Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del Bilag 157
Offentligt
2340999_0001.png
Skriftlig afrapportering fra NATO-forsvarsministermødet den
17. og 18. februar 2021
Den 17. og 18. februar deltog jeg i NATO-forsvarsministermøde via
fortroligt videolink. Mødets fokus
var på udmeldingerne fra USA’s nye
forsvarsminister, Lloyd Austin, om samarbejdet i NATO, fremtiden for
NATO’s operationer i Afghanistan og i Irak, den fortsatte styrkelse af
NATO’s afskrækkelse og forsvar samt de fælles sikkerhedsudfordringer,
vi står overfor.
Forsvarsminister Austin bekræftede USA’s lederskab i NATO og den
afgørende betydning, USA tillægger det transatlantiske bånd, alliancer
og allierede. Austin understregede vigtigheden af dialog om samarbej-
det om beskyttelsen af de fælles værdier og om den fælles sikkerhed.
Der er samtidig fortsat et pres fra USA for, at allierede bidrager til byr-
dedelingen i Alliancen, herunder med forøgede forsvarsudgifter.
Jeg benyttede lejligheden til at byde Austin velkommen, understrege
betydningen af USA’s engagement
i NATO for vores fælles sikkerhed
samt ønsket om et tæt samarbejde med USA.
Diskussionen om NATO’s operationer i Afghanistan og Irak er vigtige.
Vores indsats i de operationer bidrager til den fortsatte kamp mod ter-
rorisme og irregulær migration og til danskernes sikkerhed.
Derfor er NATO’s fremtid i Afghanistan
også et emne, som kræver
grundig overvejelse. Både i USA og i NATO arbejdes der på nærmere
analyser af situationen på jorden og af status for aftalen mellem USA
og Taliban. Der var på NATO-forsvarsministermødet fuld enighed om at
stå sammen. USA forsikrede om, at man vil konsultere med allierede
og ikke vil igangsætte en hurtig og ukoordineret tilbagetrækning fra
Afghanistan, hvilket er betryggende signaler.
Vi drøftede også NATO’s mission
i Irak, som Danmark har ledelsen af.
Også her var USA’s opbakning tydelig. Vi traf beslutning om gradvist
at
udvide missionen i Irak. Udvidelsen vil ske i takt med udviklingen i ira-
kiske ønsker og behov. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan bi-
drage til stabiliteten i Irak og dermed til, at terrororganisationer som
ISIS ikke igen får fodfæste.
I både Afghanistan og Irak er de danske soldaters sikkerhed min høje-
ste prioritet.
Arbejdet med at tilpasse og styrke NATO’s afskrækkelses-
og forsvars-
profil fortsætter, og vi godkendte yderligere skridt. I den forbindelse er
de allieredes bidrag med kapaciteter af afgørende betydning.
Jeg nævnte den forøgede opmærksomhed på Arktis og fremhævede
rigsfællesskabets særlige rolle, ansvar og viden i regionen. Jeg præsen-
Dato:
24. februar 2021
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 2
UPN, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Skriftlig afrapportering fra NATO-forsvarsministermødet den 17. og 18. februar 2021
terede Arktis-kapacitetspakken og de planlagte nye kapaciteter. De nye
kapaciteter vil alle forbedre situationsbilledet i Arktis og Nordatlanten,
som også vil være til NATO’s gavn.
Som jeg tidligere har redegjort for, arbejder jeg fortsat for, at Dan-
marks relevante kapaciteter i det arktiske afspejles på passende vis i
NATO’s forsvarsplanlægningsproces. Dette
gentog jeg på mødet, og det
vil jeg fortsat arbejde for.
Vi drøftede også
sammen med vores nordiske partnere Finland og
Sverige samt EU
de mange fælles sikkerhedsudfordringer, vi står
overfor. Der var bred enighed om, at værdifællesskabet, som binder os
sammen, er det bedste udgangspunkt for fælles håndtering og imøde-
gåelse af de udfordringer og trusler, som vi står over for, og at det
kræver et stærkt og tæt samarbejde.
Mødet med Finland og Sverige understregede deres
status som NATO’s
tætteste samarbejdspartnere, hvilket jeg fuldt ud støtter.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dok.nr.:
[Dokumentnr.]
Side 2 af 2