ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Evaluering af anvendelsen af afsnittet om regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, i den reviderede Vejledning om konsekvensanalyser, fra indenrigs- og boligministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 82
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 2139

Doknr.

422848

Dato

21-06-2021

Evaluering af den ændrede praksis for vurdering af

lovforslags regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter

Sammenfatning

Evalueringen af den ændrede praksis for vurdering af lovforslags regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter, omfatter de tre folketingsår 2017/18,

2018/19 og 2019/20. Evalueringen er baseret på bidrag fra de enkelte

ressortministerier.

Der er i de tre folketingsår fremsat 698 lovforslag. Der er i 22 af disse lovforslag

indarbejdet bemærkninger i lovforslaget om regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter. Af de 22 lovforslag er 19 af forslagene vurderet til at have overvejende

positive konsekvenser, to forslag er vurderet til at have både positive og negative

konsekvenser, og ét forslag er vurderet til ikke at have konsekvenser. Samlet set er det

et relativt lavt antal lovforslag, der vurderes at have konsekvenser, og heraf vurderes

langt størstedelen af lovforslagene at have udelukkende positive konsekvenser.

Evalueringen viser, at ressortministerierne anvender

Vejledning om

konsekvensanalyser

til at vurdere lovforslags regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter. På tværs af ministerierne er der dog en forskellighed i, hvordan

vejledningen anvendes, hvilket leder til konsekvensvurderinger, som varierer i omfang

og karakter.

Der er ikke foretaget ændringer i nogen af de lovforslag, der vurderes at have regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter, hvilket formentlig skyldes, at

lovforslagenes regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, overvejende er

vurderet til at være positive. Ressortministerierne placerer vurderingsteksterne

forskellige steder i lovforslagene, og punkterne benævnes også forskelligt. Det er ikke

ensartet, hvad der defineres og vurderes som væsentlige konsekvenser på tværs af

ministerierne. Der er heller ikke fundet en systematik på tværs af ministerierne i

forhold til hvilke vurderinger, der medtages i bemærkningerne, da der blandt

bemærkningerne til lovforslagene både fremgår væsentlige og ikke væsentlige

konsekvenser.

Baggrund

Den daværende regering besluttede i 2017, at det i lovarbejdet skulle tydeliggøres,

hvilke væsentlige konsekvenser lovforslag har for landdistrikterne. Det medførte en

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Evaluering af anvendelsen af afsnittet om regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, i den reviderede Vejledning om konsekvensanalyser, fra indenrigs- og boligministeren

revision af afsnit 7.1 i

Vejledning om konsekvensanalyser

. Revisionen ændrede den

daværende praksis for vurdering af regionale konsekvenser til eksplicit at omfatte

lovforslags påvirkning af udviklingen i de danske landdistrikter. Den ændrede praksis

havde virkning fra folketingsåret 2017/18. Der blev desuden revideret et afsnit i

Vejledning om lovkvalitet

, hvor der blev indarbejdet et afsnit om regionale og

landdistriktsrelaterede konsekvenser, hvori der henvises til det relevante afsnit i

Vejledning om konsekvensanalyser.

Ændringerne til

Vejledning om konsekvensanalyser

betyder i praksis, at det skal

vurderes, om et lovforslag har konsekvenser

–

ikke kun for forskellige regioner, men

også specifikt for landdistrikterne. Hvis det vurderes, at lovforslaget har væsentlige

konsekvenser, skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i lovforslagets

bemærkninger. Herudover skal det vurderes, om konsekvenserne er henholdsvis

positive eller negative. Med positive konsekvenser forstås fx lovforslag, som kan

smidiggøre en uafvendelig omstilling, lovforslag der skaber nye eller flytter

eksisterende arbejdspladser til landdistrikter eller lovforslag, der gør noget positivt for

klassiske landdistriktsudfordringer som aldrende befolkning eller overflødiggjorte

bygninger og boliger. Negative konsekvenser kan fx være lovforslag, som besværliggør

en omstilling fx ved at hindre innovative løsninger i landdistrikterne eller forslag, som

reducerer tilskud, der primært rammer borgere i landdistrikter. Hvis lovforslaget ikke

vurderes at medføre regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, eller

vurderes disse ikke at være væsentlige, er der ikke krav om, at der skal gøres en

bemærkning herom i lovforslaget.

Formålet med ændringerne i vejledningen er blandt andet, at vurderingen kan indgå i

beslutningsgrundlaget med henblik på at inddrage hensynet til den regionale balance

og udvikling i landdistrikterne, samt at eventuelle væsentlige negative konsekvenser

kan overvejes imødegået ved ændringer i tiltaget eller ved alternative eller afbødende

tiltag

Det fremgår af den daværende erhvervsministers besvarelse af spørgsmål 5 ad B 46

stillet af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer den 3. marts 2017, at det er

intentionen, at der efter en treårig periode udarbejdes en evaluering, som skal belyse

anvendelsen af de nye retningslinjer for en periode på tre folketingsår, henholdsvis

2017/18, 2018/19 og 2019/20.

Evalueringens formål

Regeringen har en ambition om at skabe et mere sammenhængende Danmark og et

Danmark i balance, og evalueringen kan være medvirkende til at sætte fokus på,

hvordan landdistrikterne i højere grad kan indtænkes i lovarbejdet. Evalueringen kan

endvidere være med til at understøtte, at der på tværs af ressortministerierne er fokus

på udviklingen i landdistrikterne.

Evalueringen skal afdække, hvordan og i hvilket omfang ministerierne

bruger

retningslinjerne, hvor mange og hvilke lovforslag, der er foretaget en vurdering af

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 3.2, 7.1 og 7.2 revideret i 2018)

(https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-konsekvensanalyser)

Vejledning om lovkvalitet (afsnit 2.8.12.2) (https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/)

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1)

De respektive ministerier fremgår med det navn og den ressortfordeling, de havde i oktober 2020, hvor

bidragene blev indhentet.

væsentlige konsekvenser for landdistrikterne af, samt for hvor mange lovforslag

konsekvenserne er vurderet henholdsvis positive eller negative for landdistrikterne.

Evalueringen har til hensigt at besvare følgende spørgsmål:

For hvor mange og hvilke lovforslag er der i de lovansvarlige ministerier

foretaget en vurdering af væsentlige regionale konsekvenser, herunder

konsekvenser for landdistrikter?

2. For hvor mange og hvilke lovforslag har vurderingerne medført indarbejdelse

af bemærkninger i lovforslaget om dets væsentlige regionale konsekvenser,

herunder konsekvenser for landdistrikter?

3. For hvor mange af de lovforslag, hvor der er indarbejdet bemærkninger i

lovforslaget om dets væsentlige regionale konsekvenser, herunder

konsekvenser for landdistrikter, er de beskrevne konsekvenser vurderet

henholdsvis overvejende positive eller negative for landdistrikterne?

4. Hvordan og i hvilket omfang anvender ministerierne retningslinjerne i

Vejledning om konsekvensanalyser?

De tre første spørgsmål besvares kvantitativt ved en optælling og gennemgang af de

indsendte bidrag.

Det fjerde spørgsmål besvares kvalitativt ved en gennemgang af de indkomne bidrag

sammenholdt med

Vejledning om konsekvensanalyser.

Metode

Som grundlag for evalueringen har Erhvervsministeriet, som har haft ansvar for

området frem til 21. januar 2021, hvor sager vedrørende regional- og landdistrikter

overgik til Indenrigs- og Boligministeriet, indhentet bidrag fra ressortministerierne, da

det er de enkelte ressortministerier, som er ansvarlige for at udarbejde

konsekvensvurderinger af lovforslag

. Ressortministeriet er forpligtet til at foretage

vurderingen, men er kun i tilfælde, hvor ministeriet vurderer, at der er tale om

væsentlige

konsekvenser, forpligtet til at lade vurderingen fremgå af lovforslagets

bemærkninger. I det følgende anvendes betegnelsen

konsekvensvurdering

vurderinger, der fremgår af lovforslags bemærkninger. De enkelte ressortministerier

er blevet anmodet om:



At angive det samlede antal lovforslag i de tre folketingsår.

At angive de indarbejdede vurderingstekster fra lovforslagene, som omhandler

regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter.

At beskrive, om konsekvensvurderingerne medførte ændringer i lovteksten.

At definere, om konsekvenserne er vurderet overvejende positive eller

negative.

De indhentede bidrag er sammenfattet i bilag 1-3. Bilag 1 er en oversigt over de

lovforslag, hvor der i bemærkningerne til lovforslaget er indarbejdet en

vurderingstekst om lovforslagets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Bilag 2 indeholder vurderingsteksterne fra de konsekvensvurderede lovforslag. I bilag

3 fremgår en opgørelse over antal lovforslag fremsat i de tre folketingsår samt en

opgørelse over antallet af lovforslag, hvor der er indskrevet bemærkninger om

lovforslagets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 1.3).

Som led i udarbejdelsen af evalueringen er de indhentede bidrag sammenholdt med

teksten i

Vejledning om konsekvensanalyser

for at afdække, hvordan

ressortministerierne anvender vejledningen til brug for vurdering af lovforslags

regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser.

Ad spørgsmål 1

Ved en sammentælling af det samlede antal fremsatte lovforslag i de tre folketingsår,

2017/18, 2018/19 og 2019/20, er der på tværs af ministerierne fremsat 698 lovforslag

. Bilag 3 er en opgørelse over det samlede antal fremsatte lovforslag i de tre

folketingsår, samt en opgørelse over antallet af lovforslag, hvor der er indskrevet

bemærkninger om de regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser i lovforslaget.

Der er indhentet bidrag om de lovforslag, hvor det enkelte ressortministerie har

indskrevet bemærkninger om de regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser i

lovforslaget. Det har således ikke været muligt at opgøre, om der for andre lovforslag,

end de 22 angivne, er blevet foretaget en konsekvensvurdering.

Ad spørgsmål 2

Ved en sammentælling af de indsendte bidrag er der i 22 lovforslag indarbejdet

bemærkninger om lovforslagets væsentlige regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter. De 22 lovforslag er fordelt på syv af de 17 ressortministerier

, som de

var organiseret i oktober 2020. Bilag 1 er en oversigt over de lovforslag, hvor der i

bemærkningerne til lovforslaget er indarbejdet en vurderingstekst om lovforslagets

regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Ad spørgsmål 3

Af de 22 lovforslag er 19 af forslagene vurderet til at have overvejende positive

konsekvenser, to forslag er vurderet til at have både positive og negative konsekvenser,

og ét forslag er vurderet til ikke at have konsekvenser. Bilag 2 indeholder

vurderingsteksterne fra de 22 lovforslag, hvor der er indarbejdet bemærkninger om

dets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Ad spørgsmål 4

Nedenstående afsnit har til hensigt at belyse, hvordan og i hvilket omfang

ministerierne anvender retningslinjerne i

Vejledning om konsekvensanalyser.

Nedenfor fremgår henholdsvis en checkliste for regionale, herunder

landdistriktsrelaterede konsekvenser (boks 1), samt en særlig opgørelse af regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter (boks 2). De to bokse gengiver de punkter,

som de enkelte ministerier kan tage stilling til i vurderingen af lovforslags regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter. I boks 1 nedenfor er gengivet den

checkliste, som ressortministerierne kan anvende til at vurdere, om lovforslagene kan

have væsentlige konsekvenser for en række regionale og landdistriktsrelaterede

forhold

Der er i optællingen ikke taget højde for, at nogle lovforslag opdeles eller forkastes.

Der er medtalt 25 lovforslag fra Finansministeriet. Det skal dog bemærkes, at der ikke udarbejdes

beskrivelser af disse lovforslag i lovprogrammet på grund af lovforslagenes særlige karakter, hvorfor

lovforslagenes regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, ikke vurderes.

Statsministeriet har ikke fremsat lovforslag i de tre folketingsår og er derfor ikke talt med.

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

Boks 1 - Checkliste for regionale, herunder landdistriktsrelaterede,

konsekvenser

Kan tiltaget have væsentlige konsekvenser for:



Antallet af statslige arbejdspladser i regionerne, herunder landdistrikterne?

Regionernes, herunder landdistrikternes, beskæftigelsesniveau?

Den gennemsnitlige indkomst (inkl. overførsler) hos befolkningen i

regionerne, herunder landdistrikterne?

Produktion og produktionsvilkår for private og offentlige virksomheder i

regionerne, herunder landdistrikterne?

Bosætningsmønsteret i regionerne, herunder landdistrikterne?

Tilgængelighed af kultur og offentlig service herunder sundhedsydelser

(almen læge, sygehuse mv.)?

Tilgængelighed af privat service i nogle regioner, herunder landdistrikter?

Tilgængelighed af uddannelsesmuligheder i regionerne, herunder

landdistrikterne?

Infrastrukturen i regionerne, herunder landdistrikterne?

Andre forhold af betydning for regionernes, herunder landdistrikternes,

udvikling?

Et eller flere landdistrikter, yderområder eller andre udsatte regioner som fx

Bornholm, Lolland-Falster, det sydfynske område, andre mellemstore øer,

Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland?

Checklisten i boks 1 dækker bredt de forhold, som typisk anses som parametre, der er

væsentlige for udviklingsmulighederne i landdistrikter. Det er ved en gennemgang af

de indsendte bidrag anskueliggjort, at ressortministerierne benytter ovenstående

checkliste til vurdering af lovforslagene, da en række af de oplistede forhold er at

genfinde i vurderingsteksterne.

Foruden ovenstående checkliste forekommer der en række særlige forhold, som skal

indgå i opgørelsen over regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter. De er

gengivet nedenfor i boks 2

Boks 2 - Særligt om opgørelse af regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter



Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle

regioner, administrative regioner eller ensartede geografiske områder

såsom landdistrikter)

Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte

berørte regioner, herunder for landdistrikter (inklusiv for udsatte

regioner og landdistrikter)

Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige

institutioner og arbejdspladser.



Angående det første punkt i boks 2 er der i vejledningen en inddeling i tre typer af

geografisk afgrænsning

–

funktionelle regioner

administrativ organisering

og en

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

opdeling i

ensartede geografiske områder,

som anvendes ved vurdering af

konsekvenser for landdistrikter

. Det er svært at vurdere på baggrund af de

fremsendte bidrag i hvilken grad, at de enkelte ressortministerier foretager

ovenstående afgrænsning, men det næste punkt tegner et billede af, at

ressortministerierne i nogen grad foretager sådanne afgrænsninger for at kunne

vurdere lovforslagenes konsekvenser.

Angående det andet punkt i boks 2 er det bemærket, at der i vurderingerne i nogen

grad gennemgås konsekvenser for de enkelte berørte regioner, herunder

landdistrikter. Der er dog vurderinger, som beskriver konsekvenserne bredt, og der er

anvendt formuleringer som:



Landdistrikter

Kommuner i yderområder

Områder uden for de større byer

Landsbyer

Landdistrikter og socialt belastede områder

Danske småøer.

Andre vurderinger beskriver mere specifikt konsekvenserne for et bestemt afgrænset

område, og som eksempler kan nævnes:



Læsø, Læsø Kommune

Flyvestation Skrydstrup i Haderslev Kommune

Landdistrikterne i Thisted og Lemvig Kommuner

Skyldnere på Lolland, Langeland og Samsø

Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø

Vestfyn.

Den forskellige brug af henholdsvis generelle og specifikke geografiske beskrivelser ses

som et udtryk for, at nogle lovforslag ses som værende generelle for det ansvarlige

ressortministerie og dermed have generelle konsekvenser, mens andre forslag

vurderes at have stedsspecifikke konsekvenser. Det kan være et udtryk for, at

lovgivning varierer meget i karakter, men det kan også være et udtryk for, at det

enkelte ministerie i nogle tilfælde har svært ved at vurdere lovforslags forskellige

geografiske konsekvenser.

Angående det tredje punkt i boks 2, om vurderingen af konsekvenser for den regionale

fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser, er der kun et enkelt lovforslag,

som har indskrevet en bemærkning om statslige institutioner og arbejdspladser i

vurderingen

. I det nævnte tilfælde beskrives det, at lovforslaget forventes at fastholde

et stort antal statslige arbejdspladser. At der kun forekommer et enkelt tilfælde, hvor

der er vurderet konsekvenser for den regionale fordeling af statslige institutioner og

arbejdspladser, ses som et udtryk for, at der relativt sjældent forekommer lovforslag,

som påvirker fordelingen af statslige arbejdspladser.

På baggrund af de indsendte bidrag viser evalueringen, at ressortministerierne i

overvejende grad benytter vejledningen til at vurdere lovforslags regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter. Vejledningen og det reviderede afsnit om

regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, bliver altså anvendt, men på

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

L 166 Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (Forsvarsministeriet).

tværs af ministerierne er der dog en forskellighed i, hvordan vejledningen anvendes,

hvilket gør, at konsekvensvurderingerne varierer i omfang og karakter.

På baggrund af de 22 lovforslag, hvor der er indskrevet bemærkninger om de regionale

og landdistriktsrelaterede konsekvenser, er det ikke muligt at konkludere noget om

ressortministeriernes læring og erfaring med brugen af vejledningen. Det kan dog

konkluderes, at det er et relativt lavt antal lovforslag, der i den treårige periode

vurderes at have regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne. De 22

lovforslag fordeles på henholdsvis 8, 10 og 4 i de respektive folketingsår 2017/18,

2018/19 og 2019/20. Antallet af lovforslag, med indskrevne bemærkninger om dets

regionale konsekvenser herunder for landdistrikter, vurderes ikke at kunne belyse,

hvorvidt ressortministerierne er blevet mere erfarne med at anvende vejledningen

over den treårige periode.

Øvrige observationer til vejledningen

I udarbejdelsen af evalueringen er der observeret en række øvrige

opmærksomhedspunkter, som vil blive gennemgået i det følgende.

Ingen ændringer af lovforslag

Det er bemærket, at der ikke er foretaget ændringer af de 22 lovforslag på baggrund af

konsekvensvurderingerne. Dette skyldes formentlig, at konsekvenserne i

altovervejende grad er vurderet positive, hvorfor de enkelte ressortministerier ikke har

fundet anledning til at ændre i tiltaget, lave alternative tiltag eller indarbejde

afbødende tiltag

I de to tilfælde, hvor lovforslagene også er vurderet til at have negative konsekvenser,

beskrives afbødende forhold. I det ene tilfælde er negative konsekvenser beskrevet,

men der er samtidigt henvist til, at en foreslået kompensationsordning kan have

positive konsekvenser og dermed opveje de negative konsekvenser, som lovforslaget

vurderes at medføre

I det andet lovforslag beskrives i vurderingen, at lovforslaget muliggør dispensationer

for sommerhuse, så de kan anvendes til helårsbeboelse, hvilket vurderes at kunne have

mindre negative konsekvenser for turismen på Læsø, da det vil mindske antallet af

sommerhuse til ferieudlejning. I lovforslaget er der dog delvist taget højde for dette, da

det forsøges afbødet ved, at der foreslås, at der fastsættes et loft på højst ti

dispensationer årligt

. Vurderingen må anses som en afvejning af de to forhold om

henholdsvis flere helårsboliger og turisme, samtidig med at der allerede i lovforslaget

er indarbejdet en afbødende foranstaltning for de negative konsekvenser.

Placering af konsekvensvurdering

Det er bemærket, at der i

Vejledning om konsekvensanalyser

ikke fremgår et krav til,

hvor vurderingsteksten skal placeres i lovforslaget, eller hvad dette punkt skal

benævnes. I

Vejledning om lovkvalitet

fremgår det dog, at beskrivelsen af sådanne

konsekvenser bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger

umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger

. I 16 lovforslag er

beskrivelsen af de regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter placeret

inden

de obligatoriske konsekvensvurderinger, som det beskrives i

Vejledning om

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

L 166 Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (Forsvarsministeriet).

L 51 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning

(Erhvervsministeriet).

Vejledning om lovkvalitet (afsnit 2.8.12).

lovkvalitet.

I tre lovforslag er beskrivelsen af de regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikter placeret

mellem

de obligatoriske konsekvensvurderinger, og i ét

lovforslag er beskrivelsen af de regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

placeret

efter

de obligatoriske konsekvensvurderinger. I to lovforslag er der ikke et

selvstændigt punkt til regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne. I 20 af

lovforslagene er der et selvstændigt punkt. Punktet i de enkelte lovforslag varierer dog

i navn og placering. Der fremgår navne på punkterne som

Regionale konsekvenser,

herunder for landdistrikter; Konsekvenser for landdistrikterne; Regionale

konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter; Regionale konsekvenser;

Konsekvenser for landdistrikter.

Der er derfor en forskellighed i, hvilket punkt der skal kigges efter på tværs af

lovforslag, hvis folketingsmedlemmerne ønsker at læse om regionale konsekvenser,

herunder for landdistrikter. Det samme gælder for de, der ved høringen af lovforslaget

gerne vil læse om lovforslagets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

I de to nævnte tilfælde, hvor der ikke er selvstændige punkter, er beskrivelserne af

konsekvenserne ikke benævnt som landdistriktsrelaterede konsekvenser, hvorfor det

kan være utydeligt for læseren, om der er foretaget vurderinger af regionale

konsekvenser, herunder for landdistrikter. I det ene tilfælde er beskrivelsen skrevet

under indledningen til lovforslaget

. I det andet tilfælde er beskrivelsen skrevet i et

underpunkt til

Miljømæssige konsekvenser,

som er en af de obligatoriske

konsekvensvurderinger

. I forlængelse heraf kan det ikke udelukkes, at der i andre

lovforslag end de 22 angivne findes beskrivelser af konsekvenser af både regional

karakter og for landdistrikter, men at de er svære for læseren at finde, da de ikke

fremgår med et særskilt vurderingspunkt. Det skal dog bemærkes, at det i så fald ikke

af den lovansvarlige myndighed er opfattet som væsentlige konsekvenser, da

lovforslagene ellers ville være omtalt af de myndigheder, der er indhentet bidrag fra.

Definition af væsentlighed

Det bemærkes, at der i vejledningen ikke er en egentlig definition af væsentlighed,

men en rammesætning, som beskriver: ”Det

er vigtigt at være opmærksom på, at

spørgsmålet om væsentlighed må ses i forhold til de berørte regioner, herunder

landdistrikter.”

Det er derfor det enkelte ressortministeries subjektive tolkning af

væsentlighed, hvilket kan lede til uens måder at definere væsentlighed for berørte

regioner og landdistrikter. Det kan antages, at ressortministerierne hovedsageligt har

fokus på lovforslagenes tilsigtede konsekvenser inden for ministeriets eget ressort, og i

mindre grad på lovforslagenes regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser.

Der er i to tilfælde eksplicit nævnt ordene

væsentlige konsekvenser

vurderingsteksten

. I et af tilfældene, hvor det eksplicit fremgår, at lovforslaget

vurderes at have væsentlige konsekvenser, er konsekvensernes karakter og omfang

ikke nærmere beskrevet, som der opfordres til i vejledningen

. I det andet tilfælde,

hvor det eksplicit fremgår, at lovforslaget vurderes at have væsentlige konsekvenser, er

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling

Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig

afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) (Skatteministeriet).

L 14 Lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn (Transport- og Boligministeriet).

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

L 81 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Erhvervsministeriet) og L 166 Forslag til lov

om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (Forsvarsministeriet).

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

konsekvensernes karakter og omfang nærmere beskrevet, og der er beskrevet

afbødende tiltag.

I de øvrige 20 lovforslag er konsekvenserne ikke eksplicit nævnt som værende

væsentlige. Det er derfor ikke tydeligt, om de beskrevne konsekvenser i

bemærkningerne er vurderet væsentlige. Det fremgår af vejledningen, at hvis et

lovforslag vurderes at have væsentlige konsekvenser, skal det indgå i bemærkningerne

til lovforslaget. Vurderes konsekvenserne ikke væsentlige, er der ikke krav om, at de

anføres i bemærkningerne

. Derfor er det ikke muligt at afgøre for de 20 lovforslag,

hvor det ikke eksplicit er angivet, om lovforslaget vil få væsentlige konsekvenser, om

der er tale om uvæsentlige eller mindre væsentlige konsekvenser, eller om der er tale

om væsentlige konsekvenser. I enkelte tilfælde er det angivet i bemærkningerne, at

lovforslaget eller dele af lovforslaget ikke har væsentlige konsekvenser:



Det vurderes dog, at de indirekte positive konsekvenser næppe kan anses for

væsentlige.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har regionale konsekvenser, herunder for

landdistrikterne.

Lovforslaget vurderes i sig selv at have begrænsede regionale konsekvenser,

herunder for landdistrikterne.

Der er ikke krav til, at sådanne vurderinger skal medtages i bemærkningerne, hvorfor

der synes at være en inkonsistens i brugen af vurderingsteksten på tværs af

ministerierne.

I en fjerde vurderingstekst er forskellige dele af lovforslaget beskrevet i forhold til, om

det vurderes at have landdistriktsrelaterede konsekvenser eller ej. Dette anses for at

være en nuanceret anvendelse af retningslinjerne, som tydeligt beskriver, hvilke dele

af lovforslaget som ikke vil få væsentlige konsekvenser, og hvilke dele som vil have

væsentlige konsekvenser

. De fire tilfælde viser en nuanceret anvendelse af

retningslinjerne, som tydeliggør, at det enkelte ressortministerie har foretaget en

konsekvensvurdering, om end disse konsekvensvurderinger ledte til, at lovforslaget

eller dele af lovforslaget vurderes til ikke at have væsentligt konsekvenser. Det er

derfor bemærket, at ressortministeriernes definition og vurdering af væsentlighed,

samt om hvilke vurderinger, der medtages i bemærkningerne, varierer.

Vejledning om konsekvensanalyser (afsnit 7.1).

L 121 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af

tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.) (Børne- og Undervisningsministeriet).

L 67 Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark (Erhvervsministeriet).

L 199 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om

uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede

erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle

ungdomsuddannelser m.v.) (Børne- og Undervisningsministeriet).

L 81 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Erhvervsministeriet).