Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 33
Offentligt
2275093_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 35451
ALO
4. november 2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 1 fra Uffe Elbæk (UFG)
stillet den 12. oktober til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om, hvad Danmark konkret har gjort for at følge op
på EU-forslaget om at støtte demokratiforkæmperne i Hong Kong?
Hvilke konkrete initiativer har regeringen taget til, at det bliver muligt for
demokratiforkæmperne i Hong Kong at komme til Danmark som enten
flygtninge eller studerende jf. artikel ”Canada giver opsigtsvækkende asyl
til
ungt par fra Hong Kong” bragt i Politiken den 7. oktober 2020?
Svar
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen forsat er dybt bekymret
over situationen i Hongkong.
Danmark fører en ét-Kina-politik, hvor Hongkong anerkendes som en del
af Kina. Der kan dog desværre rejses væsentlige spørgsmål ved, om Kina
anderkender princippet om
”et land, to systemer”
og de fundamentale
rettigheder indskrevet i Hongkongs lokale forfatning. Indførelsen og den
efterfølgende implementering af den nationale sikkerhedslov i Hongkong
har således gjort situationen særdeles vanskelig for store dele af
civilsamfundet. Udskydelsen af det planlagte valg til den lokale lovgivende
forsamling i september og diskvalificering af oppositionskandidater sætter
et yderligere alvorligt spørgsmålstegn ved de demokratiske rettigheder og
friheder. Lige nu står Hongkongs ry som åbent og frit retsstatssamfund
svækket.
Jeg har løbende drøftet situationen med mine europæiske kollegaer og
fremhævet nødvendigheden af en koordineret opfølgning
fra EU’s side.
Det gælder ikke mindst EU-rådskonklusionerne fra 28. juli, hvor vi fra
UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Svar på spørgsmål vedr. EU-forslaget til støtte til demokratiforkæmperne i Hong Kong
2
dansk side lægger vægt på at sikre en sammenhængende koordineret
opfølgning på rådskonklusionerne på tværs af de berørte områder.
Folketinget har mulighed for at rejse spørgsmål til de yderligere detaljer
angående opfølgning på situationen i Hongkong under fortrolighed i Det
Udenrigspolitiske Nævn. Derudover vil jeg gerne henvise til drøftelsen
vedrørende Hongkong herunder opfølgningen på rådskonklusionerne den
21. august i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Borgere fra Hongkong har i dag mulighed for at rejse til EU, herunder
også Danmark, uden et visum for op til 90 dage. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har til Udenrigsministeriet oplyst, at der i Danmark
er mulighed for at søge asyl, hvorefter den konkrete sag behandles
individuelt efter de gældende regler på området og inden for de relevante
internationale konventioner. Regeringen planlægger ikke at ændre ved
principperne i udlændingeloven, hvor ansøgere behandles på lige fod
uanset oprindelsesland.
I forhold til muligheden for at rejse til Danmark som studerende fra
Hongkong, har Uddannelses- og Forskningsministeriet til
Udenrigsministeriet oplyst, at dette kan ske indenfor eksisterende
ordninger via de danske universitetssamarbejder og relevante EU-
programmer som Erasmus+. I Danmark er området decentraliseret til
universiteterne, som selv beslutter, hvorvidt de vil indgå i yderligere
samarbejde og dialog med universiteter i Hongkong.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod