UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 29
Offentligt

Den Arktiske Delegation, Det Udenrigspolitiske Nævn,

Færøudvalget, Grønlandsudvalget og Udenrigsudvalget

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

29. oktober 2020

Arktiske strategier i de nordiske lande

Den 4. november kl. 10.00

–

11.30 er de nordiske ambassadører og repræ-

sentanter for de selvstyrende områder indbudt til at give et oplæg om deres

landes respektive arktiske strategier og synspunkter i den forbindelse. Mødet

afholdes i Landstingssalen og kan følges på Teams.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har hver især udgivet officielle

strategipapirer for Arktis.

Mange temaer går igen på tværs af de nordiske arktisstrategier. Med forskel-

lig vægt fremhæver de mulighederne i, og behovet for, øget økonomisk ud-

vikling i Arktis med respekt for miljøet og de arktiske befolkninger. Særligt

fremhæves behovet for at beskytte regionens oprindelige folk og deres leve-

vis. Samtidig omtaler alle strategierne udfordringerne ved klimaforandringer

og sikkerhedspolitiske spændinger. Alle fremhæver de nødvendigheden af at

bevare Arktis’ lavspændingsstatus og at respektere international ret, især

FN’s havretskonvention UNCLOS.

Der er dog også forskelle strategierne imellem. De arktiske stater har forskel-

lige geografiske udgangspunkter, hvilket til dels afspejles i strategierne.

F.eks. har de arktiske kyststater Danmark (Grønland) og Norge et relativt

større fokus på sikkerhed og forsvar end Finland, der til gengæld lægger

større vægt på økonomisk udvikling. Nogle af strategierne er udgivet for flere

år siden, og udgivelsestidspunktet kan også have indflydelse på indholdet. I

forhold til den forrige strategi fra 2011, fokuserer Sveriges helt nye strategi fra

september 2020 f.eks. langt mere på sikkerhed og forsvar. Endelig afspejler

landenes arktisstrategier også, at de hver især deltager i forskellige internati-

onale fora.

Side 1 | 6

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Medlemskab af udvalgte multilaterale fora

Kongeriget

Danmark

Arktisk Råd

Arctic Five

Barentsrådet

NATO

Nordisk Ministerråd

Vestnordisk Råd

Arktisk parlamentariker komite

* Ikke Grønland og Færøerne

** Kun Grønland og Færøerne

Kongeriget Danmark

Kongeriget Danmarks strategi for Arktis blev lanceret i 2011 og udløber ved

udgangen af 2020.

Den omfatter både Danmark, Færøerne og Grønland og oplister fire overord-

nede prioriteter:

Finland

Island

Norge

Sverige



Et fredeligt og sikkert Arktis.

Selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed.

Udvikling under respekt

for Arktis’ sårbare kli a, iljø og atur.

Tæt samarbejde med internationale partnere.

Strategien nævner både Arktisk Råd og Arctic Five som vigtige fora for em-

ner, der angår hhv. alle de arktiske stater eller blot kyststaterne. Kongeriget

vil forsøge

at præge EU’s arktispolitik, især med Færøernes og Grønlands

interesser in mente, og arbejde for, at EU får observatørstatus i Arktisk Råd.

Kongeriget vil desuden fremme Arktis som tværgående fokusområde i Nor-

disk Ministerråds arbejde. Hvad angår bilaterale forhold nævner strategien

bl.a. Island og Norge som ”centrale partnere for tæt samarbejde” på en ræk-

ke områder. Med Finland og Sverige vil man ”fastholde tæt kontakt om arkti-

ske emner”.

Danmark er kun repræsenteret i Arktis i kraft af Rigsfællesskabet med Grøn-

land og Færøerne. For at bevare sin position har Danmark interesse i at be-

vare Rigsfællesskabet, mens både Færøerne og Grønland har selvstændig-

hedsambitioner og hver især har selvstyre på en række områder. Siden stra-

tegiens udgivelse har stormagternes øgede aktivitet og interesse i Arktis lagt

et yderligere pres på Rigsfællesskabet. Der har derfor været fokus på at sikre

den interne sammenhængskraft gennem øget politisk konsultation og koordi-

nation.

