Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 173
Offentligt
2352593_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 9508
HPA
2. marts 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 176 fra Anne Valentina
Berthelsen (SF) stillet den 22. februar 2021 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
USA og Canada har handelsaftaler som tillader sanktioner som sidste
udvej ved brud på bæredygtighedsforpligtelser. Ministeren bedes redegøre
for hvilken karakter sanktionerne har, og hvad kræves for at udløse dem?
Svar
USA og Canadas handelsaftaler har udviklet sig over tid. Der kan således
ikke gives et entydigt dækkende svar, som er gyldigt for alle de
handelsaftaler, de to lande har indgået. Canadas handelsaftale med EU
giver således ikke mulighed for sanktioner i tilfælde af brud på
bæredygtighedsforpligtigelserne.
Generelt kan det siges, at
USA’s handelsaftaler indgået
efter 2007 (de
såkaldte andengenerationsaftaler) er kendetegnet ved, at brud på
bæredygtighedsbestemmelser kan tages op under handelsaftalens generelle
tvistbilæggelsesmekanisme. Manglende efterlevelse kan føre til
økonomiske sanktioner i form af suspension af handelspræferencer.
Sanktionerne kan kun iværksættes, hvis der kan påvises en kvantificerbar
negativ virkning for den bilaterale handel eller investeringsstrøm som følge
af den manglende efterlevelse. Hvis det er muligt at påvise dette, skal
sanktionerne stå i passende forhold til denne negative virkning.
I den reviderede handelsaftale mellem USA, Mexico og Canada (USMCA)
er der indført et nyt tiltag om omvendt bevisbyrde for påvisning af
handelsmæssige konsekvenser som følge af manglende efterlevelse af
UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Svar på spørgsmål vedr. USAs og Canadas handelsaftaler som tillader sanktioner som sidste udvej ved brud på bæredygtighedsforpligtelser
2
bestemmelser om arbejdstagerrettigheder. Det antages således, at
manglende efterlevelse har en negativ konsekvens for samhandel og
investeringer, med mindre den indklagede part beviser det modsatte.
Under Canadas handelsaftaler kan der generelt kun igangsættes
tvistbilæggelsessager ved brud på bestemmelser om arbejdsmarkeds-
standarder, hvis der kan påvises en målbar effekt på samhandelsmønstret
mellem parterne. En misligholdelse kan resultere i en bøde. Størrelsen på
bøden afhænger af den handelsrelaterede effekt af misligholdelsen,
hvorfor effekten skal kunne kvantificeres.
Generelt er der ikke mulighed for økonomiske sanktioner under
miljøkapitlerne i Canadas handelsaftaler. En undtagelse er USMCA, hvor
et brud på en miljøbestemmelse kan behandles under aftalens generelle
tvistbilæggelsesmekanisme, hvorunder der er mulighed for økonomiske
sanktioner, hvis det kan påvises, at overtrædelsen har påvirket
samhandlen.
Jeg hæfter mig ved, at økonomiske sanktioner endnu ikke er blevet bragt
i anvendelse. Således tabte USA i 2017 en sag mod Guatemala om
krænkelser af arbejdstagerrettigheder efter en proces på seks år. I
afgørelsen blev det konkluderet, at USA havde bevist, at Guatemalas
håndhævelse af arbejdstagerrettigheder i flere tilfælde ikke var effektiv,
men ikke at dette havde haft en effekt for samhandlen.
Kommissionen vil i år gennemføre en evaluering af EU’s handlingsplan
fra 2018 om handel og bæredygtig udvikling. Kommissionen forventes i
den sammenhæng at gennemføre en sammenligning af forskellige
modeller for håndhævelsesmekanismer af bæredygtighedskapitler. Det vil
give et mere oplyst grundlag for en drøftelse af, hvilken tilgang der giver
de bedste resultater.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod