BUDSKABER til brug for udenrigsministeren
Enhed:
Sikkerhedspolitik (SP)
Dato:
22-06-2021
Sagsnummer:
2021-23814
Samråd AP
–
om NPT gennemgangskonferencen og nuklear nedrust-
ning
Budskaber
Det talte ord gælder
***
Tak for ordet.
Lad mig starte med at slå fast, at regeringen støtter målet om en
verden uden atomvåben. Samtidig må vi i det nuværende sikker-
hedspolitiske klima se i øjnene–– at der er tale om et
langsigtet
mål. Vi er medlemmer af NATO. Og realiteten er, at atomvåben
fortsat er en nødvendig del af Alliancens militære afskrækkelse.
Spørger henviser i sit spørgsmål til den 10. gennemgangskonfe-
rence under NPT i august. Gennemgangskonferencen for NPT er
blevet udskudt flere gange og ser nu ud til at blive afviklet i begyn-
delsen af 2022. Det skyldes ikke mindst udfordringer med afvik-
lingen i lyset af COVID-19. Jeg planlægger efter selv at deltage.
NPT har i de seneste halvtreds år udgjort hjørnestenen i det inter-
nationale samfunds bestræbelser inden for traktatens tre gensidigt
styrkende søjler om nedrustning, ikke-spredning og fredelig ud-
nyttelse af atomenergi. Det har i min optik ikke ændret sig.