Side 2 | 6

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Som supplement til den fælles strategi udgav Færøerne i 2013 en strategi

med ”fokus på områder af særlig relevans og interesse for Færøerne”. Den

anbefaler bl.a. en mere fremtrædende rolle for Færøerne, både i Arktisk Råd

og internt i Rigsfællesskabet. Desuden anbefales et udvidet direkte samar-

bejde med Grønland, Island og Nordnorge samt fuldt færøsk medlemskab af

den stående komité for arktiske parlamentarikere.

Finland

Den finske strategi fra 2013 lægger især vægt på mulighederne for økono-

misk udvikling i Arktis inden for alt fra minedrift til turisme. Strategien forsøger

især at fremhæve og styrke Finlands rolle som et land med forsknings- og

erhvervsmæssig ekspertise i Arktis, som andre arktiske stater kan drage

nytte af. Dette kædes sammen med en indenrigspolitisk dagsorden om at

udvikle udkantsområder i det nordlige Finland og beskyttelse af de finske

Samers levevis.

Finlands arktiske strategi bygger på fire søjler:



Finland som arktisk nation. Finland har i kraft af klima, geografi, hi-

storie og navnlig den samiske befolkning udviklet en særlig arktisk

identitet, der må værnes om.

Finland som arktisk ekspert. Finland besidder den nødvendige ek-

spertise omkring Arktis til at forstå, tilpasse sig og udnytte den ud-

vikling, regionen undergår. Både forsknings- og erhvervsmæssigt vil

Finland være et forbillede.

Bæredygtig udvikling og respekt for det arktiske miljø. Finland øn-

sker bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med forståelse for

klimaforandringernes effekt og det arktiske miljøs betingelser.

Internationalt samarbejde i Arktis. Finland vil med en styrket positi-

on i Arktis promovere internationalt samarbejde og stabilitet i regi-

onen.

Finland ønsker ifølge strategien at give Arktisk Råd en mere global rolle.

Derudover vil Finland arbejde sammen med Danmark og Sverige om at tyde-

liggøre EU’s rolle i Arktis samt udforske muligheder for forsvarssamarbejde

mellem de nordiske lande. Finland vil også etablere bilaterale partnerskaber

samt udvide sit partnerskab med Rusland

Island

Island er det mindste land i Arktisk Råd og ligger geografisk hovedsageligt

syd for polarcirklen. For at holde fast i sin plads ved bordet i arktiske beslut-

ningsprocesser er det derfor vigtigt for Island at blive betragtet som arktisk

kyststat og arbejde for, at arktiske anliggender hovedsageligt behandles i

Arktisk Råd.

Side 3 | 6

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Islands arktisstrategi er formuleret i en resolution vedtaget af parlamentet i

2011, der pålægger regeringen at:

1. Styrke Arktisk Råd

2. Sikre Islands politiske status som arktisk kyststat

3. Promovere en forståelse af Arktis, der fremhæver Nordatlantens be-

tydning

Følge FN’s havretsko ve tio

5. Udvide samarbejdet med Færøerne og Grønland

6. Støtte oprindelige folks rettigheder og inklusion i beslutningsproces-

ser

7. Fremme samarbejde med andre stater og aktører

8. Med alle midler forhindre menneskeskabte klimaforandringer og

deres effekter med henblik på at forbedre de arktiske befolkningers

velfærd samt sikre de oprindelige folks unikke kultur og levevis.

9. Beskytte sikkerhedsinteresser med civile midler og modarbejde mili-

tarisering af Arktis.

10. Udbygge handelsrelationer mellem de arktiske stater.

11. Udvide islændingenes kendskab til arktiske spørgsmål og udadtil

promovere Island som en lokation for møder og diskussioner om

Arktis.

12. Øge indenlandsk konsultation og samarbejde i arktiske spørgsmål.

Norge

Norges Arktisstrategi, med undertitlen “Mellem geopolitik og social udvikling”

lanceredes i 2017. Ifølge strategien er Norges langsigtede mål for Arktis:



Fred, stabilitet og forudsigelighed

Integreret, økosystems-baseret forvaltning

Internationalt samarbejde og international retsorden

Stærkere grundlag for beskæftigelse, værdiskabelse og velfærd

Hvad angår multilateralt samarbejde giver Norge ifølge strategien høj prioritet

til Arktisk Råd, Barentsrådet, Østersøsamarbejdet, og Northern Dimension,

der er et samarbejde mellem EU, Island, Norge og Rusland.

