UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 360: Notat fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet om statsretlige rammer for Kongerigets deltagelse på ministermøde i Arktisk Råd

Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 360
Offentligt

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Statsretlige rammer for Kongeriget Danmarks deltagelse på

ministermøder i Arktisk Råd

Problem

På møder i Det Udenrigspolitiske Nævn den 11. og 15. juni 2021 blev Nævnet ori-

enteret om, at Grønland og Færøerne fremover vil indtage en mere synlig rolle på

ministermøderne i Arktisk Råd. For det første vil talerækken ændres, således at

Grønland taler først efterfulgt af Færøerne og Danmark. Derudover vil Grønland

fremover underskrive ministererklæringen på Kongeriget Danmarks vegne.

Arktisk Råd

Arktisk Råd er et mellemfolkeligt forum for drøftelse af arktiske anliggender, som

Kongeriget Danmark er medlem af. I Arktisk Råd drøftes bl.a. emner om de arkti-

ske befolkningers levevilkår, miljøbeskyttelse, klima, maritimt samarbejde og bære-

dygtig økonomisk udvikling. Hovedparten af drøftelserne på ministermøderne i

Arktisk Råd vedrører således sagsområder, der er overtaget – eller kan overtages –

af Grønland og Færøerne.

Medlemmerne af Arktisk Råd er de otte arktiske stater; Canada, Kongeriget Dan-

mark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA samt seks organisationer, der

repræsenterer de oprindelige folk i Arktis.

Der afholdes ministermøder i Arktisk Råd hvert andet år. Møderne varer typisk et

par timer og består af tre formelle elementer 1) et plenarmøde, hvor de otte arktiske

stater og de seks organisationer, der repræsenterer de arktiske oprindelige folk (de

såkaldte permanente medlemmer) hver taler kort om rådets virke de forgangne to

år, 2) en underskriftsceremoni, hvor en repræsentant fra hver af de otte arktiske

stater underskriver en fælles ministererklæring, som er grundlaget for arbejdet de

kommende to år, og 3) et ”familiefoto”.

Kongeriget Danmarks deltagelse i ministermøder i Arktisk Råd

Kongeriget Danmarks delegation til ministermøder i Arktisk Råd har traditionelt

bestået af repræsentanter fra både Danmark, Grønland og Færøerne.

Praksis for, hvem der har undertegnet ministererklæringerne, har varieret siden Ark-

tisk Råds oprettelse i 1996. På det stiftende møde i 1996 skrev Grønlands landsstyre

(ved landsstyreformand Lars Emil Johansen) på Kongerigets vegne under på den

stiftende Ottawa-deklaration.

På de efterfølgende ministermøder har Danmarks udenrigsminister sædvanligvis

underskrevet ministererklæringen (i 1998, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017 og 2019). I

et enkelt tilfælde har miljøministeren underskrevet (i 2006). Grønlands landsstyre-

formand og vicelandsstyreformand har underskrevet ministererklæringen på vegne

af Kongeriget på ministermøderne i henholdsvis 2000 og 2004. På ministermødet i

2002 var Kongeriget alene repræsenteret på embedsmandsniveau ved den danske

Senior Arctic Official.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 360: Notat fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet om statsretlige rammer for Kongerigets deltagelse på ministermøde i Arktisk Råd

Side 2 af 2

I forhold til talerækkefølgen har Kongerigets delegation de senere år delt taletiden

mellem de tre rigsdele. Danmark har talt først, efterfulgt af Grønland og Færøerne.

De statsretlige rammer

Kongeriget Danmark er medlem af Arktisk Råd.

Efter grundlovens §§ 1 og 19 er riget såvel statsretligt som folkeretligt ét subjekt,

og rigsdelene kan ikke på egne vegne handle i mellemfolkelige anliggender. Det in-

debærer bl.a., at Danmark, Færøerne og Grønland ikke kan optræde som særskilte

parter i relation til en folkeretlig aftale eller andre mellemfolkelige anliggender.

Det tilkommer regeringen at sammensætte Kongeriget Danmarks delegation til in-

ternationale organisationer, som Danmark er medlem af. Der er ikke statsretlige

hindringer for, at grønlandske og færøske repræsentanter kan indgå i Kongerigets

delegation til Arktisk Råds møder og i den forbindelse afgive indlæg i rådet og un-

dertegne ministererklæringerne på vegne af Kongeriget Danmark.

Det bemærkes i øvrigt, at det på lignende vis inden for grundlovens rammer er

muligt at bemyndige Færøerne og Grønland til at handle på rigets vegne i visse

situationer. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at der er udformet fuld-

magtsordninger, hvorefter rigsdelene er bemyndiget til med fremmede stater og

mellemfolkelige organisationer at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, der alene

vedrører den pågældende rigsdel, og som fuldt ud angår overtagne sagsområder, jf.

for Færøernes vedkommende lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres

indgåelse af folkeretlige aftaler (fuldmagtsloven) og for Grønlands vedkommende

kapitel 4 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven).

Det forhold, at Færøerne og Grønland fremover vil indtage en mere fremtrædende

rolle ved ministermøderne, udgør en intern praksisændring i relation til Kongerigets

delegation, der ikke ændrer på kompetencefordelingen i rigsfællesskabet.

Den praksisændring, der er skitseret indledningsvis, rejser således ikke statsretlige

spørgsmål.