UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 322
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2021-17263

EKN

7. juli 2020

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021 om-

fatter;

geopolitiske aspekter af nye teknologier, Etiopien

Strategisk Kompas

som

diskussionspunkter. Der ventes desuden vedtagelse af rådskonklusioner

om konnektivitet, som enkelte lande ventes at kommentere. Punkterne

forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvi-

ses i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 30. juni 2021.

Dagsordenspunkt 1: Geopolitiske aspekter af nye teknologier

På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af geopolitik og

nye teknologier, som Danmark har arbejdet for at få på dagsordenen.

Verden har længe været præget af optimisme omkring teknologiens po-

tentiale og de enorme samfundsmæssige gevinster inden for blandt andet

sundhed, klima, uddannelse og velfærd. De muligheder eksisterer fortsat

og skal gribes, men i de seneste år har datalæk, cyberangreb, påvirknings-

kampagner, presset for beskatning af tech-virksomheder og bekymringer

om digital infrastruktur medført et mere nuanceret og realistisk syn på

teknologiens rolle i vores samfund.

Rådsdrøftelsen på mandag afspejler derfor også en stigende anerkendelse

i EU af, at teknologi også er udenrigs- og sikkerhedspolitik, som demo-

kratisk valgte regeringer må forholde sig til og stå sammen om at tøjle.

Danmark har som forberedelse til drøftelsen samlet en række ligesindede

lande om en række konkrete forslag, der kan være med til at sætte retnin-

gen for en digital udenrigspolitik for EU. Målet er, at EU også på tekno-

logiområdet skal kunne stå på mål for sine værdier og interesser globalt i

en tid med øgede geopolitiske spændinger. Vi har sammen med gruppen

af ligesindede lande blandt andet foreslået følgende:

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

•

EU bør omfavne nye teknologier i sit samarbejde med ligesindede

lande i f.eks. Nordamerika, Asien og Afrika gennem dialoger som

f.eks. i det nye handels- og teknologiråd mellem EU og USA.

EU bør etablere en regelmæssig og kritisk dialog med den globale

tech-industri

for at repræsentere EU’s interesser og værdier sam-

men med civilsamfund og andre relevante aktører.

EU bør promovere europæiske eksempler på ansvarlig udvikling

og brug af teknologi med en inklusiv og bæredygtig retning, mens

man skaber bedre vilkår for investeringer og samarbejde herfor i

EU.

•

Jeg vil på rådsmødet lægge op til, at der arbejdes videre med forslagene

henover efteråret.

Danmark bør gå foran i denne samtale. Vi har solide erfaringer at bygge

på med vores eget tech-diplomati, og vi kan se, at EU, medlemslandene

såvel som andre lande er interesserede i at trække på disse erfaringer.

Samtidig er det afgørende, at EU arbejder tæt sammen med USA og an-

dre demokratiske nationer, som ønsker større demokratisk kontrol med

den teknologiske udvikling.

Dagsordenpunkt 2: Etiopien

På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af situationen i

Etiopien, med særligt fokus på den særdeles bekymrende udvikling i Tig-

ray-regionen samt det netop afholdte parlamentsvalg.

Konflikten i Tigray har haft fatale konsekvenser for regionens befolk-

ning. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Ud af en befolkning på om-

kring 6 millioner har mere end 5 millioner behov for humanitær nød-

hjælp, mens over 2 millioner er internt fordrevne. Det er vurderingen, at

over 350.000 mennesker befinder sig i hungersnød. Det er flere end no-

get andet sted i verden og er en direkte konsekvens af den væbnede kon-

flikt.

Parallelt med den humanitære krise har der været udbredte og alvorlige

tilfælde af menneskerettighedskrænkelser. Derfor har vi fra dansk side

støttet op om undersøgelserne, som foretages af den etiopiske menne-

skerettighedskommission og FN’s højkommissær for menneskerettighe-

der, og arbejder aktivt for, at der også bliver fulgt op på undersøgelserne.

Formålet er at kortlægge de krænkelser, der har fundet sted i Tigray,

hvilket udgør et første skridt mod at stille de skyldige til ansvar og for-

hindre yderligere krænkelser.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

Som bekendt blev der den 21. juni afholdt valg i det meste af Etiopien.

Valget er ikke fuldt afsluttet, da resterende valgkredse går til valg i sep-

tember. Valghandlingerne fandt sted i en yderst vanskelig kontekst med

fængslede oppositionspolitikere, boykot fra dele af oppositionen, et ind-

skrænket medierum, og en udfordret sikkerhedssituation på tværs af lan-

det. Derfor blev valget heller ikke den demokratiske forløsning, som

mange havde håbet på, efter premierminister Abiy overtog magten i

2018. Dog vurderes selve valgdagen at være forløbet forholdsvist frede-

ligt og der sås visse positive udviklinger, for eksempel har den etiopiske

valgkommission fået øget kapacitet og uafhængighed.

I sidste uge sås en markant udvikling i konfliktens dynamik, hvor TPLF

(Tigray People’s Liberation Front) genindtog store dele af Tigray. Samti-

dig med at den etiopiske hær trak sig tilbage, erklærede den etiopiske

regering en unilateral våbenhvile. Danmark og det internationale sam-

fund har igennem en længere periode presset på for, at der indgås en

humanitær våbenhvile. Derfor har vi også hilst udmeldingen velkommen,

og opfordret konfliktens øvrige parter til at tilslutte sig våbenhvilen.

På rådsmødet vil jeg arbejde for, at EU skubber yderligere på for etable-

ringen af en våbenhvile, der inkluderer konfliktens øvrige parter. Det

inkluderer også TPLF samt eritreiske styrker, som bør trække sig fra Tig-

ray øjeblikkeligt.

Den humanitære adgang synes desværre ikke at være blevet forbedret

som følge af den delvise våbenhvile. Tværtimod ser vi en risiko for, at

den etiopiske regering nu vil blokere adgangen til Tigray. Jeg vil på råds-

mødet fremhæve, at EU må gøre alvoren af et sådan skridt helt klart for

de etiopiske myndigheder.

Samtidigt vil det også være en særlig prioritet for mig, at vi i EU sikrer

opfølgning på undersøgelserne af menneskerettighedskrænkelserne. EU

og Danmark har været blandt de ledende kræfter i den forbindelse under

den nuværende

samling i FN’s Menneskerettighedsråd.

Endeligt vil jeg understrege vigtigheden af, at der igangsættes en national

dialogproces. Der kommer ingen militær løsning på konflikten, og der er

behov for en national dialog, der kan skabe fred og forsoning i landet.

Dagsordenspunkt 3: Strategisk Kompas

På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse om status for

EU’s strategiske kompas, som skal medvirke til at sætte retningen for

EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitiske samarbejde i de kommende 5-10

år.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

Jeg forelagde det strategiske kompas for udvalget den 11. februar i år

forud for en forventet rådsmødedrøftelse den 22. februar. Punktet endte

dog med at blive taget af dagsordenen.

Det seneste halve år har udviklingen af det strategiske kompas været i en

refleksionsfase, hvor medlemsstaterne og EU-institutionerne er kommet

med idéer inden for fire hovedtemaer: krisestyring, modstandskraft, ka-

pabiliteter og partnerskaber.

Fra regeringens side har vi fra starten bakket op om udviklingen af kom-

passet, da vi mener, at det vil gøre EU i stand til at tage større ansvar for

egen sikkerhed. Vi har samtidig understreget vigtigheden af, at udviklin-

gen af kompasset og EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik sker i tæt sam-

arbejde med NATO, FN og naturligvis USA.

Helt konkret er vi fra dansk side kommet med flere indspil til udviklin-

gen af kompasset. Vi har bl.a. været særligt aktive med indspil til konkre-

te modsvar på påvirkningsoperationer, hvilket omfatter forslag til udvik-

lingen af en diplomatisk værktøjskasse mod hybride trusler. Derudover

er vi kommet med indspil til, hvordan det strategiske kompas kan styrke

EU-NATO-samarbejdet, ligesom at vi har understreget behovet for at

indtænke maritim sikkerhed, civil krisestyring og irregulær migration.

Rådsmødet vil være en lejlighed til at sætte politisk retning og prioriteter

for det videre arbejde. Der er overordnet opbakning til udviklingen af

kompasset blandt medlemsstaterne. Nogle medlemsstater har dog været

bekymrede for, om udviklingen af EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitiske

samarbejde vil ske på bekostning af det transatlantiske samarbejde. Den

bekymring deler jeg ikke. Et styrket EU vil udgøre en bedre og mere at-

traktiv allieret for vores partnere, herunder USA. Derfor er det selvsagt

også vigtigt for regeringen, at den videre udvikling af kompasset er med

til at understøtte Europas tætte samarbejde med USA.

Det er forventningen, at kompasset vil blive vedtaget i foråret 2022 un-

der fransk EU-formandskab.

Danmark vil som udgangspunkt kunne deltage i udviklingen af kompas-

set. Kompasset berører dog også aktiviteter, som Danmark grundet for-

svarsforbeholdet ikke vil have mulighed for at deltage i. Det gælder fx de

dele, der berører EU’s militære operationer og PESCO-samarbejdet.

Men vi vil naturligvis aktivt

træde ind og præge debatten om EU’s for-

svars- og sikkerhedspolitiske udvikling, hvor vi kan, og derved sikre, at

danske interesser bliver varetaget.

Dagsordenspunkt 4: Konnektivitet

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

I sammenhæng med drøftelsen om nye teknologier ventes enkelte lande

også at kommentere den forventede vedtagelse af rådskonklusioner om

konnektivitet.

I 2018 vedtog EU en fælles meddelelse om konnektivitet, der udstikker

rammerne for Europas strategiske investeringer i konnektivitet, digitali-

sering, transport, energi og mellemfolkelige relationer med særligt fokus

på Asien. Strategien skal ses som en reaktion på det øgede internationale

fokus på infrastrukturinvesteringer foranlediget af Kinas Belt & Road-

initiativ. Grundtanken er, at den, der bygger infrastrukturen, også sætter

standarderne. Derfor har EU, herunder ikke mindst en lille åben øko-

nomi som Danmark, klare interesser i en stærk infrastruktur og tætte

forbindelser til omverdenen, ikke mindst Asien. Europas vision for kon-

nektivitet er baseret på miljø- & klimamæssig, social og finansiel bære-

dygtighed, regler, multilateralisme og europæiske standarder.

Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissionen og den Fælles

Udenrigstjeneste til at udarbejde en ny opdateret og global fælles kom-

munikation om konnektivitet Konklusionerne ventes desuden at under-

strege, at EU’s konnektivitetsstrategi er et geostrategisk værktøj, der skal

bruges til at fremme EU's sikkerheds-, udenrigs, udvikling og værdipoliti-

ske interesser globalt. Derudover ventes der at indgå en opfordring til

øget synlighed og branding af strategien og til at forbedre finansierings-

mulighederne for bæredygtig konnektivitet, herunder ved i højere grad at

mobilisere private midler.

Regeringen har i forhandlingerne om rådskonklusionerne blandt andet

argumenteret for nødvendigheden af, at strategien får global rækkevidde,

samt at det digitale får en central plads i strategien, og at EU's tilgang

bliver bæredygtig og bidrager til global grøn omstilling.

Siden sidst: Orientering om sager ved EU-Domstolen: C-791/19,

Europa-Kommissionen mod Polen (disciplinærsager mod polske

dommere)

Afslutningsvist vil jeg gerne bringe ovennævnte sag ved EU-Domstolen i

erindring, idet der nu er fastsat dato for domstolens afsigelse af dom.

Dommen afsiges den 15. juli 2021.

Der er tale om den traktatkrænkelsessag, som EU-Kommissionen har

anlagt mod Polen om disciplinære sanktioner mod de polske dommere.

Regeringen støtter Kommissionen i retssagen, og den 6. maj 2021 kom

der forslag til afgørelse fra generaladvokaten. I generaladvokatens forslag

står Kommissionen, regeringen og ligesindede medlemsstater til at få

medhold, og Polen står til at blive dømt for brud på traktatens krav til

bl.a. uafhængige domstole.

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 322: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. juli 2021

Et forslag fra en generaladvokat er ikke bindende, men det er positivt, at

generaladvokaten er enig med Kommissionen og regeringen i denne vig-

tige sag.

Der henvises i øvrigt til notat om sagen oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 29. januar 2020.

Jeppe Kofod