Ruslands tiltagende militære aktivitet i Arktisk omtales som en ”en vigtig fak-

tor for norsk sikkerheds-

og forsvarspolitik”, men opfattes ikke som værende

rettet mod Norge. Norges NATO-medlemskab beskrives som hjørnestenen i

norsk sikkerhedspolitik. Strategien fremhæver behovet for at bevare dialog

og bredt samarbejde med Rusland på trods af Ukraine-krisen.

Overordnet udstikker strategien fem prioritetsområder:



Internationalt samarbejde

Erhvervsudvikling

Vidensudvikling

Infrastruktur

Miljøbeskyttelse og beredskab

Side 4 | 6

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Sverige

Sveriges arktisstrategi blev præsenteret af regeringen den 29. september

2020 og har ”menneskene, freden og klimaet i centrum”. I lighed med Finland

ønsker Sverige at bringe sin ekspertise og ressourcer i spil for at profilere sig

og for at bidrage til regionens økonomiske udvikling.

I forhold til Sveriges forrige arktisstrategi fra 2011 har den nye strategi dog et

større fokus på sikkerhedspolitik. I 2011 var “de

aktuelle sikkerhedspolitiske

udfordringer i Arktis ikke af militær karakter”. Den nye strategi beskriver i

langt højere grad Arktis som værende af forsvarsmæssig betydning for Sve-

rige, og den nævner et behov for at styrke det militære beredskab i nord.

Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for at udvikle og intensivere nor-

disk og euroatlantisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde.

Sverige vil i Nordisk Ministerråd arbejde for øget projektaktivitet med et ark-

tisk fokus, der kan supplere Arktisk Råd og Barentsrådet. ”De nordiske lande

har forskellige udgangspunkter for deres engagement i Arktis, men har sam-

tidig et tydeligt værdifællesskab”,

som det hedder. Strategien fremhæver

også det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd og i den stående komité

for arktiske parlamentarikere.

Sammenligning

Lassi Heininen m.fl. (2020) sammenligner landenes relative prioritering af

forskellige temaer gennem en nærlæsning af de arktiske staters strategido-

kumenter.

Nedenstående tabel er baseret på Heininens optælling og angiver, hvor me-

get spalteplads hvert tema fylder i strategierne. Værdierne angiver i afrunde-

de procentsatser, hvor hyppigt de forskellige temaer omtales i landenes re-

spektive strategidokumenter.

Side 5 | 6

UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Arktiske strategier i de nordiske lande

Den menneskelige

dimension

Politisk sty-

ring/forvaltning

Internationalt

samarbejde

Miljøbeskyttelse

Forurening

Klimaforandringer

Sikkerhed

Beredskab og

søredning

Økonomi

Turisme

Infrastruktur

Forskning og ud-

dannelse

Danmark

Island

Finland

Norge

Sverige

(2011)

Gennemsnit

Bemærk at tabellen indikerer, hvor stor en andel af spaltepladsen temaerne

hver især tildeles, hvilket ikke nødvendigvis direkte afspejler, hvor stor betyd-

ning de tillægges.

Links til strategidokumenterne

Den Arktiske Strategi 2011-2020

Danmark:

Færøerne:

The Faroe Islands

–

a nation in the Arctic (2013)

Finland:

Finland’s Strategy for the Arctic Region (2013)

Island:

A Parliamentary Resolution on Iceland's Arctic Policy (2011)

Norge:

Norway’s Arctic

Strategy (2017)

Sverige:

Sweden’s strategy for the Arctic region (2011)

Sveriges strategi för den arktiska regionen (2020)

Lassi Heininen m.fl.:

Arctic Policies and Strategies

—

Analysis, Synthesis, and Trends (2020)

Med venlig hilsen

Peder H. Pedersen,

Chefkonsulent

Generalsekretær, Arktisk parlamentariker komite

Side 6 | 6