Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 317
Offentligt
2425236_0001.png
Udenrigsminister iet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-22379
MENA
24. juni 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 347 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 9. juni 2021 til udenrigsministeren og
transportministeren.
Spørgsmål
Den franske togproducent Alstom, som skal levere elektriske tog og
vedligehold til Danmark for op mod 20 mia. kr., er ifølge artiklen
”Danmarks nye leverandør af eltog vedligeholder
letbaner til israelske
bosættelser” på danwatch.dk den 6. maj 2021 på FN’s liste
over firmaer
med bånd til israelske bosættelser. Regeringen fraråder ellers investeringer,
der styrker bosættelserne. Finder ministrene ikke, at handel med Alstom
er i strid med Folketingets beslutninger? Hvad vil ministrene gøre for, at
firmaet Alstom trækker sig fra aktiviteter i bosættelserne? Hvordan vil
ministrene løse dette dilemma, hvis det ikke er muligt at få firmaet til at
trække sig fra bosættelserne?
Svar
Ifølge de oplysninger, Udenrigsministeriet er i besiddelse af, har Alstom
ikke siden april i år været involveret i drift og vedligeholdelse af letbanen i
Jerusalem. Alstom har tidligere gennem et lokalt datterselskab, Alstom
Citadis Israel, sørget for vedligeholdelse af en del af Jerusalems letbane.
I forhold til den FN-liste over virksomheder med aktiviteter i de israelske
bosættelser, som der refereres til i spørgsmålet, så er listen et resultat af, at
FN’s
Menneskerettighedsråd i marts 2016 pålagde
FN’s
højkommissær for
menneskerettigheder at udarbejde og offentliggøre en sådan liste. Efter
knap fire års arbejde blev den offentliggjort den 12. februar 2020.
Der er, som det anføres i rapporten fra højkommissæren, tale om en rent
faktuel liste og ikke en juridisk vurdering af aktiviteternes lovlighed.
Hverken Danmark eller andre lande har været inddraget i arbejdet med
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Svar på spørgsmål vedr. den franske togproducent Alstom, som skal levere elektriske tog og vedligehold til Danmark
2
listen, der er udarbejdet på baggrund af informationer indhentet i perioden
1. januar 2018 til 1. august 2019.
Højkommissærens kontor (OHCHR) har over for Udenrigsministeriet
bekræftet, at Alstoms placering på listen kan henføres til datterselskabet
Alstom Citadis Israels aktiviteter med letbanen i Jerusalem på det
tidspunkt, hvor listen blev udarbejdet. Det vil sige i tidsrummet 1. januar
2018 til august 2019. Listen er ikke opdateret siden, og OHCHR har
oplyst, at der ikke ventes opdatering i den kommende tid på grund af
manglende ressourcer.
Regeringens politik på de israelske bosættelser er meget klar. Bosættelserne
er ulovlige efter folkeretten. De strider
imod EU’s politik og FN’s
sikkerhedsrådsresolution 2334. Regeringen støtter opfordringen i
sikkerhedsrådsresolutionen til at skelne mellem Israel og de besatte
områder. EU og Danmark skelner allerede, fordi vi opererer med en
territorialklausul for at undgå, at bosættelser kan omfattes af aftaler med
Israel. Det indebærer, at regeringsaftaler med Israel kun indgås, hvis de
indeholder en klausul om ikke at kunne finde anvendelse i områderne
besat af Israel siden 1967. Det håndhæver vi fra dansk side, fordi det er et
meget konkret og synligt politisk signal om dansk opbakning til to-
statsløsningen.
Til brug for besvarelsen har Transportministeriet oplyst følgende
vedrørende kontrakten med Alstom Transport Danmark A/S:
”Transportministeren kan oplyse, at
det er Alstom Transport Danmark
A/S, som har vundet DSB’s udbud og dermed skal levere fremtidens
elektriske togmateriel. Alstom Transport Danmark A/S figurerer ikke på
FN’s liste af februar 2020
over virksomheder med økonomiske bånd til
israelske bosættelser.
Listen blev
offentliggjort to år efter, at DSB’s udbud blev igangsat.
Nærmere bestemt offentliggjorde DSB den 22. juni 2018 togudbuddet,
mens Alstom Transport Danmark A/S blev prækvalificeret den 24.
oktober 2018. FN offentliggjorde i februar 2020 sin liste over
virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser.
