Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (KF) har den 2. juli 2021
stillet følgende spørgsmål nr. 223, som hermed endelig besvares.
Spørgsmål nr. 223:
Hvad er, med nuværende aftaler, det forventede forsvarsbudget (Nato-
opgørelse) i kroner og i pct. af BNP i hvert af årene frem mod 2030?
Svar:
Der foreligger ikke en politisk aftale om det fremadrettede bevillingsni-
veau på forsvarsområdet efter 2023. Bevillingsniveauet efter 2023 er der-
for teknisk indbudgetteret på finansloven for 2021.
Forsvarsministeriets økonomi er fastsat med forsvarsforliget 2018-2023,
hvor forsvarsområdet tilføres et substantielt bevillingsløft på 4,9 mia. kr. i
2023 (2021-prisniveau). Det substantielle løft på 4,9 mia. kr. (2021-
prisniveau) fra forsvarsforlig 2018-2023 er med finansloven for 2021 tek-
nisk videreført i 2024 ud fra hensynet om retvisende budgettering, idet
bevillingsniveauet skal kunne dække varige merudgifter fra forligsinitiati-
verne. Med tillægsaftalen fra januar 2019 tilførtes et yderligere såkaldt
ubundet bevillingsløft på 1,5 mia. kr. i 2023, som efter sædvanlig praksis
er teknisk bortfaldet i 2024 på finansloven for 2021. Tillægsaftalens mer-
bevilling i 2023 er efterfølgende udmøntet med aftale om en Arktis-
kapacitetspakke fra februar 2021. Endvidere er aftale om anskaffelse af
nye kampfly fra juni 2016 indbudgetteret på finansloven, hvilket medfører
fremrykning af bevilling til indeværende forligsperiode 2018-2023 samt et
tilsvarende fald i perioden 2024-2027.
Estimering af forsvarsbudgettet opgjort efter NATO definitionen af for-
svarsudgifter samt andel af BNP i indeværende forligsperiode fremgår af
tabel 1. Det skal understeges, at estimeringen af forsvarsbudgettet op-
gjort efter NATO definitionen og andel af BNP er forbundet med betydelige
usikkerheder, herunder Finansministeriets prognose for BNP og skøn for
prisreguleringen af Forsvarsministeriets bevillinger på de kommende årli-
ge finanslove samt ændringer i indbudgetteringen af F-35 kampfly-
anskaffelsen på de kommende årlige finanslove, brugen af anlægsopspa-
ring og udviklingen i forsvarsudgifter uden for Forsvarsministeriets områ-
de mv.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. september 2021
KFI
2021/004426
267733
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2