklingssamarbejdet og eksterne indsatser, herunder også gennem
EU’s
udviklingssamarbejde
og eksterne indsatser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
En generel drøftelse af ligestilling har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering hhv. den 22. maj 2015 og 23. oktober 2015.
5