I forhold til selve udbudsprocessen har DSB oplyst, hvilke udbudskrav der
er lagt til grund for indkøbet. Først og fremmest er kontrakten tildelt
Alstom Transport Danmark A/S på baggrund af et EU-udbud, der er
gennemført efter EU’s udbudsregler. Det betyder, at Alstom Transport
Danmark A/S har skullet prækvalificeres. DSB har oplyst, at Alstom
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Svar på spørgsmål vedr. den franske togproducent Alstom, som skal levere elektriske tog og vedligehold til Danmark
3
Transport Danmark A/S i den forbindelse har dokumenteret, at de ikke
er omfattet af de valgte udelukkelsesgrunde i udbudslovgivningen.
Samtidig har virksomheder, som er angivet på FN’s liste ikke været
tilbudsgiver eller støttevirksomheder i udbudsreglernes forstand i DSB’s
udbud. Derfor har DSB ikke kunnet stille krav om, at koncernforbundne
selskaber ikke må optræde på FN’s liste.
Ud fra EU retlige principper og i udbudsretlig henseende vurderer DSB,
at DSB ikke lovligt kunne have udelukket Alstom Transport Danmark
A/S fra at deltage i udbudsprocessen med begrundelsen om, at andre
selskaber i Alstom koncernen optræder på listen.
Alstom Transport Danmark A/S er også forpligtet til at opfylde
kontraktens bestemmelser i forhold til DSB’s Code of Conduct.
Således
er Alstom Transport Danmark A/S forpligtet til - i forhold til de opgaver,
de udfører for DSB - at overholde internationale konventioner og
lovgivning i Danmark. Samtidig kan DSB sikre, at leverandøren ved
udførelsen af kontrakten overholder DSB’s Code of Conduct ved kontrol
og sanktionsbestemmelser.”
Til brug for besvarelsen har Erhvervsministeriet oplyst følgende
vedrørende den danske tilgang konkret i forhold til danske virksomheder
og investorers ansvar:
”Erhvervsministeriet
har ikke umiddelbart viden om eller forholdt sig til,
hvorvidt DSB eller Alstom har handlet i strid med internationale
retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift. Erhvervsministeriet kan dog
oplyse følgende: Regeringen har en klar og grundlæggende forventning
om, at alle danske virksomheder overholder regler og de internationale
retningslinjer for international handel. Denne grundlæggende forventning
til virksomhederne gælder naturligvis særligt, når de opererer i
konfliktområder eller indgår i samarbejde med andre virksomheder, der
gør.
Forventningerne til ansvarlig virksomhedsadfærd er bl.a. beskrevet i
FN’s
Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv
og
OECD’s Retningslinjer for
Multinationale Virksomheder.
Der er her tale om internationale retningslinjer
der, selvom de ikke er juridisk bindende, opstiller forventninger til,
hvordan virksomheder bør agere. Retningslinjerne stiller ikke i sig selv
krav om, at der er særlige geografiske områder, hvor man selv eller ens
partnere ikke må drive virksomhed. Det, at en dansk virksomhed selv eller
 UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Svar på spørgsmål vedr. den franske togproducent Alstom, som skal levere elektriske tog og vedligehold til Danmark
4
samarbejdspartner har aktiviteter i et konfliktområde, er derfor ifølge de
omtalte retningslinjer ikke i sig selv et problem.
Men vælger man at drive virksomhed i konfliktfyldte områder eller
samarbejde med virksomheder, der gør, må der ifølge retningslinjerne
forventes at være skærpede krav til risikoanalyserne og det løbende arbejde
med due diligence processer. En due diligence proces handler om at
identificere, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle negative
indvirkninger på bl.a. menneskerettighederne, der afledes af
virksomhedens aktiviteter. Også når det gælder aktiviteter i
virksomhedernes værdikæder.
Det kan desuden bemærkes, at regeringen med succes har arbejdet for at
løfte diskussionen om behovet for lovpligtig due diligence til EU-niveau.
EU-Kommissionen forventes til efteråret at komme med et lovforslag om
lovpligtig due diligence. Regeringen har store forventninger til, at fælles
europæiske regler om due diligence kan bidrage til ensartede krav og
forventninger og en styrket samfundsansvarlig erhvervsudvikling på tværs
af EU-landene.
I Danmark er der ved lov nedsat Mæglings- og Klageinstitutionen for
Ansvarlig Virksomhedsadfærd, også kaldet NCP Danmark, som er det
nationale kontaktpunkt for OECD’s retningslinjer. NCP Danmark har
både til opgave
at udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer og til at
behandle klager over danske virksomheder, som ikke overholder disse
retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd. Alle har mulighed for at
klage til NCP Danmark over mulige overtrædelser af OECD’s
retningslinjer, herunder også krænkelser af menneskerettighederne. Og det
gælder både i virksomhederne selv, men også i deres værdikæder. Det er
gratis, og der er råd og vejledning at hente hos institutionen.”
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod