Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2139
Doknr.
424821
Dato
05-07-2021
Vedlagt er til udvalgets orientering evaluering af anvendelsen af afsnittet om regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikter, i den reviderede Vejledning om konse-
kvensanalyser. Evalueringen er baseret på bidrag fra ministerierne og omfatter folke-
tingsårene 2017-18, 2018-19 og 2019-20.
Det fremgår af evalueringen, at der i den evaluerede periode på tre år er fremsat et be-
grænset antal lovforslag, hvoraf der i bemærkningerne fremgår en vurdering af regio-
nale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter. På baggrund af evalue-
ringen er det indskærpet over for alle ministerier, at lovforslag bør vurderes med hen-
blik på at identificere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrik-
ter. Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, kon-
sekvenser, skal en nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i lovforslagets be-
mærkninger.
Det er min vurdering, at evalueringens resultater afspejler, at der i en årrække har væ-
ret et utilstrækkeligt fokus på, at politiske beslutninger har konsekvenser for vilkårene
for at bo og arbejde uden for de store byer. Det ønsker regeringen at lave om på. Vi har
allerede taget væsentlige skridt, og har senest med udspillet
Tættere På
sat fokus på
uddannelser i hele landet, stærke lokalsamfund og et samlet Danmarkskort. Regerin-
gen vil senere på året præsentere yderligere udspil, der skal bidrage til at skabe bedre
balance mellem land og by.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1
–
Evaluering
Bilag 2 - Lovforslag, hvor der i bemærkningerne er indarbejdet en vurderingstekst om
dets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Bilag 3 - Vurderingstekster fra de lovforslag, hvor der i bemærkningerne er indarbej-
det en vurderingstekst om dets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter