Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020- 35273
HPA
16. oktober 2020
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 50 stillet den 9. oktober 2020 af
Uffe Elbæk (UFG) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad er udenrigsministerens vurdering af den tyske udenrigsministers
beslutning om, at den tyske regering overvejer at stoppe de nuværende
handelsforhandlinger med Thailand på grund af den aktuelle politiske
situation i landet, og vil Danmark følge trop og bakke Tyskland op i dette
spørgsmål ved at gøre det samme, og mener udenrigsministeren, at den
samme politiske beslutning og prioritering kan være relevant at overveje i
forbindelse med de kommende handelsforhandlinger med Kina?
Svar
Forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Thailand blev
igangsat i marts 2013, men blev indstillet det følgende år efter militærets
magtovertagelse. Forhandlingerne har ligget i bero siden. Efter valget i
Thailand i marts 2019 håbede vi, at den politiske situation kunne fortsætte
med at udvikle sig i en positiv retning. Derfor sendte jeg sammen med
EU’s
øvrige udenrigsministre i oktober 2019 et klart signal til den nye
regering om øget engagement, herunder vigtigheden af at tage skridt til at
genoptage handelsforhandlingerne. Kommissionens efterfølgende
samtaler med Thailand har imidlertid endnu ikke givet grundlag herfor, og
regeringen vil først tage stilling til en eventuel genoptagelse, når dette
måtte blive aktuelt.
EU er ikke engageret i handelsforhandlinger med Kina. På
investeringsområdet har der siden 2013 pågået forhandlinger om en
bilateral EU/Kina-investeringsaftale. Parterne har en fælles målsætning
om at afslutte forhandlingerne i 2020. Med aftalen ønsker EU at sikre
bedre markedsadgangs- og konkurrencevilkår for europæiske