Til:
Udenrigsministeren
UPN den 9. september 2021
DANMARKS PRIORITETER VED FN’S 76. GENERALFORSAMLING
TALEPUNKT
Enhed:
MUS
Dato:
06.09.2021
Den 76. Generalforsamling åbnes officielt den 21. september 2021.
COVID-19, den globale klimakrise, aktuelle kriser samt fremtidens
FN forventes at være centrale emner under højniveauugen. Særligt
den aktuelle udvikling i Afghanistan, herunder spørgsmålet om
fremtidig international tilstedeværelse og indsats, forventes at stå højt
på dagsordenen.
Ligesom sidste år vil COVID-19 komme til at påvirke formatet for
Generalforsamlingen. Biden-administrationen har i klare vendinger
opfordret til at begrænse antallet af fysiske aktiviteter af hensyn til at
holde smitteniveauet nede. Det betyder, at højniveauugen i år
afholdes i et nedskaleret hybrid-format, hvor alene Generaldebatten
og udvalgte højniveaumøder afholdes fysisk.
***
Prioritetspapiret, som I har fået tilsendt forud for mødet, giver et
overblik over de vigtigste
strategiske prioriteter,
som Danmark vil
søge at fremme under den 76. Generalforsamling. Med fokus på de
områder, hvor Danmark kan gøre en forskel, og hvor vi har
væsentlige interesser på spil. Af hensyn til den tunge dagsorden for
dagens møde vil jeg i dag ikke gå igennem alle prioriteterne i papiret.